Øster Vandet sogn

(Vester Vandet-Ø. V. kom.) omgives af Nors so., Hundborg hrd. (Skinnerup og Torsted so.) samt V. Vandet so. So. har 2 enklaver i V. Vandet so. (deriblandt Tørvekær Hse). Den nordl. del er et storbakket moræneland med gode, lerede jorder; højeste punkt er 47 m, mens Vishøj og Sejlhøj begge når 44 m. Derimod er den sydl. del af so. præget af flyvesandet, der er blæst helt til so.s ø.grænse, en afstand på 13 km fra havet. Af de tidl. lyngbevoksninger er s. 566 næsten alt enten opdyrket el. beplantet, idet Vandet plantage strækker sig herind. Gennem so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev (Vandet stat.) og landevejen Thisted-Klitmøller.

Areal i alt 1955: 1102 ha. Befolkning 1/10 1955: 268 indb. fordelt på 68 husstande (1801: 134, 1850: 180, 1901: 198, 1930: 238).

I so. ligger Øster Vandet (1573 Øster Vandit; u. 1798) m. kirke, skole og (v.f. byen) andelsmejeri (opret. 1898, ombyg. 1923). – Saml. af gde og hse: Vandet med Jyske Tøjhus’ depot, jernbanestat. og posteksp.; Hjardal (1691 Hiardal) m. kalkbrud; Tørvekær Huse (i enklaven i V. Vandet); Holmgde. (1688 Paa Holme). – Gårde: Knakkergd. (1706 Knachergaard); Hvarregd.; Sandgd. (1664 I Sand); Vestergd. (1630 Vestergaard).

Ø. V. so., der sa. m. Vester Vandet so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 566. lægd og har sessionssted i Thisted.

Kirken består af romansk kor og skib m. våbenhus fra 1868 mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Af de retkantede døre er den sokkelbrydende, noget omdannede s.dør i brug, mens n.døren er tilmuret. Af opr. vinduer ses kun to på skibets n.-side, begge tilmurede. I det indre, der har nyere bjælkelofter, står korbuen med enkle, skråkantprofilerede kragsten. – Romansk alterbord af granitkvadre med karnisprofileret monolitplade, der har helgengrav. Det er nu helt paneldækket. Altertavlen er en kopi efter Carl Bloch: Opstandelsen, ved maler A. Chr. Andersen, Thisted, 1899. Stager o. 1625. Romansk granitfont, tybo-type, dog med mandshovede på fodens hjørner (Mackeprang. D. 162). Kobberfad 1713. Prædikestol o. 1600, beslægtet med den i V. Torup, vistnok af »Tømmerbysnedkeren«. Den har ganske fornøjelige evangelistrelieffer. En smuk, sengotisk kirkekiste er nu i Thisted Museum. Lysekrone i barok o. 1650–1700, skænket til kirken 1747 af den dav. sognepræst Peder Riber og sognemændene, hvis navne alle er optegnet. Sengotisk klokke uden indskr. hænger i en stabel op mod v.gavlen. – Gravsten: 1) Romansk granitsten med kors og mandsfigur, indsat i korgavlen; 2) Jens Povelsen Tøfting, † 1793.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 286–92.

I so. har ligget en kongsgård Vig. Thorkel Myg kaldet Schælghe Myg (af slægten Galskyt) skødede 1406 dronn. Margrete den rettighed som han, hans hustru Bodil Gunnesdatter (Lange) og dennes søster Mette måtte have i gården Wigh, og Wighs fang med tilliggende gods og 5 gårde, som fordum kaldtes Sæthrichs gods i Thy. Vigs gods var derefter et lille len, der længe fulgte med Øland. 1597 lagdes det under Ørum len. Vig beboedes i 1600t. af bønder. Ca. 1700 blev det meste af jorden lagt under Vandetgård i V. Vandet, hvorfra den igen udskiftedes i slutn. af 1800t. som en gd. Engholm. Vigs hus s.f. Skadkær nævnes i 1700t. og 1800t.

Litt.: P. L. Hald. Vigs Gods i Thy, AarbThisted. 1920. 183–86.

I so. lå tidl. gården Store Tøfting (1616 Tøfftinng, 1688 Øster Touftinggaard). Nu er den udstykket; hovedparcellen blev 1854 lagt under Tøfting i V. Vandet so. I 1600t. nævnes Toftegård (1662 Tofttegaard). – Godsarkiv i NLA.

Om Oluf Poulsen Dragsbæks strøgods i so. se V. Vandet so.

Niels Christensen Wiig ejede 1773–86 noget strøgods i sognet. – Godsarkiv i NLA.

Ved Sydsiden af Skadkær, ca. 350 m vnv.f. Vestergd. har opr. en lille Vig skudt sig ind i det højere Terræn. Ved V.siden af Vigen skal den middelald. Gaard Vig have ligget. Der skal i sin Tid have været en lille Banke, men nu er alle Spor forsvundet.

Litt.: Danske Voldsteder. Tisted a. 1957. 25–26.

Skove: Mod sv. i so. ligger en del af Vandet Klitplantage (jf. s. 565, Vester Vandet so.).

Fredede oldtidsminder: 16 høje, hvoribl. Sejlhøj, Vishøj og Mølhøj. – Sløjfet el. ødelagt: 25 høje.

Den sydl. del af so. hørte tidl. i retslig henseende til Hundborg hrd.

På skolelodden i Ø. Vandet har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 1933).

Litt.: AarbThisted. 1912. 11f. (om indskrifter); 1920. 142–43 (om visitatsindberetninger); 1960. 260.