Ore sogn

(O. kom.) omgives af Skovby og Hårslev so., Vends hrd. (Brenderup so.) samt Kattegat. Mod s. og sv. ligger et ujævnt bakket terræn med mange mosehuller og stedvis skovklædt, afvandet af Skelbæk, der løber mod nv. ved grænsen til Brenderup so. Mere rolige former findes mod nø., hvor Grydhøj (37,2 m) er højeste punkt. Den lave Kattegatkyst er længst i n. beskyttet s. 367 med et dige. Mens jorderne de fleste steder er lerede, er der dog pletvis en hel del morænegrus og i sø. (omkr. Ore) et betydeligt areal med smeltevandssand, der herfra strækker sig ind i nabosognene. Netop de grusede steder rummer de fleste skove (Nyhave, Skåstrup Frihed, Svinekrog, Slettemose skov m. fl.). Gennem so. går jernbanen Brenderup-Bogense (Mejlskov stat.) og landevejen Middelfart-Bogense.

Areal i alt 1950: 1434 ha. Befolkning 7/11 1950: 801 indb. fordelt på 228 husstande. (1801: 451, 1850: 478, 1901: 583, 1930: 843). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 503 levede af landbrug m.v., 129 af håndværk og industri, 23 af handel og omsætning, 44 af transportvirksomhed, 17 af administration og liberale erhverv og 81 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ore (*1231 Scogbyoræ, 1397 Vreberk; u. 1798) m. kirke, tidl. fattighus, »Ore hospital«, nu husvildebol., savværk og trævarefabr.; Ørbæk (o. 1510 Ørbeck, Orbæck; u. 1798); Skåstrup (1435 Scowstorp; u. 1798) m. forsamlingshus (opf. 1893); Mejlskov (*1500t. Melsckoff marck) m. skole (opf. 1905), forskole (opf. 1926) m. sognebibl. (opret. 1919, 1500 bd.), stadion, mejeri (opret. 1885 i Ore, flyttet hertil 1926), jernbanestat., posthus og telegrafeksp. – Saml. af gde og hse: Profitten; Grydhøj; Oregårdsmark. – Gårde: hovedgd. Oregd. (1527 Oregaard), (opr. 156 ha), tidl. under Gyldensten, udstykket 1923 til 16 husmandsbrug; hovedgd. Hugget (o. 1510 Hoget, opr. 109 ha), tidl. under Gyldensten, udstykket 1926 til 16 husmandsbrug. – Ore Skovmølle (1539 Skoufmølle). – Feriekolonien Skåstrup Strand (K.F.U.K. og M.).

O. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Skovby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skovby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 175. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Kirken er en langhusbygn. fra gotisk tid, skibet fra o. 1400 m. noget sen., lidt lavere kor, v.forlængelse, tårn i v., kapel i n. og et i ny tid stærkt ombygget våbenhus i s. Skibet, der ligesom de øvr. dele er opf. af tegl på kampestenssyld, har tilmuret n.dør og bev., noget udvidet fladbuedør i s. Rummet dækkes af to fag opr. krydshvælv m. skarpryggede halvstens ribber. V.forlængelsen m. tilmuret dør i v. har krydshvælv, der forneden har sa. ribbeprofil som i skibet. Fra sengotisk tid er det anselige n.kapel, der har rester af bloktandgesims og mod n. et stort smiget fladbuevindue. Et tilsvarende i v. er tilmuret. Kamtakgavlen har højblændinger af nordvestfynsk type. Våbenhuset er uden datérbare enkeltheder. Det snævre tårn, der i v.muren har en stor dobbelt spidsbueblænding og i gavlene primitive, usikre blændinger, er sandsynligvis bygget efter reformationen, dog inden 1589 (Jac. Madsen). – Altertavlen er et pompøst renæssancearb. o. 1625 m. våben for Laur. Lindenov, † 1635, og hans to hustruer, Sidsel Lunge, † 1614, og Anne Friis (g.m. ham 1620, † 1656). I storfeltet korsfæstelsesmaleri fra o. 1850. Alterkalk i empire 1821. Sengotiske stager. Lille, kluntet granitfont på murklods ved korbuen. Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. I kapellet lille sengotisk korbuekrucifiks på nyt korstræ. Prædikestolen, der er stærkt omdannet, indeholder rester fra o. 1625 m. sa. våben som altertavlen. Stor jernbeslået pengeblok. Klokke fra 1872 af M. P. Allerup. Gravsten: 1) Hans Anderssøn og hustru Anne Tommesd., † 1654; 2) ladefoged Jens Æskildsen Rask, † 1656; 3) sgpr. Ernst Günther Helm, † 1715, og hustru Anna Giødesdatter; 4) forv. Johs. Axcelsen Hwijd, † 1785. Ligtræ af eg m. initialer og årst. 1688. I kirken er begr. stiftamtmand, gehejmeråd Erik Banner, † 1687.

Oregård og Ore birk. I ValdJb.* 1231 nævnes Scogbyoræ som krongods. 1397 gav fru Kathrine dronn. Margrete kvittering for 400 lødige mk., indløsningssummen for Orebirk og Skam s. 368 hrd., som hendes afd. mand, hr. Henning Berg, havde haft i pant. Der tales ved denne lejlighed om »den hof Vreberk«, og endnu op i 1500t. betegner Orebirk foruden birket tillige selve borgen el. hovedgden. 1536 kaldes denne Orebirks gård. 1494 tales tillige om Orebirk so. 1431–68 nævnes rigsråd hr. Eggert Frille († 1470) som lensmand på O. Han fulgtes formentlig af Ebbe Andersen Ulfeldt, der o. 1474 havde O.gd. og O.birk i pant af kongen for 1750 mk. danske penge og synes at have haft lenet endnu 1502. Efter ham fulgte sønnen Anders Ebbesen Ulfeldt, der nævnes hertil 1505–07, men utvivlsomt havde lenet til sin død o. 1515. Hans søn Hartvig Andersen Ulfeldt († 1534) fik 1527 kongebrev på O.gd., gods og birk, som han og hans medarvinger havde i pant for 2000 mk. Efter hans død fik Poul von Ahlefeldt († 1546) 1535 brev om at måtte indløse fra Anders Ebbesen Ulfeldts arvinger en del af O., medens en anden del faldt til kronen som forbrudt af Otte († 1545) og Jost Andersen Ulfeldt († 1563) p.gr.af deres holdning under grevefejden. 1539 fik Ahlefeldt skøde på O., som arvedes af sønnen Henrik von Ahlefeldt († 1583). Dennes datter Abel von Ahlefeldt solgte 1588 (?) sa.m. en søster, hvis navn ikke kendes, O., formentlig til Hans Johansen Lindenov († 1596), som ejede den 1596 og døde her. Han fulgtes af sønnen Laurids Lindenov († 1635) og denne af enken, Anne Jørgensdatter Friis (af Haraldskær) († 1657), hvis arvinger fragik arv og gæld. O. overgik da til svigerinden Sophie Lindenov († 1666) og dennes mand, rigsråd hr. Henrik Rantzau til Schöneweide († 1674). Fra dem kom den senest 1661 til fru Sophies brodersøn, hr. Henrik Lindenov († 1673), som 1672 skødede den (hovedgdstakst m. skov 70, bøndergods 263 tdr. hartk.) til datteren Kirsten Lindenov († 1678), der kort i forvejen havde ægtet stiftamtmand i Fyn, gehejmeråd Erik Banner († 1687). Hans bo var fallit, og O. m. en del af godset kom til hans kreditor, borgm. i Assens Thomas Iversen, som 1692 fik 2 års frist til at komplettere den ved skiftet formindskede O. til en fri sædegd. 1694 solgte han O. til konferensråd, klosterprovst i Preetz, sen. gehejmekonferensråd Detlev Reventlow († 1701), der 1700 skødede den til gehejme- og landråd Cai Rantzau til Neuhaus († 1704), som var g.m. hans datter Christine Magdalene Reventlow († 1713). Hun bragte ved nyt ægteskab 1705 O. til gehejmeråd Georg Heinrich friherre Schlitz genannt von Görtz (henrettet i Stockholm 1719). Han måtte føre proces om besiddelsen af gden m. sin hustrus stedsøn Cai Rantzau († 1754), og ved højesteretsdom af 6/8 1712 fik han på sin hustrus vegne tilkendt sig halvdelen af O., medens den anden halvdel tilkendtes Rantzau, der kort efter for 13.000 rdl. skødede den til sin fætter, landråd Otto Blome til Dänisch Nienhof († 1738). Görtz havde hovedansvaret for, at fæstningen Tønning 1713 blev åbnet for den sv. general Stenbock. Kongen lod derfor s.å. hans halvdel af O. sekvestrere og skænkede den 1716 til kmh. og viceadmiral Chr. Carl Gabel († 1748), der tillige købte Otto Blomes halvdel. I skødet fra kongen fik han tilladelse til at kalde gden Gabelslykke samt til at lægge ladegden Hugget (se ndf.) under hovedgdstaksten. Gdens saml. hartk. udgjorde: hovedgdstakst ca. 54, bøndergods ca. 343 og tiender ca. 195 tdr. Allr. 1719 solgte Gabel O. tillige m. Enggård, Uggerslevgård m.m. for 136.400 rdl. og 1000 species-dukater til Jean Henri Huguetan, greve af Gyldensteen, som heraf 1720 opret. grevskabet Gyldensten (se s. 373). Ved lensafløsningen 1922 forsvandt O. som gd., idet der af dens 156 ha afgaves 140 som udstykningsjord.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 148–52. DLandbr. III. 1930. 655.

Hovedbygn., en lang, rektangulær, høj bindingsværksbygn., sandsynligvis fra 1600t., ligger på et terræn, der på alle sider skråner mod de udtørrede vandgrave. Mod gd.siden har bygn. høj kælder og eet stokv., mod havesiden og ved gavlene to stokv., da kælderen p.gr.af det stærk skrående terræn her er blevet til et fuldt stokv. Kældermurene, der sikkert stammer fra en ældre bygn., er omtr. een m. tykke, og det overliggende bjælkelag består af svære, tætliggende egebjælker. I det sydvestl. hjørne, isoleret fra den øvr. kælder, er et overhvælvet rum, til hvilket der for få år siden blev skaffet adgang fra det fri. Det overliggende ret høje stokv. har hvidkalkede mure og svært bindingsværkstømmer med knægte; over det hviler det store, stejle tag, der er dækket af tegl. De brede og høje bindingsværksgavle er meget dekorative m. profilerede knægte tværs over gavlene i tagskæggets højde.

Hugget var en lille landsby under Ore birk på 2 gde, som fulgte med, da Poul von Ahlefeldt 1539 fik skøde på Oregård (se ovf.). De to gde (knap 18 tdr. hartk.) blev sen. sammenlagt til en ladegd. under Oregård og fik ved dennes overdragelse til Chr. Carl Gabel 1716 tillagt hovedgdsfrihed, men skulle dog fortsat svare tiender. H. forblev under Oregård, da denne 1719 solgtes til grev Gyldensteen, og den blev 1720 indlemmet i det af denne opret. grevskab Gyldensten.

Skove: En del skov, under Gyldensten således Nyhave (44 ha), Skåstrup Frihed (68 ha) og Oregård skov ɔ: Tyvekrog, Svinekrog og Slettemose skov (i alt 62 ha). V.f. Ørbæk lidt skov, der er fordelt på flere gårde.

Litt.: Frode Lund. Skove og Skovbrug i Ore Sogn, FynskHj. V. 1932. 177–82.

Under Oregård nævnes 1688 et hus Fischer huusit.

Fredede oldtidsminder: Ø.f. Hugget højen Tornhøj; i Nyhave 7 høje, hovedsagelig mindre. – Sløjfet: Under Ore en langdysse og en høj, der mul. også har rummet en stengrav. Ø.f. Hugget 4 høje, mul. stengrave. Ved Skovhusgd. en høj og ved Skåstrup een. – Ved Oregd. en stor gravplads med ca. 90 urnegrave og brandpletter fra ældre og yngre rom. jernalder.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 19.

Ore var før 1628 et eget pastorat (se KirkehistSaml. VIII. 1872–73. 764–77; 3. R. V. 1884–86. 617), hvorefter det blev anneks til Brenderup so. i Vends hrd. 1573 og 1574 udgik der kgl. befaling om, at en af kronens gårde skulle udlægges til præstegård i so., da præsten havde klaget over, at der ingen præstebolig var, og kaldet var ringe. Fra 1/1 1906 er det anneks til Skovby.

I Ore sogn fødtes 1864 arkitekt Carl Brummer.

Litt.: FynskHj. I. 1928, 113–16; III. 1930. 81–89; VII. 1934. 49–54; IX. 1936. 170–74.