Ravnkilde sogn

(R. kom.), hvoraf en del ligger i Hindsted hrd., omgives af dette (Rold og Vebbestrup so.), Gislum hrd. (Rørbæk og Grynderup so.), Brorstrup og Haverslev so. samt Hornum hrd. (Årestrup so.). Den dybe, brede ådal langs skellet til Hindsted hrd. er en opr. tunneldal, i hvis bund Lindenborg å strømmer n.på og Simested å s.på. Vandskellet eller tærskelen ml. de to åer ligger ca. 1 km s.f. broen over Lindenborg å ved Nysum (ved Trundholmen). Mod v. i so. strømmer Sønderup å mod n. Terrænet er de fleste steder småkuperet og temmelig højtliggende, idet Bavnehøj i v. når 80 m, et punkt i Nørlund skov 85 m og Kirkehøj s.f. Ravnkilde 82 m. Selv om jorderne er noget sandede, hører de til de bedste i hrd. De tidl. flade kær- og lyngarealer ved Bradstrup sø er (1957) ligesom denne lille sø blevet udtørrede og opdyrkede. Det samme er 1959 sket med nogle tilsvarende arealer (Brendsømose) i Nysumdelen af so. Den eneste større skov er den smukke Nørlund skov, der er en del af Rold skov.

Areal i alt 1955: 3939 ha. Befolkning 1/10 1955: 1412 indb. fordelt på 397 husstande (1801: 428, 1850: 692, 1901: 1098, 1930: 1515). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 950 levede af landbr. m.v., 201 af håndv. og industri, 42 af handel og omsætning, 49 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv, 131 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ravnkilde (*1436 Raffuenkielde; u. 1803) m. kirke, præstebolig (opf. 1959), kom.skole (opf. 1917, arkt. F. Skøt, Hobro), bibl. i skolen (opret. 1941; 3500 bd.), forsamlingshus (opf. 1900), Spare- og Laanekassen for Brorstrup, Haverslev og Ravnkilde Sogne (opret. 1874; 31/3 1960 var indskuddene 3,0 mill. kr., reserverne 293.000 kr.), andelsmejeri, telf.central; Nysum (*1420 Niisom, *1429 Nysom; u. 1803) m. kom.skole (opf. 1922, arkt. Skøt), 3 maskinstationer, grusgrav; Skårup (1455 Skorup; u. 1803); Bisgde (*1459 Bispgard); Kirkegde (1501 Kyrkygord; u. 1803); Fyrkilde (*1429 Fyærkil, Fyærkildh, 1468 Fyrkil; u. 1796); Bradstrup (1501 Bratstrop; u. efter 1805); Lille Rørbæk (1454 Rørbech, 1611 Lille Rørbeck; u. 1800) m. privatskole, forsamlingshus (opf. 1908); Ladelund m. kom. skole (opf. 1917), maskinstation; Skårup Hede. – Gårde: hovedgd. Nørlund (*1478 Nørlund) m. Nørlund og Torstedlund skove (i disse savværk, tørvemoser, boligerne Trads og Damborg, arbejderboliger, tidl. glasværk og kalkværk), (Nørlund s. 1161 gods med Torstedlund (Årestrup so.) omfatter i alt 51 tdr. hartk., 1794 ha, hvoraf 1423 skov; ejdv. 3435, grv. 1377; heraf under hgd. 11,0 tdr. hartk., 125 ha; ejdv. 600, grv. 187); svineavlscentret Neder Bisgd.; Nysumlund (1683 Niesum Lund); Fyrkildegd. (5,0 tdr. hartk., 83 ha; ejdv. 280, grv. 111); Kongshøjgd.

R. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Brorstrup so. ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haverslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 332. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken består af romansk skib og kor med en vistnok lidt sen. tilføjet apsis, sengotisk tårn mod v., kapel fra renæssancetiden mod n. samt et våbenhus af ny dato mod s. De romanske dele er opf. af granitkvadre på en sokkel med skråkant (soklen mangler dog under apsis og korets ombyggede n.side). Skibets n.mur er omsat, men den indvendige smig af et opr. vindue er bev. Dørene er omdannede og den nordre blændet. Såvel kor- som apsisbue, begge med profilerede kragsten, er bevaret. Under en hovedrestaurering 1949 (arkt. S. Fritz) fandtes rester af et romansk frådstensgulv (sten herfra opbev. i Nationalmus.), og fundamentet til korets opr. ø.gavl blev iagttaget. Apsis har halvkuppelhvælving. I senmiddelalderen er der i koret indbygget ét, i skibet tre fag ottedelte ribbehvælvinger. Det lille tårn, hvis hvælvede underrum har en spidsbue mod skibet, er opf. af udflyttede kvadre samt munkesten. Foroven afsluttes det med et pyramidetag med årst. 1851 i vindfløjen. Til minde om en istandsættelse læses på v.siden årst. 1772 og bogst. JMMGB (Jørgen Mørch til Nørlund og hustru Margr. Grotum Bergh). N.kapellet er opf. af Gude Galde til Nørlund i beg. af 1600t., fortrinsvis af rå kamp og granitkvadre. I n.siden et sandstensvindue med trekantgavl, hvori et englehoved. Den nu tilmurede indgang fra kirken har på karme og bueslag rester af en kalkmaleridekoration fra renæssancetiden, bl.a. to hoveder, rimeligvis apostle (rest. af E. Lind 1953). Mod skibet indrammes døren af en renæssanceportal af sandsten med to figurer, Moses og Johannes Døberen, ved siderne. If. topstykkets indskrifttavle er portalen opsat 1657 af Verner Parsberg til Nørlund og Anna Galde til ære for sidstn.s forældre Gude Galde og Helvig Marsvin, som sammen med sønnerne Mourids, Jørgen og Ludvig Galde var begravet i kapellet (om andre begravelser i kirken se Pont.Atlas. V. 23). 1923 blev kapellet indrettet til ligkapel, en ny dør indsat i v.muren og de kister, som henstod i rummet, nedsat på kirkegården. En del kisteplader, bl.a. Verner Parsbergs († 1686) og Anna Galdes († 1680), er opsat på kapellets vægge. Kirken står delvis hvidkalket, apsis er tækket med bly, de øvr. bygningsdele med tegl. – Nyt muret alterbord. Altertavle i renæssance fra beg. af 1600t. I midtfeltet er sen. indsat fire godt skårne relieffer (lidelseshistorien), mul. af billedskæreren Hans Dreier. Tavlens staffering fra 1702 er ligesom prædikestolen istandsat 1949 (ved J. Th. Madsen). Alterstager fra o. 1700. Romansk granitdøbefont af kløverbladsform (Mackeprang. D. 170). Dåbsfad af Nürnberg-type med Knud Ulfelds fædrene og mødrene våben. Prædikestol fra o. 1600 med malede evangelistbilleder og partiel staffering. Nye stolestader. I tårnrummet et orgel på 5 stemmer (A. C. Zachariasen). I skibet en lysekrone fra o. 1600 og to nyere kopier. Mindetavle over tre faldne i krigen 1864. Klokken er omstøbt 1706 af Fr. Holtzmann på bekostning af Knud Reedtz og Karen Krag. – På kgd. er begravet krigsråd Rasmus Conradsen til Nørlund, Torstedlund og Albæk, † 1837, kommandør, folketingsmand H. E. Bluhme, † 1926, søofficeren og godsejeren Knud Reedtz († 1734) og industrimanden og legatstifteren G. A. Horneman († 1939).

I R. var Indre Missions formand Chr. Bartholdy præst 1925–43.

Nørlund skal efter et tingsvidne af 1484 opr. være bygget ikke til et herresæde, men til et røverskjul, hvorfor dronning Margrete lod det nedlægge. Den ældste kendte ejer var hr. Palle Jensen Marsk (Munk m. vinranke), efter hvem sønnen rigsråd Ludvig Marsk (Munk) o. 1460 arvede gården. Han efterlod sig ikke børn, og N. tilfaldt hans søstersøn hr. Johan Bjørnsen (Bjørn) († 1534), der o. 1515 solgte den til hr. Peder Lykke, lensmand på Ålborghus. 1534 brændtes N. af Skipper Klement. 1535 døde Peder Lykke, og N. arvedes af hans døtre Anne Lykke, g. m. rigsråd Anders Bille († 1555), og Kirsten Lykke, g. 1. m. Ludvig Munk (Lange) til Palsgård († 1537), 2. m. Christoffer Urne til Rygård († 1566), som udkøbte sin svoger af N. Efter enkens død o. 1570 kom N. til sønnen af 1. ægteskab Ludvig Munk (Lange) († 1602) s. 1162 og derpå til hans enke Ellen Marsvin, Chr. IV.s svigermor (Kirstine Munk er født 1598 på N.). Hun fik 1616 kgl. tilladelse til at sælge N. til fordel for datteren og afstod gården til Gude Galde († 1626), der var gift med hendes søster Helvig Marsvin († 1648). 1646 deltes N. ml. døtrene Anne, Karen og Dorte Galde. Anne Galde var gift med Verner Parsberg († 1686), der 1655 blev eneejer. 1683 ansattes N. til 48, 63 og 412 tdr. hartk., hvad dog Verner Parsberg mente var for meget. Gården arvedes af sønnen Gude Parsberg († 1692), hvis enke Karen Krag († 1737) 1703 ægtede admiral Knud Reedtz († 1733). På auktion efter dem 1737 blev N. (43, 74 og 335 tdr. hartk.) købt for 15.700 rdl. af toldforvalter Michael Riis, der druknede 1739, hvorefter N. blev solgt 1741 ved auktion for 21.000 rdl. til Århuskøbmanden Marcus Mørchs enke Kirsten Pedersdatter Lessøe, der 1746 overdrog den til sin søn Jørgen Mørch († 1758), hvis enke Margr. Grotum Bergh 1778 solgte N. til Iver Rosenkrantz-Lewetzau til stamhuset Restrup, der året efter indlemmede N. i stamhuset. Med Restrup fulgte N., til Johan Michael de Neergaard 1812 afhændede Torstedlund, Albæk og N. (43, 74 og 370 tdr. hartk.) til Malte Ulrik Friis († 1814), hvis enke Mariane Wiborg derefter ejede gården. 1826 købtes de 3 gårde ved tvangsauktion af Carl de Neergaard, som 1830 solgte dem for 81.000 rbdl. sølv til krigsråd Rasmus Conradsen. Han anlagde 1834 glasværket Conradsminde i skoven (nedlagt i 1857) og havde stutteri på N. Efter hans død 1837 overtoges gårdene for prioriteterne af bestyrelsen for Den almindelige Enkekasse. Torstedlund og N. blev 1839 solgt til sen. kmh. August Theodor Schütte, der gjorde meget for at ophjælpe ejendommene, men bortsolgte det meste af fæstegodset. 1857 solgtes de to gårde til Sigismund Mylius til Mylenberg, men 1861 måtte han atter afstå dem til Schütte. 1868 skødedes N. (40 tdr. hartk.), Torstedlund (34), skov og gods (157) til hans svigersøn kommandør Hans Emil Bluhme, der 1912 solgte dem (91 tdr. hartk.) til ejendomshandler J. Jespersen m.fl., der straks afhændede N. Ladegård for 200.000 kr. til H. P. Nielsen; sen. købt af Husmændenes Udstykningsforening for Aalborg Amt og udparcelleret; nu byen Ladelund. 1914 solgtes N., Torstedlund og Conradsminde m.m. for ca. 850.000 kr. til grosserer A. S. Blom og direktørerne Chr. Rømer og G. A. Horneman. Sidstn. blev eneejer 1929; han døde 1939 og havde i testamentet bestemt, at N. og Torstedlund skulle overgå til en selvejende institution »Stiftelsen Nørlund«. I hovedbygningens ene fløj har københavnske børnehavebørn sommerferieophold. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Jens Sølvsten i DSlHerreg. III. 664–73. DLandbr. VI. 1935. 756–59.

Hovedbygn. (fredet i kl. A.), hvis ældste plads ikke kendes, er opf. 1581–97 af Ludvig Munk. Et kendt vandresagn sætter med urette valget af byggetomt i forbindelse med hans frieri til Ellen Marsvin (brylluppet stod først 1589). Byggetomten er delvis en fast holm, øget mod n. ved pilotering m. svære stammer til et firkantet voldsted omgivet af grave. Borggården er åben mod n., hvor tidl. en spærremur med fremspringende porttårn lukkede gården. Under porttårnet fandtes små, hvælvede rum, antagelig fangekældre (nu tildækkede), dets façade var smykket med dekorationer og skrifttavle i sandsten (forsvunden). De tre fløje er opf. af munkesten i krydsskifte på sokler af granitkvadre og med hvælvede kældre, de er alle i to stokv. Midterfløjen har slotskarakter, de to sidefløje er måske opf. noget sen., men der er dog forbandt ml. soklerne. Sidefløjene har haft renæssancegavle, hvoraf spor er bevaret. S.fløjens endepartier er udformede som kraftige pavilloner, der nok har haft tårnkarakter og har stået direkte ned i graven. I etageskellet ml. s.fløjens to stokv. løber en buefrise. Det ottekantede trappetårn midt på hovedfløjens s.side har sandstensportal fra 1589, men er først opf. 1855; på dets plads stod tidligere et rundt trappetårn med snævert kuppeltag og lanternespir. Efter fuldførelsen har bygherren yderligere tilføjet et rigt udsmykket galleri af sandsten på midtfløjens gårdside, båret af søjler forbundet med bueslag, forbindende de to sidefløje i begge etager (en tilmuret portalåbning med kannelerede pilastre bev. på v.fløjens 2. etage). Galleriet synes en forløber for kongefløjsgalleriet på Frederiksborg, det havde ikke forbandt med murværket, men indhugninger i muren viser dets plads. Sandstensportalen om ø.fløjens gårddør er hugget 1655. Bygningerne har gentagne gange været i stærkt forfald og blev i 1800t. flere steder flikmurede med moderne mursten, men ved en efter 1919 påbegyndt istandsættelse er disse partier udmurede med sten af opr. format. I det indre er der bev. flere rum i opr. stand, således i ø.fløjens n.ende to hvælvede stuer over hinanden, begge med kraftige, rigt skulpterede midtsøjler, ligesom en lign. søjle bærer det hvælvede loft i det gl. køkken i v.fløjen. Riddersalen i midtfløjens 2. etage har en sandstenskamin med Munk-Marsvin-våben og halvrunde hermer samt masker. I bibl. en anden sandstenskamin med sa. våben og firkantede hermer, på overliggeren årst. 1591. En egetræs portal i fladsnit, flankeret af hellebardister, er senrenæssance s. 1163 o. 1650. En del opr. inventar er bev., således en kiste med intarsia o. 1600, en bænk med udskåret ryg og trannike 1735 og en højbarok himmelseng med forgyldning, af sagnet kaldet »Kirsten Munks seng«, men et halvt årh. yngre end den berømte dame. Ved en række udgravninger i 1950erne fremkom ca. 150 fragmenter af sandsten – søjlerester, ornamentsten, skulpturelle detaljer og portaloverliggere; de danner nu en studiesamling i et kælderrum på gården.

Litt.: Charles Christensen. De nyeste undersøgelser ved Nørlund i Himmerland, HimmerlKjær. XLVI. 1957. 74f. V. Lorenzen. Studier i dansk Herregaardsarkitektur i 16. og 17. Aarh. 1921. T. Becker. Nørlund, i Folkekalender for Danmark 1860. 24f. Tegn. af æld. nord. Arkitektur. 1. S. 1. Pl. 4 og 15 og 1. S. 2. Pl. 5. Alex Rasmussen i DHerreg. 1920. III. 1923. 218–28.

Las Munk (Vinranke-M.) til Komdrup skrev sig 1581 til Nysum, sen. til Mølgård.

Bradstrupgård erhvervedes af kronen 1605 ved mageskifte med Erik Vasspyd til Vinderup; sen. ejedes den af Karen Krag til Nørlund († 1737).

Præstegården, se JySaml. X. 37f.

Nær Ladelund (tidl. Nørlund Ladegd.) lå Sønderlund Ladegård (1683 Synderlun Lagd.), der var forsv. i slutn. af 1600t.

Krigsråd R. Conradsen anlagde 1835 ved Sortemose glasværket Conradsminde. Produktion 1847 med 27 faglærte arbejdere og 10 daglejere 400.000 flasker og glas. 1855 produktionsværdi 40.000 rd. Nedlagt 1857.

Hellige kilder fandtes på Kirkebakken (Ravnkilde), ø.f. pgd. og s. f. Fyrkilde. (Schmidt. DH. 136).

Skove: Ca. 1/6 af so. er dækket af den til »stiftelsen Nørlund« hørende skov Nørlund skov, der er på 629 ha. Skoven udgør, sammen med den nordligere i Årestrup so. (jf. omtalen under dette) liggende Torstedlund skov, Nørlund skovdistrikt, på i alt 1423 ha, hvoraf bøg 204, eg 33, andet løvtræ 51 og nåletræ 964 ha. 171 ha er ubevokset. Stedet synes gennemgående langt bedre egnet til dyrkning af rødgran end til bøg, der oftest er krøllet og stærkt grenet. I skoven, s. 1164 der er et yndet udflugtssted, mærkes det sted, hvor en amerikansk bombeflyvemaskine i slutn. af 2. verdenskrig styrtede brændende ned, og alle ombordværende omkom. Det tidligere jagthus Conradsminde (nu tjenestebolig for skovrideren) var opr. glasværk. I nærheden heraf findes et savværk.

I Nysum by fremkom ved dyrkning en 1,5 m dyb kælder af tilhugget kamp med trappe opr. af rundt, vandret tømmer, brolægning foran nedgangen og i gulvet samt en endnu vandførende brønd i sydøstre hjørne. Rummet var 4,5 × 3,5 m og må være fundamentet af et forsvarstårn. Keramikfund i fylden tyder på, at bygn. er sløjfet i 1500-t.s sidste halvdel.

Fredede oldtidsminder: 16 høje, en højbund med stenlægninger og to stensatte grave fra ældre romersk jernalder ved Fyrkilde og Nysum. Af højene er flere af ret anselig størrelse: de to Dalhøje ved Nysum, to høje på Skårup Hede, Skonhøj ved Lille Rørbæk, Nysum høj (hvor der findes en sten med hjulkors) og Kirkehøj ml. Ravnkilde og Bradstrup. Desuden er fundet en helleristningssten med et hjulkors og 4 skålgruber, anbragt som randsten ved den i øvrigt sløjfede Skrukhøj ved Kongshøjgd. i Ravnkilde. På kgd. en ret stor høj med en runesten på toppen (se ndf.). – Sløjfet el. ødelagt: 50 høje.

Ældre romertids grave er fundet ved Fyrkilde og på præstegårdsjorden; den sidstn. grav var rig, med sølvskål, 2 guldringe og 2 lerkar.

3 runesten kendes fra sognet. Den ene, der lå ved indgangen til kirken, er nu opstillet på højen på kirkegården; dens indskrift lyder: Asser landbestyrer, Køges (el. Kugges) søn, ristede disse runer efter »dronning« Asbod; på bagsiden har den talrige skålgruber. Den anden, der blev fundet på en lille høj ved Lille Rørbæk, står nu i en lille niche i diget til Kongens Tisteds præstegårdshave (se s. 1199). Den tredie er et brudstykke af en teglsten, antagelig en ribbesten, der blev fundet på en mark i Skårup; indskriften lyder: Peder. Den er nu på Nationalmuseet (DRun. 134–36).

Litt.: Nordjysk glas. I. Anders Bak. Ravnkilde Sogn for 100 Aar siden. 1935. Peter Riismøller. Glasværket Conradsminde i Rold skov. Arv og Eje 1956.