Sall sogn

(Haurum-S. kom.) omgives af Skanderborg a. (Hammel og Søby so. i Gjern hrd.), Thorsø og Haurum so. Grænsen til Skanderborg a. løber til dels i bunden af en tunneldal, hvori den 40 ha store Søbygd. sø ligger. I denne del af so. er landskabet noget præget af erosionsdale, men ellers er terrænet jævnt bakket, kun med lidt skov og med gode, lermuldede jorder. På skrænterne ned mod tunneldalen ligger Kildedal skov.

Areal i alt 1960: 1332 ha. Befolkning 26/9 1960: 641 indb. fordelt på 196 husstande (1801: 327, 1850: 403, 1901: 706, 1930: 776, 1955: 653).

I so. byerne: Sall (1351 Saal; u. 1782) m. kirke, centralskole (for Haurum-Sall kom., opf. 1962) m. bibl. (opret. 1872; 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1892), kom.kontor, sportspl., andelsmejeri (opret. 1910), savværk, emballagefabr., posteksp. og telf.central; Aptrup (*1396 Abtrup; u. 1779) m. maskinstat. – Saml. af gde og hse: Sall Hede; Aptrup Mark. – Gårde: Eriksgd.; Ladekær; Krogro; Sandhøjgd.; Tulstrup mølle (1664 Thulstrup Mølle).

S. so., der sa. m. Haurum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvorslev so. So. udgør 4. udskrivningskr., 487. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk tårn mod v. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og har bev. sin rige, firsøjlede s.portal med menneske- og dyrefigurer samt bladornamenter på baser og kapitæler (Mackeprang. JG. 113-14), nu tilmuret, mens n.portalen kun har bev. sin tærskelsten m. søjlebaser og en karmsten. Indvendig i korets n.væg ses et tilmuret rundbuevindue. Korbuen er udv., men har dog bev. sine kragsten. Umiddelbart v.f. s.portalen sidder en billedkvader med indristet, elegant tegnet dyrefigur. Kor og skib har kasettelofter, vist fra 1873, da murene i vid udstrækning blev omsat. Det sengotiske v.tårn af genanvendte kvadre og munkesten har mod s. en tilmuret, fladbuet dør, men præges i øvrigt stærkt af istandsættelsen 1873, da dets taggavle blev fornyet og underrummet indrettedes som forhal, idet et † våbenhus mod s. fjernedes. – Rigt udskåren senrenæssance altertavle o. 1635 m. våben for Laurids Ebbesen (Udsen) og hustru. Den var en tid indtil 1909 anbragt i Skjød kirke, og den er istandsat 1942. Renæssancestager svarende til dem i Granslev og Haurum. Romansk granitfont med løver og mandshoveder (Mackeprang. D. 290–91). Prædikestol i nygotik o. 1850. – I tårnrummet en bondegravsten af granit 1670.

Hovedgden Tulstrup ejedes 1532 og 1537 af Laurids Simonsen (Udsen), 1546 og 1561 af Ebbe Lauridsen (Udsen), 1593 og sen. af slægtens sidste mand Laurids Ebbesen (Udsen) († 1646), der 1625 skødede den til sin fætters datter Maren Kruse, g. m. Erik Krabbe. 1629 kom den til rigsråd Oluf Parsberg († 1661) og derpå til grev Mogens Friis, der 1672 lagde den (24 tdr. hartk.) under grevskabet Frijsenborg. Den blev sen. nedbrudt og jorderne lagt under Frijsendal.

Væbneren Las Nielsen i Aptrup nævnes 1453. Gden A. tildømtes 1537 Laurids Simonsen (Udsen).

I so. har ligget landsbyerne Sørup (*1458 Sørup) ved Søbygd. sø på grænsen til Gjern hrd. og Sallstorp (*1399 Saltztorp), bebyggelsen Indrup (*1463 Indrop) og gdene Tulstrup (se ovf. s. 503), Gravgård (1688 Graugaards øde Jord), Kærsgård (*1473 Kiersgaard), Peksbol (*1459 Pecks boel) i Aptrup samt Skovgård (*1399 Skouffgaard) i Sallstorp, som Svend Skobe 1399 tilskødede Tvilum kloster. Endv. møllen Vestermølle (*1458 Vestermølle).

Skove: Sall skov og Kildedal skov. Sall skov, 103 ha, hører under Frijsenborg.

Fredede oldtidsminder: 3 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 30 høje, hvoraf de 6 lå i en tæt gruppe sv.f. Aptrup; de fleste af de andre lå i so.s sydl. del.