(Søby-S.-Halling kom.) omgives af Krogsbæk og Søby so., Ø. Lisbjerg hrd. (Mejlby so.) samt Galten hrd. (Halling og Voldum so.). Gennem so. løber Skader å, der på et stykke danner skel til Voldum so. Overfladen er bølgeformet bakket (højeste punkt 84 m) og har de fl. st. ret gode, lermuldede jorder. Der er kun lidt skov (dele af Estrupbirke).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1961: 776 ha. Befolkning 26/9 1960: 260 indb. fordelt på 81 husstande (1801: 175, 1850: 286, 1901: 270, 1930: 294, 1955: 277).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Skader (*1319 Skathrith, 1475 Skaddert; u. 1791) m. kirke, bibl. (i tidl. skole; opret. 1889; 1125 bd.), kom.kontor (i skolen), forsamlingshus (opf. 1900), anlæg m. genforeningssten. – Saml. af gde og hse: Østrup (*1457 Østrup; u. 1782); Knagstrup (*1460 Knabstrup; u. 1791). – Gårde: Grimskærgd. (*1460 Grimskier, Grimiskier, 1468 Griimskier).
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
S. so., der sa. m. Søby so. samt Halling so. i Galten hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvilsager so. So. udgør 4. udskrivningskr., 304. lægd og har sessionssted i Hornslet.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken består af kor og skib samt våbenhus mod s. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Korets vinduer mod n. og ø. er genåbnet 1935, i n. vinduet fandtes en middelald. egetræsramme, ligesom der i kirken fandtes brudstykker affarvet og bemalet glas. De firkantede døre er begge bev., den sdr. m. halvsøjle i den ene karm (Mackeprang.JG. 21); øverst i hver side af den tilmurede n.dør er indsat en profileret kragsten-agtig kvader. Korbuen, m. profilerede kragbånd, er opr. Skibet har bjælkeloft, i koret er indbygget en gotisk krydshvælving. Våbenhuset, af gule mursten, er opf. 1951, det forrige havde 1870 afløst et ældre s. 904 af bindingsværk. Hele kirken står i blank mur og er tækket m. tegl; på v. gavlen læses årst. 1859 og 1935, i ø.gavlen er der en åbning, hvori klokken hænger. Ved en hovedistandsættelse af kirken 1935 fandtes kalkmalerier fra to perioder, dels rester af en romansk billedfrise på skibets n.væg (på ny overhvidtet), dels en sengotisk ornamental dek. af korhvælvet (rest. af H. Borre). – Alterbordet, af gule munkesten, er fra 1951. Som alterprydelse anvendes en sengotisk krucifiksgruppe m. farver fra 1935. Alterstager af sengotisk type. Romansk granitdøbefont m. smalle, bladlignende bukler (Mackeprang.D. 200). Prædikestolen er et enkelt snedkerarb., rimeligvis fra 1800t. Nye stolestader. Orgel på 3 stemmer. I diget s.f. våbenhuset er indsat en romansk ligsten m. slyngbånd og kors.
Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.
Jens Basse af Skader nævnes 1319.
Jens Olufsen til Bustrup fik 1457 lovhævd på al den ejd., der lå til Østrup og skødede s.å. Ø. til Mariager kloster, som 1460 tog lovhævd på den.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
En hellig kilde, Skader kilde, findes i bakkerne ml. S. og Voldum (Schmidt.DH. 143).
I so. nævnes tidl. gden Havgård (*1460 Hauffgaard, -gord, Haffgaard, -gord), som skænkedes til Mariager kloster af Jens Olufsen til Bustrup.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Skove: En del af den under godset Clausholm (jf. Voldum so. s. 816) hørende skov Estrupbirke ligger i so.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 5 høje.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.