Skørring sogn

(Mygind – Krogsbæk – S. kom.) omgives af Hvilsager, Krogsbæk og Lime so. Ved skellet til Krogsbæk løber Rosenholm å i en senglacial dal, og n. herfor hæver terrænet sig til et ret jævnt bakkeland m. højeste punkt 68 m (trig.stat.). Gennem det skovløse so. m. de ret gode jorder går landevejen Randers-Ebeltoft.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 572 ha. Befolkning 26/9 1960: 247 indb. fordelt på 68 husstande (1801: 136, 1850: 154, 1901: 236, 1930: 273, 1955: 244).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byen: Skørring (*1455 Skøringe, Schiørringh; u. 1787) m. kirke, centralskole (Ådalsskolen, opf. 1962, arkt. A. Monrad Hansen, Holbæk; centralskole m. realafdeling for Hvilsager-Lime, Mygind-Krogsbæk-Skørring og Søby-Skader-Halling kom.), bibl. (i skolen; opret. 1901; 2550 bd.), forsamlingshus (opf. 1890), kom.kontor (opf. 1958), andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1912, udv. og moderniseret 1953). – Saml. af gde og hse: Andi (*1465 Andi, 1468 Andhy; u. 1782); Syvveje Hse. – Gårde: Andigd. (delvis udstykket).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

S. so., der sa. m. Mygind og Krogsbæk so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvilsager so. So. udgør 4. udskrivningskr., 308. lægd og har sessionssted i Hornslet.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er opf. 1886–87 (arkt., bygningsinsp. Walther) i st. f. en ældre (se ndf.), som p.gr.af brøstfældighed blev nedrevet dec. 1885. Den nye kirke, af granitkvadre på skråkantsokkel, er i romansk stil og består af et skib m. lav rejsning (skifertag), halvrund apsis mod ø. og et tårn m. pyramidetag over v.enden. Hovedindgangen er i tårnets s.side. I det indre er mod ø. fraskilt et kor (halvrund korbue). Kirken har bjælkeloft. Enkeltheder fra den gl. kirke, bl.a. de profilerede korbuekragsten, et par vinduesoverliggere og en femsidet døroverligger (Mackeprang.JG. 7), er indsat i den nuv. kirke. – Altertavlen er et maleri (Jesus og synderinden), sign. A. Dorph 1887. Alterstager af udpuklet messingblik, givet 1662. Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 232). Dåbsfadet er skænket 1721. Prædikestol og stolestader fra kirkens opførelsestid. Over forhallen er indr. et pulpitur m. et orgel på 4 stemmer. Klokken er fra 1893. På kgd. v.f. kirken en romansk gravsten m. kors og et par gravsten fra baroktiden, den ene m. portrætfigurer af et præsteægtepar.

Den gl. kirke var en lille romansk kvaderstensbygn. bestående af kor og skib, hvortil var føjet et bindingsværks våbenhus på s.siden. Det indre havde fladt loft. Foruden det i den nye s. 901 kirke genanv. inventar fandtes i den gl. en altertavle og en prædikestol i renæssancestil, den sidstn. fra 1581.

1553 fik lensmanden på Dronningborg tilladelse til at lade kirken nedbryde, men dette skete dog ikke.

Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.

Andigård blev samlet 1863 af distriktslæge H. P. Hald († 1877), som 1865 solgte den (14 tdr. hartk.) for 32.000 rdl. til landbrugskand. S. A. Bergsøe, som 1877 afhændede den for 110.000 kr. til I. Sewell. Han solgte den 1907 til et konsortium, hvorefter den flere gange skiftede ejer og efterhånden udstykkedes kraftigt.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

En genforeningssten er rejst ved Syvveje i so.s nø.hjørne.

I so. oprettedes 1910 en valgmenighed, der er en filial af Århus valgmenighed.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Skove: Kun enkelte mindre plantager.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: To høje; den ene er Vonneshøj nø.f. Andi, den anden en mindre højn.f. Skørring. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje.

Kirken var tidl. et præbende til Århus kapitel og tilhørte sen. Århus katedralskole.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I S. so. fødtes 1867 veterinæren M. Poulsen.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.