Sønder Broby sogn

(Sdr. B. kom.) omgives af Allested, Heden, Hillerslev, Sandholts Lyndelse, V. Hæsinge og Jordløse so. samt Odense amt (Hårby so. i Båg hrd.) og Nr. Broby og Vejle so. Den østl. del af so. er et småkuperet, lermuldet land 30–35 m o.h., hvorover der ved Ølsted hæver sig en række åslignende bakker til 49 m (Dragesbjerg). Gennem denne mere jævne del af so. løber Odense å i et bredt grusstrøg mod nv., men forinden har den ved det sydl. so.skel gennembrudt den anselige Sallinge ås, der i den skovbevoksede Onsebakke hæver sig til 50 m og længere v.på til 57,7 m. Derefter slår åsen et kraftigt sving for at fortsætte v.på s. om Broby skov, hvor Sandhøj er 68,2 m. Den vestl. del af so. er mere reliefrigt, og især den allervestligste del, der har sandet jord og er rig på mose og skov (Gammellung, Allerup Have). Højeste punkt er her Bobjerg (60,4 m). De største skove i so. er Broby skov, Tørringe Have, Onsebakke skov, Tvedshave og Fuglehave. Mod v. ligger Saksholm mose ved Odense å og Surmose. I Brobyværk mødes landevejene Nyborg-Assens og Fåborg-Vissenbjerg.

Areal i alt 1950: 2311 ha. Befolkning 7/11 1950: 1303 indb. fordelt på 364 husstande. (1801: 688, 1850: 1010, 1901: 1092, 1930: 1234). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 654 levede af landbrug m.v., 350 af håndværk og industri, 69 af handel og omsætning, 45 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv, 133 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sdr. Broby (*1327 Broby, her?, *1330 Synderbroby; u. 1794) – sa.m. nedenn. Brobyværk stationsby bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 603 indb. fordelt på 182 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 188 levede af landbrug m.v., 234 af håndværk og industri, 53 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 61 af aldersrente, s. 775 formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegård, missionshus (flyttet hertil 1917 fra Tørringe), forsamlingshus (opf. 1906), vandml., fabr. for vaskemaskiner (opret. 1914, A/S 1943; ny bygn. opf. 1947, udv. 1949, 60 arb.); sv.f. åen Brobyværk (1682 Broubye Werch) m. centralskole (opf. 1955, arkt. R. Pedersen) m. sognebogsaml. (opr. 1885; 3000 bd.), kro, elværk, filialer af Fyns Stifts Sparekasse og Faaborg Spare- og Laanekasse, jernvarefabr. (opf. 1942, stålrørsmøbler m.m., 10 arb.), rutebilstat., posthus og telegrafstat.; Tørringe (*1330 Tyrinch, 1438 Tøringgæ; u. 1780 og 1795) m. fabr. for elektriske husholdningsmaskiner (opf. 1942, 12 arb.) og telefoncentral (Brobyværk); Allerup (1480 Aldrop; u. 1784); Ølsted (*1303 Øthelstathen, 1438 Ølstæth; u. 1794) m. forskole (opf. 1900). – Saml. af gde og hse: Brobyskov; Husmandsgyden. – Gårde: hovedgd. Brobygd. (*1327 Broby, her?, o. 1600 Brobygord) under Arreskov (51 tdr. hartk., 235 ha; ejdsk. 697, grv. 447); hovedgd. Ølstedgd. (1617 Østergaard, 1626 Ølstedgaard), helt udstykket 1925 til 14 statshuse, privat syge- og hvilehjem i hovedbygn.; Ernebjerg; Allerupgd.; Grønnemosegd.; Stensbjerggd.; Dyrehøjgd.

Sdr. B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 8. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid, våbenhus i s. og tårn i v., begge sengotiske, samt på tårnets s.side et lidt yngre trappehus. Den romanske del er af rå kamp over attisk sokkel og m. kvadre i hjørner og åbninger; i hvert af skibets mure spores et vindue, og n.døren er synlig i soklen; s.døren er i brug, men omdannet. Apsiden har samtidigt halvkuppelhvælv. De tre krydshvælv i kor og skib er sengotiske; triumfbuen er udvidet. Tårn og våbenhus er af munkesten, tårnrummet hvælvet og m. opr. dør i s., som nu dækkes af trappehuset; våbenhuset m. blændingsgavl er delvis omb. 1779, tårnets klokkestokv. og gavle i s. og n. helt fornyede, sidst 1919. På koret var der 1589 en lille tagrytter. – På kgd.s ndr. del et ligkapel på den gl. kirkelades plads.

Alterbordet dækkes af et smukt ungrenæssancepanel m. hesteskoarkader. Altertavlen er et maleri, Jesu dåb, sign. N. Simonsen 1856, i samtidig, spidsbuet ramme. På orgelpulpituret er ophængt et stort postamentfelt m. nadverordene og anno 1769 fra den tidl. altertavle. Sengotiske alterstager på tre siddende løver. Smuk, romansk granitfont fra mester Hvicmannes værksted (sml. Åstrup, s. 731) m. ranker udgående fra menneskehoved, Salvator og siddende mand m. hagen i hænderne (Mackeprang. D. 126 f.). Dåbsfad m. våben og initialer for Børge Trolle og Pernille Bille samt årst. 1667. Landlig renæssanceprædikestol m. hjørnehermer og tomme arkader. Nyere stolestader; i tårnrummet en dobbelt stolegavl m. reliefskåret 1642. »Greveburet«, herskabsstolen over s.døren, fjernedes 1925. Nyere kirkeskib: »R. W. Rasmussen«. Klokker: 1) Gotisk, skriftløs, 2) støbt af Matthias Benninck 1597; våben og navn: Jacob Wlefeldt. – Epitaf, sortmalet stentavle m. bladbort over præsten Matthias Nielsøn Gudme, † 1728, gift 1) Margreta Dinisdatter Pontoppidan, † 1711, 2) Anna Dorothea Hansdatter Møller. Romansk dobbeltgravsten af granit m. to over hinanden stående figurer i arkader (Løffler. Gravst. 16 pl. XIV), i tårnets v.mur. Udslidt gravsten m. symboler i hjørnecirkler over Erik Knudsen, ridefoged, † 1631 (stamfader til slægten Pontoppidan); i tårnrummets gulv. – I en gravhvælving under koret står seks kister rummende bl.a. generalmajor Hans Fr. v. Windtz, † 1765, og hustru Christina Sophia »af Ernst«, † 1771, etatsråd Walthers hustru Susanne Dorothea Kønemann, † 1771, og oberst Joh. Sigismund de Ehrenfeldt, † 1768.

Brobygårds historie er usikker i middelalderen, bl.a. fordi navnet Broby forekommer adsk. steder i Danmark. Den Jens Pedersen i Broby, ridder, der nævnes 1351, hører formentlig til på Sjælland, og det sa. gælder mul. den Anders Jepsen af Broby, der omtales 1388. 1438 nævnes i so. Gamlebogård, der dog næppe da var nogen adelig sædegd., men vist er identisk m. den sen. B. – Bild Nielsen Kruckow, der var g.m. Ide Jakobsdatter Norby (af Ugerslev), s. 776 skrev sig 1568–69 til Gammelbogård; hans datter Maren Kruckow († tidligst 1589), der var g.m. Henning Venstermand til Pilegård († 1581), ejede gden, som hun senest 1589 solgte til Frantz Rantzau for at tage bolig hos en af sine »tjenere« i Ølsted. 1589 omtaler biskop Jakob Madsen i sin visitatsbog gden som Brobygård. Efter Frantz Rantzaus død 1612 ejede enken Anne Eriksdatter Rosenkrantz B. til sin død 1618, da gden kom til sønnen sen. rigsråd og stiftsbefalingsmand Henrik Rantzau til Rantzau, Schöneweide m.v. († 1674), der 1635 skødede den til sin myndling jomfru Anne Rosenkrantz, datter af Jakob Rosenkrantz til Arreskov m.v. († 1616), efter hvis død 1645 B. n.å. købtes af hendes svoger rigsråd og rigsmarsk hr. Anders Bille til Damsbo m.v. († 1657), g.m. Sophie Rosenkrantz († 1667). Af deres børn arvede datteren Pernille Bille B.; hun ægtede 1662 Børge Trolle til Trolholm (nu Holsteinborg) († 1676). Flere af deres børn havde del i gden (1688: 43,34 tdr. hartk. m. 168,1 tdr. land under plov). Først arvede Niels Trolle B., men blev ulykkeligt skudt 1697 ved en mønstring ved Flensborg. Hans medejer sen. oberst Anders Trolle købte 1698 af svogeren Frederik Kaas (Sparre-K.) den andel i B., som han havde på sin frue Sophie Trolles og hendes broder ovenn. Niels Trolles vegne, for allr. 1701 at skøde gd. og gods til amtsforv., kammerråd Chr. Nielsen Fogh († 1716), hvem der 1711 blev forundt adelige privilegier for sit gods, hvis han havde det fordrede hartk. Hans enke beholdt godset efter hans død, indtil hun 1736 sa.m. sine børn solgte B. m. alt bøndergods, tilsammen 366 1/8 tdr. hartk. til sin søn Niels Fogh († 1747), der var ugift og testamenterede gden til sin broder tidl. byfoged i Odense, kancelliråd Marcus Fogh († 1764). Hans barnløse enke Christiane Sophie Ernst ægtede 1765 generalmajor Hans Friedrich Windtz til Sandagergård, der døde få måneder sen., og 1769 på B. oberstløjtn., kmh. Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell. Hun døde 1771; han erhvervede derefter ved nyt ægteskab med Berthe (Birgitte) Kirstine Juel Reedtz († 1790) Arreskov og Gelskov, som han – efter 1783 at være ophøjet i den grevelige stand – sa.m. Ølstedgård og B. 1784 fik oprettet til grevskabet Muckadell m. særligt birk, men uden skattefrihed (se videre om grevskabet under Arreskov s. 781). B. havde ved indlemmelsen 43 1/4 tdr. hartk. ager og eng, 9 5/8 tdr. skov- og mølleskyld, 56 1/2 tdr. hartk. tiender; det tilliggende bøndergods bestod af 225 7/8 tdr. hartk. ager og eng samt 10 5/8 tdr. skov- og mølleskyld. Efter erektors død 1797 overtoges grevskabet af hans eneste søn (af sidste ægteskab) kmh. Erik Skeel greve Schaffalitzky de Muckadell, der lod B.s bygninger gennemgå en tiltrængt restaurering. Hans søn kmh. Albrecht Christopher greve Schaffalitzky de Muckadell boede som successor på B. og blev boende her også efter 1833 at have tiltrådt grevskabet. Efter hans død 1858 rejste egnens befolkning en mindestøtte for ham ved B.s park. Hans søn kmh. Erik Engelke Schaffalitzky de Muckadell boede på Arreskov, og B. blev først igen beboet, efter at dennes søn og successor cand. jur., sen. hofjægerm. og kmh. Albrecht Christopher Carl Ludvig Schaffalitzky de Muckadell 1887 havde ægtet Charlotte Cederfeld de Simonsen († 1918) og overtaget gdens drift. Også efter at han havde tiltrådt grevskabet boede ægteparret på B. indtil 1915. For grevinden rejstes efter hendes død 1918 n.å. en mindesten i B.s park. 1916 overtog successor cand. jur. Erik greve Schaffalitzky de Muckadell B. i forpagtning; s.å. bortsolgtes fæstegodset på nær 67 tdr. land, der lagdes under hovedgdsjorden, og Sdr. Broby ml. 1925 overgik grevskabet til fri ejendom; der afgaves ikke jord fra B. 1939 overtog ovenn. successor efter faderens død B. sa.m. grevskabets hovedsæde Arreskov og Gelskov. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: William Norvin (v. C. A. Schaffalitzky de Muckadell) i DSlHerreg. III. 1943. 133–41. DLandbr. III. 1930. 272–74. Vilh. Lorenzen. Rantzauske Slotte og Herresæder. 1916. 23. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 355–64. G. L. Wad. Fra Fyens Fortid. III. 1921. 25–31.

Det ældste Brobygård synes efter den Rantzauske tavle på Krengerup at have bestået af et hvidkalket bindingsværkshus m. kælder og to smallere tilbygninger, ligeledes af bindingsværk. Denne bindingsværksgård, der var omgivet af grave, blev nedrevet i 1670erne af Børge Trolle, der rejste en lang, lav, nu hvidkalket hovedbygn. af mursten m. delvis hvælvet kælder og m. afvalmet tag; over vinduerne var opr. kurvehanksbuer; på s.gavlen står m. jernbogstaver årst. 1673 og Børge Trolles og Pernille Billes initialer; samtidig opførtes en trefløjet bindingsværks ladegård, der åbnede sig mod borggården, en bro i anlæggets længdeakse førte over den tværgrav, der var ml. borggård og ladegård. Dette smukke barokanlæg, hvor hovedbygn. og ladegård dannede en arkitektonisk helhed, ødelagdes ved avlsgårdens brand 1921. I Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadells ejertid opførtes n.fløjen, og parken blev udvidet. I 1900t. er et lille karnaptårn føjet til hovedbygn. efter tegning af arkt. Martin Borch. 1922–23 opførtes nye grundmurede, hvidkalkede avlsbygninger m. tegltag, tegnede af arkt. V. Dahl, og de sidste rester af gravene forsvandt.

Ølstedgård må være oprettet som adelig sædegd. i slutn. af 1500t. 1589 havde Laurids Oldeland, der også ejede Vejlegård, en avlsgård i Ølsted, og han skrev sig 1605 til Ø. Efter hans død tidligst 1610 arvedes gden af datteren Kirsten Oldeland, g.m. Chr. Norman de la Navité til Skovsgård († 1645); hun skødede den 1646 til fru Regitze Oldeland, 1648 til dennes ægtefælle oberst Caspar Pedersen Due, der var adlet 1641 og oftere skrev sig til Ø. Han døde 1676; men enken beholdt endnu nogle år gden (1688: 18,91 tdr. hartk. m. 74,5 tdr. land under plov), som derefter kom til sønnen kapt. Hans Due til Sanderumgård († 1707), som 1690 fik to års, 1693 et års skattefrihed, da gden var brændt. Sidstn. år skødede han Ø. m. tilliggende (i alt 30 tdr. hartk.) til regimentskvartermester Søren Boldt, som ejede gden til 1705, da den solgtes til amtsforv., kammerråd Chr. Nielsen Fogh til Brobygård. Efter hans død 1716 beholdt enken Birgitte Fugl Ø. til 1736, da hun skødede gd. og gods (51 7/8 tdr. hartk.) til sin yngste datter Anne Helvig Sophie Fogh, g. 1. m. kaptajn Jens Erik Himmelstrup († 1738), 2. m. oberstløjtn. Johan Sigismund Bahlman. Efter hendes død 1748 adledes han 1758 under navn af Ehrenfeldt og ægtede 1762 Marie Elisabeth Beenfeldt († 1816). Han døde allr. 1768 på Ø.; men enken indgik 1770 på Ø. nyt ægteskab m. sen. amtmand, konferensråd Hans Dreyer de Hofman († 1793), der kort efter solgte gden m. 33 tdr. bøndergods til kmh. Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell, der 1783 ophøjedes i grevestanden og 1784 af Ø., Arreskov, Gelskov og Brobygård (se ovf.) fik oprettet grevskabet Muckadell (se under Arreskov, s. 781). Ø.s hovedgdstakst var da 18 7/8 tdr. hartk. ager og eng samt bøndergods 202 1/2 tdr. hartk. ager og eng og 3/4 tdr. skov- og mølleskyld. Hans søn Erik Skeel greve Schaffalitzky de Muckadell († 1833) måtte ombygge Ø., der ved hans tiltrædelse af grevskabet 1797 var meget forfalden. Ø. forblev under grevskabet Muckadell til dettes overgang til fri ejendom 1925. Ved afløsningen stilledes der 90 ha jord fra Ø. til rådighed for staten, hvoraf oprettedes 14 selvstændige husmandsbrug.

Litt.: L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 335–64. G. L. Wad. Fra Fyens Fortid. III. 1921. 32–34.

På Bjergegård (1533 Bierrygordt), der nu er forsv. og ikke identisk med den nuv. B., boede i første halvdel af 1600t. ridefogden Erik Knudsen († 1631), der gennem sine fem sønner, som alle blev præster, blev stamfader til den ældre slægt Pontoppidan. Blandt de fem var den sen. biskop i Trondhjem Erik Eriksen Pontoppidan, der var født 1616 på B.

Den tidl. våbenfabrik Brobyværk blev oprettet af den dav. ejer af Brobygård, rigsmarsken hr. Anders Bille, formentlig i foråret 1648, da han ved mageskifte erhvervede to jordstykker ved Sdr. Broby møllebro, der lå belejligt til at bygge det påbeg. værk på. Blandt B.s første leverancer var gallapartisaner til Fr. III.s kroning i nov. 1648. Anders Bille og 16 andre adelige fik 28/11 1648 privilegium på våbenfabrikation samt toldfrihed på indførsel af jern, stål og stenkul. Værket, der var indrettet som et manufaktur, var et hammerværk, drevet af Odense å, dets opgave at levere bedre og mere ensartede våben end de hidtil importerede. Fabrikationen bestod bl.a. af musketter, pistoler, karabiner, kårder og huggerter; på Tøjhuset, Rosenborg, Frederiksborg og Nationalmuseet findes smukke våben derfra. Under svenskekrigene ødelagdes B. i febr. 1658 af fjenden og genoprettedes ikke efter fredsslutningen 1660. Værkets arbejdere, der i hvert fald til dels var indkaldte tyskere, satte længe efter præg på egnen, idet arbejderboligerne var bortfæstede til dem. Endnu i 1700t. markeredes værkets tidl. beliggenhed af »en stor fiirkantet Plads omgiven med maadelige Huse« (Pont.Atlas III. 348). B.s forsk. bygn. skal være opf. af sten fra en nedbrudt gd. Højsgård ved Løgismose.

Litt.: Arne Hoff. Bidrag til våbenfabrikken B.s hist., SvendbAmt. 1933. 75–94.

Ved Odense å ligger i Sdr. Broby en gl. underfaldsvandmølle. Møllen var geværfabrik til 1658, da svenskerne ødelagde den (jf. ovf.). Siden har den været kornmølle, og fra 1910 tillige elværk.

Skove: En del skov. Mod v. således Allerup Have (ca. 10 ha), der tilhører forsk. gårde. De fleste skove hører imidlertid under Muckadell skovdistrikt, således Høhave Banke m. Knappen (ca. 9 ha), Broby skov (ca. 70 ha), den sydl. del af Tørringe Have (ca. 15 ha), Onsebakke skov (ca. 25 ha), Tvedshave (ca. 35 ha) og Fuglehave (ca. 5 ha). Den nordl. del af Tørringe Have (ca. 15 ha) ejes af præsteembedet. Terrænet er meget vekslende, således er det kuperet i Broby skov og Onsebakke skov, bølget i Tørringe Have og Tvedshave, mens det omtr. er fladt i Fuglehave. Jordbundsforholdene er ligeledes varierende. I Broby skov er det 1. kl.s skovjord. Bøgen, hovedtræarten, udvikler sig i overensstemmelse m. jordbundens karakter, således godt i Broby skov, mindre godt i Onsebakke skov og Tvedshave.

If. Pont.Atlas. VI. 743 skal der ø.f. Sdr. Broby have ligget et kapel, kaldet Dyrehøj.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en stenaldergrav m. stridsøkse ved Tørringe og en høj v.f. Ølsted. – Fra Tørringe stammer et offerfund fra yngre bronzealder m. 4 vredne halsringe og 3 brede armringe.

Allested el. Vejle har vistnok i 1500t. været anneks til Sdr. Broby.

Litt.: Indberetn. om Sognet 1743, trykt i ArkMus. 2. Ser. I. 1925. 92 f. Smst. 132–42. Knud Pedersen Næraae. Kort Beskr. over S.-Brobye S. 1778, trykt i G. L. Wad. Fra Fyens Fortid. III. 1920. 1–58.