Sønder Galten sogn

(Storring-Stjær-Sdr. G. kom.) omgives af Skørring, Sjelle, Skovby og Storring so. samt Skanderborg a. (Veng so. i Hjelmslev hrd. og Låsby so. i Gjern hrd.). So. begrænses mod n. af et bredt dalstrøg af senglacial alder, hvori Lyngbygård å løber mod ø., dannende skel til Skørring so. Herfra s. 267 strækker der sig et lavt parti mod s. m. søerne Sømose og Gammelmose. Det mest storbakkede landskab når længst mod sv. til godt 80 m og har noget sandmuldede jorder. I so. den lille Smedeskov. Det passeres af hovedvej A 15 (Århus-Silkeborg).

Areal i alt 1960: 867 ha. Befolkning 26/9 1960: 1087 indb. fordelt på 356 husstande (1801: 219, 1850: 612, 1901: 737, 1930: 1030, 1955: 1049).

I so. byerne: Sdr. Galten (*1306 Galtenkyor, *1361 Galtenn; u. 1781) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 762 indb. fordelt på 264 husstande (1930: 537, 1955: 619) – m. kirke, centralskole (»Gyvelhøj«, for Galten, Storring og Stjær so., realskole i forbund m. Sjelle-Skørring og Skivholme-Skovby kom.; opf. 1962, arkt. Ali Rasmussen), handelsskole (opret. 1955), bibl. (i skolen; opret. 1962; 6000 bd.), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1954, arkt. Jens Sørensen), Smedeskov hvilehjem (privat), G. So.s Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1962 var indskuddene 901.000 kr., reserverne 112.000 kr.), filialer af Andelsbanken (nybygn. 1963, arkt. Rahbek), Aarhus Privatbank og Landbosparekassen, G. elværk (under Midtkraft), hotel, dyrskueplads, sportsplads, anlægget Bytoften, biograf, motorml., to slagterier, Jydsk Andels Foderstofforenings forsøgsstation JAFFOgården, postkontor, rutebilcentral (i den nedlagte jernbanestat.) og telf.central; Klank (delvis i Skovby so.) m. efterskole (opret. som højskole 1867, landbrugsskole 1885–89, moderniseret 1960; plads til 48 elever). – Saml. af gde og hse: Smedskov. – Gårde: Porskær; Græsballehøj (1343 Greiszballe).

Sdr. G. so., der sa. m. Storring og Stjær so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sjelle so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 286. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken, der består af kor, m. tresidet afslutning, skib og tårn mod v., er opf. 1884 (arkt. V. Puck) i nyromansk stil af røde mursten på granitsokkel i st. f. den gl., da nedbrudte kirke (se ndf.). Tårnet, hvis underrum er forhal, er foroven ottekantet og afsluttes m. et skiferklædt spir. Skibet har åben tagkonstruktion, kor og forhal bjælkeloft. Øverst på skibets vægge findes en kalkmalet apostelfrise. Korbuens kragsten, m. romansk palmetfrise, er fra den gl. kirke (Mackeprang.JG. 298). Fløjaltertavle fra 1938 m. maleri (»Lader de små børn komme til mig«) af Soph. Vermehren 1913. Romansk granitdøbefont m. fire løvefigurer (Mackeprang.D. 236). Lille dåbsfad af Nürnbergtype fra slutn. af 1500t. Prædikestol og stolestader er fra kirkens opførelsestid. Et krucifiks på n.væggen er vistnok den opr. alterprydelse. Mod v. et pulpitur m. et 1909 skænket orgel på fem stemmer (A. C. Zachariasen, Århus). Klokken er omstøbt 1884 hos Chr. Christensens enke i Århus. En hjerteformet indskrifttavle og to udskårne våbenskjolde hidrører fra en åben begravelse i den gl. kirkes v.ende, tilh. skov-, jagt- og sessionsskriver Bartram Buchwaldt, † 1736, og hustru Margrete Arenkild, der skænkede forsk. prydelser til kirken (bl.a. alterkalken) og stiftede en skole i sognet. Tre kister, som henstod i begravelsen, er nedsat under den nye kirkes kor, og familiens meget store epitafium, i barokstil, er afgivet til museet på Koldinghus tilligemed et stort renæssanceepitafium over en borgermand Laurids Pedersen († 1641), hans hustru Johanne Knudsdatter og dennes første mand. I kormuren er indsat tre slidte gravsten, den ene, m. portrætfigurer, over Søren Frandsen og hustru Maren Madsdatter († 1695). – På kgd. et ligkapel.

Den gl. kirke bestod af skib og kor fra romansk tid, vistnok fortrinsvis opf. af rå og kløvet granit og uden særlig sokkel, granitkvadre var kun anv. i hjørnerne. Sen. var tilføjet et v.tårn m. bindingsværks overdel samt mod s. et våbenhus, delvis af bindingsværk.

Søballe og Græsballe tilhørte 1343 Øm kloster, men var for livstid overdraget Niels Jonsen. Asser Rampe ejede 1329 en gd. i Galten Terp.

Landsbyen Galten Terp (*1329 Galtentorp) lå v.f. Sdr. Galten.

Skove: Kun lidt skov, ca. 15 ha, således Smedskov, der er opdelt i flere parceller (Aug. F. Schmidt. G. Smedeskov, AarbAarh. 1957. 23–34).

Fredede oldtidsminder findes ikke i so., men der har været to høje. – Ved Sdr. Galten er fremkommet flere grave fra ældre romersk jernalder, en af dem ret rig m. bronzebeslag til drikkehorn, bøjlenål, guldring m.m.

I Sdr. G. so. fødtes 1848 forretningsmanden Joh. Baune.

Litt.: Niels Kristensen. Blade af G. Skoles Historie, AarbAarh. 1936. 164–71. Jørg. J. Jørgensen. Minder omkr. et Forsamlingshus, ØstjyHj. 1945. 109–17.