Sognekommunerne: Tårnby, Store Magleby, Dragør, Hvidovre, Rødovre, Gladsakse, Herlev, Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Søllerød.
Sokkelund herred, hvortil hører øen Saltholm, omgives af Øresund (med Kalvebod strand), Smørum hrd. samt Frederiksborg amt. Mens den sydl. del er et lavtliggende, fladt land med højtliggende kalkundergrund, er den nordl. del et kuperet, skovrigt land med mange søer. Med undtagelse af Saltholm er næsten hele herredet bymæssigt bebygget og forstæder til København.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Herredets areal udgjorde 1951 (ekskl. Frederiksberg kom.) 22.580 ha; deraf var 6300 ha landbrugsareal, 901 ha gartneri og frugtplantager, 3087 ha skove og plantager (inkl. læplantninger olgn.), 2159 ha bebygget areal, 4899 ha private haver, 2116 ha gader, jernbaner, hegn olgn., 1674 ha byggegrunde, 221 ha tørvemoser, 6 ha heder, klitter olgn. og 1217 ha vandarealer. Efter en nyopmåling 1955 var det samlede areal 24.014 ha. – Folketallet (ekskl. Frederiksberg) var 1/10 1955 334.738 fordelt på 112.184 husstande (1801: 15.970, 1850: 25.357, 1901: 58.304, 1930: 115.776). – Kreaturholdet s. 936 var 1956: 1184 heste, 642 stk. hornkvæg (heraf 325 malkekøer), 2504 svin og 9429 høns.
I kirkelig henseende udgør Sokkelund hrd. (ekskl. Frederiksberg kom.) 2 provstier, nemlig Sokkelund hrd.s østre provsti med 17 pastorater og Sokkelund hrd.s vestre provsti med 14 pastorater.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Sokkelund hrd. hed i middelalderen Støvnæs hrd. (hos Saxo Stefnica provincia; i ValdJb. Støfnæsheret og Stufnisheret, 1370 Styfnis hæreth). Dette navn brugtes endnu i 1493, men tidligere brugtes undertiden det nuv. navn, 1349 Stocchælundæ, 1445 Zokkelunds Thing, 1500t. blev dette navn det gængse. Sokkelund var navnet på en lille lund s.f. Buddinge, hvor Tinghøj lå. 1370 anføres Hvidovre og Rødovre som hørende til Smørum hrd. Sokkelund hrd. hørte i middelalderen til Sjællands Østersyssel. Det lå indtil 1660 under Kbh.s len og hørte derefter til gamle Kbh.s amt.
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.
Litt.: H. M. Ramsing. Tuleshøj, et Bidrag til det ældste Københavns Birk og Sokkelunds Herreds Historie. HistMKbh. VI. 1917–18. 481–501.