Storvorde sogn

(S. kom.) omgives af Sejlflod, Lillevorde, Romdrup og Klarup so. samt Limfjorden. Mod ø. ligger en større enklave (Storvorde Østerenge), begrænset af Mou, Gudum, en enklave af Lillevorde og Sejlflod so. samt Limfjorden. Den sydvestl. del af so. er et bakket istidslandskab med ret lette jorder i den øvre del. Mod n. flader terrænet ud og går efterhånden over i den hævede stenalderhavbund (Nørkær), hvorigennem Gudumlund kanal løber til Limfjorden. På grænsen mellem det høje og det lave land ligger Storvorde på en stor krumodde i det tidl. stenalderhav. Gennem det skovløse so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Storvorde stat.).

Areal i alt 1955: 1692 ha. Befolkning 1/10 1955: 853 indb. fordelt på 242 husstande (1801: 305, 1850: 407, 1901: 697, 1930: 811). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 416 levede af landbrug m.v., 206 af håndværk og industri, 49 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 108 af aldersrente, pension, formue olgn.; 24 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Storvorde by og stationsby (*1345 Yterworthugh, 1406 Vdre Worthæ, 1461 (Stor(e)wordw; u. 1786) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 518 indb. fordelt på 150 husstande (1930: 435 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 129 levede af landbrug m.v., 199 af håndværk og industri, 41 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 90 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1961 af Storvorde-Sejlflod skoleforbund) m. bibl. (opret. 1942; 1700 bd.), kro, cementvarefabr., grusgrav, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml af gde og hse: Storvorde Østerenge m. skole. Ved Limfjorden i so.s nordøstl. del omfattende sommerhusbebyggelse.

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Sejlflod so. et pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gunderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 430. lægd og har sessionssted i Gudumholm.

Kirken, der består af kor og skib, tårn mod v. og våbenhus mod n., er helt igennem et sengotisk anlæg, opf. o. 1500 af gule munkesten, nogle steder, især i triumfmuren og skibets v.-mur, iblandet kampesten samt i korets nederste partier enkelte granitkvadre, mul. fra en ældre bygn. på stedet. Den fladbuede n.dør er i brug, medens s.døren kun spores svagt. Ingen af de opr. vinduer er bevaret. Koret, der åbner sig mod skibet ved en spids triumfbue, har et ufuldstændigt stjernehvælv m. profilerede ribber, medens skibet har bjælkeloft. Tårnet, hvis krydshvælvede underrum er forbundet m. skibet ved en spids tårnbue, er nogenlunde samtidigt m. den øvr. kirke, men dets øvre partier er stærkt skalmuret i ny tid. Våbenhuset har bjælkeloft. – Alterbordet er skjult bag panelværk fra slutn. af 1500t. m. rudefelter, og altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra sa. tid m. overdel fra 1710 og rokokomaleri, Gethsemane, af L. F. Weise. Et altermaleri, Opstandelsen, kopi efter C. Bloch, er ophængt i kirken. Kalken har fod fra 1710 og nyere bæger. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont m. bægerblade på kummen (Mackeprang. D. 162). Nederl. fad o. 1625 m. Adam og Eva samt inskription på hollandsk. Korbuekrucifiks fra o. 1520 m. gode sidefigurer fra o. 1300. Endv. en siddende madonnafigur fra o. 1350 og en stående fra o. 1572, et virtuost arb. af Claus Bergs nordjy. svend. Prædikestolen fra 1612 er et ganske godt renæssancearbejde m. rygskjold, hvorpå der står Hr. Christen N(ielsøn) Provst i Storvorde. Skibets vægge er dækket af panelværk fra 1710 m. udsavede balustre. På dørfløjen til våbenhuset nøgleskilt o. 1750, formet som en præst. En sengotisk fodkiste er nu i Nationalmuseet. Kirkeskib fra slutn. af 1700t. m. Chr. VII.s initialer. Klokke 1504 af Peter Hansen, Flensborg (Uldall. 222, 234). – I tårnrummet ses bag orgelet en stukramme til et † epitafium, vist over fam. Christensen, som tidl. har haft begravelse dér. Gravsten over provst Enoch Lauridsen Dahlin, † 1761, og hustru Dorothea Margretha Berthelsdatter Wolch. – Kirken rest. 1935–36 (arkt. Lind Madsen, Ålborg).

1216 stadfæstede pave Innocens III Viborg kapitels besiddelse af S. kirke

På kgd. er begr. grønlandsmissionæren R. Lassen, † 1811.

Storvorde birk. Allr. 1345 havde Viborg kapitel et birketing på Gudumholm, på Chr. I.s tid blev også biskoppens tjenere lagt herunder. O. 1680 hedder det i stiftsbogen: »ligger der under de 6 sogne på Gudumholm, som er: Storvolde, Sejlflod, Gudum, Lillevorde, Romdrup og Klarup sogne og derforuden Høstemark og en del af Dokkedal i Mou sogn« (JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 388). Det har dog næppe været alle ejendomme i de nævnte so., som har hørt under birket. 26/11 1687 blev det lagt til Fleskum-Hornum hrdr. Birketinget blev o. 1680 holdt ved Storvorde kirkegård.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 254–56, sml. s. 192 og 258.

Bonden Esbern Nielsen fra S., der pågreb Skipper Klement på flugt fra Ålborg dec. 1534, fik 1539 til belønning en krongård i so., fri for alle afgifter.

I so. har ligget gdene Abildgård (1546 Abille gaardtt) og Skedegård (*1464 Skiedegaard).

Fredede oldtidsminder: En noget forgravet høj vestl. i so. – Sløjfet: 3 høje. En jernalders boplads er konstateret v.f. stationen og en ældre romertids stengrav mod v. i so.

Storvorde og Sejlflod udgjorde efter reformationen et pastorat, indtil ved resol. af 18/2 1825 Storvorde lagdes til Romdrup-Klarup og Sejlflod til Gudum-Lillevorde; 1893 blev atter Storvorde og Sejlflod forenede til ét pastorat.

I Storvorde so. fødtes 1784 præsten H. J. Giessing, 1810 filantropen og skolemanden C. C. Møller, 1856 entreprenøren N. C. Monberg.