Tørring sogn

(T. kom.) omgives af Vejle a. (Uldum, Langskov, Hvejsel og Ø. Nykirke so. i Nørvang hrd.) samt Hammer, Linnerup og Åle so. Grænsen til Ø. Nykirke so. dannes af Gudenåens øvre løb, der efter at have gennemstrømmet den nu tørlagte Haustrup sø løber gennem so. ml. Tørring og Tørring stationsby til Uldum kær. På denne strækning benytter åen en gl. tunneldal indtil udløbet i Uldum kær, som hører det østjy. isfremstød til. Til dette kær løber også Ølholm bæk, der skiller Tørring fra Langskov, og Tørring bæk, der danner skel til Linnerup. Det roligt kuplede morænebakkeland har jævnt gode jorder. Højeste punkt er 99 m. Tørring by er udgangspunkt for kanofarten på Gudenåen. Gennem so. går hovedvej A 13 (Vejle-Viborg).

Areal i alt 1960: 2199 ha. Befolkning 26/9 1960: 1989 indb. fordelt på 643 husstande (1801 : 405, 1850: 686, 1901: 1113, 1930: 1951, 1955: 2004). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 572 levede af landbr. m.v., 615 af håndv. og industri, 209 af handel og omsætning i øvrigt, 119 af transportvirksomhed, 138 af administration og liberale erhverv, 49 af anden erhvervsvirksomhed, 266 af rente, formue, understøttelse olgn.; 21 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne : Tørring (Gl.Tørring el. T. Kirkeby, 1. halvdel af 1400t. Thøring sokn, 1455 Tøringh; u. 1786) – bymæssig bebyggelse m. (også omfattende stationsbyen) 1960: 1367 indb. fordelt på 475 husstande (1930: 1216, 1955: 1289, 1930: 1216); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 91 levede af landbr. m.v., 545 af håndv. og industri, 197 af handel og omsætning, 107 af transportvirksomhed, 132 af administration og liberale erhverv, 48 af anden erhvervsvirksomhed og 232 af rente, formue, understøttelse m.v.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1912, arkt. Monrad), centralskole (m. realskole; opf. 1955, arkt. A. J. Mortensen), bibl. (i Tørring og Omegns Landboforenings ejd., filial i skolen; opret. 1906; 6300 bd.), forsamlingshus (opf. 1931), politistat., alderdomshjem (opret. 1929, udv. og moderniseret 1961 under navnet Hvilehjemmet Tørringlund), Tørring og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1880, egen bygn. 1960; 31/3 1962 var indskuddene 3,0 mill. kr., reserverne 117.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1887, nyopf. 1922), kro og ml. (motordrift); Tørring stationsby m. missionshus (opf. 1925), s. 668 kom.kontor (opf. 1958), filial af Horsens Bank og Andelsbanken, hotel, biograf, sportsplads, fjernvarmeanlæg, 5 møbelfabr. (til sammen 70 arb.), markedsplads, posteksp., rutebilstat. og telf.central; Plovstrup (1575 Plovstrup; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Tørring Mark; Tørringskov (1. halvdel af 1400t. Thøring skogh); Tørring Fælled; Pyttenshede; Logslund; Melhede; Stovgårds Mark m. Skovbankgd. teglværk; Kandborg. – Gårde: hovedgd. Stovgd. (*1484 Stowegaard, Stowgaard; 16,5 tdr. hartk., 156 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 700, grv. 313); Tejbøl (* 1471 Teebel, 1486 Teybøll); Kobbelgd.; Brille; Egholm (1664 Egholmb); Egholm mølle (1664 Egholmb Mølle); Urskovgd. (1. halvdel af 1400t. Wrskogh); Rejsenhus (1664 Resen Huus).

T. so., der sa. m. Hammer so. udgør ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, udgør én selvstændig sognekom.; so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ejstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 174. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af romansk kor og skib m. sen. tilføjet v.forlængelse, tårn mod v., våbenhus mod n. og sideskib mod s. Koret og den opr. del af skibet er af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Opr. vinduer er ikke at se. Da skibet i senmiddelalderen udvidedes mod v., blev den gl. n.dør tilmuret og en ny, fladbuet dør anbragt længere mod v. Ved sa. tid indbyggedes i koret ét og i skibet fire ottedelte ribbehvælvinger. Korbuen er ændret til spidsbue. Våbenhuset og tårnet er begge fra middelalderens slutn., overvejende af munkesten. Tårnet er flere gange rest., således 1636 og 1794 (årst. på henh. v.- og s.siden). Det lave, kuppelagtige lanternespir m. kobberbeklædning er antagelig opsat 1752 af dav. ejer af Stovgård, apoteker i Horsens Jakob Schmidts enke Anna Margr. Helms (initialer og årst. i vindfløjen). I tårnrummet, som ved en stor rundbue er forbundet m. skibet, er indbygget en renæssancepræget tøndehvælving. Ved en ombygning 1916 (arkt. Kühnel, Århus) udvidedes kirken mod s. i hele skibets længde. Tilbygningen, m. to s.vendte gavle, er af mursten over et par skifter granitkvadre; det indre, m. fladt s. 669 bjælkeloft, er ved fire spidsbuede gennembrydninger sat i forb. m. det gl. skib. Kirken er hvidkalket og tækket m. tegl. På kirkens vægge og hvælvinger findes kalkmalerier fra o. 1520–30: på triumfvæggen Kristus som smertensmand og Jomfru Maria med syv sværd udgående fra sit bryst (jf. Them kirke), på skibets n.væg Kristus og de 12 apostle samt flere helgener, bl.a. Skt. Dionysius, tillige m. en svulstig plantedek. m. store blomsterkalke, hvori brystbilleder af fem mandspersoner (se Arch. 6. årg. nr. 14). – Altertavlen er et maleri fra 1863 (Kristus, Johs. Åbenbaring 3,20). Samtidigt alterbord. Alterkalk fra 1661, givet af Axel Sehested til Stovgård og fru Øllegaard Thott. Alterstager af sengotisk type. Romansk granitdøbefont m. glat kumme og fire små viekors på foden (Mackeprang.D. 69). Nyt dåbsfad. Prædikestol og lydhimmel i senrenæssance (o. 1625) m. malerier af evangelisterne. Nye stolestader. En sengotisk fig., Gudfader holdende Kristi kors (»nådestol«), fra o. 1500 står i en niche i våbenhuset. Et nyere, støbt og bronzeret krucifiks hænger i sideskibet. I tårnrummet et orgel, som snarlig ventes fornyet. Klokken er støbt i Bochum 1911. Tårnrummet var indtil 1867 indr. til gravkapel for bl.a. kapt. P. F. v. Haugwitz til Stovgd. († 1695) og hustru samt oberst Henning v. Arenstorff († 1751) og hustru. Kisterne er nu nedsat på kgd. På kgd. er begr. digteren Peter Alsted (1864–1944). – Ved kgd. er opf. et ligkapel. En anneksgd. er anl. ø.f. den gl.

Stovgård tilhørte 1487 og 1492 Niels Skram, 1512 hans søn Peder Skram, derefter vist hans datter Bege Skram, g. m. Jørgen Juel. Hun levede endnu 1562, og fra 1574 skrives hendes dattersøn Erik Lunge (Dyre) til S. Han døde ugift 1616, og gden kom til hans søstersøn kansler Christen Thomesen Sehested († 1657); den var 1638 på 40 tdr. hartk. Under sønnen oberst Axel Sehested († 1676) fik Kort Henrik Mercher i Kbh. 1666 indførsel i S., men s.å. skødede Axel Sehesteds svoger oberst Markvard Rodsteen til Lerbæk S. (60 tdr. hartk.) og Alsted i Nørvang hrd. (37 1/2 tdr. hartk.; den fulgte S. til 1792) til oberst Niels Rosenkrantz til Holbækgd. († 1676), hvis enke Birthe Skeel 1686 skødede den (94 tdr. hartk.) til kapt. Peiter Ferd. v. Haugwitz († 1695). Dennes arvinger skødede 1701 S. (78 tdr. hartk., hvoraf 13 skov- og mølleskyld), Alsted (29, hvoraf 8 skov- og mølleskyld), tiender (42) og gods til kmh. Christian Albrecht Brockdorff til Lindau, der 1718 skødede gdene m. 407 tdr. hartk. gods for 36.000 rdl. til oberst Henrik Brockdorff til Grundet. Han skødede dem 1722 til oberst Henning v. Arenstorff († 1751), hvis svigersøn generalløjtn. Maximilian Vilhelm v. Dombrock 1751 skødede dem til Anna Margrethe Helms († 1764), enke efter apoteker Jakob Schmidt, Horsens. Hun skødede dem 1760 s. 670 til sønnen, apoteker, kammerass. Gotfr. Schmidt. 1769 kom de til kapt. Chr. Fr. Tønne v. Lüttichau, 1776 (S. 78, Alsted 29, tiender 42, gods 446 tdr. hartk.) til kmh. Frederik Ludvig Christian Beenfeldt til Serridslevgd., 1778 til Just Fr. Wodschou, 1783 for 88.000 rdl. til kancelliråd Fr. V. Hansen til Østerbygård, men denne handel må være gået overstyr, for 1787 købtes ved auktion over Wodschous gods S. (78, 21 og 253 tdr. hartk.) og Alsted (29, 21 og 10 tdr. hartk.) for 64.000 rdl. af justitsråd Thyge Jesper de Thygeson til Mattrup, som 1791 fik bevilling på, at S. måtte beholde sin frihed, selv om godset frasolgtes. Efter at det meste af godset var solgt til fæsterne, skødedes 1792 S. (57, m. 12 tdr. hartk. ufri jord) og Alsted (29, 21 og 35 tdr. hartk.) for 36.666 rdl. til bønderne, som straks solgte S. alene for 22.500 rdl. til Poul Glud Langballe († 1833). Gden havde herefter flg. ejere: 1797 (38 tdr. hartk.; 27.300 rdl.) Knud Pagh, sen. til Rugballegd.; 1804 pastor Ole Anchersen Secher, Søften; 1810 (31 tdr. hartk.) hans bror J. B. Secher, sen. til Vedø; 1813 (29 tdr. hartk.; 30.000 rbdl. sølv) kmh. grev Christian Ditlev Holstein; 1817 Ferd. Ant. Mazanti († 1841), hvis enke Else Christine Ingwersen († 1886) 1843 solgte den til sin bror R. Ingwersen († 1858). Hans enke Regine Sophie Woldemar solgte den (20 1/2 tdr. hartk.) 1875 for 180.000 kr. til sin søn Hans Henrik Ingwersen († 1923), hvis enke Marie Schougaard 1926 overdrog den til sønnen, dir. Chr. Ingwersen; 1938 kom S. til hans søn Regnar Ingwersen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 641–43. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 232–35.

Den nuv. hovedbygning ligger vistnok på det sted, hvortil S. flyttedes, da det middelald. voldsted Røverkulen 400 m ø.f. gden blev forladt. Rester af grave ses omkr. den nuv., 1763 af bindingsværk opførte, trefløjede, énetages hovedbygn., og under dennes midterfløjs østre del er bev. svære kældermure af kampestenskvadre og munkesten. Kun ø.fløjen står stadig i bindingsværk, idet hovedbygn. 1844–46 underkastedes en gennemgribende ombygning, der ganske ændrede dens karakter. Herved blev s.- og v.fløjen omsat i grundmur, og midterfløjens sdr. væg rykket 1 1/2 m mod s. Midterfløjen fik på gårdsiden en let fremspringende trefagsfrontispice, ført op i to etager og i modsætning til den ellers ganske enkle bygn. prydet m. rig, om end noget usikkert disponeret arkitektonisk dek. Hoveddøren, hvortil fører en høj stentrappe, er indrammet af en portal, bestående af en trekantsfronton og lisener, der er ført op under den øvre etages vinduer. Frontispicen indrammes af kvaderfugede pilastre, der også er brugt på v.fløjen. Hovedbygn., der står på en høj kampestensgrund og har halvt afvalmede gavle, er nu hvidkalket, men har tidl. stået gul m. hvide detaljer. Den grundmurede avlsgård er opf. 1863 efter en brand, men sen. omb. I haven er en gl. bøgeallé og fem meget store, gl. bøgetræer; et ganske lille »blegerhus« af kvadratisk grundrids og en gl. smedje af røde sten er bev.

Ca. 400 m. Ø.f. Stovgaard ses i den dyrkede Mark endnu Spor af det 1875 sløjfede Voldsted Røverkulen. Voldstedet har bestaaet af en rund Borgbanke (ca. 33 m i Diam.), omgivet af en Vandgrav m. udenfor liggende Vold el. Dæmning. Midterbanken synes nu ikke længere, og Voldstedet giver sig kun til Kende som en kedelagtig Fordybning, hvis Rand markeres af Ydervoldens Rester. Anlægget er indgravet i en flad Banke, der har været omgivet af et nu udtørret og dyrket Kær. Der er paa Voldstedet opbrudt Kampe- og Munkesten.

En landsby Trætteskov (1. halvdel af 1400t. Thrætskogh) har ligget i so.

Skove : Kun lidt skov. Til Stovgård hører 15 ha. Alsted skov, der ligger på grænsen af Ø. Nykirke so. i Nørvang hrd. i Vejle a., er et yndet udflugtssted. 5 plantager, der tilh. so.s gde, er ml. 5 og 10 ha store, deres areal ca. 33 ha.

Ved børns leg på en sandbakke ved Tørring skole fandtes 1830 en ituslået lerpotte m. 2593 mønter, hvoraf 1285 ty., 504 angelsaksiske og 440 da., de yngste fra Edvard Bekenderen og Sven Estridsen.

Litt.: Nord.Tidsskr. f. Oldk. I. 209. Ant. Tidsskr. 1846–48. 52. Aarb. 1871. 376 og 1942. 149 nr. 9. P. Hauberg. Myntforhold og Udmyntninger i Danmark. 1900. 170 nr. 96.

Fredede oldtidsminder: En større høj, omdannet til lysthøj, ved Slårupgd., og en mindre høj i Tejbøls have. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje. – Ved Tørring findes et stort antal rige bopladser fra gudenåkulturen: Heldbjerg, Haustrup sø, Melhede, Ø. Slårup. Det var lærer Frode Kristensen i Tørring, der som den første opdagede bopladser fra denne gl. jæger- og fiskerkultur. Ved Stovgd. er fundet en boplads fra ældre romertid og en romersk lerkargrav m. 40 s. 671 glas- og ravperler og ved Slårupgd. et par grave fra yngre romertid. En guldbrakteat er fundet på Brille mark og en guldspiralring ved Tørring.

Litt.: Therkel Mathiassen i Aarb. 1937. 38–40.

Indtil 4/11 1911 var T. anneks til Åle; det blev da et eget præstekald m. Hammer til anneks. I kommunal henseende udskiltes T. 1903 fra det dav. hovedsogn Åle.

Litt.: Træk af Tørring Sogns Hist., Festskrift udg. af Haandværker- og Borgerforeningen for T. og Omegn. 1933. Anders Uhrskov. Uhrskovgaard og Slægten Uhrskov. 1944.