Vamdrup sogn

(V. kom.) omgives af Hjarup, Skanderup og Anst so., Haderslev a. (Skodborg so. i Frøs hrd. og Jels so. i Gram hrd.) og Vejle a. (Ødis so. i Nr. Tyrstrup hrd.). Gennem so. løber den nu regulerede Kongeå, der kommer fra Søgård sø og får tilløb fra Bønstrup sø og mosen Bastrup dam; sydl. i so. ligger den store Bastrup mose, der nu er afvandet og opdyrket. En stor del af so. optages af en hedeslette, dannet ved tilstrømning af smeltevand fra isranden mod n.; den fortsættes i et bredt bælte mod v. på begge sider af Kongeå. Andre dele af so., mod s. og n.f. V. Vamdrup, er småbakket moræneterræn, der når indtil 54 m o.h. Mod sø. er der en del skov (Bastrup skov, Østerbygård skov). Gennem so. går banen Lunderskov-Padborg (Vamdrup stat.) og landevejen Kolding-Vamdrup-Jels.

Areal i alt 1960: 4599 ha. Befolkning ) 26/9 1960: 3622 indb. fordelt på 1132 husstande (1801: 507, 1850: 1440, 1901: 3134, 1930: 3367, 1955: 3523). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 910 levede af landbr. m.v., 1424 af håndv. og industri, 299 af handel og omsætning i øvrigt, 168 af transportvirksomhed, 179 af administration og liberale erhverv, 77 af anden erhvervsvirksomhed og 539 af formue, rente, understøttelse olgn.; 26 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vamdrup (*1280 Wamthorp) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 2313 indb. fordelt på 772 husstande (1930: 2017, 1955: 2173); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 86 levede af landbr. m.v., 1155 af håndv. og industri, 250 af handel og omsætning i øvrigt, 147 af transportvirksomhed, 150 af administration og liberale erhverv, 72 af anden erhvervsvirksomhed og 439 af formue, rente, s. 958 understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole, teknisk skole og handelsskole (i skolen), realskole (privat), bibl. (opret. 1921; 7250 bd.), missionshus (opf. 1899), kom.kontor (i tidl. toldstat.), politistat., apotek, alderdomshjem (opf. 1921, 28 pl.), syge- og hvilehjemmet »Elius«, lystanlæggene Frederikslund (ved Bønstrup sø) og Margretelund, stadion, biograf, Boisens Hotel, Missionshotellet, restaurationen Søpavillonen, Vamdrup Sparekasse (opret. 1882; 31/3 1963 var indskuddene 4,2 mill. kr., reserverne 291.000 kr.), filial af Kolding Laane- og Diskontobank, motorml., fjernvarmecentral (privat, i tidl. elværk), andelsmejeri (opret. 1897), Sydjysk Andels Fjerkræslagteri og Fjerfabr. (ca. 350 ans.), A/S Johs. Schou, Farve- og Lakfabr., A/S Kongeå Jernstøberiet (75–100 ans.), stålbørstefabr., elementstøberi, stolebensfabr., karosserifabr., 3 møbelfabr., jernbanestat., postkontor og telf.central; V. Vamdrup (1513 Westerwandorp; u. 1780); Ø. Vamdrup (1454 Øster Wamdorp; u. 1780) m. skole; Bastrup (1541 Baszdorpp; u. 1791) m. skole. – Saml. af gde og hse: Bønstrup (*1280 Bønstorp; u. 1780); Bønstrup Mark; Søgde (*1487 Søgaard, Siøgaard; u. 1780); Østerby Mark (1542 Oesterbuy Marck); Rørkær Hse; Holt; Hafdrup (1579 Habtorp); Horskær (*1494 Horszkier) m. hvilehjem (i tidl. skole); Pottehuse; Holt Mark; Bastrupskov; Nyskov; Dyrgde. – Gårde; hovedgd. Østerbygd. (1688 Østerbyegaard), udstykket, nu kun 61 ha; Vamdrupgd. (1538 Vandrup Gaard; 16,7 tdr. hartk., 119 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 480, grv. 206); Horskærgd. (*o. 1500 Horszkiergaardtt; 15,2 tdr. hartk., 155 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 565, grv. 252); Lykkesholm (7,3 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 360, grv. 137); Bønstrupgd. (6,5 tdr. hartk., 94 ha; ejdv. 340, grv. 119); Vesterbygd.; Nygd.; Søgd.; Hvidekærgd.; Katrinelund; Dybdalgd.; Skovborglund.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seest so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 76. og 77. lægd og har sessionssted i Kolding.

Vamdrup

by (2313 indb. i 1960) ligger ved den østjy. hovedjernbane sv.f. Kolding. Byen er beliggende under 55°25’30” n.br. og 9°17’ ø.l. for Grw. (3°18’ v.l. for Kbh.). Fra V. er der til Kolding 19 km ad jernbanen og 15 km ad landevejen, til Haderslev 32 km ad jernbanen og 28 km ad landevejen, til Tønder 83 km ad jernbanen og 65 km ad landevejen, til Ribe 61 km ad jernbanen og 40 km ad landevejen, og til Christiansfeld 16 km ad landevejen. V. ligger på en hedeslette omgivet af ungt, overvejende frugtbart moræneterræn. Kirken ligger omtrent 45 m o.h., mens Vamdrup å, der løber lige n.f. byen, her har sin dalbund 35 m o.h. Også Kongeåen, der løber gennem byens sydligste del, befinder sig her 35 m o.h. Jernbanen skærer byen igennem fra nø. til sv. Banegården, og derfor også bycentret, befinder sig i bydelen nv.f. jernbanen. Byens hovedstrøg går i en viadukt under jernbanen sv.f. banegården. I den nordvestl. bydel kaldes det Vestergade, mens det i den sydøstl. bydel benævnes Østergade. Vestergades fortsættelse i vestl. retning går over i landevejen mod Ribe, mens Østergade fortsætter i østl. retning i vejen mod Christiansfeld. Bycentret, i Vestergade nær jernbaneviadukten, kendetegnes især af de mange banker o.a. pengeinstitutter, der ligger samlede her. Herfra fører Søndergade mod sv.; den passerer Kongeåen på en bro og fortsætter i Bastrupvej, s. 959 der igen går videre som landevejen mod Tønder. Fra bycentret fører Jernbanegade forbi banegården; den fortsætter i Koldingvej, der uden for byen går videre som landevejen til Kolding. Endelig udgår fra bycentret også Nørregade, som løber mod nnø. til Herredsvej; denne forbinder Koldingvej m. Vestergade s.f. Vamdrup å, mens en omkørselsvej parallelt m. Herredsvej forbinder Koldingvej m. Ribevejen n.f. Vamdrup å. I den sydøstl. bydel ligger de største industrivirksomheder, og ned mod Kongeåen ligger byens lystpark Margretelund og stadion. I kvarteret omkr. bycentret, og især i Vestergade, Østergade og Søndergade, består bebyggelsen overvejende af sammenhængende husrækker i 2–4 etager. De øvr. dele af byen er hovedsagelig villabebyggelse o.a. former for enfamilieshuse.

V., der indtil 1920 havde betydning som grænsestation, er i dag først og fremmest en vigtig industriby. 57% af den erhvervsaktive befolkning er beskæftiget i industri m.v. Byens vigtigste industrigren er jern- og metalindustrien, hvor jernstøberiet er den største virksomhed. Vigtig er også næringsmiddelindustrien, hvor især fjerkræslagteriet og mejerierne bør fremhæves. Vamdrup har endv. en del handel, men kan næppe betegnes som en egl. oplandsby. For indkøb af udvalgsvarer og større indkøb søger byens og omlandets befolkning normalt til Kolding, der har den større bys større udvalg. Vamdrup er et ret vigtigt knudepunkt i det sydjy. vejnet; foruden at være station på banelinien Fredericia-Padborg er den et betydningsfuldt centrum i rutebilnettet.

Kirken, indv. til Skt. Gregorius, består af et meget anseligt skib m. kor mod ø., tårn mod v. og våbenhus mod s. Det høje og brede skib er fra romansk tid, af granitkvadre på profileret sokkel. De opr. vinduer, 5 i hver side, er genåbnet el. rekonstrueret ved den sidste restaurering. Den rundbuede s.portal, m. to par søjler, er delvis af Wesersandsten. Den tilmurede n.portal har et tympanon m. en siddende Kristus ml. Peter og en fig. m. liljescepter, måske Paulus. (Om portalerne se Mackeprang. JG. 61 ff., 174f.). Våbenhuset, foran s.døren er en senmiddelald. munkestensbygn., i nyere tid helt beklædt m. granitkvadre hidr. fra kirkens opr. kor, m. apsis, som nedbrødes o. 1800 (en del af kvadermaterialet er anv. som sokkel under Østerbygårds udlænger). Ved sa. tid fjernedes resterne af et tårn, som på Pont.Atlas’ tid havde mistet spiret og siden kom i yderligere forfald. Ved en stor rest. 1919–20 (arkt. Andr. Hagerup) tilbyggedes den nuv. korbygn., m. en krypt (nu fyr- og redskabsrum), samt et nyt, svært tårn m. blændingsgavle mod n. og s., alt af mursten. Tårnrummet er sat i forb. m. skibet og har, som hele kirken, bjælkeloft. Kirken, hvis nye dele er hvidkalkede, er tækket m. bly (skibet) og tegl. – På alteret et polykromt brændtlers krucifiks (billedhugger Aug. Hassel) på baggrund af en stor, portalagtig opbygning, hvortil slutter sig to lavere dørpartier (indgang til rum for præsten m.m.). Alterstagerne er skænket 1640. Romansk granitdøbefont m. arkaderække, hvori menneskefigurer og trævækster; på foden dyr, bl.a. to væddere, og fugle (Mackeprang.D. 310f., 316). Glat messingdåbsfad fra 1600t. m. initialerne C S. En meget grov granitkumme af uvis herkomst er opstillet i våbenhuset. Rund prædikestol i empirestil fra o. 1830. Af et stoleværk fra 1641 er bev. enkelte gavle øverst i skibet, mens stolene i øvrigt er nye. I kirken hænger et oliemaleri (Jesus og kvinderne i Bethania), sign. M. Johannsen 1850. I tårnrummet et pulpitur m. et orgel på 15 stemmer, 2 manualer og pedal (Frobenius & Co. 1953). Klokken, fra 1435, har minuskelindskr. (»til ære for den gode, hellige Gregor«) og små relieffer af jomfru Marie og pave Gregor (Uldall.K. 167). – På kgd. er 12/7 1874 rejst et monument for den 12/7 1848 faldne dragon Jens Larsen. En sten m. portrætrelief er rejst over benbrudslægen Johannes Paulsen († 1913). En bronzefig., »Morgenrøden«, af N. Hansen Jacobsen er af kunstneren sat som minde over svigerforældrene, kbmd. H. J. Jørgensen og hustru. Et ligkapel er opført på kgd., hvor der tæt v.f. kirken findes en stor oldtidshøj; (på denne har der en tid været rejst en klokkestabel). Om de to nu forsv. runesten ved kirken se ndf.

På kgd. er bl.a. begr. jernbanemanden Ivar Skovsted, † 1929, statskonsulenten i mejeribrug Nic. Hørlyck, † 1936.

Østerbygård blev 1569 af hertug Hans den ældre skødet til amtmand Peder Rantzau, der 1579 for Vamdrupgd. erhvervede Trøjborg i Sønderjylland (Visby so., Lø hrd.), hvorunder Ø. hørte til 1772. Derefter solgtes den (14 tdr. hartk.) m. gods (69) for 12.000 rdl. af Ida Hedevig v. Plessen, f. Buchwald († 1816), enke efter Chr. Fr. Moltke, til Fr. Vilh. Hansen († 1793), hvis enke Helene Marie Petersen 1797 skødede den (14 tdr. hartk.), Vamdrupgd. (11) m. tiender (48) og herligheden af en del bortsolgt gods for 32.573 rdl. til generalmajor Ernst Fr. v. Düring († 1809). Hans arvinger solgte den (14 tdr. hartk.) m. gods (69) og tiender (48) 1833 for 49.600 rbdl. r. s. til Aug. Jacob Wittrock, Flensborg, der 1840 skødede den for 66.000 rbdl. r. s. til Ferd. Trummer, som 1848 solgte den for 104.000 rbdl. r. s. til C. W. Wolfhagen, Kbh. (sen. til Sandholm), der 1853 afhændede den for 117.000 rdl. til baron C. Fr. Düring-Rosenkrantz († 1876), og han solgte den 1855 m. tiende og gods (ny matr.: 36, 36 og 113 tdr. hartk.) for 140.000 rdl. til kmh. J. C. E. Berling († 1872). Efter hans død købtes den (36 tdr. hartk.) på auktion for 144.000 rdl. af Vilh. Madelung, hvis søn Laurids M. overtog den 1901 og solgte s. 961 den 1918 for 654.000 kr. til ejendomshdlr. P. Andersen og mejeribestyrer Jens M. Smedegaard, som s.å. videresolgte den for 725.000 kr. til de sen. folketingsmænd, brødrene Jens Thomsen, Hjarup, og Vald. Thomsen, Frihedsly. 1923 mageskiftedes den for Hoptrup Hovgd. til Ribe Amts Udstykningsforening, der udstykkede 6 husmandsbrug, hvorefter Statens Jordlovsudvalg overtog resten af gden og 1925 oprettede 16 husmandsbrug. Hpcl. tilhørte 1924–28 Ejner Schmidt Hansen, 1928–31 M. Nissen, 1931–34 M. Pedersen og 1934–36 Jørgen Have, af hvem Ejner Knudsen købte den (8 tdr. hartk.) 1936 for 103.000 kr.; nu ejes den af B. Hjort Knudsen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: H. K. Kristensen i DSlHerreg. Ny S. III. 480–83. J. H. Byriel. Ø., AarbRibe. 1940–43. 337–41.

Gården, der har en sjælden yndig beliggenhed i udkanten af Bastrup skov på en højde ud mod et engdrag, omtales af Pont.Atlas (1769) som »alene et Jagthuus og en Lystgaard for Herskabet til Trøiborg«. Den nuv., grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er et enkelt, men sikkert proportioneret to stokværks hus m. højt teglhængt tag og halvt afvalmede gavle, vistnok opf. o. 1810–13. Indgangen sad tidl. midt på gårdfaçaden, men flyttedes 1944 ud til siden, samtidig med at en skæmmende veranda mod haven fjernedes. Hovedhuset, der i det indre rummer fint stukkerede og panellerede rum, har en tid stået isoleret (rester af malede blindvinduer ses på gavlen) – men har inden 1839 i forlængelse af gavlene fået lave, smallere fløje i n. og s.; disse er dog 1925 afkortet.

Den anselige ladegård er efter holstensk byggeskik anlagt som to sammenbyggede lade- og staldlænger omkr. en lang, brolagt gade i anlæggets længdeakse; det fine anlæg, der er jævnaldrende m. hovedbygningen, var tidl. stråtækt, men har nu fast tag og er en del ombygget.

Den store have går i et med skoven; n.f. de nuv. bygn. ses vistnok sparsomme rester af Rantzauernes jagtgd. I haven er endv. opstillet en romansk billedkvader m. mandshoved og slyngornamentik, der skal stamme fra det o. 1800 nedbrudte kor og apsis ved Vamdrup kirke, ligesom nogle 1918 til kirken tilbagegivne kvadre, der var indmuret i laden og møllen.

Vamdrupgård (også kaldet Vamdrup Hovgård) er en gl. hovedgd. Clawes Rutze i Wamdorppe nævnes 1460 og 1473. O. 1513 blev den vist sa. m. Vamdrup ml. af Ebbe Andersen s. 962 (Ulfeld) solgt til kong Hans, som s.å. forlenede møllen til Claus Johansen (Lindenov?), mens gden sen. tilhørte kansler Wolfgang v. Utenhof († 1542), der 1538 fik fri birkeret til den og solgte den 1539. 1549 skrev Godske Rantzau († 1564) sig til V., som hans søn amtmand Peder Rantzau 1579 m. ml. og gods mageskiftede til Fr. II for Trøjborg. Kongen opholdt sig flere gange på V. (således 1584 og 1587), som 1604 var en kgl. avlsgd., men derefter var bortfæstet. 1607 gaves ordre til, at det 2 loft høje hus skulle nedbrydes, og sen. udlagdes gden (gl. matr. 15, ny matr. 11 tdr. hartk.) til ryttergods og beboedes 1696 af oberst Ditl. Brockdorff, 1701 af regimentskvarterm. Chr. Claudi, 1769 af kmh. von der Lieth. 1772 skødede kongen den (11 tdr. hartk.) m. gods (ca. 140) og tiender (36) for 28.099 rdl. til arvingerne efter Chr. Fr. Moltke, hvis enke Ida Hedevig v. Plessen, f. Buchwald († 1816), 1773 skødede den m. sa. tilliggende og herligheden af 77 tdr. hartk. gods for 17.000 rdl. til Fr. Vilh. Hansen til Østerbygd., med hvilken den var forenet til 1804, da generalmajor Ernst Fr. Düring skødede den (11 tdr. hartk.) til sin søn Aug. Fr. Düring, hvis enke Dorette f. Wulf 1842 skødede den (11 tdr. hartk.) til sønnen V. G. F. C. Düring, der ejede den (1851: 22 tdr. hartk.) til sin død 1860, hvorefter den kom til sønnen ritm. E. F. V. C. Düring († 1895). Han mageskiftede den mod Bjerndrupgd. til apoteker Chr. Lassen, der 1870 solgte den for 70.000 rdl. til C. H. Funder († 1893), som 1876 afhændede den for 215.000 kr. til løjtn., overbanem. Vilh. Trap. Ved auktion 1882 udlagdes den for ca. 170.000 kr. til kapt. A. Riise, hvis søn løjtn. V. J. C. Riise 1884 solgte den (25 tdr. hartk.) for 210.000 kr. til J. Madsen, som 1886 afhændede den for sa. pris til murerm. Chr. Jacobsen, Kbh. Han solgte den 1889 til gross. Jacob Nielsen, fra hvem den (19 tdr. hartk.) 1904 for 122.000 kr. kom til J. C. Jacobsen til Drenderup, som frasolgte en del af jorden og 1908 solgte V. til Steffen Viuf, der 1911 solgte den til Jens Chr. Paulin, af hvem L. N. E. Hansen († 1960) købte den (16 1/2 tdr. hartk.) 1931; nu ejes den af sønnen H. Pagh Hansen.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 422–24.

Gården ligger omgivet af lavninger n.f. Vamdrup by. Den gl. hovedbygning, der lå på et voldsted, se ndf., har bl.a. bestået af et to stokv. højt hus m. karnap, indr. til beboelse for et kgl. jagtselskab, samt forsk. andre bygn. Det store hus blev nedbrudt efter kgl. befaling af 20/10 1607, og materialerne ført til Hindsgavl, hvor kongen ville bygge »et godt hus«. Ladegården, der lå uden for gravene, blev imidlertid sat istand, og hertil flyttedes beboelsen. Gården brændte 1694 og 1749. Den nuv., grundmurede, hvidkalkede er en enkel, ret anselig, trefløjet bygn. i et stokv. m. høj, tjæret syld og halvt afvalmede gavle. Bygn. der tidl. var stråtækt, er nu teglhængt; den synes opf. i 1800t.s første del.

I Vamdrupgaards Have findes et velbev. Voldsted, bestaaende af en lav, firesidet Borgholm omgivet af Grave. Voldstedet synes at stamme fra Renæssancen.

I Bønstrup levede 1414 væbner Iver Tøstesen, og 1484 og 1491 nævnes hans sønnesøn væbneren Iver Tøstesen af B.

I Lundsgård i Vamdrup so. boede 1533 Johan Höcken († 1561), som d.å. fik L. og mere gods tilskødet af Godske Rantzau.

Horskærgård blev samlet 1833 ff. af Lauritz Mikkelsen Møller († 1841), hvis enke Else Thomsen sad i uskiftet bo til 1860, da datteren Christence Christine Møller bragte den (14 tdr. hartk.) til sin mand Johannes H. Juhl, som 1882 solgte den m. besætning for 160.000 kr. til forv. Vaage Jensen. Efter hans død blev den 1897 af grevskabet Roepstorff afhændet for 84.000 kr. til forp. Ferd. M. Jensen, der 1911 overdrog den (15 tdr. hartk.) til sin svigersøn O. Olsen, hvis søn S. J. F. Olsen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 413–14.

Gaarden Knorborg (1579 Knorborg) menes at have ligget ml. V. Vamdrup Vandmølle og Hafdrupgd.

Skove: Østerbygård skov, 59 ha, hvoraf bøg 22 ha, eg 1 ha, ask og ær 4 ha og nåletræ 30 ha. Skoven, der står på fra svagt lerblandet sand til ret stiv lerjord, tilh. siden 1964 A/S Reethoga, Kbh. Bastrup skov er opdelt i flere parceller. Den største, 33 ha (bøg 14 ha, ask og ær 6 ha, nåletræ 9 ha), tilh. fru Kathrine Rechmeier, Detmold, Tyskland. So.s sydl. del indtoges tidl. af den store Farris skov.

Fredede oldtidsminder: 4 høje, hvoraf en er ret stor, men noget deformeret, ligger på kgd., de 3 andre v.f. V. Vamdrup, hvor der har ligget en anselig gruppe på 25 høje; stor, men forgravet, s. 963 er Store Kongshøj, hvori der er fundet 4 egekister fra ældre bronzealder; en af dem indeholdt et sværd m. træskede, to træskåle og en velbev. hue. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje, hvoraf de allerfleste lå i den omtalte store gruppe. Her lå Guldhøj og Trindhøj, der begge indeholdt vigtige egekistefund fra ældre bronzealder. I Guldhøj fandtes 3 kister, hvoraf den ene indeholdt en mandsdragt, en pålstav m. skaft, to træskåle, en klapstol m.m. Trindhøj indeholdt 4 kister, hvoraf den ene indeholdt en velbev. mandsdragt m. kappe, kofte og hue, samt et sværd m.m. – En boplads fra ældre romersk jernalder kendes fra Bastrup. To middelald. ligsten m. runeindskrifter er fundet ved V. kirke, men begge er forsv. efter at være sendt til Kbh. 1652; den ene, der var et brudstykke, lå i kirkegårdsdiget og havde en fremstilling af lammet m. korset og indskriften: – – guds – -. Den anden, der lå ved indgangen til våbenhuset, havde indskriften: Her ligger – – Ebbesøn.

Litt.: C. J. Boye. Egekister fra Bronzealderen. 70–95. H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. I. 112–14. Sa. og Margr. Hald i Nord.Fortidsm. II. 230–44. DRun. 53–54.

V. so. bestod opr. kun af den del, der lå n.f. Kongeåen, medens de øvr. dele hørte til Sønderjylland. Østerbygd. hørte til Ødis so., men er vistnok kommet til Vamdrup i 1700t.; Bastrup og Holt hørte indtil 1864 under Skodborg so. V. var anneks til Hjarup, indtil det ved resol. af 1875 blev et eget sognekald. I kommunal henseende blev de adskilt 1/4 1906.

I V. so. fødtes 1854 præsten H. Tonnesen, 1897 forf. Nis. Petersen.

Litt.: J. Nissen. Degnen Olaf Hansen Lind i V., AarbRibe. 1905. 69–89. J. H. Byriel. Smaatræk fra V.-Egnen i 1849, smst. 1907. 213–20. Sa. Fra Fæste til Selveje, smst. 1908. 171–77. Sa. Mikkelsgrande i Ø. V., smst. 1909. 100–03. Sa. Fra V. So., smst. 1915–18. 639–49. Sa. Af Bastrup Ejerlavs Hist., smst. 1940–43. 665–70. Sa. og H. K. Kristensen. Udskiftningen i Ø. V., smst. 1944–47. 346–61. P. Moos. V. V. Vandml., smst. 1961. 281–86.