Vester Tørslev sogn

(V. T.-Svenstrup kom.) omgives af Asferg, Fårup og Glenstrup so. samt Onsild hrd. (Skjellerup so., Mariager landso. og Svenstrup so.). So. har en hel del enklaver i Skjellerup so., alle i Gettrup ejerlav, som også har nogle små enklaver i V. Tørslev so. Fra Glenstrup søs ø.ende fortsætter to dalstrøg (tunneldale) mod ø., omklamrende den »moræneø«, hvorpå V. Tørslev ligger. De afvandes af henh. Østerkær bæk og Vesterkær bæk. S.f. sidstn. ligger et sandet moræneplateau, Tørslev hede, hvor Tinghøj når 70 m, mens morænen omkr. V. Tørslev er af noget bedre beskaffenhed. Lidt plantage og skov og en større frugtplantage ligger mod s. Gennem so. går jernbanen Mariager-Fårup (V. Tørslev stat.).

Areal i alt 1961: 757 ha. Befolkning 26/9 1960: 175 indb. fordelt på 50 husstande (1801: 135, 1850: 161, 1901: 183, 1930: 199, 1955: 183).

I so. byerne: Vester Tørslev (*1447 Thørsløff; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1899), forsamlingshus (opf. 1912) og jernbanestat. (1,5 km s.f. byen); en del af Gettrup (resten i Skjellerup so., Onsild hrd.). – Saml. af gde og hse: Bolsbjerg Hse; Skalborg Hse.

V. T. so., der sa. m. Svenstrup so. i Onsild hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 69. retskr. (Mariager) og har tingsted i Mariager, under 45. politikr. (Hadsund), men i øvrigt under de sa. kr. som Glenstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 409. lægd og har sessionssted i Mariager.

Den lille, smalle kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger – tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af kridtkvadre uden synlig sokkel. Begge de høje, rundbuede døre er bev., n.døren tilmuret, s.døren i brug. I korets ø.mur ses udvendigt et tilmuret vindue, og et tilsvarende mod n. er genåbnet, mens skibets opr. vinduer mod n. og s. er tilmuret. Indvendig har kor og skib flade bjælkelofter, og den lille korbue står bev. m. profilerede kragsten. V.tårnet, der er opf. af kampesten, har pyramidespir, fornyet 1924. Det er fra sengotisk tid ligesom det teglmurede våbenhus, hvis fladbuede dør sidder i et spidsbuet spejl omgivet af tre cirkelblændinger. Ved ø.gavlen er der uvist når opmuret to svære støttepiller. Bygn. er sidst istandsat 1950 (arkt. Edv. Thomsen), ved hvilken lejlighed der fremdroges et smukt kalkmaleri fra 1300t., Skt. Mikael (rest. af E. Lind). – Alterbordet af kridtkvadre er helt ommuret 1950. Altertavle i skønvirkestil, o. 1900, m. maleri, Kristus og synderinden. Romansk granitfont m. løver og menneskeskikkelser (Mackeprang.D. 221, 224). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Lille gotiserende prædikestol o. 1550 m. slyngværk og profilsøjler, siden 1950 opstillet ved n.siden (istandsat af J. Th. Madsen). Klokken, der er stærkt skadet (af ild el. ir?), er støbt af Rudolph Melchior, men årst. er ødelagt. Kirkeskib: Fregatten »Effata« fra 1924. – Versificeret epitafium 1705 uden navne, men m. initialerne GGP MMD. Gravskr. over sgpr. Niels Lachmanns hustru Margaretha Seiling, † 1726, m. kuriøst vers: »Så længe der er fisch i Glenstrups huule søe, schal hendes dyd og navn i Tørslef aldrig døe …«. Sgpr. Niels Lachmann, † 1763, er også begr. her.

Maren Torbensdatter i Tørslevgård nævnes 1477. Niels Skades enke Kirsten Lauridsdatter Munk (Vinranke-M.) til T. levede 1611; hun er begr. i V. Tørslev kirke.

I so. nævnes tidl. en gd. Vingegd. (*1458 Wingigaardtz marck). Tørslev mølle, som lå under Mariager kloster, nævnes 1412 og 1483.

Skove: Kun enkelte, mindre plantager, der tilh. gde på egnen.

Fredede oldtidsminder: På Tørslev hede en langdysse uden kammer; sv.f. V. Tørslev dyssekamret Tørslevstenen m. polygonalt kammer m. dæksten, hvorpå der er skålgruber. Dernæst 20 høje, heribl. den anselige Tinghøj på et højdedrag, Bolsbjerge, hvor der har ligget en del høje; sv.f. V. Tørslev ligger den smukke Lynghøj. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en jættestue, en ubestemmelig stengrav, 37 høje og 3 stenkredse.

I våbenhuset står en runesten, der blev fundet ved den gl. vej ml. V. Tørslev og Gettrup, og hvis indskr. lyder: hala, litu søn rejste denne sten efter sin broder Asulv(?).

Litt.: DRun. 161. G. Tegner. V. T. og Svenstrup Sogne 1743, AarbRanders. 1915. 49–61.