Vigerslev sogn

(V. kom.) omgives af Søndersø so., Odense hrd. (Næsbyhoved Broby, Trøstrup Korup, Ubberud og Vissenbjerg so.) samt Veflinge og Særslev so. Kun den nordligste del hører terrænmæssigt til Nordfyn og har slettekarakter. Resten af so. er derimod et bakkeland, men mens den sydl. og vestl. del er et højtliggende, ujævnt og yderst skovrigt land med en spredt bebyggelse, så præges den østl. del af flere paralleltløbende, anselige dalfurer, tunneldale, der under istiden førte smeltevandet bort i nordvestl. retning. Ved dalenes øvre ende, omtr. langs en linie, der følger vejen Vigerslev-Morud, lå den dav. isrand. I den nordligste dal løber i dag Margårdsmølle å, i den næste Tværskovmølle å, der gennemstrømmer Kulemose, og endelig i den tredie Sværupmølle å, der afvander Ulstrup mose. Også Langesø (18 ha) ligger i en stump af en tunneldal. Af en helt anden karakter er Stavidså, hovedløbet til de tre ovenn. vandløb, som på sin vej modtager tilløb fra Langesø, inden den i Ruehedeskov danner sin smukke, dybt nederoderede kløftformede dal. Tunneldalenes overordentlig afvekslende terræn har i forb. med Langesøskovenes berømte bestand af træarter gjort denne egn til Midtfyns mest besøgte udflugtssted. Trods de mange forsk. terrænformer findes der et dække af frugtbart moræneler næsten alle vegne, og kun i Langesøskovene optræder lagdelt grus el. sand. De betydeligste af skovene s. 391 er Margård, Morud, Katshegne, Ruehede, Sjormark, Stjernebjerg, Dyrehaven, Blæsbjerg, Mørkemose, Himmelstrup, Elverud og Travn skov. Gennem so. går jernbanen Odense-Brenderup-Middelfart (Langesø, Morud og Farstrup stat.), landevejen ml. de sa. byer (Rugårds landevej) og en vej fra Morud til Søndersø, under videreførelse i retning af Vissenbjerg.

Areal i alt 1950: 3845 ha. Befolkning 7/11 1950: 1815 indb. fordelt på 489 husstande. (1801: 1025, 1850: 1380, 1901: 1436, 1930: 1781). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 961 levede af landbrug m.v., 461 af håndværk og industri, 150 af handel og omsætning, 61 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv og 134 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vigerslev (*1200t. Wisløf, 1390 Wixløf; u. 1800) m. kirke, præstegd., frysehus og maskinstat.; Kelleby (1421 Keldæby; u. 1800); Farstrup (1421 Farstorp; u. 1802) m. kom.kontor, vandværk, F. Savværk og Stolefabr. A/S (100 arb.), jernbanestat., posthus og telegrafeksp.; Rue (1392 Vixløfrudæ, 1428 Ruthe; u. 1802); Tværskov (1383 Thwærskow; u. »fra Arilds Tid«) m. tidl. vandml. (se ndf.); Bredbjerg (1610 Brebiergshus) m. »Komigen« kro og telefoncentral; Morud (*1396 Morethegaard, 1421 Morwth; u. 1792) m. skole (opf. 1955, arkt. H. W. Schmidt) m. sognebibl. (opret. 1839, 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1892), stadion, friluftsbad, vandværk, frugtlager, jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Tågerud (*1350 Topærwth; u. før 1805); Elverud (1499 Illwiiderwd; u. »fra Arilds Tid«), s. herfor teglværk; Langesø m. kro, jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Morudskov; Ulstrup (*1480 Wlstrope); Jydekrog Huse; Rue Hede; Himmelstrup (1610 Hemelstruphusz; u. 1786); Travn (1610 Thraffnn); Møllegde (*1493 Mollægardh, *1509 Møllegardh); Rue Lundsgde; Tokkerud Huse m. savværk; Havsted (*1239 Haustedt); Rødeled m. fællesfrysehus s. 392 i Rue andelsmejeri (opret. 1886 i Rue, flyttet hertil 1916, udv. 1951–52); Farstrup Hede; Farstrup Skovhave; Skovsgde (*1442 Skowsgaard), sø. herfor savværk; Havrehede; Høvedskov; Blæsbjerg (1610 Bleszbierig); Nykøbing (1610 Nykiøbbing); Nældemose Huse. – Gårde: hovedgd. Langesø (1475 Langesiø), tidl. under baroniet Holstenshus (i alt 76 tdr. hartk., 883 ha, hvoraf 763 skov; ejdsk. 1664, grv. 649, heraf under hovedgd. 15,1 tdr. hartk., 87 ha; ejdsk. 363, grv. 142); hovedgd. Margd. m. skovfogedhus (*1314 Marckgaard, 1448 Margard; 71,7 tdr. hartk., 371 ha, hvoraf 71 skov; ejdsk. 980, grv. 689); Amagergd. (1448 Amagher Skov; 20,3 tdr. hartk., 107 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 262, grv. 188); Havgd. (*1471 Hawegaard); Sværupgd. (*1480 Sverdorp); Gl. og Ny Munkehus (*1500t. Munckehus); Ågård (1450 Aagaarde, 1664 Wirsløff Aagaarde); St. og L. Morud. – Rydsmølle, ml. (*1496 Rytzemølledam); Rødemølle (1664 Rømølle) vandml. (se ndf.).

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Odense og hører under de sa. kr. som Skovby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 136. lægd, og har sessionssted i Odense.

Kirken består af romansk skib m. gotisk langhuskor og korsarme i n. og s., tårn i v. og nyere våbenhus s.f. tårnet. Det romanske skib, af hvilket kun langmurene er bev., er opf. af granitkvadre uden bev. enkeltheder. I gotisk tid, vistnok o. 1400, er hele kirkens ø.parti ombygget m. bredt kor og næsten ensartede kapeller mod n. og s., opf. af genanvendte kvadre og munkesten. I koret er der spor af et bredt spidsbuevindue, og det åbner sig mod skibet ved en spids bue ligesom n.kapellet, mens s.kapellets er rund. De to kapeller har opr. krydshvælv m. skarpryggede halvstens ribber, mens kor og skib har otteribbede hvælv. En præstedør i korets s.side er i ny tid tilmuret og flyttet til n.siden. Det ret spinkle v.tårn har trappehus i n. og pyramidespir. Bygn. var if. kongebrev af 1554 »under bygning« og gennemgik en hovedrep. 1846, hvor den fik de nuv. vinduer og misklædende skifertage. – Altertavlen er en søjleopbygning fra 1800t. m. maleri, kopi efter Carl Bloch »Opstandelsen«. 1804 indrettedes alteret m. kgl. tilladelse af 29/6 således, at præsten under messen vendte ansigtet mod menigheden. Af en sengotisk †altertavle er bev. et par figurer, Jomfru Maria og Skt. Dionysius, nu i Nationalmus. Alterkalk m. sengotisk knop, fod fra renæssancetiden og moderne bæger. Brødæske m. våben for Juel og Dyre, vistnok tidl. i Veflinge kirke. Sengotiske stager. Romansk glat fontekumme på ny fod. Fonten lå lang tid på kgd., mens kirken havde en zinkstøbt font fra 1860. Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Fortrinligt korbuekrucifiks fra Claus Bergs værksted, rest. 1901 af Rothe. Prædikestol fra 1616 i renæssance m. gode relieffer af Kristi dåb, korsfæstelse, opstandelse og himmelfart, rest. 1941 af Georg N. Kristiansen. I kirken malerier af Luther og Chr. III, vist fra reformationsjubilæet 1836. Klokker: 1) 1783 af C. Herbst; 2) 1844 af I. C. og H. Gamst. – I koret gravsten over rigskansler Antonius Bryske, † 1566, figursten, der viser afdøde i syet dragt, et arb. af Odense-ornamentisten (CAJensen. Gr. 222). Foran våbenhusdøren ligger en trapezformet kalksten, sikkert en gravsten fra unggotisk tid, men uden synlig indskr. Sort marmorsten over Jørgen Feddersen, † 1691, og hustru Margr. Pedersd. Falster, † 1724. I våbenhuset to udslidte gravsten. Kirkegårdsmon. over Jens Fr. Boesen, † 1839 (sgpr. her fra 1788) m. relief af H. W. Bissen »Den gode hyrde« (Rostrup. Bissen. II. 108). På kgd. er endv. begr. Ludvig Boesen, † 1788 (sgpr. her fra 1785) og forf. Anton Andersen, † 1911.

Langesø. Den første kendte ejer af L. var rigsråd hr. Berneke (Detlev) Skinkel († 1418), som efterlod den til sønnen hr. Otte Skinkel († o. 1448) og datteren Cecilie Skinkel († tidligst 1482). Hun bragte den ved ægteskab til lensmand på Hagenskov, rigsråd hr. Peder Hogenskild († tidligst 1467). Deres datter Cecilie Hogenskild († tidligst 1496) bragte ved ægteskab L. til rigsråd hr. Iven Gertsen Bryske († o. 1470), som fulgtes af sønnerne Peder Bryske († senest 1498), Ejler Bryske († 1529) og Knud Bryske († tidligst 1505). Sidstn., der var præst, skødede 1501 og 1504 L. til broderen, men beholdt den som forlening af ham på livstid. 1507 købte Ejler Bryske af sin søster Lene Bryske den ottendedel af L., som var tilfaldet hende på skiftet efter Peder Bryske 1498. L., som tidl. havde været en uanselig ejendom, der 1475, s. 393 1501 og endnu 1532 var beboet af bønder, gjorde Ejler Bryskes søn og efterfølger, sen. rigskansler Antonius Bryske († 1566) ved godsudvidelser og ved opf. af en hovedbygn. til en betydelig hovedgd., hvor han tog bolig, og hvor kongerne ofte opholdt sig. Da han døde ugift, gik L. over til søsteren Sidsel Bryske († 1573) og efter hendes død til brodersønnerne Tønne Bryske († ugift ml. 1609–19) og Carl Bryske († 1613). Sidstn.s søn Truid Bryske († 1653 som sidste mand af slægten) pantsatte 1619 L. til Frederik Markdanner til Rønninge Søgård († 1639), der 1622 efter herredagsdom overtog den som ufyldestgjort panthaver. Hans moder fru Sophie Hansdatter Oldeland til Vejlegård († 1639) solgte 1625 L. til Bendix Wensins († o. 1618) enke, Anna v.d. Wisch, der s.å. overdrog den til sin svigersøn Hans Markdanner († 1642), Fr. Markdanners broder. Han solgte 1631 L. til sin svoger Joachim v. Buchwald († tidligst 1655), som fulgtes af sønnerne Detlev og Bendix Hans v. Buchwald († 1683) samt datteren Margrethe Helvig, g.m. Henrik Gyldenstierne til Boltinggård († 1696). 1668 fik Bendix Hans v. Buchwald af sine søskende skøde på deres parter i L. (Detlev v. B. nævnes dog til L. endnu 1670). Efter hans død fragik enken, Øllegaard Rathlou († tidligst 1692), arv og gæld, og L. solgtes 1684 til hendes søster Ide Rathlous († 1700) mand Adolph Hans v. Holsten til Gelskov († 1694), i hvis slægt L. siden er forblevet. Sønnen, oberst Godske Ditlev v. Holsten († 1745), der fra 1710 tillige ejede Finstrup, oprettede 1723 af denne stamhuset Holstenshus (se u. Svendborg amt), hvori if. hans testamente L. (i alt godt 486 tdr. hartk.) indlemmedes ved kgl. bevilling af 17/3 1747. Hans søn, kammerjunker, sen. gehejmeråd Adam Christopher v. Holsten overtog stamhuset, som han betydeligt forøgede og forbedrede, bl.a. ved opf. af en ny hovedbygn. på L. Efter 4/9 1778 at være ophøjet i friherrelig stand fik han 15/9 1779 stamhuset ophøjet til baroniet Holstenshus (se videre under dette). Ved baroniets overgang til fri ejendom 1923 afgaves af L. ca. 72 tdr. land udstykningsjord. Ejer af L. er fra 1922 kmh., hofjægerm. Hans Heinrich Adam lensbaron Berner Schilden Holsten. – Godsarkiv LAF.

Litt.: H. Berner Schilden Holsten i DSlHerreg. II. 1943. 565–77. Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog. I–III. 1940 ff. Karl Hansen. Danske Ridderborge. 1876. 149–200. DLandbr. III. 1930. 684–85.

En ældre hovedbygn. af sa. type som Hesselagergård opførtes i 1550’erne af Antonius Bryske s. 394 og blev formentlig nedrevet og afløst i 1600t. af en bindingsværksbygn., der som tårn benyttede Bryskehusets nordøstre hjørnetårn. Af renæssancegården er intet andet tilbage end Brysketavlen m. årst. 1554 og Antonius Bryskes fædrene og mødrene våben, nu indmuret i hovedbygningens s.mur. Den nuv. hovedbygn. opførtes 1774–78 af Adam Chrf. von Holsten og er præget af overgangen fra rokoko til nyklassicisme; ved dens udformning medvirkede arkitekterne Tschierscke, G. E. Rosenberg og Hans Næss. Bygningen er opf. af røde mursten m. en to stokv. høj hovedfløj og to sidefløje i eet stokv. På hovedfløjens gårdside er en halvrund tre fag stor midterrisalit m. det holstenske og rantzauske våben på siderne. Over havedøren står årst. 1775. Gårdspladsen var opr. afsluttet af en halvrund mur, der 1850 erstattedes af et støbejernsgitter. Ladegården brændte 1901 og er ikke sen. genopført. Hovedbygn. ligger s.f. søen, og i den omgivende park og skov findes mange sjældne og anselige træer.

Margård tilhørte i beg. af 1300t. hr. Timme Lauridsen Abildgaard og hans halvbroder Niels Jensen. For deltagelse i et adelsmytteri 1309 blev førstn. tillige m. flere af hans slægt 1314 erklæret fredløs, og hans gods blev konfiskeret af kongen. M. synes dog sen. at være kommet tilbage til slægten igen. Den ejedes af Peder Andersen Hvide (1359 dræbt i Middelfart sa.m. hr. Niels Bugge), der var g.m. Timme Lauridsens datter Cæcilie Abildgaard, hvem Vald. Atterdag efter drabet havde frataget M. uden lov og ret. På herredagen i Odense 1375 fik hun den tilbagedømt, for at »Konning Woldemars Siel icke skulde lide for hendis skyld, nogen Quæl eller Pine« (Huitfeldt. I. 555). Først 1448 nævnes M. på ny. Den tilhørte da hr. Peder Hogenskild († tidligst 1467), som fik vidne af Skovby herredsting, at M. »ligger af arild til Dallund«. Hans datter Cecilie Hogenskild († tidligst 1496) bragte ved ægteskab M. til rigsråd hr. Iven Gertsen Bryske († o. 1470), hvis søn Knud Bryske († tidligst 1505) 1499 indværgede M. ved lovhævd og 1502 skødede den til sin søstersøn, kannik i Roskilde Claus Daa († 1511), der 1505 skødede den til sin morbroder Ejler Bryske († 1529). På skiftet efter dennes enke, Karen Pedersdatter Gyldenstierne 1551 tilfaldt M. datteren Sidsel Bryske († 1573), som var g.m. Eskild Gøye til Gunderslevholm († 1560). Han solgte M. til kancellisekretær, sen. rigskansler Axel Urne til Søbysøgård († 1577). Senest 1585, men formentlig allr. ved Axel Urnes død, kom den igen til slægten Bryske og ejedes af Carl Bryske til Langesø († 1613) og hans søn Gert Bryske († 1651). Dennes broder Truid Bryske († 1653) havde 1622 trætte om M. med Erik Bille til Kærsgård og fru Mette Bille til Gerskov, hvis søster Else Bille († 1621), Carl Bryskes enke, havde været forlenet m. den på livstid. 1623 blev imidlertid Henrik von der Wisch (af linien Grönholt-Glasau) († o. 1640) indført i M., som 1626 skødedes til jomfru Ingeborg Friis († 1659), efter hvem den tilfaldt broderdatteren Mette Andersdatter Friis til Holsegård († 1690). Hun måtte 1674 p.gr.af gæld afhænde den (hovedgdstakst ca. 50 tdr. hartk.) til sin kusine Mette Iversdatter Friis († 1684), oberstløjtn. Henr. Sandbergs († 1651) enke, som 1680 skødede den til dr. med. Jakob Seemann, der 1689 fik 3 års henstand m. at komplettere den. Imidlertid måtte han allr. 1690 udlægge den for gæld til borgm. i Kbh., højesteretsassessor Anders Jakobsen Lindberg, der 1694 efter et vistnok forgæves forsøg på at komplettere den solgte M. til ass. i kammerkollegiet Niels Leth, som s.å. solgte den til borgm. i Odense Jens Christensen Schouboe. Han skødede 1708 M. (hovedgdstakst ca. 37, bøndergods m.v. ca. 275 tdr. hartk.) til major Jørgen Tyge Seefeldt († 1723), hvis enke af 2. ægteskab, Margrethe Jørgensdatter Due († 1736) ved nyt ægteskab 1725 bragte den til kapt., sen. general Gustav Grüner († 1763), der forøgede godset, bl.a. ved køb af Amagergård (se ndf.) 1733, og opførte en ny hovedbygn. På skiftet efter ham overtoges M. for 50.000 rdl. af datteren af hans 1. ægteskab m. Sophie Amalie Vind († 1722) Ebba Ovidia Grüner († 1793), der var g.m. oberst, sen. generalmajor Christian Schøller († 1778), efter hvis død hun 1778 skødede M. til sønnen, ritm., sen. generalmajor Gustav Grüner Schøller († 1810), g.m. Vibeke Charlotte, f. Trolle († 1821). Efter hende arvedes den af mandens brodersøn, ritm., sen. oberstløjtn., kmh. Christian Schøller († 1858), der fulgtes af enken, Emma Juliane, f. Reimers († 1889), som 1884 overdrog M. til sønnen, cand. polit., jægerm., sen. hofjægerm. Chr. Emil Aug. Schøller († 1932), der 1921 overdrog den til sønnen, løjtn., grosserer Kai Schøller († 1951), som fulgtes af sønnen, den nuv. ejer, oberst Carl-Gustav Grüner Schøller. – Godsarkiv LAF.

Litt.: P. B. Grandjean i DSlHerreg. II. 1943. 578–85. Karl Hansen. Danske Ridderborge. 1876. 101–48. DLandbr. III. 1930. 685–88.

Borgm. Jens Christensen Schouboe lod efter 1694 de forfaldne bygn. nedrive og opførte en bindingsværksbygn. ml. ladegården og den tidl. hovedbygn.s plads, på et sted hvor der s. 395 efter al syndsynlighed før har været en vandgrav, som adskilte borg- og ladegården. Denne gård overtog general Gustav Grüner 1725; at han påtænkte at restaurere de da på ny forfaldne bygn., viser en kopi af en akvarel fra 1744, med angivelse af udvidelser og omlægning af de omkringliggende lokaliteter. Efter generalens optegnelser stod hovedbygn. på »falsk« grund, hvad der bekræfter formodningen om en tidl. tilkastet vandgrav på dette sted. General Grüner opgav sine planer om istandsættelse af gården og opførte (1745) i stedet den nuv. hovedbygn. længere tilbage i haven, som strækker sig i længderetning ø.-v. for at ende ved »vanddammen«. Hovedbygn. opførtes efter tegn. af Johan Gottfried Rosenberg som en villalignende, hvidkalket bygn. i eet stokv. over den høje overhvælvede kælder. Det store mansardtag m. de mange kviste er dækket af blå tegl. Inderfløjen er orienteret omtrent n.-s. m. de korte sidefløje mod ø., mod indkørselen. Bygn., der er symmetrisk omkr. en midtakse, har kælderstokværket feltvis opdelt af vandrette fuger; et bredt, glat bånd over kælderstokv. afbrydes på v.façaden kun af et par glatte felter; endv. har bygn. pilastre og en fin profileret gesims. På ø.siden, over den barokprægede hovedportal er general Grüners og hans hustrus våbener opsat; til terrassen, der løber langs det meste af denne façade, fører en stentrappe m. to svungne løb. Gennem portalen træder man direkte ind i den store sal, der er gennemgående på tværs af bygningen; på hver side af denne grupperer de øvr. værelser sig i symmetrisk orden. De to indgangsdøre på hver sin side af portalen fører ind til hver sin flisebelagte brede gang, der giver adgang til de forsk. rum. Flere lofter har smukke rokokodekorationer i stuk. 1900 brændte ladebygn. og genopførtes ved forpagtergården et stykke sø.f. gården; pladsen, hvor bygn. havde stået, udlagdes til store plæner. Ved en brand 29/10 1953 led den midterste del af hovedbygn. med have- og kongesal betydelig skade, men står nu atter i sin tidl. skikkelse. Den smukke velholdte have stammer fra general Grüners tid.

Himmelstruphus, hvis voldsted endnu findes (se ndf.), var i middelalderen en befæstet borg, om hvilken der imidlertid ikke findes skriftlige underretninger før 1555, da Anders Urne til Dræbygård († ml. 1562–65) skrives hertil. Snart efter må H. formentlig være nedbrudt, thi biskop Jacob Madsen nævner den 1588 ikke blandt sognets herregde.

Litt.: Fr. Hjort. Træk af Himmelstruphus’ Hist., AarbOdense. IV. 541–58.

Morudgård havde adelsmanden Erik Haagensen, der i sit våben førte en skrå mur m. tre tinder, formentlig 1386 fået m. sin hustru. 1396 solgte han den tillige m. andet gods til Henning Berg. 1499 skødede Henrik Knudsen Gyldenstierne M. gd. og skov til Jørgen Daa.

1455 klagede prior Jacob Ged på Fynbo landsting, at bl.a. Nørre Amager i Vigerslev so. m. vold og urette var kommet fra Skt. Knuds kloster i Odense. Amagergård tilhørte i 1500t. slægten Bryske. Den fru Anne »de Bryskis moder«, som if. Jacob Madsens visitatsbog tidl. boede på gden, var formentlig Gert Bryskes enke, fru Anne Tønnesdatter Viffert († 1586). Hun og hendes datter Lisbet Bryske († 1582 på A.) ligger begr. i Søndersø kirke. 1588 beboedes A. af en bonde. 1688 var Amager en by på 4 gde. 1733 skødedes A. gd. (knap 30 tdr. hartk.) af Fr. Hansen Amager til Gustav Grüner på Margård. I 1870erne købtes den af Carl Chr. Nyborg, hvis søn Carl William Nyborg solgte den 1916. Efter flere ejerskifter købtes gden 1924 for 285.000 kr. af den nuv. ejer propr. Martin Plougheld.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 681–82.

Sørudgård tilhørte 1493 væbn. Timme Grim, hvis enke, Lene Ivensdatter Bryske 1507 skødede den til sin broder Ejler Bryske til Dallund.

Nældemosegård tilhørte Niels Gyldenstierne († o. 1640), hvis arvinger fragik arv og gæld. Sen. beboedes den af hans enke, Margrethe Straale († 1675) og deres datter Helvig Gyldenstierne. Den var kun en bondegd., hvortil lå to andre små gde, som sa.m. N. udgjorde N. gods på i alt godt 16 tdr. hartk. Margrethe Straale indberettede 1662 til rentekammeret, at »dette gods er min datter Helvig Gyldenstierne givet af hendes sal. faders og mine venner, hvilket vi begge har vores underholdning af, thi jeg har intet gods.« 1676 købtes N. af B. H. v. Buchwald på Langesø.

Rødemølle er en gl. savml. ved Sværup Mølleå. Den nævnes første gang 1688, genopførtes efter brand 1832 og ombyggedes efterhånden fra kornml. til savml. Nedlagt 1950, på ny i drift 1956, fredet s.å.

Tværskov Ml., en af Fyns smukkeste vandmøller, ligger, hvor Tværskov Mølleå løber ud i Stavidsådalen. Møllen var i drift m. et overfaldshjul til 1948, men er nu nedlagt.

Ved Himmelstrupgaardene har der i Middelalderen ligget en Borg, Himmelstruphus (se ovf.). I N.kanten af Himmelstrup Skov ligger det velbev., fredede Voldsted bestaaende af to ret smaa, firkantede Borgbanker, der hæver sig i en Lavning (tidl. Sø el. Mose). Adsk. raa Kampesten, der henligger i Toppen af den vestre Banke, synes at tyde paa bev. Fundamenter. (Se Vedel Simonsen, Nord. Tidsskr. f. Oldk. III. 1836. 180–93, jf. J. H. Larsen, Østs Minerva I. 1837. 147–52).

Skove: Der findes forholdsvis megen skov, hvoraf en betydelig del tilhører Langesø gods, nemlig 151 ha af Morud skov med Hestehave, Katshegne (74 ha, 1664 Kadtzheigne), Ruehede skov (77 ha), Sjormark (Langesø skov 59 ha), Stjernebjerg (56 ha), Dyrehaven (107 ha), Enemærket (19 ha), Blæsbjerg skov (99 ha) og Mørkemose skov (89 ha), i alt 731 ha. Terrænet er oftest bølget, men kan også være stærkt bakket. Jorden må som helhed betegnes som middelgod skovjord, selv om jord af tarvelig beskaffenhed – gruset og stenet – ikke er ukendt. Træartsfordelingen er: bøg 364 ha, eg 60 ha, andet løvtræ 51 ha, nåletræ 229 ha og ubevokset 27 ha. Foruden vore alm. nåletræarter findes der smukke bevoksninger af douglasgran samt en rigdom af andre fremmede nåletræer, fx. Chamæcyparis lawsoniana. – Andre skove hører til Margård, nemlig Margård skov og Tværskov, i alt 71 ha. Terrænet er bølget i den første, bakket i Tværskov. Jordbunden veksler fra meget stift ler til sandmuldet ler. Træartsfordelingen er: bøg 27 ha, eg 10 ha, andet løvtræ 14 ha, nåletræ 14 ha og ubevokset 6 ha. Travn skov (24 ha, hvoraf bøg 19, eg 2 og nåletræ 3), Elverud skov (17 ha), Himmelstrup skov (30 ha, hvoraf bøg 6, andet løvtræ 11 og nåletræ 13), den nordvestl. del af Morud skov, der er delt i to ejendomme på henholdsvis 31 og 17 ha, og Havgård skov (11 ha, hvoraf bøg 2, andet løvtræ 1 og nåletræ 8) er skove med hver sin ejer.

Litt.: Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1928. 413–83; 1945. 518–28.

Ved Bredbjerg har der ligget en gård Møllegård (*1493 Molle gardh, *1509 Møllegardh). 1610 nævnes gården Ballen, sen. kaldet Gammelballe (1664 Gammelbalen). Endv. 1664 gårdene Snagedal, Nyballen, Nyefeste og Banchegaard ved Amager, og endelig 1688 tre gårde kaldet Koldmose huuse.

Fredede oldtidsminder: I Morud skov 3 små høje. – Sløjfet el. ødelagt: I sa. skov to høje (mul. stengrave); på Margd. Boldhøj, antagelig en stengrav; ved Kelleby to stengrave og 3 høje.

I Langesø skov fandtes 1907 ved gravning af plantehuller en malmgryde m. 1971 mønter fra Erik Mændveds og Christoffer II.s kongetid, gemt ned ca. 1325.

Genforeningssten ved Komigen kro 1920. – Mindesmærke for politikeren Aage Kidde på Rugårds landevej. – Befrielsessten ved Rue mejeri 1945.

I Farstrup og Rue har været to nu nedlagte hospitaler, opr. af gehejmerd. Adam Chrf. baron Holsten, † 1801, hver m. plads til 8 fattige familier fra baroniet Holstenshus; i stedet derfor er nu opret, et legat »Rue og Farstrups Hospitalers Legat« til fordel for trængende i so.

På Tågerud mark fandtes tidl. en hellig kilde, Jomfruernes kilde el. Tågerud-vældet el. Ønns kilde, som endnu i 1800t. besøgtes sankthansaften. (Se AarbOdense. 1916. 456. Schmidt. DH. 127).

Vigerslev havde indtil 1840 Veflinge til anneks.

På Langesø fødtes 1833 dyremaleren A. Mackeprang, på Margd. 1843 genealogen, godsejer C. E. A. Schøller, i Vigerslev so. i øvrigt 1812 maleren A. W. Boesen, 1856 forf. Anton Andersen, 1867 dir. i Arbejdsgiverforeningen Sophus Agerholm, 1870 husmandsførerne Emil Rasmussen og Hans L. Skov.

Litt.: FynskHj. X. 1937. 58–63. Se endv. under Veflinge so.