Allindemagle sogn

(Haraldsted-A. kom.) omgives af Haraldsted so., Bringstrup so., Alsted hrd. (Gyrstinge so.) samt Holbæk amt (St. Tåstrup so. i Merløse hrd.). På grænsen til Gyrstinge so. ligger Gyrstinge sø, der udfylder en del af den sa. tunneldal, hvori også ligger Langesø og Gørlev sø i Haraldsted so. (se herom i Haraldsted so.). I den forbindende dal, der afvandes af Ringsted å, ligger Allindemagle »Ø«. Det for øvrigt jævnt bakkede terræn begrænses i n., hvor so. støder op til St. Tåstrup, af en 15–20 m høj skrænt mod et højereliggende landskab. Det af spredt landbebyggelse prægede so. har en overvejende leret jordbund. Den eneste skov er Allingemagle skov ved Gyrstinge sø. Gennem so. går landevejen Ringsted-Holbæk.

Areal i alt 1950: 1038 ha. Befolkning 7/11 1950: 396 indb. fordelt på 115 husstande. (1801: 271, 1850: 427, 1901: 373, 1930: 458).

I sognet byerne: Allindemagle (1317 Alendæ, 1396 Alendæmaglæ; u. 1800) m. kirke og forskole (ved landevejen) m. forsamlingssal; Estrup (*1248 Estritethorp, 1464 Æstorp; u. 1800). – Saml. af gde og hse: Allindemagle Huse m. kalkværk; Allindemagle Ø. – Gårde: Hovedgd. Allindemaglegd. (tidl. under Skjoldenæsholm; 51 tdr. hartk., 227 ha; ejdsk. 628, grv. 439); Tinghøjgd.; Lillemarksgd.; Nordgd.

A. so., der sa.m. Haraldsted so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 68. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken, der er kullet, består af romansk skib med gotiske forlængelser i ø. og v. samt gotisk våbenhus mod n. Det romanske skib, hvoraf kun langmurene er bev., er en kampestensbygn. med hjørnekvadre og vinduesindfatninger af granit og kridt. Skibet har haft to vinduer s. 763 i hver side, hvoraf de to nordl. og det vestl. i s. er bev. tilmuret, alle ø.f. dørene, af hvilke den nordl., rundbuede er bev., indefter omdannet. I gotisk tid, o. 1400–50 er skibet overhvælvet m. to fag krydshvælv, og o. 1500 er v.forlængelsen tilføjet. 1514 er koret ombygget til langhuskor, under hvis gesims i s. en bygningsindskr. på latin: »År 1514 på Skt. Olafs dag, Kristiern Danmarks konge« samt Sten Basse Billes og Margrete Rønnovs våben. Desuden et skægget hoved skåret i kridtsten. I s. to opr. falsede fladbuevinduer. Ø.gavlen har en meget smuk blændingsdekoration. Korets indre er overhvælvet med to fag, mul. lidt sen. krydshvælv. Midt på bygn.s tag en bindingsværks tagrytter med pyramidespir, opsat 1777 af enkegrevinde A. I. Danneskiold-Laurvig »istædenfor et uanseeligt Taarn, som var faldefærdig« (indskrifttavle i våbenhuset). Langhuset har sengotisk tagværk af eg. To små ruder m. indskr.: »Bend Bil(l)e« og »Fru Ingger (Rønnov)«, nu i Nationalmus. – Alterbordsforside o. 1550, malet, med korsfæstelsen, genopsat 1954. Altertavle 1775 m. Danneskiold-Ahlefeldtvåben og sen. maleri: Kristus åbenbarer sig for de to kvinder, sign. P. Raadsig 1881. Alterkalk, sengotisk, m. ridset indskr. under bunden »Clas Bjlle«. Sengotiske alterstager. Røgelseskar i Nationalmus. Sengotisk monstranshus, hugget i een egestamme m. låger, gitter og jernbeslag (Ældre nord. Arch. 2 R. 2 S. Tavle 10). Romansk granitfont, Roskildetype. (Mackeprang.D. 405). Dåbsfad af messing, nederlandsk o. 1650. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500–25, endnu 1810 over korbuen, nu på skibets n.væg. Prædikestol, rokoko 1777 m. samtidig himmel og opgang. I skibets dør dørfløj i renæssance fra 1601. I kirken tavle med beretning om bygningsreparationer og fornyelser af inventar 1775–1777. Klokker, der hænger i klokkestabel på kgd.: 1) 1692 af Assverus Koster van der Hart; 2) 1734 af Joh. Barthold Holtzmann. Foran våbenhuset gravsten over Marie Friihs, † 1704. I kirken er ophængt en kårde fra 1700t., sikkert fra en begravelse. – Kirkegården har mod n. mur af kamp og tegl, et kort stykke m. munketagsten, i øvrigt kampestensdige. I nv. portal af tegl, o. 1500 m. falset fladrundbue. En kirkelade er nævnt 1656.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 460–67.

I sognet har tidl. ligget en hovedgd., Allindegd., der i 2 årh. var stamsæde for en gren af den store Bille-æt. Den første ejer af denne slægt var væbn. Bent Jonsen Bille († o. 1441), derefter fulgte, i arv fra fader til søn, rigsråd hr. Torbern Bille († 1465), rigsråd, landsdommer i Skåne hr. Steen Basse Bille († o. 1520), hr. Claus Bille († 1558), hvis søn, lensmand på Gulland Jens Bille til Billesholm († 1575), 1575 mageskiftede A. m. fri birkeret til Fr. II mod Vrejlevkloster. Hovedbygn. havde da længe været ubeboet og var stærkt forfalden. Efter at være kommet under kronen blev A. nedbrudt og jorden delt ml. to fæstegde, der 1664 tillige med de øvr. gde i byen blev udlagt til en af kronens største kreditorer, rentemester Henrik Müller, der lagde dem under Skjoldenæsholm, som han havde erhvervet 1662. 1721 fik F. A. greve Danneskiold-Laurvig til Skjoldenæsholm mod at opgive visse fordringer til kronen af Fr. IV tilsagt fri hovedgårdstakst for 100 tdr. hartk. af sit fæstegods. På grundlag af denne bestemmelse lykkedes det en sen. ejer, kmhr. Johan Andreas Bruun de Neergaard († 1846) 1831 at opnå tilladelse til, når fæsterne var døde el. udakkorderede, at oprette en ny hovedgd., den nuv. Allindemaglegd., hvis opførelse beg. 1839. Gradvis nedlagdes byens gde, kun een, Nordgd., blev tilbage. Den ny hovedgd. blev 1844 tillige med Skjoldenæsholm gjort til et fideikommisgods. 1926 overgik den til fri ejendom efter at være blevet reduceret med 207 ha til udstykning. 1941 solgtes den til den nuv. ejer Henrik Ludvig Erdman Georg lensgreve Haugwitz Hardenberg Reventlow til Krenkerup for 725.000 kr.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944, 505–12. W. Mollerup og Fr. Meidell. Bille-Ættens Hist. 1893. Johs. T. Christensen. Allindemagles Udslettelse, i AarbSorø. 1953. 80–112. J. V. Christensen. Den forsvundne »Allindegaard« og Bille-Ætten og Da Allindemagle Bys Gaarde forsvandt, i Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist. 2. Udg. 1930. 108–18.

Der har aldrig været opf. nogen herskabsbolig i forb. m. det nuv. Allindemagle. Alle gårdens bygninger er opf. på forsk. tidspunkter og følger derfor ikke nogen egl. plan. 1839 bestod gården kun af en grundmuret lade samt en mejeribygn., som sen. tillige blev indrettet som forvalterbolig. I løbet af den flg. tid opførtes foruden forsk. andre bygninger en hestestald, som desuden rummer beboelsesværelser.

Den gl. hovedgd. Allindegård har ligget nær det næs, hvorpå kirken er bygget. Voldstedet består nærmest kirken af en større vestlig borgbanke, der har båret et kort svært stenhus, samt af en østl. mindre, rund banke, der har været omgivet af grave. Der er på stedet opgravet grundsten af kamp samt munkesten og gulvfliser af tegl. Den større holm er nu optaget af moderne bebyggelse, mens den mindre er overpløjet.

Skove: Henved 1/5 af so. er dækket af Allindemagle skov (162 ha), der tilhører Skjoldenæsholm. Den ligger ø.f. Gyrstinge sø, hvor det bakkede terræn har fald mod søen. Jordbundsforholdene er gunstige. Muldjord forekommer hyppigt. Bøgen, der er hovedtræarten, har rank vækst og blank bark. Andre træarter findes i ikke ringe mængde, således forekommer elmeopvækst alm.

Fredede oldtidsminder: S.f. A. en langdysse med rester af to kamre; i denne mente man i 1600t., at Billeættens stamfader, Thørne Bille, var gravlagt. I Allindemagle skov en høj med rester af et dyssekammer, 2 høje og en stor sten med mange skålgruber. Ved Estrup langdyssen Tinghøj og et dyssekammer. – Sløjfet: 2 ubest. dysser og 3 høje, hvoraf en, ved Estrup, indeholdt flere bronzealdergrave.

Genforeningssten ved skolen 1920.

Litt.: J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist. 2. Udg. 1930. 108–18. Sa. i AarbSorø 1915. 84–109. Sst. 1938. 94–109; 1953. 80–112. Jf. i øvr. Haraldsted so.