Brahetrolleborg sogn

(B.kom.) omgives af Krarup, Vester Åby, Diernæs, Svanninge, Øster Hæsinge, Hillerslev og Espe so. I sv. omfatter so. en del af de stærkt kuperede, skovrige Fynske Alper, der især i og omkr. Knagelbjerg skov og Høbbet fremtræder som tætliggende, parallelle bakkedrag, sat op af en is, der er kommet fra ø. og forinden har udgravet Arreskov sø-lavningen. De stærkt sandede randmorænebakker når en højde af indtil 111,6 m, men straks ø.f. hovedvej 8 aftager højden, og bakkerne bliver mere uregelmæssige for omkr. Grønderup at gå over i et nærmest ujævnt, småbakket land, der har været overskyllet af smeltevandssand. Det mere storformede, men lerede bakkeland mellem Brændegård sø, Nørresø og Arreskov sø gennemstrømmes af Silkeå, der kommer fra Brændegård sø og løber til Odense å, idet den dog forinden i et kanaliseret løb afvander et stort mosestrøg (Vindebro Made, Hellemose, Staldmade). Den smukke, skovkransede Nørresø (73 ha) er kendt for sit rige fugleliv. I søen den lille Lucieø. Den nordøstligste del af so. ligger helt uden for bakkelandet og er en frugtbar, lermuldet, bølget flade, hvorover enkelte sandbakker rager op (Bavnebjerg 57,7 m). So.s afvekslende natur med det rigt varierede relief, de mange vidt forsk. skovtyper, de store søer og s. 745 ikke mindst Brahetrolleborg slot med sine parkanlæg gør sa.m. de historiske værdier egnen til en af Fyns største turistattraktioner. Af de mange skove kan nævnes Storskoven, Knagelbjerg skov, Høbbet Fredskov, Kræmmerhave, Gerup skov, Sølvbjerg skov, Kirkeskov, Sølyst, Frydenborg, Kostenborg, Lammehave og Hellemose. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fåborg (Hågerup trinbræt, Korinth stat. og Grønderup trinbræt) og hovedvej 8.

Areal i alt 1950: 4639 ha. Befolkning 7/11 1950: 2307 indb. fordelt på 636 husstande. (1801: 1522, 1850: 1666, 1901: 2104, 1930: 2510). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1058 levede af landbrug m.v., 664 af håndværk og industri, 106 af handel og omsætning, 90 af transportvirksomhed, 113 af administration og liberale erhverv, 258 af aldersrente, formue, pension o.l., medens 18 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Brahetrolleborg kirke og byerne: Korinth stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 702 indb. fordelt på 205 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 83 levede af landbrug m.v., 373 af håndværk og industri, 60 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 71 af administration og liberale erhverv, 83 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. præstegd., mellem- og realskole (opf. 1955, arkt. J. Folke Olsen, udsmykket af maleren Niels Grønbech), husholdningsskole (opret. 1921, danske pigespejdere), kom.kontor m. sognebibliotek (opret. 1926, 4500 bd.), biograf, kro, filial af Faaborg Spare- og Laanekasse (opret. 1950), andelsmejeri (opret. 1888), cementvarefabr., møbelfabr., to trævarefabr., savværk, politistat., jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Spanget m. Korinth landbrugsskole (se ndf.) og garveri; Hågerup (1435 Hogærp; u. 1787) m. forskole (tidl. Ludvigsminde skole, opf. 1804), forsamlingshus (opf. 1914), cementtagstensfabr., møbelsnedkeri, trinbræt og posthus; Brænde Lydinge (1496 Brendelywng, 1568 Brendelyding; u. 1787) m. andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1906); Fleninge (*1498 Fleninge; u. 1787) m. maskinstat.; Gerup (*1498 Gerdorp; u. 1787) m. forskole (tidl. Sybillesminde skole); Fagsted (*1498 Fagsted; u. 1787); Grønderup (1419 Grøndropgord, *1498 Grønderup; u. 1787) m. forskole (den gl. Wendtsminde skole er nu lærerbol.), trinbræt og skovfogedhus. – Saml. af gde og hse: Nybo (*1498 Nyeboe; u. 1787); Nybygdgårde (*1498 Nybygt; u. 1787); Lydinge Gårde (1481 Lydingord; u. 1787); Sølvbjerg (*1498 Sølfberg); Mellemhaverne; Nyløkke Huse; Egneborg Løkker; Bernstorffsminde m. privatskole (se ndf.) og alderdomshjem (opf. 1883, arkt. H. A. W. Haugsted; 16 pl.); Hammerværket; Hellemose; Kirkeskov Huse; Lille København; Planteheld; Søhuse; Øen. – Gårde: hovedgd. Brahetrolleborg (1688 Brahetrolleborg), hovedsæde i det tidl. baroni B. (i alt 238,1 tdr. hartk., 2566 ha, hvoraf 1808 skov; ejdsk. 3671, grv. 1971; heraf under hovedgd. 59,5 tdr. hartk., 283 ha; ejdsk. 735, grv. 422); Egneborg (Egneborg avlsgd.) (17,4 tdr. hartk., 114 ha; ejdsk. 245, grv. 148) m. maskinstat.; Høbbet (*1490 Høigbøøg, *1498 Høvbøg, 1688 Hybbedgaard; 19,5 tdr. hartk., 340 ha, heraf 232 skov; ejdsk. 466, grv. 262); Gerupskov (1688 Gierdrup Schov); Kegleholme (1688 Kelleholmshuus); Teglgården (1682 Teggelgaard Huuset, Teggelhuuset), udstykket; Sølund, under Brahetrolleborg; Holmelund, under Brahetrolleborg; Knagelbjerghus (1664 Knabbel bieriet); Skyttegd.; Rodal, udstykket. – Brahetrolleborg vandmølle.

B. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Krarup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 4. og 5. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Kirken, der i middelalderen var viet Vor Frue, var opr. bygget i tilknytning til cistercienserabbediet Holme kloster, nu Brahetrolleborg. I det nuv. herregårdskompleks er den n.fløjen, et godt 30 m langt, højt og smalt langhus m. tårn i v. Både dens ydre og indre er stærkt præget af en rest. i 1860erne, da man ved et tykt lag cementpuds stramt regulerede murene og udslettede mange spor af bygningens historie. Alligevel kan man i kirkens mure, navnlig over hvælvingerne, finde velbev. træk, der røber en indviklet tilblivelseshistorie, ligesom udgravninger og af bankning af murværket, foretaget af dr. V. Lorenzen og arkt. Charles Christensen 1934–35, har bragt mange enkeltheder for dagen. Den opr. kirke, der havde sa. længde som den nuv., må være påbegyndt i beg. af 1200t. og var planlagt som en treskibet korskirke m. dobbeltkapeller langs korsarmenes ø.mure og m. en gesimshøjde, der var 1,3 m højere end i den nuv. bygning. Af dette store anlæg, som svarede til korplanerne i Sorø, Løgum og Øm, er kun det egl. kor blevet fuldført. I herregårdens ø.fløj er der rester af sdr. korsarms kapeller, og af de tilsvarende kapeller v. ndr. korsarm er der fundet syldsten, men korsarmene er aldrig blevet bygget. Korets ø.gavl, hvis opr. udseende ses på et billede fra o. 1860, havde forneden et tredobbelt vindue, hvoraf det midterste delvis er bev., og derover et dobbeltvindue, hvoraf der er spor over de langt sen. indbyggede hvælv, et anlæg der meget minder om Løgum klosterkirke. Efter korets plan skulle hele kirken opbygges m. 3 stokv.: arkader til sideskibe, derover blændet triforiestokv. og øverst vinduer; kirken skulle dækkes af hvælv, 2 smalle, rektangulære fag i koret og vistnok 4 i den øvr. kirke. Væggene stod i blank mur m. teglstenens dybrøde farve. Ved den anden byggeperiode, henimod midten af 1200t., opgav man at fuldføre den rige korplan og opførte i stedet en treskibet langkirke m. midtskib af sa. bredde som koret. Skønt sideskibene for længst er nedrevet, har man dog fundet deres spor både n. og s.f. kirken ved udgravningen 1934–35. Mens stilen i korets ø.gavl var senromansk, fik de nye partier præg af gotik m. spidsbuede arkader ind til sideskibene. Over den sdr. arkaderække var der blændede triforier; på n.siden nåede man dog kun at rejse arkaderne. Har hvælv været påtænkt, må de være steget op fra konsoller, men mul. har skibet kun skullet have træloft, mens sideskibene tydeligt var anlagt på at bære hvælvinger. I en 3. byggeperiode o. 1300 byggede man vinduesstokv. på s.siden, desuden hele v.gavlen og fuldførte den kun lige påbegyndte n.side. Vinduerne på n.- og s.siden er indbyrdes forsk., gotiske stavværksvinduer mod n., tredobbelte, spidsbuede vinduer mod s.; v.gavlens vinduesgruppe svarer til s.sidens. Det system, højkirken fuldførtes efter, svarer ikke til inddelingen af arkader i underste stokværk: der er ansats til i alt 5 fag hvælv mod de 6 arkader forneden. Skønt kirken nu havde nået sin fulde størrelse, hvortil sluttede sig et trappetårn ved nv.gavlen, manglede dog stadig hvælvinger; de er først blevet indbygget i kirken o. 150 år senere. Ved den lejlighed sløjfedes sideskibene, og i det tilbageblevne midtskib indsatte man 4 hvælvinger (altså efter en helt ny tredie plan, der hverken harmonerede m. nr. 1 el. nr. 2). Disse nye hvælv, hvoraf det østligste er højest, ligger ca. 3 m lavere end dem, der var planlagt o. 1300. En bygningssten, som 1935 er fundet ved korets s.væg, beretter, at i det Herrens år 14.., mens [Mads] Amundsøn var abbed, blev der bygget loft over Skt. Mariæ kirke på Guds Holm. Det ufuldendte årst. er utvivlsomt o. 1450, idet M. A. nævnes som abbed 1453. Det stolte anlæg fra o. 1200 var dermed reduceret til ukendelighed. Som cistercienserkirke havde Holme kloster ikke noget klokketårn. I 1500t. var der tæt ved v.gavlen en lille tagrytter, der 1735 afløstes af et højt, spåntækt spir m. gennembrudt arkadestokv. under barokt svunget hætte. Ved v.gavlen, hvor der næppe tidl. havde været nogen indgang, byggedes der 1817 et våbenhus. Kirken blev derefter rest. gentagne gange, først 1847, sen. ved en gennemgribende istandsættelse 1868–69 (arkt. H. A. W. Haugsted). Både i det ydre og indre dækkedes kirken nu af tykke lag puds; nye spidsbuede jernvinduer indsattes; sidemurene blev 1,3 m lavere og foran v.gavlen rejstes et slankt tårn m. spir. Den stramme regularitet, hvormed denne istandsættelse blev gennemført, gav kirken et nærmest moderne udseende. Enkelte træk fra ældre tid er dog fremdraget 1935 og har fået lov at blive stående fremme, således det blændede triforiegalleri i korets n.væg, hvori ses et sengotisk kalkmaleri m. jomfru Maria og barnet.

Litt.: Lorenzen Kl. XI. 1941. 105–22.

Kirkens inventar er helt fornyet ved restaureringerne i 1800t. Foran ø.væggen er en stor opbygn. m. alterbord og alterbillede: nadverens indstiftelse, af A. Thomsen 1848, flankeret af senbarokfigurer af Johannes og Lukas, og derover pulpitur m. et stort orgel fra 1803. Svære, barokke alterstager af sølv fra 1768 m. våben for Chr. Ditlev Reventlow og Charlotte Amalie Holstein. Fonten er en firsidet marmorblok m. relieffer af Thorvaldsen, indviet 1817. s. 747 Sengotisk korstræ fra korbuekrucifiks, af Claus Berg (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 32); Kristusfiguren er i Fjenneslev og sidefigurerne af Maria og Johannes i Tirsted kirke (sml. III. 730 og IV. 828). Prædikestol, stolestader, herskabsstol og v.pulpitur fra forrige årh. To klokker, den ene støbt 1573 af Cort Poppe, den anden 1831 af I. C. og H. Gamst. – I tårnrummet står fem gravsten, de to romanske, m. korsstav, en sengotisk figursten over abbed Tuve og to sten fra 1600t., den ene over sgpr. Rasmus Hansen Smed og hustru Anna Simonsdatter, † 1665. – På kgd. den Reventlowske familiebegravelse, hvori er nedsat kister fra to åbne begravelser i kirken, den Trolleske under kirkens v.ende og den Rantzauske under koret; her bl.a. begr. statholder Breide Rantzau, † 1618, og Johan Ludvig lensgreve Reventlow, † 1801. På kgd. i øvrigt begr. seminarieforstander prof. J. F. Oest, † 1815, sgpr., konsistorialråd B. H. Knap, † 1850, provst M. Th. Wøldike, † 1900, højskoleforst. J. K. Vinther, † 1901, den hist. forf. N. Rasmussen Søkilde, † 1905 (jf. FynskHj. X. 1937. 113–27, 129–43, 145–57, 161–71).

Cistercienserabbediet Holme kloster (*1175 Insula Dei, *1281 Holm, *1286 Holmæ) var et datterkloster af det fra Citeaux 1144 stiftede Herrisvad kloster i Skåne. Traditionen (Colbaz- og Rydårbøgerne) sætter året for grundlæggelsen til 1172; 1175 eksisterede det i alt fald; thi da bekræftede dets abbed hr. Thomas et kgl. gavebrev. Efter en sen. tradition skal klosteret opr. have ligget ved et fiskerigt kær (piscina Suenonis), men flyttedes derfra 1247. Efter en anden sen. tradition afbrændtes klostret 1243. Det bar på latin navnet Insula Dei (Guds ø); dets middelalderhistorie kan i det hele taget kun sparsomt belyses, idet klosterarkivet er gået helt tabt. Mul. står kongen bag dets grundlæggelse. 1263 nævnes abbed M. af H. sa.m. andre cistercienserabbeder i Rom. 1291 betænktes det i et testamente. Der kendes kun få navne på abbeder i H.: 1286 Oluf, 1418–20 Ingemar, 1447 Jakob, 1453 Mads, 1475 Peder, 1489–1500 Tue, der sikrede klosterets besiddelser ved et låsebrev, og Thomas Lavrendsen, vistnok klosterets sidste abbed, 1527. Klosteret havde et betydeligt jordtilliggende (især rigt på skove) under sig i et eget birk, nævnt 1498. 1513 fik Peder Brockenhuus borgeleje i klosteret, 1531 stadfæstedes dette, så længe han var hofsinde.

Ved reformationen kom H. under kronen og pantsattes allr. 1538 til Clement von der Wisch († o. 1546) og hans arvinger, der dog skulle sørge for munkenes underhold, men være fri for borgeleje. 1539 pantsattes det til Christoffer Johansen Lindenov til Fovslet († 1585), og klosteret synes nu forladt af munkene. 1541 afhændedes det til rigsråden Jakob Hardenberg til Hvedholm, der døde allr. n.å., hvorefter H. tilfaldt enken Sophie Pedersdatter Lykke († o. 1570), der mod skødets bestemmelser ikke holdt godset ved lige og bl.a. nedrev huse i klosteret og nedbrød gde. 1551 fratog kronen hende H. mod udbetaling af de 42.000 mk. lybsk, hendes husbonde havde givet for gd. og gods. N.å. dømtes hun til at erstatte den i hendes og hendes mands tid skete forringelse; bl.a. var mange af klosterets prydelser og billeder bortkommet (jf. KirkehistSaml. 2. R. VI. 1872–73, 689–95). Derefter fik rentemesteren Eskild Oxe til Løgismose († 1563) H. som len og havde det – 1552–54 sa.m. Sallinge hrd. – indtil 1558, da han måtte afstå det til fordel for dronn. Dorothea; i hendes tid var rigsråden Frands Brockenhuus til Brangstrup foged på H. 1566 fik statholderen i Holsten Henrik Rantzau († 1598) tilladelse til at indløse lenet med henblik på sen. køb; endelig skødedes 1568 H., der derefter skulle kaldes Rantzausholm, med tilliggende bøndergods for 55.000 rdl. til Henrik Rantzau, hans hustru Christina v. Halle († 1603) og deres arvinger, således at godset skulle gå udelt i arv til een person af ægteparrets efterkommere på sværdsiden og først efter dennes uddøen til spindesiden. Efter Henrik Rantzaus død 1598 tilfaldt R. hans søn rigsråden, sen. statholder på Kbh.s slot Breide Rantzau († 1618), derefter hans søn sen. generalkrigskommissær Cai Rantzau (f. 1591 på R.), der døde allr. 1623, og så hans halvbroder rigsråden, statholder på Kbh.s slot, sen. rigshofmester Frantz Rantzau (druknet 1632), der 1631 efter ansøgning fik fri dispositionsret over godset, men ikke nåede at benytte den, hvorfor R. tilfaldt hans broderdatter fru Sophie Rantzau, g.m. hr. Laurids Ulfeldt til Egeskov († 1659). Da hun døde barnløs 1635, kom godset til moderen fru Anne Lykke, kendt for sit letfærdige forhold til den udvalgte prins Christian (V.), men fra 1629 g.m. rigsråden Knud Ulfeldt til Hellerup († 1646). Da hun døde 1641, arvedes R. af broderen Frands Lykke († 1655), der ejede i alt 12 herregde; han overlod senest 1646 gden til sin søn Kaj Lykke († 1699), hvis ridefoged på R. var Peder Børting, som efter sin afsked angav sin herre, der s.å. ved højesteret dømtes fra ære, liv og gods. Alt hans gods inddroges derefter af kronen, som 1664 for 19.301 rdl. skødede R. og Brændegård m. birkeret – i alt 227 tdr. s. 748 hartk. – til den bekendte Christoffer Gabel († 1673); allr. 1667 kom alt dette gods ved et nyt mageskifte igen under kronen, som n.å. skødede R. og Brændegård m.v. (252 tdr. hartk., der 1670 i nyt mageskiftebrev nedsattes til 120 tdr. hartk.) til fru Birgitte Trolle til Krumstrup, enke efter Manderup Brahe til Torbenfeld († 1666), siden en af Griffenfeldts veninder (»agerhønerne«); hun blev 1672 optaget i friherrelig stand og R. oprettet til baroniet Brahetrolleborg m. succession for hendes evt. livsarvinger og for hendes broder Corfits Trolle til Sandholt og Steensgård og dennes ægte descendenter. Hovedgden R. fik nu navnet Brahetrolleborg. Efter den nævnte broders død 1684 fik hun s.å. ret til at vælge, hvilken af hans to sønner der skulle succedere. Ved hendes død 1687 på B. overtog da den ældste af dem, den humane Fr. Trolle baroniet; han lod bl.a. oprette skoler på godset og endnu bestående skolelegater, men døde allr. 1700 på B. uden livsarvinger. Hans enke Anna Cathrine Walkendorff († 1719) fik Brændegård som enkesæde, mens baroniet tilfaldt hans yngre, åndssvage broder Niels Trolle (friherrepatent 1701), der døde 1722 på B., hvorefter lenet faldt tilbage til kronen. Da dette længe havde været forudset, havde storkansleren Conrad greve Reventlow allr. 1700 af kongen fået ekspektancebrev på baroniet, og dette stadfæstedes efter hans død 1708 for hans ældste søn Chr. Ditlev greve Reventlow, der 1722 indsattes i besiddelsen af baroniet. Den nye besidder, der efter faderen havde arvet grevskabet Reventlow (i Sønderjylland) og siden oprettede grevskabet Christiansborg (Kristianssæde) på Lolland (IV. 833 f.), overtog et udpint og forfaldent baroni, der skulle være arveligt i mandslinien og bestod af B.s hovedgdstakst hartk. ager og eng 99 1/4 tdr., skov 22 1/4 tdr., mølleskyld 3 tdr. og tiender 77 5/8 tdr., Brændegårds hovedgdstakst hartk. ager og eng 15 3/4 tdr., skov 11 1/4 tdr. – samt bøndergods (m. kirke- og skolegods) hartk. ager og eng 489 3/4 tdr., skov 45 1/2 tdr., mølleskyld 2 tdr. og tiender 184 3/4 tdr., i alt efter 1688-matriklen 951 tdr. hartk. Han og hans ægtefælle, den energiske, men forhadte Benedicte Margr. Brockdorff († 1739), enke efter den rige Jørgen Skeel til Gl. Estrup m.v. († 1695), arbejdede for godsets opkomst, bl.a. ved tilkøb af bøndergods. Deres søn sen. gehejmekonferensråd, stiftsbefalingsmand Conrad Detlev greve Reventlow, g.m. Vilhelmine Augusta prinsesse af Slesvig-Holsten-Nordborg-Pløen († 1749), boede 1732–39 på B., hvor han anlagde en stor have (se ndf.) og overtog efter faderens død 1738 baroniet sa.m. grevskabet Reventlow og stamhusene Frisenvold og Krenkerup; i hans tid virkede Fr. Bagger († 1791), sen. ejer af Julskov, dygtigt som hushovmester, birkedommer og godsadministrator. Ved lensgrevens død 1750 arvedes baroniet sa.m. grevskabet Reventlow og de to ovenn. stamhuse af den eneste overlevende søn Chr. Ditlev greve Reventlow († 1759), der kun efterlod sig en datter Juliane Frederikke Christiane Reventlow († 1793) (sen. g.m. preuss. statskansler Carl August fyrst Hardenberg († 1822)); hun arvede de to stamhuse. Baroniet og grevskabet Reventlow kom derimod til besidderen af grevskabet Kristianssæde assessor i Højesteret, sen. gehejmekonferensråd Chr. Detlev greve Reventlow, der tilbragte sine sidste år før sin død 1775 på B. Hans 3. og yngste søn, sen. kollegiedeputeret Joh. Ludv. greve Reventlow, der 1778 ægtede Sybille Schubart, arvede baroniet; han var opfyldt af tidens følelsesfulde humanisme og ivrig for folkeoplysning (1783 reglement for skolerne på B.); han lod 1777 bønderne brænde træhest, gabestok olgn., indførte 1788 arvefæstet for 88 (af godsets 110) gde og for 97 huse m. jord og afskaffede samtidigt hoveriet. Hovedgdsdriften ved udenlandske forpagtere bragte ham, der i nogen grad manglede økonomisk sans, store tab, hvorfor hugsten i skovene forceredes. Efter hans død 1801 tiltrådtes baroniet af sønnen Detlev Chr. Ernst greve Reventlow, i hvis tid forstmanden Johann Carl Vincentz Oppermann († 1861) som baroniets skovrider udvidede og forbedrede skovene. 1815 besøgte Fr. VI B. 1820 nedsattes en s.k. arrangementskomm. til ordning af baroniets finanser. Da grevens ægteskab m. Charlotte Dorothea Josephine Christiana komtesse Schimmelmann († 1852 på B.) var barnløst, tilfaldt baroniet ved hans død 1854 på B. hans farbroders sønnesøn kmh., sen. gehejmekonferensråd Ferdinand Carl Otto greve Reventlow († 1875), der 1851 havde arvet grevskaberne Reventlow og Kristianssæde; i hans tid omlagdes haven (se ndf.). Hans søn sen. hofjægerm. og kmh. Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlow overtog 1875 fra faderen de to grevskaber og baroniet, som han besad til dets overgang til selveje 1924. Det bestod da af godserne B., Sølyst, Egneborg, Høbbet og Brændegård, i alt ca. 347 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord 161 tdr., indtaget til skov ca. 178 tdr., bøndergods ca. 8 tdr., i bankaktier 9400 kr., i fideikommiskapitaler ca. 898.000 kr. Skovarealet udgjorde ca. 3000 tdr. land. Ved overgangen til fri ejendom betaltes i afgift til staten i henh. til lensloven 1.400.000 kr., til successorerne hensattes 1.678.747 kr. Samtidig afgaves der jord til rådighed for staten fra Egneborg (s.d.) og Høbbet (s.d.). B. gods ejedes derefter af den hidtidige besidder som fri ejendom indtil hans død 1929, derefter s. 749 af enken Lucie Marie grevinde Reventlow, f. komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. – Godsarkiv i LAF og på B.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. III. 1943. 96–114. DLandbr. III. 1930. 246–49. N. Rasmussen Søkilde. Gamle og nye Minder om Brahetrolleborg og Omegn, udg. af Fr. Barfod. 1870. Sa. Trolleborgegnen og dens Beboere igjennem 250 Aar. 1894. Sa. Udskiftningen paa B. for 100 Aar siden, et Festskrift. 1888. Fyens historiske Herregaarde. II (Louis Bobé. Brahe-Trolleborg). 1909. J. B. Daugaard. Om de da. Klostre i Middelalderen. 1830. 314–16. Lorenzen. Kl. XI. 1941. 105–30. Chr. Bruun. Kaj Lykke. 1886. M. Mackeprang. Kaj Lykkes Drejerkammer, i ArkivMus. 2. ser. I. 1916. 164–66. Louis Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 181–206. L. Bobé. Efterladte Papirer fra den reventlowske Familiekreds i Tidsrummet 1770–1827. I–X. 1895–1931. Ejnar Pedersen. Friderich Bagger til Julskov. 1919. 26–59. Gr. Begtrup. Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. III. 1806. 421–43. Brahetrolleborg Slot-Herresæde-Sogn 1172–1950. 1951.

Hovedbygn. består af tre sammenbyggede nu pudsede fløje, hvortil kirken slutter sig som en fjerde fløj, den ndr.; klostergården (fratergården) har dog været åben mod nv., men mul. lukket af en mur. I gården findes en kopi af den gl. klosterbrønd, rejst efter en model i Clunymuseet af arkt. V. Dahl. De bev. tre klosterfløje var bygget i to stokv. af store røde mursten og går tilbage til 1400t. I ø.fløjens midtparti findes endnu i det nederste stokv. hvælvede pillesale, og mul. har alle fløjens rum haft hvælvinger; her har bl.a. klosterets kapitelsal været. I den vestl. fløj er den sydl. del af nederste stokv. dækket m. to rækker spidsbuede krydshvælvinger, i alt otte fag; pillesalen sydligst i fløjen, der blev rest. 1920, var klosterets refectorium (spisesal). De hvælvede kældre m. den opr. brønd viser, at v.fløjen har været klosterets økonomifløj; s.fløjen, der er den ældste, har i den vestl. del krydshvælvede kældre, rest. 1919 under Nationalmuseets tilsyn. Over den nordl. dør på v.fløjens ø.side lod Henrik Rantzau indmure en endnu bev. tavle m. en lat. indskr., der i oversættelse lyder: »Rantzauernes og Halle’rnes våbener. Henrik Rantzau, Johans søn, Breides sønnesøn, Cais sønnesønnesøn, købte under den otteårige svenske krig for sig og sine arvinger, slægt og efterkommere denne gård m. omliggende byer af Frederik II, konge af Danmark og rigets herrer og lod den kalde Rantzausholm år 1568 i hans 43. år«. 1585 ombyggede Breide Rantzau den s. 750 sdr. fløj; over døren til midterindgangen er en endnu bev. tavle m. indskr.: »Breida Rantzow – Sophia Rosenkrans 1585«, under navnene begge familievåbner. Kai Rantzau lod 1620 et tredie stokv. sætte på ø.fløjen, der fik indkørselsport og to ottekantede tårne, det ene på det sydøstl. hjørne, det andet midt på v.siden inde i gården; sen. forsynedes de med kuppelformede spir; et sen. nedrevet firkantet trappetårn stod i hjørnet ml. s.fløjen og v.fløjen. 1768 blev hovedbygn. underkastet en hovedrest., og over porten opsattes flg. indskr.: »Anno 1768, da inden og uden her paa bygningerne en hoved reparation blev bekostet«; under indskr. Reventlow’ernes og Holstein’ernes våben. 1870 opførtes langs indersiden af ø.fløjen en arkade m. en overdækket gang og et trappetårn i gårdens sydøstl. hjørne (arkt. Wienberg), og samtidig blev bygningerne genstand for en yderst hårdhændet rest. Paa B. findes en del familie- og fyrsteportrætter, og i »Dronningens stue« findes møbler, der har tilhørt dronning Anna Sophie.

Gravene ml. borggården og ladegården er delvis bev. mod n. og ø. Klosterets ladegård lå ø.f. klosteret; den nuv. ladegård opførtes 1655 af Kaj Lykke. På kostaldens vestl. gavl ses endnu hans våben m. lykkehjulet og årst. 1655; den nedbrændte delvis 1900, men da var renæssancegavlene og porttårnet for længst nedrevne. Efter branden genrejstes ladegården af arkt. V. Dahl m. benyttelse af gl. tegninger. Over ladegårdens indkørselsport er indsat en sandstenstavle m. flg. indskr.:

Et prospekt af B. fra 1590 viser, at der ø.f. gården var en lang smal have, hegnet af stakitværk. Den nuv. have og park blev anl. efter 1831 i eng. stil af gartner J. C. Eltzholtz, og sen. blev lystskoven omdannet til en park, og mølledammen, der bugter sig gennem haven, blev reguleret og oprenset; parken er kendt for sine smukke plæner, broer og mange sjældne og fritstående træer. Ved haven ud mod landevejen blev 14/9 1888 afsløret en obelisk m. portrætmedallion af Joh. L. greve Reventlow på 100 årsdagen for udstedelsen af arvefæsteskøder til 15 af godsets bønder.

I skovene ved Silkemaden anlagdes 1785 Silkens Hammerværk, først bestyret af smeden Søren Mathiesen († 1806), kendt for sine udmærkede leer og for sit mekaniske snilde. Værket nedlagdes 1858 p.gr.af vandmangel.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde. Gamle og nye Minder om Brahetrolleborg og Omegn. Udg. af Fr. Barfod. 1870. 138 f. Sa. Trolleborgegnen og dens Beboere igjennem 250 Aar. 1894. 164 f.

Spanget var opr. et hus, der i første halvdel af 1700t. var tjenestebolig for Brahetrolleborgs birkedommer el. skriver, siden blev det en smedie (nedbrudt 1833). 1792 opførtes på S.s jord to teglhængte huse til et drejels- og damaskvæveri (linnedmanufaktur). 1807 opførtes også et garveri. 1846–86 var der i dettes hovedbygn. bl.a. tingstue og kontor for Muckadell, Brahetrolleborg og Holstenshus birker.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde. Trolleborgegnen og dens Beboere igjennem 250 Aar. 1894. 154–56.

Høbbet var opr. en bondegd., men indrettedes i slutn. af 1700t. af Joh. Ludv. greve Reventlow som en fåreavlsgd., sen. blev den en forpagtergd. under grevskabet Brahetrolleborg. Ved dettes overgang til selveje 1924 afgaves 156 ha jord og gdens bygn. til staten. 45 ha heraf udstykkedes i 2 selvstændige husmandsbrug og 7 tillægsparceller, mens stamparcellen på 111 ha for 169.000 kr. solgtes til H.s hidtidige forp. Anker Bock. Efter hans død solgte enken 1927 gden til propr. H. Panton, der 1929 videresolgte den til propr. Axel Rasmussen; han afstod den 1930 for 215.000 kr. til landbrugskand., løjtn. M. L. Pedersen. Den nuv. ejer er propr. K. Brorsen, der også har købt Knagelbjerg skov.

Gdens bygn. brændte 1853, hvorefter en ny hovedbygn. opførtes n.å.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 251–53. N. Rasmussen Søkilde. Gamle og nye Minder om Brahetrolleborg og Omegn. Udg. af Fr. Barfod. 1870. 174. Sa. Trolleborgegnen og dens Beboere igjennem 250 Aar. 1894. 125 f.

Gamle Egneborg var fra 1723 en fæstegd. under Brahetrolleborg. Gden deltes 1758 i 2 halvdele, hvoraf den ene tillige m. en del af den anden o. 1790 lagdes under den nyopret. avlsgd. Ny Egneborg (se ndf.). I sidste halvdel af 1800t. lagdes resten af den anden halvgd.s jorder under avlsgden, og G. E.s bygn. nedbrødes 1889.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde. Trolleborgegnen og dens Beboere igjennem 250 Aar. 1894. 63–66.

Egneborg (tidl. Ny Egneborg; Egneborg avlsgd.) oprettedes i slutn. af 1700t. som avlsgd. under Brahetrolleborg af Joh. Ludv. greve Reventlow og var indtil grevskabet Brahetrolleborgs overgang til fri ejendom 1924 en forpagtergd. under dette. Ved lensafløsningen afgaves fra E. til staten 108,4 ha, der udstykkedes i 14 selvstændige brug og 8 tillægsparceller. Derefter hørte E. under godset Brahetrolleborg, indtil gden 1951 solgtes til propr. K. Borne.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 249 f.

Grønderupgård nævnes tidligst 1419, da det siges, at gden lå i Åby so. 1438 nævnes Mads Andersen (Bølle), der 1463 skrev sig til Nakkebølle, af »Grwndropp«. Siden synes Claus Daa til Skovsgård og Helsned (begge gde på Langeland) († 1558) at have skrevet sig til Grønderup, som i øvrigt 1498 var en landsby blandt Holme klosters rette ejegods. – Indtil udskiftningen lå 2 af byens gde (Teglgården og Kegleholme) under hovedgdstakst og uden for byens jordfællesskab, mul. et levn fra den gl. hovedgds. tid.

På B. oprettedes 1794 et skolelærerseminarium, Bernstorffsminde, et led i Joh. Ludv. greve Reventlows store arbejde for at forbedre skolevæsenet på godset. Dets første forstander var prof. Joh. Fr. Oest; 1815–26 var den sen. prof. N. M. Petersen andenlærer her. Seminariet blev nedlagt 1826 og forenet med Skårup (se s. 670). 1798–1809 var til seminariet knyttet en Pestalozzi’sk opdragelsesskole. Efter flytningen blev bygn. til dels nedrevne; i et af sidehusene blev 1867 indrettet et sen. nedl. metodistkapel. Nogle af bygn. med 6 ha blev 1859 af sognets hartkornsejere oprettede til et legat for fattigvæsenet og 1883 benyttede til opførelsen af fattiggården, nu alderdomshjem. I en af seminariets bygn. oprettedes 1927 en friskole, der 1948 blev selvejende (se N. Rasmussen-Søkilde. De Reventlowske Skoler for 100 Aar siden med Semin. og Opdragelsesanst. 1883. J. Chr. Clausen. B. Sem., SvendbAmt. 1909. 83–93. Kirkehist.Saml. 4. R. VI. 1899–1901. 608–14. Den Reventlowske Skole i 150 Aar, SvendbAmt. 1933. 1–192. A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 71).

Korinth landbrugsskole er en fortsættelse af den 1889 oprettede Brahetrolleborg folkehøjskole. Denne, der politisk og pædagogisk lå på en lign. linie som Hindholm (se III. 917), nedlagdes ca. 1900 af mangel på elever, og 1907 solgtes bygn. til forst. Poul Fenger, der indrettede den til landbrugsskole. Sen. er skolen gentagne gange udvidet, og den har 1956 5 lærere og 145 elever; desuden er der om sommeren husholdningskursus, hvorved medvirker 3 lærerinder. Skolen har et landbrug på 14 ha. Skolen har hidtil været besøgt af 7700 elever. Forst. siden 1931 Th. Rosenstand.

Ved afløbet fra søerne i Brahetrolleborg park ligger en smuk møllebygning fra 1792. Den bruges stadig som kornmølle, men drives nu ved turbine.

I Udkanten af Kirkeskoven, S.f. Nørresø, har Traditionen udpeget en Lokalitet, en Holm i en Lavning, hvor der if. Traditionen skal have staaet et Lystslot. Der synes dog ikke at være umiddelbart synlige Spor af noget egl. Voldsted ved Søen.

I Hågerup skal der have staaet en gammel Sædegaard, hvis Fundamenter man traf 1863 ved Opførelsen af Gaarden Sønnershåb.

SØ.f. Nørresø, ved Sølyst, ligger Voldstedet »Sorte Slot«, bestaaende af en større naturlig Borgbanke, omgivet af Lavninger og Grave. Der er fundet Munkesten paa Stedet.

Skove: So. har betydelige skovarealer, der overvejende hører under Brahetrolleborg gods. N.f. slottet ligger småskovene Lindholm (4 ha), Hellemose (ca. 25 ha) og Stiholm (ca. 6 ha). Lammehave (ca. 20 ha), Kostenborg (ca. 30 ha), en del (ca. 140 ha) af Fiskerup skov (Sølyst) og Kirkeskov (ca. 20 ha) omringer Nørresø. Sydvestl. et større, samlet skovkompleks, Storskoven (455 ha) med partierne Haverum, Søndermark, Frisenvænge og Tangkrog, endv. her Fagsted Lung (33 ha, hvoraf dog kun en mindre del er bevokset). V.f. Storskoven Hestehave og Kræmmerhave (74 ha), der er dele af Gerup skov, og mod s. Sølvbjerg skov (54 ha). Terrænet er i hovedsagen kuperet og ofte gennemfuret af mere el. mindre uproduktive mosearealer. I Storskoven især en del navngivne højdepunkter, som Kobakke (55 m), L. og St. Tangbakke (henh. 52 og 54 m), Kallesebjerg (48 m) og Rævebakke (54 m). Jordbunden må i hovedsagen kaldes middelgod skovjord, velegnet til dyrkning af vore alm. træarter, idet den dog enkelte steder som i Kostenborg skov er meget let, mens den til gengæld i Sølvbjerg skov, i Lammehave og i dele af Storskoven er 1. kl.s skovjord. Hovedtræarten er bøg, der på de sidstn. lokaliteter har en ypperlig udvikling. Også egen former sig på passende steder smukt. Træartsfordelingen s. 752 er i øvrigt: bøg 49%, eg 15%, andet løvtræ 12% og nåletræ 24%. Brahetrolleborgs skove danner det anseligste skovkompleks på Fyn. Det samlede areal er 1808 ha og det fordeler sig på 4 forsk. sogne, nemlig foruden på Brahetrolleborg so. (914 ha), på Krarup so. (130 ha), på V. Åby so. (638 ha) og på Hundstrup so. (126 ha). Skovdistriktet er et af de første i Danmark, hvor der indførtes ordnet driftsform, idet skovene så tidligt som 1786 blev planlagt under Johan Ludvig greve Reventlow († 1801), broder til skovbrugsreformatoren C. D. F. greve Reventlow til Kristianssæde (jf. bd. 11 (IV, 3) 600), af hannoveraneren, den sen. kgl. overførster G. W. Brüel († 1829), den sa. som udarbejdede driftsplaner for Hardenberg og Kristianssæde. 1806–57 bestyredes skovene af den meget ansete forstmand C. V. Oppermann († 1861), der foruden at være en fremragende skovdyrker var banebrydende ved i praksis at udforme C. D. F. Reventlows særlige udhugningsteori. Siden indfredningen, der påbegyndtes i slutn. af 1700t., er skovarealet under Brahetrolleborg udvidet betydeligt ved, at agerjord er indtaget til beplantning. Dette gælder således partier af Storskoven og største delen af Kræmmerhaven. Den betydelige Knagelbjerg skov (238 ha) og den mindre Høbbet Fredskov (51 ha) samt Gerup skov (110 ha) er overvejende opstået ved indtagning af arealer 1786–1885. Disse skove hører imidlertid ikke mere til Brahetrolleborg. Gerup skov (med undtagelse af den nordl. del, Kræmmerhaven og Hestehaven) blev ved et større mageskifte m. Holstenshus skovdistrikt 1863 overladt dette, mod at Brahetrolleborg fik Galteløkkerne (89 ha i Hundstrup so.) samt et kontant beløb. Knagelbjerg skov blev frasolgt 1931 og Høbbet Fredskov 1932. Disse to sidste udgør nu hver især selvstændige ejendomme (den sidste sammen m. Komtessens plantage i Svanninge so.). I Gerup skov er terrænet stærkt bakket. Jordbunden består af grus og sand, og den er meget stenet. Bevoksningen dannes mest af nåletræ som rødgran, sitkagran og ædelgran, men bøg forekommer hyppigt. I Knagelbjerg skov er terrænet ligeledes kuperet. Jordbunden veksler fra stærkt leret til tarveligere bonitet i den nordvestl. del. I hovedsagen er det dog god skovjord. Bøgen, hovedtræarten, har som helhed god vækst. Det sa. er tilfældet m. rødgran. Eg er kun sparsomt repræsenteret. Træartsfordelingen er i øvrigt: bøg 50 %, eg 4 %, andet løvtræ 1 % og nåletræ 45 %. I Høbbet Fredskov: bøg 22 %, eg 2 %, andet løvtræ 16 %, nåletræ 29 % og ubevokset 31 %. Mod nv. ved grænsen til Ø. Hæsinge so. ligger en mindre skov, der er opdelt i en række parceller, som tilhører forsk. gårde.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres. 1951. 188–95. 210–29. J. Aarestrup Frederiksen. En historisk-økonomisk undersøgelse af bevægelsen i udbyttet af et dansk skovdistrikt gennem 150 år. 1786–1936. 1953.

Brahetrolleborg kirke blev først sognekirke i 2. halvdel af 1500t. Tidl. var sognet delt i to sogne m. kirker i Fleninge og Hågerup. 9/1 1555 udgik kongebrev om, at da Fleninge, Hågerup og Krarup »ere icke vden 3 smaa sogne och ligge nest op tiill Holmecloster, och then stundt ath ther vor Muncke vdi for^ne closter, giorde the thienesten tiill for^ne kircker, och samme sogne icke ere saa formuende, athi kunde huer holde en prest«, skulle Fleninge og Hågerup kirker nedbrydes og stene, tømmer, klokker m.m. komme til Holme klosterkirke, hvortil Krarup efter den dav. præsts død skulle annekteres (se s. 755). Nedbrydningen skal være sket 1569. Fleninge kirke lå på det sted, som endnu kaldes »Gamle kirke«, i Fleninge by; døbefonten og nogle ornamentsten findes på en gård i byen; på den gl. kgd. blev der i beg. af 1800t. gravet grus, hvorved man stødte på mange skeletter. Hågerup kirke har vistnok stået nø.f. den gd. i Hågerup, der indtil 1935 var præstegd., på en højning i haven, hvor der skal være fundet munkesten.

Ved Grønderup har der ligget en landsby Årup (1682 Aarup Marken), med navn efter beliggenheden ved Silkeå. – Forsv. gårde: Ved Egneborg lå Gamle Egneborg (1664 Egnneborrig) til slutningen af 1800t. (jf. ovf.). Kostenborg, tidligst nævnt 1541, lå s.f. Egneborg. Ml. Gamle- og Ny Egneborg lå Møgelrød, tidligst nævnt 1541; den var forsv. 1647. Ved Sølyst i den sydligste del af so. n.f. Brændegård i V. Åby so. lå Røglegård (1541 Røglegordt). Ved Høbbet har ligget en gård Høbbetsholm (1670 Hoybydsholm). Under Hågerup ejerlav nævnes 1664 gården Hvedholdt. – Forsv. huse: Ved Høbbet lå tre huse ved navn Hønsehuset (1682 Hønße Huus), Kokkehus ved s.spidsen af Arreskov sø, nævnt 1865, og Røglehus, nævnt 1682. Ved skellet ml. Trolleborg og Fleninge marker lå Lygtehuset, opf. o. 1750 og afbrudt ved udskiftningen. 1664 nævnes Baldtzens huus; det har vistnok ligget s.f. Nørresø.

Mange gårde og huse under Brahetrolleborg er navngivet af digteren Jens Baggesen og Johan Ludvig og Sybille Reventlow 1787 i forb. m. udskiftningen. Gårdnavnene er bestemte af oplysningstidens lovprisning af borgerdyder (Flidsager, Nøjsomglæde olgn.) og dens forherligelse af naturens frugtbarhed (Aksglæde, Høsthåb olgn.) og skønhed (Blidegn, Skøndal, Yndevæld s. 753 olgn.). Husene har navne efter danske og udenlandske geografiske lokaliteter (Korinth, Amsterdam, Neapel, Otahejti, København o.s.v.).

Fredede oldtidsminder: Højen Lyshøj og en lille høj i Storskoven. – Sløjfet: 13 høje, deraf 4 ved Hågerup, 3 i Storskoven, resten spredt. – Fra Blidegn ved Brænde Lydinge stammer et mærkeligt gravfund fra ældre rom. jernalder m. 2 bronzekasseroller, en økse, en sivæske, en ravring, et stykke vævet tøj, et forstenet søpindsvin, nogle runde sten, frø af forsk. planter og andre småting. Fra sa. tid stammer en urnegrav fra Gerup m. spyd og skjold. Fra Hågerup stammer et rigt gravfund fra yngre rom. jernalder, indeholdende et stort bronzekar, øse og si af bronze, en sølvskål, en sølvske, et glaskar, en svær pladering af guld, en rom. sølvmønt (denar) m.m. Fra Hågerup (Storkemosen ved Skrivergården) stammer også et betydeligt sølvfund nedlagt i 1050’erne, pløjet frem 1943, bestående af o. 1400 mønter (danske, tyske og angelsaksiske), sølvfingerring m.m.

Litt.: NationalmusA. 1936. 42–50; 1952. 16–24; 1944. 29–34. Nord. numismatisk Aarsskrift. 1944.

Ved bygningsarbejder på Brahetrolleborg fandtes 1782 i en kældermur en pengesum på 1250 mønter hovedsagelig fra Christoffer af Bajerns og Christian I.s tid.

Genforeningssten ved hovedvej 8 1921. Befrielsessten 1946.

Sen. biskop Otto Laub var sgpr. i B.-Krarup 1845–54.

I Hågerup fødtes 1780 præsten David Seidelin, 1876 ingeniøren Lars Jørgensen, på Søkilde i Fleninge 1837 bonden og historikeren N. Rasmussen Søkilde (mindesten ved gden 1937), på Brahetrolleborg 1840 præsten og afholdsagitatoren Carl F. Eltzholtz.

Litt.: C. F. Jørgensen. Brahetrolleborg Sogns Degne- og Skolehistorie. 1874. SvendbAmt. 1915. 73–88. Brahetrolleborg Sognearkiv 1784–1921. 1930. Den Reventlowske Skole i 150 Aar, SvendbAmt. 1933. 1–190. Pastor J. Chr. Clausens Mindebog. Ved H. C. Frydendahl. 1942. 81–106. Se endv. under Brahetrolleborg.