Egebæksvang sogn

(Tikøb kom.) omgives af Helsingør købstad (hvori en enklave), Tikøb og Asminderød so. og strækker sig langs Øresund fra Helsingør til Humlebæk og ca. 2–3 km ind i land. Bag den lave stenalders kystskrænt strækker sig et bølgeformet moræneland under stigende højder ind i land. Det mest fremtrædende punkt er Stolbjerg Bakke (46 m) ved Snekkersten. Ml. Kystbanen og Øresund strækker sig et sammenhængende bælte med villaer, kun afbrudt af Egebæksvang skov. Mod s. når den moderne bebyggelse 2 km ind i land, og her findes også store planteskolearealer. Jorderne er mod n. moræneler, i øvrigt overvejende sandede el. grusede. De eneste skove er Egebæksvang og en del af Kelleris Hegn. Gennem so. går Nordbanen med stat. i Snekkersten, Kystbanen med stat. i Snekkersten og Espergærde. Langs v.grænsen hovedvej 3 (Helsingør-Kbh.) og ved Øresund Kystvejen (Helsingør-Kbh.).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1285 ha. Befolkning 7/11 1950: 4663 indb. fordelt på 1479 husstande (1930: 3095 indb.). Jf. i øvrigt Tikøb so.

I sognet byerne : Espergærde (1560 Esperødgierde; u. 1791) – 1950: 2626 indb., fordelt på 821 husstande – forstad til Helsingør købstad, med Egebæksvang s. 103 kirke (*1497 Egebæck, 1688 Egebechs Vang). præstebol., skole (med mellem- og realskole), Skt. Georgs Gildernes Børnegård (opf. 1947; 25 pl., om sommeren 65), ungdomshjem f. piger (opret. 1943 af Kbh.s kom.; 30 pl.), hotel, politikontor, bådehavn, jernbanestat., telegraf- og posteksp.; Snekkersten (1582 Sneckestenen) – 1950: 1784 indb., fordelt på 588 husstande – forstad til Helsingør købstad, med skole, hjem med fribol. for enligt stillede damer (opret. 1907) og officers-enkehjem (opret. 1907, skænket til Officersforeningen i Kbh.). alle opret. af fru Ville Heise, enke efter komponisten Peter Heise, børnehjemmet Røntofte (opret. 1949 af Kbh.s kom.; 26 pl.), børneoptagelseshjem (opret. 1920 af Kbh.s kom.; 25 pl.), hotel, guldlistefabr., bådebyggeri, bådehavn, toldkontrolsted, jernbanestat., telegraf- og posteksp.; Skotterup (1688 Schotterups Huus), fiskerleje med missionshus og hotel; Tibberup (*1314 Theberop; u. 1775) med børnehjem og planteskole; Mørdrup (1466 Myrdrup; u. 1791) med ml. og jernbanehpl.; Rørtang (*1211 Rørtange; u. 1790). – Gårde: Borupgd. (*1178 Bothorp; 21,6 tdr. hartk., 137 ha; ejdsk. 425, grv. 191); Sindshvile (19,9 tdr. hartk., 130 ha; ejdsk. 390. grv. 212); Flynderupgd. (*1211 Flunnerthorp; 13 tdr. hartk., 129 ha; ejdsk. 347. grv. 213); Busserup (*1497 Bvtzserop).

Peter Skautrup professor, dr. phil.

Egebæksvang so., der udgør eet pastorat og sa. m. Hellebæk. Hornbæk og Tikøb so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Tikøb so. (hvorfra det udskiltes 1/1 1928), dog under 1. udskrivningskr., 156. og 157. lægd.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken er opf. 1896–97 (indviet 8/8), af arkt. L. Knudsen og har kostet c. 32.000 kr., hvoraf staten, der har skænket grunden, har tilskudt 8500. Den er i romansk stil af røde mursten på granitsokkel. Skibet har tagkonstruktion med skråt opadstræbende spær, hvorpå bræddeloft, koret har muret hvælv., på sidevæggen ved korbuen en legemsstor Kristusfigur (af A. Hassel); altertavle Den gode hyrde, kopi efter Joakim Skovgaard ved R. Rud-Petersen; granitdøbefont. – På kirkegården er begr. maleren C. Baagøe, † 1902, præsten H. I. F. C. Matthiesen, † 1932, skuespilleren Elith Reumert, † 1934, kammersanger Peter Cornelius, † 1934, rektor Ingrid Jespersen, † 1938.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Borupgård, en tidl. arvefæstegård, købtes 1899 af G. A. Hagemann for 235.000 kr. Ved hans død overgik den til hans svigersøn dr. Karl Hasselbalch, som endnu ejer den. 1918 indrettedes ny hovedbygn. i en tidl. lade (arkt. P. V. Jensen-Klint). (P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny saml. I. 83–87).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Egebæksvang skov tæt ved Egebækken fandtes ved udgravn. 1911 spinkle fundam. af kamp, brolægn. og løse teglsten, vistnok hidr. fra bygn. fra 1500 el. 1600t., hvis hist. er ukendt. 1952 fandtes fliser med billeder, formentlig fra kamin. – I E. skov holdtes 1841–55 en række betydningsfulde politiske folkemøder med talere som Blicher, Monrad, Lehmann, Ploug og H. N. Clausen.

Ved Strandvejen i Espergærde er en kilde, hvis tilhugne granitkumme bærer slægterne Rostgaards og Revenfelds våbener samt årst. 1741.

Om den store sten Snekkersten i vandet ud for Snekkersten se Schmidt. DK. 119.

Ved Snekkersten står, nu dog ikke på sin opr. plads, en sten (rå), med indskr. C. 5 og årst. 1682, efter sigende opstillet til minde om nogle forulykkede russiske søfolk. – Ved Snekkersten kro afsløredes 4/9 1946 en mindesten for kroejeren H. K. Thomsen, der under besættelsen arbejdede med illegale sverigesruter og døde i koncentrationslejr.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

s. 104

Halvvejs ml. Espergærde og den nu nedlagte Tibberup ml. lå Søbækshuset (Somøllen; 1555 Sobeckis Mølle), en lille trelænget gård, nedbrændt 1907, hvor Johs. Ewald boede 1775–77 og skrev »Ode til Sjælen«. (L. Bobé. Johs. Ewald. 1944. 81–89). Mindesten rejst på stedet 1943. – Ved Tibberup gik Karl XII i land 4/8 1700.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Skove: Ved Øresund mellem Espergærde og Snekkersten ligger Egebæksvang skov (111 ha). Det milde kystklima afgiver gode vækstbetingelser for bøg, der da også er den dominerende træart. En stribe langs villaerne ved Strandvejen drives som lystskov. Der findes flere bemærkelsesværdige gl. ege samt ved Flynderupvej en gl. bøg kaldet »Tolvstammerne«, fordi en fælles grundstamme opløses i tolv mindre stammer. I skoven findes til minde om de rådgivende provinsialstænders indførelse 1834 en kampestenssætning og til minde om grundloven af 1849 en granitsten. – Ovenn. skov samt Kelleris Hegn (87 ha), hvoraf en mindre del i Asminderød sogn, hører til Gurre skovdistrikt.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: Sløjfet: 4 høje.