Engestofte sogn

(Våbensted-E. kom.) omgives af Våbensted, Slemminge og Godsted so., Maribo købstads landdistrikt og Hunseby so. Ved s.grænsen ligger Maribo Søndersø (hvoraf 129 ha til so.) og Hejrede sø (16 ha til so.). Disse er ved 5–10 m høje skrænter skilt fra den næsten plane, lerede moræneflade. Ved Engestofte strækker sig en moselavning mod nv. i fortsættelse af Søndersø; halvdelen er kultiveret. I mosen ligger Holmeskov, mod nø. i so. Nørreskov og på n.siden af Hejrede sø den ret store Bøgeskov på svagt kuperet terræn (Ravnebanke 17 m). Gennem so.s allernordligste del går jernbanen Nykøbing-Nakskov, hovedvej 7 (Sakskøbing-Maribo) s. 863 og »fugleflugtslinien«. I Søndersø ligger den skovklædte Borgø (33 ha), kaldet Nattergalenes Ø, i sommertiden besøgt af mange turister, og med regelmæssig bådforbindelse fra Maribo. Endv. den lille Worsaaes Ø (0,4 ha).

Areal i alt 1950: 1080 ha. Befolkning 7/11 1950: 280 indb. fordelt på 73 husstande. (1801: 236, 1850: 318, 1901: 321, 1930: 321).

I sognet byerne: Engestofte (*1231 Ingæstopht; u. 1800) m. kirke og skole; Olstrup (* 1231 Olafsthorp; u. 1800); Forneby (* 1468 Fornebøge, 1619 Fornebøg, 1632 Fornebye; u. 1817). – Saml. af gde og hse: Skovby (u. 1787); Lymose; Nørreskov. – Gårde: Hovedgd. Engestofte, tidl. stamhus (i alt 91,1 tdr. hartk., 767 ha, hvoraf 344 skov; ejdsk. 1451, grv. 928, deraf under hovedgd. 51,6 tdr. hartk., 228 ha; ejdsk. 700, grv. 430); Frisenlund; Helgeshøj; Hannestofte.

E. so., der sa.m. Våbensted so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Våbensted so. So. udgør 2. udskrivningskr., 214. lægd og har sessionssted i Sakskøbing.

Kirken ligger ml. Engestofte gd.s hovedbygn. og avlsgd. Den består af en lille, gotisk langbygn. m. en tagrytter fra 1660 og et kapel på n.siden fra 1786, der nu benyttes som våbenhus. På s.siden har ligget et lille våbenhus af bindingsværk. Den gotiske kirke er bygget af munkesten i munkeforbandt på en kun delvis bev. sokkel og har samtidige udvendige støttepiller. Koret danner i plan fem sider af en ottekant, i dets n.side er en tilmuret præstedør, der er spidsbuet ligesom den falsede, tilmurede s.portal. N.portalen er stadig i brug, men er omdannet, da det Wichfeldske kapel blev opf. foran. De opr. vinduer har været lancetformede s. 864 og højtsiddende, det nordvestl. er delvis bevaret. Det indre er dækket af samt. krydshvælv m. pærestavsprofilerede buer, men alt er dækket af stuk fra 1856. N.kapellet er opf. 1786 af Jørgen Wichfeld som gravkapel og fik ind mod kirken en smedejernsdør m. Wichfelds våben og monogram samt årst. Da det, antagelig 1856, blev omdannet til våbenhus, blev der indsat en stor, indvendig lanterne. 1856 blev kirken hovedrest. ved arkt. J. Th. Zeltner. – Altertavlen er et lybsk arb. fra o. 1510 i form af et skab m. dobbelte sidefløje. I midtskabet står Maria m. krone og scepter og m. Jesusbarnet på armen; figuren omgives af en mandorla af roser og skyer, hvori svæver fem engle m. lidelsesredskaber og skjolde m. Kristi vunder. F.n. står to engle m. røgelseskar og på siderne to mandlige og to kvindelige helgener. Over Maria ses den velsignende Gud Fader. Sidefløjene har fire figurrige scener i meget højt relief, f.o. de hellige tre konger og omskærelsen, f.n. de kvindelige ordensstiftere Skt. Birgitta omgivet af munke og nonner og Skt. Clara bl. sine nonner. Tavlens udsk. ornamentik består af tidselagtigt bladværk. Når inderfløjene lukkes, ses otte til dels afskallede malerier i stærke farver på guldgrund gengivende lidelseshistorien. I øvrigt er tavlen rest. og stærkt forgyldt 1856. Den hørte opr. hjemme i Maribo domkirke, men købtes 1648 af fru Barbara Wittrup til Engestofte. Alterstager fra slutn. af 1500t. Døbefont af gotlandsk kalksten fra 1200t. m. sydty. dåbsfad fra o. 1575. Prædikestol og øvr. stoleværk er smukt nygotisk snedkerarb. fra 1856. I tagrytteren to klokker, den ene bekostet af etatsråd Wichfeld og støbt af M. C. Troschell i Kbh. 1780. – I kirken et epitafium over stifteren af stamhuset Engestofte, etatsråd Jørgen von Wichfeld, † 1797, og en mindetavle for Monica Wichfeld, † i ty. fængsel 1945, tegnet af Aa. Roussell. På kgd. er fundet en muret grav fra o. 1250, som antyder, at der må have været en kirke på stedet forud for den nuv.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 935–45.

I Engestofte og Olstrup havde Valdemar II gods. 1393 tilmageskiftede Johan Moltke af Bavelse († tidligst 1404) sig gods i E. 1398 holdtes der retterting her. – 1429 pantsatte Erik af Pommern 2 gde i E. til Herman van Hafn († tidligst 1435) og hans hustru Kirstine Hartvigsdatter (Bryske) († senest 1481). Sen. havde Niels Pedersen (Gyldenstierne) af Ågård († o. 1456) E. m.m. gods i Lolland i værge; men godset dømtes 1459 under kronen igen. S.å. toges låsebrev på E., der straks forlenedes til Anders Ebbesen (Galt) († før 29/7 1466), som skrev sig til E. 1478 og 1480 skrev Henning Jensen Quitzow til Rørbæk († tidligst 1502) sig til E., men havde dog vist kun gden som forlening; thi 1496 kunne kong Hans ved mageskifte afstå E. til Jørgen Olsen (Baad af Lolland) († 1527), hvis enke fru Elsebe Albrechtsdatter (Grubendal) († senest 1538) solgte den til sin moders søstersøn rigsråden hr. Johan Urne til Rygård († 1537); hans enke, den rænkefulde Anne Markvardsdatter Rønnow, døde først i tiden ml. 1563 og 1572; men E. var da for længst overgået til sønnen Jørgen Urne († før 30/8 1558), hvis datter Anne Jørgensdatter Urne arvede E. og bragte den ved ægteskab til admiralen Peder Ottesen Huitfeldt († 1584), som 1563–71 havde Hoby len på Lolland. Deres døtre arvede begge part i E.: Barbara Pedersdatter Huitfeldt († 1602) ægtede 1598 Hans Grabow til Pederstrup († 1625), der 1599 skrev sig til E., men formentlig har solgt ægtefællens part til hendes søster Anne Pedersdatter Huitfeldt, der havde ægtet Hans Wittorp til Pronstorf; hun skrev sig 1599 som enke til E.; hendes datter Barbara Wittorp ligeledes. Sidstn. ægtede den sen. kansler Chr. Friis til Kragerup († 1639) og overlevede ham til 1653. Deres datter Anne Cathrine Friis († 1698), der var g.m. Tønne Juul til Tårupgård og Søgård († 1684), arvede E. (1688: 54,96 tdr. hartk. med 192,7 tdr. land dyrket areal). Han solgte 1669 E. til den bremiske adelsmand Otto Josva v. Korff (henrettet 1676), men handelen måtte gå tilbage n.å., da køberen ikke kunne betale sine afdrag. 1695 solgtes da E. (med hovedgrdstakst 60 1/8 tdr. hartk.) til etatsråd Chr. Lerche til Nielstrup, der kompletterede gdens godsmasse ved køb. Efter hans død 1720 fik enken fru Sophie Ulrikke von Reichau († 1745) 1721 E. (hovedgrdstakst 54 1/4, bøndergods 203, tiender 9 tdr. hartk.) tilskødet af arvingerne for 13.400 rdl. kr. Hendes 2. mand oberst Chr. Ulrich v. Hausmann solgte 1727 gård og gods for 15.000 rdl. kr. til købmand i Nykøbing F. Bertel Wichmand. Efter hans død 1732 overtog enken Bodil Cathrine, f. From 1734 E., som hun gennem vanskelige tider – og trods et uheldigt nyt ægteskab m. højesteretsass. Rasmus Rasmussen († 1753) – forstod at fastholde. 1751 solgte hun godset for 15.000 rdl. til sønnen Jørgen (adlet 1777 under navnet Wichfeld); han, der var en energisk landbruger, fik tillige 1770 bevilling at oprette en pudder- og stivelsesfabrik på E., en plan, der dog ikke iværksattes, og ejede 1774–87 Nordfeld på Møn og fra 1776 Ulriksdal (Godsted so.). 1796 testamenterede den barnløse mand († 1797) godserne til brodersønnen sen. oberstløjtn. og kmh. Henning Wichfeld, s. 865 s. 866 bl.a. på betingelse af, at denne oprettede Engestofte og Ulriksdal til et stamhus. 1799 udstedtes og konfirmeredes erektionspatentet. Den nye besidder lod opføre ny hovedbygn. (se ndf.). Ved hans død 1846 overtog sønnen kmh. Jørgen Wichfeld († 1888) stamhuset, hvis bøndergods i hans tid blev bortsolgt. De flg. besiddere har været sønnen kmh., hofjægerm. Niels Henning Fr. Wichfeld († 1907), der lod hovedbygn. restaurere, og dennes søn Jørgen Adalbert Wichfeld (g.m. Monica W., f. Massy-Beresford, † 27/2 1945 som ty. krigsfange). 1923 afløstes stamhuset; det bestod da af ca. 124 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 103 tdr., indtaget til skov ca. 11 tdr., bøndergods ca. 10 tdr.; i bankaktier 7600 kr., i fideikommiskapitaler ca. 910.900 kr. Jordtilliggendet var 904 tdr. land, skovarealet 675 tdr. land. I h. t. lensloven betaltes til staten 557.031 kr., til successorerne hensattes 705.665 kr. Fra E. afgaves 55 ha jord (ca. 10 tdr. hartk.), der udstykkedes i 6 selvstændige brug og 4 tillægsparceller. – Godsark. LAS.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 305–11. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 143. C. C. Haugner. Gamle lollandske Gaarde. 1912. 24 f. Ræbild. Stamhuset Engestofte. I Anledning af Stamhusets 100-Aars Jubilæum den 8. November 1899. DLandbr. IV. 1932. 414–17.

Den ældste hovedbygn. vides at have været grundmuret, men fra beg. af 1700t. kendes E. som en trefløjet bindingsværksgd. m. tegltag. Den nuv., nyklassicistiske hovedbygn. opførtes 1805–07 for stamhusbesidder Henning Wichfeld i to stokv., det øverste lavere end det nederste. Det fremspringende midtparti mod haven bærer en ionisk pilasterstilling m. trekantgavl. E. restaureredes 1889 og udvidedes samtidig m. en tilbygn. og en sidefløj.

I so. har formentlig i middelalderen ligget en nu for længst forsv. landsby el. gd. Stangerup.

I ValdJb. nævnes sa.m. Engestofte bebyggelsesnavnet Vrå (Ingæstopht et Wra), endnu 1682 bev. som marknavn (Wraa Mosze agre og enge) i Forneby Østermark (jf. Stedn. XI. 1954. 132).

Worsaaes Ø har navn efter arkæologen J. J. A. Worsaae, der i sommeren 1859 blev tilkaldt efter et fund af flintredskaber på øen. Kmh. J. Wichfeld døbte øen W. og lod den frede. (Stedn. XI. 1954. 167).

På den vestl. ende af Borgø ligger det meget imponerende voldsted Revshaleborg, bestående af en nærmest rund borgplads, 90 m i diam. og begrænset af skrænter ned mod søen på de tre sider, mens den på den fjerde ind mod land beskyttes af ikke mindre end fem tørre grave m. fire mellemliggende volde. Langs randen af borgpladsen ses mange munkestensbrokker. Bortset fra en del af borgpladsen, som er under dyrkning, er voldstedet bevokset med skov. Umiddelbart ø.f. den yderste grav ses fire meget gl. buksbomtræer, plantede i en firkant.

Revshaleborgen (ValdJb. Refshalæburgh) tilhørte på Valdemar II.s tid kongen, men blev nedbrudt af bønderne i kådkarleoprøret 1256.

Litt.: ValdJb. II. 1926–43. 324. J. Wichfeld. Fortidsminder fra Egnen om Mariebo Sø. 1862. 59 f. C. Paludan-Müller i Vidsk. Selsk. Skr., Hist.-fil. Afd. 5. Rk. 4. Bd. 1874. 205.

Skove: I so.s sydl. del ved søerne findes Holmeskov (25 ha) og Bøgeskov (127 ha), der som den nordligere liggende Nørreskov (10 ha) tilhører Engestofte. I de to førstnævnte er terrænet efter lollandske forhold mindre fladt – nærmest bølget. Jordbundsforholdene er gode (mulddække). Undergrunden består af sandblandet ler el. undertiden af stift ler. Der er således gunstige kår både for bøg, eg og ask. Bevoksningen dannes væsentligst af bøg. I Nørreskov er terrænet fladt og undergrunden stift ler.

Fredede oldtidsminder: Den lille, lave Ø, Worsaaes Ø, der rummer en betydelig boplads fra ertebøllekulturen. I Bøgeskoven på tangen ml. Søndersø og Hejrede sø findes en gruppe på 10 små høje. – Sløjfet el. ødelagt: I Bøgeskoven en stengrav og en høj, på Engestofte marker 3 høje.

På Engestofte fødtes 1729 vicelandsdommer, godsejer Jørgen Wichfeld.