Eskilstrup sogn

(Ønslev-E. kom.) omgives af Torkilstrup so., Sønder hrd. (Fal. kerslev so.) samt Tingsted, Ønslev, Brarup og Nr. Kirkeby so. Det noget bølgede land når ikke større højder, og mod s. flader det næsten helt ud og bliver fugtigt og skovrigt. Det gennemstrømmes af Sørup å, der afvander den udtørrede Sørup sø og senere danner skellet til Ønslev so. Bortset fra den grusede åsbakke Ulvebakke er jorderne lerede og jævnt gode, lidt ringere mod ø. Uden om Eskilstrup stat.by domineres bebyggelsen s. 955 af smålandsbyer og spredtliggende gårde og huse. I sø. den store Ovstrup skov. Gennem so. går jernbanen Kbh.-Gedser (Eskilstrup stat.) og hovedvej 2.

Areal i alt 1950: 1442 ha. Befolkning 7/11 1950: 1399 indb. fordelt på 447 husstande. (1801: 415, 1850: 769, 1901: 1077, 1930: 1412).

I sognet byerne: Eskilstrup stationsby (*1231 Eskisthorp, *o. 1250 Esgisthorp; u. 1792) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 815 indb. fordelt på 275 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950: 123 levede af landbrug m.v., 338 af håndværk og industri, 98 af handel og omsætning, 87 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv og 130 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole, teknisk skole (opret. 1885, bygn. opf. 1899), forsamlingshus, kom.kontor, sportsanlæg, hotel, filial af Landmandsbanken, ml., kølehus, vandværk, bryggeri, frørenseri, møbelfabrik, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Stødstrup (*o. 1250 Styrsthorp, 1449 Støstorppe; u. 1793); Ovstrup (*1231 Ormsthorp, 1380 Ormstorp; u. 1793) m. maskinstat.; Sørup (*o. 1250 Syothorp; u. 1793) m. skole; Nyby. – Saml. af gde og hse: Torebro Huse, en del i Ønslev so., m. centralskole (under opførelse) og alderdomshjem. – Gårde: Eskelund.

E. so., der sa.m. Ønslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nykøbing og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 195. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er en munkestensbygn. bestående af senromansk apsis, kor og skib m. gotisk tårn i v. og våbenhus i s. De romanske dele har profileret sokkel og gesimser m. tandsnit og savskifter. Den tresidede apsis har en stor, rund blændingsbue på hver side. Af de rundbuede, falsede døre er den ndr. tilmuret. I apsis tre opr. vinduer, det østre tilmuret, i skibet to blændede. Skibets v.gavl har i toppen en stor korsblænding. Apsishvælvet er opr. I gotisk tid fik koret et krydshvælv, og korbuen blev udvidet og gjort spids. Tårnet, m. trappehus i s., har hvælvet tårnrum og kamtakkede gavle m. rige, stokværksdelte blændinger. Skibet har fladt loft. Kirken har høje trævinduer og er kalket lyserød. – Kalkmalerier fra sidste halvdel af 1200t. i apsis og kor blev fundet og delvis rest. 1893, kormaleriet genrest. 1942; i apsishvælvet Marias himmelkroning, Peder, Paulus, Johannes Døberen og en helgen, derunder en apostelrække. Korets n.væg er delt i friser m. scener fra Jesu barndomshist., delvis dækket af hvælvet. – Muret alterbord. Renæssance altertavle 1617 m. indsat maleri: forkyndelsen for hyrderne, sign. S(tefan) V(iggo) P(edersen) 1926. Sengotiske alterstager. Døbefont fra 1872, en romansk granitfont står ved en gård nø.f. byen; sydty. dåbsfad o. 1575. Fontehimmel o. 1620 i Stiftsmus. Bruskbarok prædikestol 1639 af Jørgen Ringnis, svarende til Ryde, m. samtidig opgang og himmel. Præsterækketavle 1717. Solur vistnok fra 1727 i våbenhusgavlen. Klokke, omstøbt 1892. Gravramme af egetræ over Knud Jørgensen Fynbo, † 1660, i Stiftsmus.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1297–1308.

I Sørup har i middelalderen ligget en hovedgd. Det er formentlig den, der i 1320 omtales som tilfaldet fru Ingerd ved skiftet efter hendes afdøde mand drosten hr. Morten Due (hun får i øvrigt også en gd. Siørup i Skåne). Sen. lå Sørupgård til Odense bispestol, og under stridighederne ml. bisp Jens Andersen Beldenak og lensmanden hr. Oluf Holgersen Ulfstand på Bønnet red hr. Olufs svende omkr. gården m. armbrøster og bøsser og truede bispens foged mester Jens og hans folk, så ingen kunne komme af gården uden livsfare. Gden, der undertiden kaldes »biskopgården i Falster«, blev ved reformationen kronlen og var derefter bl.a. tillagt Ditlev Brockdorff (1537–40), Hans Urne (1540–47) og Peder Oxe (1547–49). 1568 blev den lagt under Nykøbing len. 1576 blev gden overladt til Jørgen Blancke, 1585 til Chr. Andersen og ca. 1587 til kgl. skovrider og dyrevogter Jonas v. Hald. 1588 lagdes den under enkedronning Sophies livgeding. 1664 var S. delt. Halvdelen (ca. 17 tdr. hartk.) var bortfæstet til de Sørup bønder, den anden halvdel til Jens Rasmussen, der som fæster bl.a. efterfulgtes af den Nykøbing borgerkone Karen Andersdatter, enke efter Aleksander Rumohr (1668–72). 1688 brugtes denne halvpart af 8 bønder fra Sørup, men 1704–11 var den tillagt herredsfoged Nikolaj Mandel, der havde embedsbolig her. I hans tid brændte S. 2 gange, 1706 og 1707. Derefter var den overladt til hus- og ridefoged Jens Gymos. Ved krongodsets salg 1766 kom S. under Nørre Ladegd. (Vestensborg).

Litt.: C. Paludan-Müller. Jens Andersen Beldenak. 2. udg. 1837. J. L. Lollike i AarbLollF. 1919. 61. H. Hjelholt. Falsters Hist. I–II. 1934–35 (se registeret).

Ved grundgravning til nybygn. efter en brand 1912 stødte man på kampestensfundamenter under det nuv. stuehus’ s.gavl, ligesom der er fundet store mursten og små klinker, de sidste fra 1600t.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes under E. so. kun byerne Eskilstrup (m. 1 bol og 96 ørtug skyldjord), Stødstrup (2 bol, 72 ørtug) og Boderup (1 bol, 24 ørtug), der sen. regnes til Ønslev so. (s. 954). Sørup (1 bol, 102 ørtug) regnes i listen til Tingsted so., den forsv. by Sarup (se ndf.) til Nr. Kirkeby so., og Ovstrup synes glemt på rette plads, men tilføjet sidst i listen: Ormsthorp (4 bol, 192 ørtug). Kongen ejer godt halvdelen (49 ørtug) af Eskilstrup og 2 el. 6 ørtug i Ovstrup, Aky Thruutsun har ejendomme i Stødstrup (27 ørtug) og Ovstrup (10 ørtug), Aghi i Eskilstrup (24 ørtug) og Ovstrup (12 ørtug), Petær Ræf i Ovstrup (18 ørtug). Største delen af Sørup (70 af 102 ørtug) ejes af biskoppen.

Sarup by (i Falsterlisten Sothathorp og Sotathorp, 1682 Sarups øde jord), der nævnes som øde i 1500t., har ligget v.f. Stødstrup, hvor Sarup ml. stod endnu ved midten af 1800t. Byens jord er efter nedlæggelsen blevet delt ml. Stødstrup, Lundby (Brarup so.), Lommelev og Nr. Kirkeby (Nr. Kirkeby so.).

Skove: I sognets sydøstl. del ligger den Falsters statsskovdistrikt tilh. skov Ovstrup skov (219 ha) m. partierne Præsteskov, Fandensmose og Tasken. Terrænet er i den sydl. del af skoven temmeligt fladt og lavt m. svagt fald mod Tingsted å, medens det nordligere er lidt mere bølget og højere. Jordbunden er frugtbar og alm. mulddækket. Undergrunden varierer fra stærkt lerblandet sand til svagt sandblandet ler. Side og fugtige partier m. stift ler i undergrunden s. 957 forekommer. I Borremose fed tørv. Andre moser er Taskemose, Humlemose og Rørmose. Bøgen er hovedtræarten, skønt også egen indtager betydelige arealer. Der ses endv. indblandet i bøgeskoven smuk ask. Nåletræ forekommer alm. Ved Fjellebro en mindesten »Berregaards sten« (Berregaard var skovrider på distriktet 1862–89).

Fredede oldtidsminder: I Ovstrup skov talr. mindesmærker: Mod v. en gruppe på 18 høje, små, lave, 3 m. en bautasten liggende ved ø.siden; dernæst en rektangulær stensætning. Lidt østligere en gruppe på 23 småhøje. S.f. denne, nær skovens s.kant, en gruppe på 7 mindesmærker, hvoraf det ene er en langdysse uden kammer, et er en oval højning, mul. en langdysse, 2 er rektangulære stensætninger og 3 småhøje. Lidt østligere 5 småhøje, og endelig ligger n. herfor, nær skovens udkant, en langdysse m. en del randsten, men uden kammer. – Sløjfet: På Stødstrup mark en høj. – I en mose ved Sørup er 1920 fundet 2 bronzeskjolde fra yngre bronzealder. Ved Ovstrup er fundet en skeletgrav fra yngre romersk jernalder.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 179.

E. var et eget pastorat til 1694, da det blev anneks til Ønslev.

I Ovstrup fødtes 1874 forf. Helene Strange.