(F. kom.) i Smålandshavet er skilt fra Fejø ved det 4 km brede Femø sund. Selve øen, der er 1139 ha stor, har form som en skæv trekant, hvis s.spids løber ud i en lang tynd odde, Sletteren. Øens indre er temmelig bakket og når i Issemose Bjerg 22 m (trig. stat.); men i en bue tværs hen over øen strækker sig en mærkelig dyb, flad dal, hvis særlige relief kan forfølges i havdybderne på begge sider. Hvor denne dal når v.kysten, ligger øens havn. En mindre del af øen ligger under havniveauet (Bækkenet) og er udtørret ved kunst, og fra dette sted fører en mindre markeret sidedal mod n., rummende Langemose og Barkmose. Andre moser ligger i øens randpartier, der ofte er kantet af marint forland, fx. n.f. Frimandsbroen. Den frugtbare morænelersoverflade er ganske skovløs, men derimod rig på frugthaver.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1139 ha. Befolkning 7/11 1950: 590 indb. fordelt på 182 husstande. (1801: 379, 1850: 702, 1901: 708, 1930: 635). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 358 levede af landbrug m.v., 56 af håndværk og industri, 46 af handel og omsætning, 52 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 53 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
På Femø (*1231 Fymø, Thymø; Saxo: Thymnam) Femø kirke og byerne: Sønderby (1664 Sønder Bye; u. 1804) m. præstegd. og andelsmejeri; Nørreby (1664 Nørrebye; u. 1804) m. skole m. sognebibl. (opret. 1938, 1200 bd.), Møllers Stiftelse (opret. 1829, anvendes til kom.kontor og husvildebol.), kro, kontor for Maribo Diskonto- og Lånebank, Loll.s Handels- og Landbrugsbank og Landmandsbanken, sportsplads (i Bækkenet), vandværk, elektricitetsværk m. vindml., andelskølehus (anl. 1950), frugtkølehus og pakkecentral (anl. 1940), post- og telegrafeksp., telf.central og havn (udv. 1949–53, 3 m dybde) m. færge til Askø, Bandholm og Fejø.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
F. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted på Fejø og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 283. lægd og har sessionssted i Maribo.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken, (viet Skt. Nicolaus) består af sengotisk kor og skib fra o. 1500, opf. af kløvet kamp og røde munkesten. På reformationstiden er tilføjet et v.tårn og et våbenhus i s., begge af munkesten i munkeforbandt. Nogle 1940 fremgravede kampestensfundamenter tyder på, at kirken fra beg. har været planlagt ca. tre m. større på hver led. Hele kirken er opf. på kampestenssyld og uden sokkel. Den simple udkragede gesims er gl. på skibet, mens koret havde sugfjæl indtil 1880. En fladbuet præstedør i korets s.side er tilmuret; skibets snævre, spidsbuede s.dør er i brug, mens n.døren er tilmuret. De opr. vinduer kendes ikke. Den blændingsprydede korgavl er ommuret 1723. Skibets v.gavl, m. fem højblændinger, ses i tårnet. Dette har i s. et trappehus, som 1892 har afløst et ældre af bindingsværk. Det teglhængte pyramidespir er ombygget 1866. I kor og skib er kort efter opførelsen indbygget tre krydshvælvinger. Tårnrummet er overhvælvet fra beg. På korhvælvet og skibets ø.hvælv afdækkede Kornerup 1883 kalkmalerier fra senkatolsk tid (apostelfigurer, dommedag m.m.), som han rest. 1888 (genrest. af E. Lind 1936). På korets ø.væg er af maleren Stefan Viggo Pedersen 1939 malet en baggrundsdek. (David og Esajas) for et unggotisk korbuekrucifiks, der nu tjener som alterprydelse. Et mådeligt altertavlemaleri (Kristus i Gethsemane) fra 1836 er nu hensat i tårnrummet. En indskr. på alterkalken fortæller, at den er omgjort 1662, efter at de sv. havde s. 849 taget den og ført den til Nakskov, hvor præsten genfandt den. Gotlandsk kalkstensdøbefont af »bægerbladstype«. Prædikestol fra o. 1580 m. reliefskårne plantedekorationer i ungrenæssancestil. Et pulpitur m. årstallet 1651 og malerier af Kristus og apostlene er nu i Stiftsmuseet. Jernbunden pengeblok. En lysekrone i skibet er skænket 1766. Kirkeskib fra o. 1860. Et skib fra o. 1640 opbev. i Stiftsmuseet i havareret stand tillige m. endnu eet fra 1700t. Klokken er omstøbt 1820.
Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.
Femø kirke.
Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 883–95.
Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker på F., men på Nørreby mark skal der have været 3 dysser. – Ved Nørreby er gjort et ret betydeligt offerfund fra yngre bronzealder m. hængekar, bæltesmykke, 4 segle, armringe m.m. I stranden ved F.s v.kyst er fundet en guldbrakteat med runer.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Mindesten for Chr. X.s besøg 1933, 36 og 39.
Femø var anneks til Fejø indtil 1557. – 11/8 1557 forordnedes, at indbyggerne skulle søge Falsters Nørre hrd.s ting; øen var krongods under Nykøbing.
Litt.: KirkehistSaml. 2. Rk. II. 1853–56. 227–30. Træk af Livet paa Femø i svundne Tider ved Niels Stenfeldt. 1931, Ms. i Femø præstegd. Achton Friis. DØ. II. 1927. 349–67. Loll.-F. Folketid. 10/9 1955.