Flade sogn

(F.-Gerum kom.) omgives af Frederikshavn kbst., Gerum, Åsted og Elling so. Den sydl. og vestl. del af so. er et højt bakkeland med stejle rande, der dels er gl. havskrænter og dels er fremkommet ved vandløbserosion, som fx. Donbækdalen i Vandværksskoven. Det højeste punkt ligger ved F. kirke og når 111 m (trig.stat.), og både herfra og fra flere andre steder er der en storslået udsigt over det østl. og nordl. Vendsyssel. Neden for de stejle bakkesider breder en jævnt skrånende slette sig ud til siderne og omgiver bl.a. gden Knivholt. I sin højestliggende del er den af senglacial alder, men længere nede fra stenalderen, og i begge tilfælde er der tale om hævet havbund. De mange skræntskove giver bakkelandet indtryk af skovrigdom, hvilket ikke er tilfældet. Smukke løvskovsbevoksninger findes i Vandværksskoven og ved Kongehøj. Jorderne er gennemgående sandede, selv om der oppe i bakkelandet kan optræde partier med ler, ofte interglacialt yoldialer, der er presset op i morænen. Gennem so. går hovedvej A 11 ml. Frederikshavn og Hjørring.

Areal i alt 1955: 1260 ha. Befolkning 1/10 1955: 319 indb. fordelt på 79 husstande (1801: 640, s. 168 1850: 1249, 1901: 2956, 1930: 3788). – Ved resol. af 3/3 1939 indlemmedes de bymæssigt bebyggede dele af Flade so. – ca. 1440 ha m. ca. 3600 indb. – i Frederikshavn kbst. fra 1/4 1939. Ved resol. af 19/2 1941 overførtes 19 ha fra Flade so. til Understed so. (Dronninglund hrd.), og ved resol. af 12/6 1954 overførtes ca. 349 ha fra Gerum so. til Flade so.

I so. ligger Flade (1419 Fladen) m. kirke og præstegd.; Donbæk (1573 Donnebeck, 1610 Donnbech; u. 1796) m. Frederikshavns vandværks pumpestat. og afholdsrestaurant; Bækman (1419 Bekman; u. 1801), delvis i Åsted so. – Saml. af gde og hse: Vangsgde (*1474 Vanxgaardtt); Fladbjerg (1567 Fladbierg). – Gårde: Hovedgd. Knivholt (1419 Knyfholt) (26 tdr. hartk., 223 ha, hvoraf 42 skov; ejdsk. 400, grv. 193); Købstrup (1419 Køgstørp, 1688 Kiøbstrup); Tronderup (1581 Thrundrup, 1662 Trondrup); Fladbjerg (1567 Fladbierg); Torndal (1579 Tuorndal); Røntved (1419 Rwntwed); Ø. og V. Dal (1579 Dalen, 1662 Dall); Tøttenborg (1579 Thøtenborg, 1662 Tottenborig); Birkebakken (1662 Bircke Backen); Nr. Rævdal (1610 Nøer Reffdaall).

Flade so., der sa. m. Gerum so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skagen landsogn. So. udgør sa. m. Gerum 5. udskrivningskr., 481. lægd, og har sessionssted i Frederikshavn.

Kirken, der ligger højt og enligt på et bakkedrag, er en tårnløs, hvidkalket teglstensbygn., bestående af kor, skib, våbenhus mod n. og et kapel mod s. De ældste dele, koret og skibets ø.parti, stammer fra senromansk tid, antagelig fra beg. af 1200t. Murenes opdeling i den for Vendsyssels romanske teglstensarkitektur karakteristiske form m. lisener og buefriser ses nu kun på korets n.- og s.side og skibets n.side, hvor der også er spor af små, rundbuede vinduer, mens korets ø.mur og skibets s.mur er ombygget. Adgangen er fra våbenhuset gennem den endnu bevarede enkle og firkantede n.dør, mens den rundbuede s.dør nu er tilmuret. I den sen. middelalder er skibet forlænget mod v. ca. 7,5 m, og våbenhuset tilføjedes, idet dog dets v.mur er ombygget i 1600t. Det store kapel, nu omdannet til ligkapel, er opf. o. 1675 af små sten i krydsskifte på profileret sokkel; det åbnede sig mod skibet m. en rundbuet, nu tilmuret arkade. Også kirkens kamtakkede gavlafdækninger er alle af sen. oprindelse. Det indre har fladt bjælkeloft, i koret umalet bræddeloft. Triumfvæggen m. den romanske korbue har foroven en smal frise af savsnit. Altertavlen i enkel barokstil, mul. fra 1700t.s slutn., m. nyere maleri, Kristus på korset. De store malmstager er if. indskrift skænket 1591 af Willum Frandsen. En kalk er o. 1700 skænket af Otto Arenfeldt og hustru Agathe Kirstine Beck (indgraverede våben og navnecifre); oblatæske 1705 m. Jens Olufsen Wang og hustrus navnecifre. Romansk font af granit. På skibets n.væg hænger et sengotisk korbuekrucifiks m. udsk. marterredskaber på korstræet. Prædikestolen, der ved sidste rest. er flyttet til sin opr. plads i skibets sø.hjørne, er et renæssancesnitværk, if. skåret indskrift skænket 1588 af Mogens Juel til Knivholt; i de seks felter, der indrammes af balustersøjler, ses udsk. fremstillinger af Jesu liv. De øverste stolestader er fra 1592 m. Otto Skeel til Bangsbo og Birgitte Lindenows fædrene og mødrene våben; ud for indgangen er lign. gl. stader, mens kirkens øvr. stoleværk er helt nyt. To kirkeskibe, orlogsfregatter fra 1767 og 1838. I kirken to mindetavler vedr. et af Christen Jensen Møenbo og hustru 1756 oprettet legat. I korvæggen en stor ligsten over Mogens Juel og hans to hustruer, m. legemsstore figurer. Udvendig på korets s.mur en ligsten over præsten Hans Borchorst, † 1678, og hustru. – Kirken er rest. 1957 ved arkt. Finn Gaardboe; det gl. inventar blev istandsat og renset for farve; den sydl. tilbygn. blev adskilt fra skibet og omdannet til ligkapel; på spærremuren er malet et dekorativt figurbillede af Robert Risager.

Knivholt tilhørte i slutn. af 1300t. hr. Niels Ovesen (Panter) til Asdal og Skovgård (Vennebjerg hrd.) og hans hustru Johanne Andersdatter (Stenbrikke). Deres søn Anders Nielsen (Panter) til Asdal († senest 1406), g. m. Regitze Jakobsdatter Lunge († 1405–06), har formentlig arvet K., der endnu kun var en fæstegd. På skifte 1419 tilfaldt gden hans svoger rigshofmesteren hr. Anders Jepsen (el. Jakobsen) Lunge til Gunderslevlille († senest 1429), der havde været g. 1. m. Ingeborg Nielsdatter (Panter) († tidligst 1411). Gden har vist derefter været delt ml. flere arvinger. Hr. Oluf Andersen Lunge til Odden († tidligst 1473) skrev sig 1457 i K. Hans søn hr. Oluf Olufsen Lunge til Odden († tidligst 1484) var g. 1. m. Kirsten Engelbrechtsdatter (Bydelsbak af Torbenfeld) († senest 1475), hvis fader hr. Engelbrecht Albrechtsen (Bydelsbak af Torbenfeld) († 1492 el. 93) 1484 lod hr. Oluf tiltale for K. og anden arv efter datteren. Hr. s. 169 Engelbrecht har mul. også erhvervet rettigheder i K. gennem sin moder fru Pernille Axelsdatter (Brok af Estrup) († før 1493), en datter af Ellen Ovesdatter Lunge, ovenn. Anders Jepsen Lunges broderdatter, i ægteskab m. rigsråden hr. Axel Lagesen (Brok af Estrup) († 1498). 1553 tilhørte K., der nu var en sædegd., Mogens Juel til Hvidstedgård († o. 1579), hvis moder fru Dorte Mogensdatter Krabbe (g. m. Mogens Juel til Udstrup) († tidligst 1536) var en datter af fru Elsebeth Tygesdatter Lunge († tidligst 1519) og således beslægtet med de middelald. ejere. Mogens Juel har vist ejet K. til sin død o. 1579, hans søn Mogens Mogensen Juel († o. 1605) skrev sig 1590 til K.; han har formentlig måttet afstå gden p.gr.af gæld, idet den indgik i fru Ingeborg Skeel († 1604) til Voergårds dødsbo. K. tilfaldt nu Hans Axelsen Arenfeldt til Rugård og efter hans død 1611 sønnen, den berygtede Niels Arenfeldt († 1669), der 1630 solgte gden til Otte Marsvin til Dybæk m.v. († 1641), hvilken handel må være gået tilbage igen, idet han 1632 bortbyttede den til sin svigerfader Hans Dyre († 1655), som 1652 flyttede til Sæby og gav gden tilbage til sin datter Karen Dyre. Efter hendes død 1679 tilfaldt K. (1688: 35,78 tdr. hartk. m. 160,6 tdr. land dyrket jord) sønnen ritmester Hans Arenfeldt og siden – ved hans død 1702 – kommandør Otte Arenfeldt († 1720), hvorefter den (med 36 tdr. hartk. hovedgdsjord, 60 tdr. hartk. tiender og 209 1/2 tdr. hartk. fæstegods) tilfaldt sidstnævntes søn, kancelliråd Hans Lorents Arenfeldt († 1744), hvis enke Mette Bille († 1771) 1753 solgte K. til forp., sen. kommerceråd Christen Jensen Møenbo († 1770). Hans enke Ellen Marie Olufsdatter bragte 1774 ved ægteskab K. til kommandant over Fladstrands og Hals skanser, kapt. Peter Leth († 1792). På aukt. efter ham s.å. blev K. (m. sa. tilliggende som 1720) købt af propr. Jens Madsen Rosborg for 29.550 rdl. Han døde 1815, hvorefter enken Cecilie Johanne Kirstine Rosborg ejede gden til sin død 1818, da den overgik til deres søn propr. Christoffer Madsen Rosborg († 1868), som 1853 solgte gden for 90.000 rdl. til overauditør Carl Vilh. Uldall. Ved dennes død 1883 tilfaldt K. sønnen, sen. viceadmiral Fritz Peter Adolph Uldall, som 1902 afstod gden (45 tdr. hartk.) for 230.000 kr. til inspektør N. Rasmussen, der 1907 solgte den til gæstgiver C. G. Frederiksen, Hjallerup. Denne udstykkede efter avlsbygningernes brand 1924 133 ha af jorderne i 18 husmandsbrug og opførte ny avlsbygninger. 1929 kom K. til hans søn godsejer C. Helmer Frederiksen, der har fortsat udstykningen. – Godsark. i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. III. 1943. 424–27. DLandbr. VII. 1935. 226–28.

Hovedbygn., som for ca. 100 år siden var helt og endnu er delvis omgivet af grave, består i sin nuv. skikkelse af et trefløjet anlæg fra o. 1700 i ét stokv., åbent mod v. og med nyere udløberfløj på to stokv. mod n. Sidelængernes frie ø.gavle giver i forb. med et smalt kvistparti midt på ø.fløjen bygn. et ret malerisk udseende, om end den er stærkt ændret 1861, da det meste af bindingsværket erstattedes af grundmur, og 1924. Haven, der tidl. nød ry som en af de skønneste i Vendsyssel, er anlagt af Otte Arenfeldt og dennes søn Hans Lorens og har haft fiskedamme. En ældre †hovedbygn. bestod if. beskrivelse 1662 af fire bindingsværksfløje, hvoraf den ene i to stokv.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. III. 1943. 424 ff.

Ved Knivholt anlagde tyskerne 1940 en flyveplads, og efter befrielsen var der indtil 1947 en flygtningelejr.

Flade gl. præstegård blev nedrevet 1911, efter at Frederikshavns kommune 1910 havde købt 63 tdr. land af dens jord for at undgå forurening af byens vandværksbassin ved præstegdens kreaturhold.

Litt.: F. Houmøller. Donbæk Vandværk. 1934. 8.

Vangsgård ejedes 1474 af Albert Pedersen, men blev formentlig s.å. af ham skødet til Børglum kloster.

Husene Kierche Schouf og Winter Huus nævnes 1688.

Skove: I so.s nordl. del ligger den 40 ha store Knivholt skov med ualm. køn ca. 100-årig bøg. Helt mod s. ligger den s.k. Vandværksskov, der ejes af Frederikshavn kom. Skoven er anlagt på den tidl. præstegårds jorder (se ovf.). Egnen heromkring med Flade Præstebakke er et yndet udflugtssted for frederikshavnerne. Flere mindre skove og plantager forekommer spredt i so.

Fredede oldtidsminder: Ved S. Stenhave en langdysse uden kammer og ved Vangsgårde en høj med en hellekiste med én dæksten bevaret. 15 høje, en langhøj og en stenrøse. Højene ligger alle på det høje terræn i so.s vestl. del; en gruppe på 6 ligger ved Flade kirke. Ved Bækman er fredet to underjordiske, stensatte kældere fra ældre romertid. Desuden er fredet den enestående jernaldergravplads ved Donbæk; på et højtliggende, skrånende terræn her findes 62 mindesmærker, hvoraf 3 er større høje bl.a. den store Borgbjerg), medens resten er småhøje, s. 170 runde og aflange, og stenkredse. Der er her konstateret grave lige fra keltisk jernalder til vikingetid (bl.a. en smuk guldarmring fra yngre romertid), men hovedbebyggelsen er fra germansk jernalder; 20 af mindesmærkerne er udgravet af Nationalmuseet. – Sløjfet el. ødelagt: En hellekiste ved Tøttenborg. 88 høje, alle på det høje terræn. I Bjerghøj ved N. Rævdal er der fundet 3 stensatte jernaldergrave med guldringe, sølvsager og lerkar. – På det lave terræn i so.s østl. del er der gjort mange jernalderfund, således gravpladser fra ældre romertid ved Knivholt, Fylleled skov og Flade mølle; ved Flade Vestergård er der en boplads.

I Flade so. fødtes 1731 gross. Jørgen Bech.

Litt.: Victor Holm. Koleraen i Flade-Gærum 1853, AarbVends. 1920. 235–59. C. Klitgaard. Flade Kirke, JySaml. 5. Rk. VI. 1943–44. 74–86.