Græshave sogn

(Gloslunde-G. kom.) omgives af Søllested, Landet, Gloslunde, Dannemare, Tillitse, Arninge og Gurreby so. Intet punkt i det flade, ensformige landskab når over 4 m o.h., og det meste ligger lavere end 2 m, hvorfor grundvandsstanden må holdes kunstigt nede ved pumpning. Afvandingen sker for største delen gennem Ryde å. Jorderne er lerede og frugtbare, og af skove findes Jonshave i v. og Bagkær, Vesterlund og Dyrehaven i nø. 1 km ø.f. Græshave ligger det sted, hvor vandene fra Rødby fjord og fra Nakskov fjord mødtes under stormflodskatastrofen 13/11–14/11 1872. Der er landevej fra Græshave til Ryde.

Areal i alt 1950: 1169 ha. Befolkning 7/11 1950: 526 indb. fordelt på 140 husstande. (1801: 273, 1850: 435, 1901: 481, 1930: 611).

I sognet byerne: Græshave (1390 Grydeshaghen; u. 1787) m. kirke, skole (opf. 1919, arkt. H. C. Glahn) m. børnebogsaml. (1000 bd.), elektricitetsværk, saftstat. (for Nakskov Sukkerfabrik, stat. ventes nedlagt 1956) og telf.central; Øster Skovby (1481 Skoffwby) m. missionshus (Bethania). – Saml. af gde og hse: Bådesgårds Kohave; Ny Strågeby, en del i Landet so. – Gårde: Hovedgd. Øllingsøgd. (*1431 Ølingsøø, 1462 Øllingxø, Illingxø; i alt 63 tdr. hartk., 476 ha, hvoraf s. 731 159 skov; ejdsk. 1233, grv. 711, heraf under hovedgd. 61,4 tdr. hartk., 313 ha; ejdsk. 975, grv. 609); Bådesgd. (1699 Baadesbyegaard; 41,7 tdr. hartk., 140 ha; ejdsk. 409, grv. 385); Kristinefelt (23,9 tdr. hartk., 140 ha; ejdsk. 409, grv. 266); Gabrielsminde (14 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 219, grv. 154); Holmegd. (12,9 tdr. hartk., 72 ha; ejdsk. 218, grv. 127); Krogsgd.; Ø. Skovbygd.

G. so., der sa.m. Gloslunde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestenskov so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 263. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den lille kirke består af senromansk kor og skib, sengotisk våbenhus i s. og gravkapel fra 1637 på korets n.side, alt af tegl. Den romanske bygn. har på langmurene dobbelt skråkantsokkel, brede hjørnelisener og tandsnitgesims. Korets taggavl har savskifter, stående siksak og øverst et ligearmet blændingskors. Skibets v.gavl har en lign. dekoration. Koret har i ø. og n. tilmurede smigede rundbuevinduer m. prydskifte. Skibets s.dør, der står i portalfremspring m. savskifter, er udvidet. Koret har i gotisk tid fået et ottedelt krydshvælv. Det sengotiske våbenhus, der opr. har været meget lavt, er sen. forhøjet. Kapellet, nu sakristi, er vist nok opf. 1637 som gravkapel for Rudbek Pors og Sophie Kaas, hvis forældrevåben i forvitret sandsten er indsat i gavlen. Deres 32 anevåben sås 1756 kalkmalet i koret. – Altertavlen er et snedkerarb. fra 1883 m. Thorvaldsens Kristus i gips. Den tidl. altertavle af katekismustype m. Rudbek Pors’ forældrevåben og årst. 1581 opbevares i sakristiet. Sengotiske alterstager. Nyere cementfont. Prædikestol i senrenæssance fra 1636 (rest. 1917 af Johs. Malling) svarende til den i Vestenskov, m. Just Fr. v. Pappenheim og Regitze Urnes våben. Af ældre stoleværk findes i sakristiet to gavle fra o. 1590 og et panel fra 1600t. Klokker: 1) 1607 af Reinholt Benninck; 2) 1646 af Michel Westphal. På kgd. bautaformet monument over Johanne Baden, † 1789.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 364–71.

Oprindelsen til Øllingsøgård må formentlig søges i det gods i Græshave, som Laurens Mus og hans søster havde arvet efter fru Hyelmsith, væbn. Niels Eriksens enke, og som L. M. 1390 tilskødede hr. Otte Jensen (Markmand) († senest 1401). Fra beg. af 1400t. ejedes Ø. af slægten Pors. 1462 fik Erik Stigsen Pors et tingsvidne, at Ø. havde været ukæret i hans og hans faders værge »i 60 år og længere«. *1407 nævnes fru Merde i Ennelungisøø, som mul. er Ø. (ovenn. Otte Jensen var g.m. Margrethe Ovesdatter (Steeg)). 1431 nævnes Stig Pors af Ø., 1447–74 sønnen hr. Erik Pors († tidligst 1474), hvis søn Stig Pors († tidligst 1494) nævnes hertil 1475–94. Han fulgtes formentlig af brodersønnen Christiern Pors († 1559) og denne af sønnen Rudbek Pors († o. 1589). Næste ejer var dennes broder Stig Pors († 1603), som fulgtes af sønnerne landsdommer Claus Pors († 1617), der nævnes til Ø. 1603, og Rudbek Pors († 1609), som nævnes hertil 1607. Sen. ejedes Ø. af Claus Pors’ sønner Rudbek († 1670) og Claus Pors († 1660). Førstn.s datter Birgitte ægtede før 1655 Herman Kaas († 1675), som derved fik part i Ø. 1670(72) skødede nævnte Birgitte Ø. til Henning Dahldorff til Flügge på Femern, som 1678 skødede den (36 tdr. hartk. hovedgdstakst) til svigersønnen, kommandant i Nakskov, oberst Jacob Gewecke († 1699). Han solgte 1686 Ø. (hovedgdstakst 36, bøndergods ca. 61 tdr. hartk.) til Chr. V for 3000 rdl. Kongen forøgede jordegodset betydeligt (hovedgdstakst og Ø. vejrmølle 41, bøndergods ca. 327, kirketiende ca. 84 og kongetiender ca. 345 tdr. hartk.) og skødede 1689 Ø. til fru Margrethe Giedde til Harrestedgd. († 1706) for 32.863 rdl., som hendes afd. mand, vicekansler Holger Vind († 1683) havde til gode. Efter frasalg af en del af godset overlod hun 1698 Ø. til sin yngste søn Erik Vind († 1704), hvis enke Edel Urne Mund († o. 1730) ved nyt ægteskab bragte Ø. til sin foged, sen. landsdommer Erik Larsen Storgaard († 1714) og derpå 1715 til sin 3. mand kancelliråd Georg Rudolph Müller († 1733). Efter aftale skulle Ø. ved dennes død overgå for 22.000 rdl. til stedsønnen, kapt. Niels Vind. Han døde imidlertid s.å. som Müller, og hans enke, Christiane Ulrikke von Lützow († 1753) fik 1734 af Müllers arvinger skøde på Ø., som hun ved nyt ægteskab 1738 bragte til kommandørkapt. Diderich Mühlenfort († 1746), der 1743 solgte den for 30.500 rdl. til kammerråd Frantz Mathiesen Thestrup († 1766). Efter hans død solgtes Ø. ved auktion for 53.060 rdl. til svogeren, landsdommer, justitsråd Hans Riegels(en) († 1770), hvis sønner, løjtn. Andreas († 1787) og løjtn. Jacob Flindt Riegels(en) († 1792) derpå købte den på off. auktion for 55.720 rdl. Andreas udkøbte broderen og solgte 1775 Ø. s. 732 for 53.750 rdl. til Hans Didericksen († 1790), hvis enke Margrethe Marie Neander 1793 solgte den til sin søn af 1. ægteskab, kammerråd Jørgen Henrich Seehusen († 1813). Den ejedes efter hans død af enken, Diderikke Seehusen, f. Lønborg († 1819). Godsforv., sen. justitsråd Mathias Hamborg Wilhjelm († 1868) ægtede 1827 deres datter Diderikke Georgia Seehusen († 1851) og udkøbte s.å. hendes søstre. Han fulgtes af sønnen, jægerm. Mathias Henrik Seehusen Wilhjelm († 1878) og denne af sin enke, Sophie, f. Fasting († 1908), der 1893 for 403.668 kr. overdrog Ø. til sønnen, forv., sen. hofjægerm. Lauritz Gerhard Fasting Wilhjelm († 1943). Hans enke, Margaret Zacharia overtog derpå Ø. 1944 for 863.695 kr. Nuv. ejer er fra 1953 deres datter Lykke grevinde Danneskiold-Samsøe. – Godsarkiv LAS.

Litt.: Svend Jørgensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 28–33. C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 259–74. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 61–63.

Hovedbygn., opf. 1869 i renæssancestil, består af 1 hovedfløj m. frontispice og 2 tværfløje. Gesimserne har buefriser, og gavlene er blændingsprydede og svungne. – Avlsbygningerne er fra 1912.

Bådesgård er af Chr. V oprettet 1686 af landsbyerne Bådesby (*1319 Batiisby, 1473 Bodessby, 1664: 5 gde, regnedes til Gloslunde so.; brændte i 1680erne) og Langholm (o. 1525 Langholm, 1664: 6 gde, hvoraf de 3 var øde). Den kaldtes opr. »den kgl. ladegd. Baadsby med Langholm« og bortforpagtedes til Frederik Pindsfeld. 1698 blev den udlagt til arvingerne efter kælderm. på Gottorp Hans Daniel Freintz for kongens restgæld til denne. 1700 fik amtsforv. Kaj Ahlefeldt († 1704, uægte søn af Frederik Ahlefeldt til Søgård), der var g.m. Anna Valeria Freintz, af de øvr. arvinger ved transport på skødet overdraget B. (hovedgdstakst ca. 64, bøndergods ca. 236 tdr. hartk.). 1709 fik hans søn, kancelliråd Hans Daniel Ahlefeldt († 1728) af sine medarvinger skøde på B., som efter hans død overgik til stedsønnen, amtmand Hans Landorph (adlet 1734, † 1748), som 1731 lagde Strågeby (1447 Strygæby, 1493 Strogeby, 1664: 5 gde, hvoraf de 4 var øde) under hovedgden og udvidede bøndergodset meget. Herved kom han stærkt i gæld, navnlig til sin velynderske, Fr. IV.s datter, prinsesse Charlotte Amalie († 1782), som imidlertid 1736 gjorde indførsel i B. og året efter selv købte den (nu i alt 1135 tdr. hartk.) ved auktion for 48.000 rdl. (se AarbLollF. 1919. 15–18). I sit testamente 1773 havde hun bestemt, at B. skulle tilfalde hendes hofmester, amtmand Eggert Christopher v. Linstow († 1774) og efter ham sønnen Levin Carl Adolf v. L. († 1781), som imidlertid begge døde før hende. B. blev da efter hendes død i stedet kgl. domæne. Med »den lille landbokommission«s reformer i Nordsjælland som mønster gennemførtes i den flg. tid reformer på B. 1791 begyndte man at bortsælge bøndergodset som arvefæste, og samtidig deltes hovedgdstaksten i 5 parceller: 1) B. med ca. 39 1/2 td. hartk. fri hovedgdstakst, 2) det nuv. Kristinefelt med ca. 20 1/2 td. frit og ca. 8 tdr. ufrit hartk., 3) en parcel med ca. 16 tdr. ufrit hartk., 4) det nuv. Gabrielsminde med ca. 8 1/2 td. ufrit hartk. og 5) en parcel på godt 7 tdr. ufrit hartk., som snart udstykkedes til hse (se G. Begtrup. Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. IV. 1806. 726–39). B. tillige m. 3. parcel købtes ved auktion som arvefæste af godsets inspektør, kammerråd Torkel Baden († 1805), som 1797 solgte den til forp. Andersen på Frederiksdal. Allr. 1798 solgtes den ved off. auktion til Kornelius Nissen, der 1799 solgte den til Christoffer Heinrich Bredtfeldt, som få år sen. afhændede den til Anders Clausen. Sen. ejedes B. af brygger i Kbh. Jørgen Hansen 1812–14, forp. Carl Ludvig Quaade († 1836) 1814–27, forp. J. Wied 1827–36, Rudolf Hennings 1836–46, David Peter Friderichsen 1846–71. Han overdrog den til broderen Johan Ditlev Friderichsen, der 1873 solgte den til Axel Severin Ræder († 1880), som 1874 afløste arvefæstet. Hans enke solgte 1894 B. til landbrugskand., forp. Christian K. Kromphardt († 1912), hvis enke 1931 for 300.000 kr. overdrog den til svigersønnen, den nuv. ejer Harald C. Andersen.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 15–18. C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 274–83. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 87–91.

Hovedbygn., en grundmuret bindingsværksbygning, har frontispice til gårdsiden. De to sidefløje er af egebindingsværk.

1493 nævnes Volshave brodhe gordhe s.f. Volshave skov (Gurreby so.).

Øster Skovby havde 1664 8 gde, men 1688 kun 5, idet 3 gde var samlet under betegnelsen Schoubygaard, en betegnelse, der ikke synes brugt sen. (C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 288).

Skove: Mod v. skoven Jonshave (4 ha), der ejes af flere. Mod nø. flg. under Øllingsøgd. hørende skove: Bagkær (7 ha), Granplantagen (7 ha), Vesterlund (10 ha) og Dyrehaven (12 ha). Terrænet er fladt, jordbunden gennemgående leret og væksten kan ofte være meget trykket p.gr.af den høje vandstand i jorden. Bøgen er den hyppigste træart, idet den indtager 58% af det bevoksede areal, eg dækker 12%, andet løvtræ 7% og nåletræ 23%.

Der er ikke og vides heller ikke at have været oldtidsmindesmærker i sognet.

På Bådesgd. fødtes 1818 storkøbmanden i Maribo C. A. Qvade.