Hyllinge sogn

(H. kom.) omgives af Vallensved, Karrebæk, Marvede, Kvislemark, Førslev og Gunderslev so. Ved sv.grænsen løber Saltø å, og i so.s nordl. del Harrested å. I so. ligger en enklave af Vallensved. Det i n.-s. langstrakte so. er præget af et jævnt til småkuperet bakkeland, der stiger i nordl. retning til 39 m. Omtrent midt i so. ligger en del langstrakte bakker, fx. Hesbjerg og Høvsbakke, begge 26 m, der synes at antyde en isbevægelse fra sv. mod nø. I det fortrinsvis lerede og frugtbare so. ligger Harrested skov og den lille Tofteskov (1390 Tofteskow), og det gennemskæres af jernbanen Næstved-Slagelse (Hyllinge stat.) og af landevejen Fuglebjerg-Næstved.

Areal i alt 1950: 1766 ha. Befolkning 7/11 1950: 908 indb. fordelt på 276 husstande. (1801: 450, 1850: 680, 1901: 885, 1930: 897). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 455 levede af landbrug m.v., 220 af håndværk og industri, 53 af handel og omsætning, 64 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 82 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hyllinge by og stationsby (1391 Hyllinge, Høllingæ maglæ; u. 1789) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 375 indb. fordelt på 135 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 følgende: 83 levede af landbrug m.v., 179 af håndværk og industri, 35 af handel og omsætning, 53 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 51 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1909) m. sognebibl. (opret. 1930; 1794 bd.), forsamlingshus, kom.kontor, alderdomshjem og aldersrentebol. (i alt m. 16 pl., opf. 1944, arkt. J. Knudsen Pedersen), kro, filial af Næstved Diskontobank, vandværk (anl. 1935), kølehus (anl. 1948), træindustrifabrik (ca. 70 arb.), trævarefabrik, jernbanestat., posteksp., telegrafstat. og telf.central; Agerup (1259 Akethorp; u. 1791); Havnskov (1344 Hanæscogh; s. 926 u. 1784); Tåstrup (1259 Thorstorp, 1320 Tostæthorp; u. 1784); en del af Jenstrup (*1277 Jenethorp, 1423 Jenstorp; u. 1784), resten i Vallensved so. – Saml. af gde og hse: Kappelgde; Sønderhave. – Gårde: Hovedgd. Harrestedgd. (1344 Haraldstathæ, 1387 Haresteth), tidl. fideikommisgods (34, 1 tdr. hartk., 168 ha, hvoraf 16 skov; ejdsk. 452, grv. 265); Petersdal; Krængebjerggd. (12,8 tdr. hartk., 65 ha; ejdsk. 166, grv. 108).

Hyllinge so., der udgør een sognekom. og sa.m. Marvede so. eet pastorat, har tingsted i Førslev og hører under de sa.kr. som Krummerup so., dog under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 294. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken består af romansk skib, jævnbred ø.forlængelse fra beg. af 1500erne med renæssancesakristi på n.siden samt i v. et tårn (med yngre trappehus i n.) og foran skibets s.dør et våbenhus, de sidste to fra o. 1450–1500. Skibet er opf. af kløvet, tildels firhuggen kamp, hist og her iblandet faksekalk, der også er anvendt til åbningernes stik; hjørner af veltilhugne kvadre. Hver langmur har bev. et af dens to vinduer, n.døren skimtes og den vandret afdækkede s.dør er i brug, men udvidet. Før tårnet rejstes fik skibet to stjernehvælv, der er efterlignet i ø.forlængelsens to fag. Alle tilbygn. er af munkesten, våbenhus (med fladt loft) og ø.forlængelse har blændingsgavle, tårnet nye glatte og en ny hvælving. Det høje, fladloftede sakristi har en gavl fra renæssancetiden, da det indrettedes som gravkapel for fam. Parsberg. – Middelald. kgd.smur til alle sider med port i ø. (udvidelse mod s., uden for muren).

Det gamle gotiske alterskab fra o. 1525, m. midtstykke og to fløje, er indsat i en barok ramme svarende til Fuglebjerg og Vallensved og m. malede våben for Holger Vind og Margr. Gedde; den gotiske tavle er etagedelt, m. tre passionsrelieffer foroven og forneden; midt i nederste etage har der været et monstransskab; her er nu et apokalyptisk maleri (Åbenbar. 1, 16) fra 1668; istandsat 1914. Et gotisk røgelseskar er i Nationalmus. Sengotiske alterstager. Romansk, firkløverformet døbefont af Slagelsetype (Mackeprang. D. 77). Sydty. dåbsfad, o. 1550–75, med det habsburgske våben opdrevet i bunden; på randen graverede våben og initialer for Gjord Petersen Galt, hustru Regitze Rosenkrantz og søn Mogens. Sengotisk korbuekrucifiks fra slutningen af 1400erne på samtidigt, smukt kors. Bruskbarok prædikestol fra o. 1640, noget omsat, m. hjørnehermer og i storfelterne Kristus og kun tre evangelister; i himlens topkartoucher våben og navne for »Frereck Pasbi, Mete Dressenbier, Niels Løcke, Hele Wls«; den forsv. herskabsstol havde våben for Ulfeldt, Høg, Ulfstand, (Holger) Vind og (Margr.) Gedde. Dørfløj til sakristi, stærkt sømbeslået, fra 1600erne, ml. sakristi og kor fra o. 1700, m. malede blomster. Pengetavle, 1600, m. våben og initialer f. Niels Parsberg og Lisbeth Sehested; en tilsvarende er i Nationalmus. Den lille, jernbundne pengeblok er fra 1700erne. Klokker. 1592 og 1593, støbt af Borchart Quellichmeier, skænket af Lisbeth Sehested. – Et epitaf over Niels Parsberg og hustru er forsv. I tårnrummet står en smuk figursten over Verner Parsberg, † 1567, og hustru Anne Holck, † 1591 (CAJensen. Gr. nr. 311, Roskilde successors værksted); i skibet ligger en sten over forpagter på Harrestedgård Casper Walerius Fedler, † 1697, og hustru. I kirken er der gravkælder under koret og sakristiet; under koret stod 1832 rester af seks kister, under sakristiet er der 10; den sidste bragtes i orden 1935, en dolk og en guldhalskæde kom til Nationalmus., i kirken ophængtes syv kisteplader for: Jørgen Parsberg, † 1590, Niels P., † 1592, jomfru Lisbeth P., † 1615, Lisbeth Sehested, † 1624, Helle Ulfstand, † 1638, jomfru Anne Skram, † 1644, og Hans Vind, † 1670.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 1046–56.

Harrested tilhørte i første halvdel af 1300t. hr. Karl Nielsen (Rani), hvis datter Ingerd, Peder Grubbes enke, 1344 af sine slægtninge fik vidnesbyrd om, at hun havde arvet H. hovedgd. m.m. efter sin fader og sine brødre Niels og Peder Karlsen. 1350 nævnes sønnen Asser Grubbe i H. († senest 1356). Fru Ingerd ægtede anden gang Iven Markmand († tidligst 1368), som da formentlig har overtaget halvdelen af gden. 1355 fik han den anden halvdel i pant af svogeren Jakob Karlsen, der døde s.å., hvorpå Iven Markmand overtog hele H., som forblev i hans slægt ca. 150 år. Han fulgtes af sønnen Henrik Ivensen Markmand, der nævnes til H. 1386–87. Dennes søn, væbn. Iven Henriksen Markmand nævnes hertil 1406–23. 1420–25 nævnes hans søn Henrik Ivensen Markmand, ligesom dennes broder Evert Ivensen s. 927 Markmand († før 1446) har ejet part i H. 1446 blev en tredie broder hr. Karl Markmand eneejer. Han nævnes til H. endnu 1456, da han blev Roskildebispens lensmand på Saltø. 1462 nævnes hans søn Evert Markmand til H. († før 1485) og derefter dennes søn, væbn. Jørgen Markmand fra 1485. Han havde i 1490erne strid m. Jørgen Rud til Vedby om en søsterlod i H. hovedgd., som kong Hans 1493 3. sinde bød Jørgen Markmand at overlade sagsøgeren. Om denne lod havde Jørgen Rud derpå strid med brødrene hr. Tønne († 1521) og hr. Jørgen Vernersen Parsberg († tidligst 1507). Imidlertid har Jørgen Rud næppe fået den udleveret, thi o. 1503 anførte han bl. flere ankepunkter mod Jørgen Markmand, at denne stedse havde forholdt ham nævnte søsterlod. Omtr. ved denne tid er H. blevet afhændet til ovenn. brødre Parsberg af Jørgen Markmand, som derpå skal have bosat sig i Ditmarsken. Sen. ejedes den af Tønne Parsbergs søn hr. Verner Parsberg († 1567), som 1560 opnåede fri birkeret i Hyllinge so. og jus patronatus til kirken. Han fulgtes af sønnen Tønne Parsberg og denne af broderen Niels Parsberg († 1592). Dennes yngste søn Frederik Parsberg († 1653) arvede gden og solgte den 1634 til Niels Lykke til Trudsholm († o. 1683), der sa.m. sin hustrus slægtninge 1638 solgte den til rentemester, sen. rigsråd og rigsadmiral Jørgen Vind til Gundestrup († 1644 af sine sår fra slaget ved Kolbergerheide). Sen. ejedes den af sønnerne, oberst Christian Vind († 1686), amtmand i Trondhjem Joachim Frederik Vind († 1687) og vicekansler og gehejmeråd Holger Vind († 1683). Sidstn. fik 1674 tilskødet brødrenes andele. Han nedlagde 1676 H. by, hvorved hovedgdens tilliggende øgedes til ca. 86 tdr. hartk. (if. 1688-matr.) Hans enke Margrethe Giedde til Gieddesdal († 1706) overdrog 1702 H. og Kastrupgd. (s.d.) til sønnen, kammerjunker, sen. kmh. Vilhelm Carl Vind († 1732), som 1723 skødede gdene til Carl Adolph von Plessen, der gjorde dem til led i de Plessenske fideikommisgodser (se s. 912). Ved det endelige skifte ml. hans arvinger 1771 tilfaldt H. tillige m. Saltø (s.d.) amtmand, sen. gehejmekonferensråd Christian Ludvig Scheel von Plessen til Selsø, Lindholm og Fussingø († 1801). Han fulgtes af sønnen, kammerjunker, cand. jur. Mogens Scheel von Plessen († 1819). Da han døde barnløs, tilfaldt H. og Saltø fætteren, kmh., sen. gehejmekonferensråd Mogens Joachim greve Scheel Plessen (1830 ophøjet i grevestanden, † 1853). Han fulgtes af sønnen Carl Theodor August greve Scheel-Plessen († 1892), 1888 preuss. greve, kendt som leder af den holstenske opposition i 1850erne, sen. preuss. overpræsident i Slesvig-Holsten. Ved hans død deltes fideikommisgodset, og H. tilfaldt sønnen, preuss. ritmester Gustav Friedrich Hugo baron von Plessen († 1924), der fulgtes af sin brodersøn, ty. gesandt Johann Ludwig Hugo Camillo Edgar Alexander baron von Plessen, fra hvem den 1946 som ty. ejendom er inddraget af staten. Ved fideikommisgodsets afløsning 1923 afgaves 30 ha til udstykning, og nu udstykkedes yderligere 90 ha, skoven lagdes under Sorø Akademis skove, medens hovedparcellen solgtes til forpagteren, O. Riisberg, for 475.000 kr.

Litt.: P. Kierkegaard i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944, 571–75.

Den hvidkalkede, teglhængte hovedbygn. i eet stokv. m. høj kælder ligger n.-s., østl. for den store ladegård. Af den temmelig korte, kun o. 14 m lange, fløj er den nordl. del opf. af røde munkesten over kampestenssyld og stammer fra den sen. middelalder, formentlig opf. af et medlem af slægten Markmand. Murene er nogle steder over 1,2 m tykke, og huset synes opr. at have haft 2 stokv.; da man i 1840erne forlængede huset mod s., nedbrød man samtidig 1, 6 m af de gl. mure, hvad der tyder på, at den ældste bygn. var kort og høj. I beg. af 1800t. (såvidt vides før 1816) nedbrødes 2 sidelænger af bindingsværk. Gden har været omgivet af grave; særlig v.f. gården har der været et stort vanddrag.

Skove: Sognets nordl. smalle udløber dækkes helt af Harrested skov (148 ha), der nu hører under Sorø Akademi (1. skovdistrikt). Terrænet er forholdsvis lavt og bølget. Et højdepunkt er Langebjerg (52 m o.h.). Jordbunden er leret og noget vandlidende. Mod s. nævnes Æskemose. Der er 84 ha med bøg, 17 ha med eg, 8 ha med andet løvtræ og 32 ha med nåletræ. Skoven består overvejende af yngre bevoksninger. Lidt sydligere træffer man den langstrakte Tofteskov (16 ha), der tilhører Harrestedgård. Terrænet er fladt. 9 ha er dækket med bøg, resten fordeler sig ligeligt ml. eg, ask og nåletræ.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i sognet.

H. gadekær er opfyldt og udstykket som anlæg, H. byhave.

Genforeningssten i Agerup rejst 1920. Frihedstræ plantet i H. 5/6 1915.

Hyllinge var 1632–39 et eget pastorat; ved reskr. af 10/2 1639 blev det lagt til Marvede, men tidl. har det også været forenet dermed, se kongebrev af 16/6 1572 og 6/1 1573, hvori det s. 928 siges, at Hyllinge og Marvede (Marid) sogne havde været annekser til hinanden fra arilds tid, hvilke breve fremkom i anledning af en strid ml. sognene om en ny præst, som Hyllinge ikke ville have, og som Hyllinges folk truede med at ville slå ihjel. 1602 havde Hyllinge og Marvede dog hver sin præst (se Ny kirkehSaml. V. 448ff., jf. sst. 51 og 147). – Havnskov og Harrested hørte i middelalderen til Førslev sogn.

Litt.: AarbSorø. 1919. 143–63; 1935. 8–28.