Jersie sogn

(J.-Skensved kom.) omgives af Køge bugt, Ramsø hrd. (Ølsemagle og Højelse so.) samt Kirke Skensved, Havdrup og Solrød so. Mod Køge bugt ligger en lav strandvolds- og klitkyst, for en del beplantet med nåletræ og birk og rig på sommerhuse. En nydannet revle, Staunings ø, hvortil der er adgang over en bro (1959 afløst af en fast dæmning), danner en ypperlig badestrand. V.f. hovedvej 2 breder der sig et lavt og noget moseagtigt parti (Gammelmose, Jersie mose), og først ca. 1 km fra kysten begynder det noget højere istidslandskab med s. 1189 en ret markeret kant, og resten af so. er en frugtbar, skovløs moræneflade. Gennem so. går hovedvej 2 og landevejen Tåstrup-Køge, der mødes her.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 949 ha. Befolkning 1/10 1955: 791 indb. fordelt på 237 husstande. (1801: 313, 1850: 405, 1901: 401, 1930: 491).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen: Jersie (1280 Jærphøhæ, o. 1370 Jersiæ, Jersyæ; u. 1801–02) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1916, udv. 1957–60) m. bibl. (opret. 1933, 1700 bd.), kom.kontor, missionshus (Bethesda) og maskinsnedkeri. – Saml. af gde og hse: Torøgel Huse samt ved kysten Jersie Strand med sommerhuse og parcelbebyggelse (Jersie Strandbad); weekendhytte for K.F.U.K. i Kbh.; børne- og ungdomslejr for Kirkeligt Samfund. – Gårde: Lykkesholm (14,8 tdr. hartk., 61 ha, ejdsk. 230, grv. 150); Arildtofte.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

J. so., der sa.m. Skensved so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Greve so. So. udgør 2. udskrivningskr., 400. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af romansk skib, gotisk langhuskor samt v.tårn og våbenhus i s. fra sengotisk tid. Det romanske skib, hvoraf kun langmurene og v.gavlen er bevaret, er opf. af kridtkvadre, og begge dets opr. vinduer spores, tilmurede ved indbygning af to hvælvingsfag, sikkert o. 1400, kort inden det romanske kor veg for et etfags langhuskor, der er opf. af kridtkvadre med undtagelse af gesimsen og den kamtakkede blændingsgavl, der er af munkesten. Dets rundbuede ø.vindue er tilmuret udvendig i murflugten, indvendig som niche. Det sengotiske v.tårn, der har trappehus mod s., er af munkesten. Dets krydshvælvede underrum åbner sig mod kirken ved en spidsbuet arkade; taggavlene har smalle højblændinger. Det samtidige våbenhus i s. har i gavlen en stor korsblænding. Bygn. er istandsat 1946, da korets taggavl og tårnet afrensedes for kalk, ligesom vinduesforholdene i tårnet blev ændret. I korets s.vindue glasmaleri af J. Th. Skovgaard, Opstandelsen. – Altertavlen er et maleri, Hyrdernes tilbedelse, sign. »I(ørgen) Roed, Roma 1840« i samtidigt, enkelt rammeværk. Alterkalk skænket 1658 af borgmester Chr. Caspersen i Køge, oblatæske o. 1700 og vinflaske o. 1650. Sygekalken har knop fra o. 1400 og fod fra o. 1600. Sengotiske malmstager. Romansk granitfont af Roskildetype (Mackeprang. D. 405), sydty. fad o. 1575 med Bebudelsen. Fontelåg svarende til det i Karlstrup fra 1658. Prædikestol i renæssance fra 1593, sikkert fra Oluf Nielsen Krogs værksted, rest. 1935 af Ejnar V. Jensen. I tårnet urværk fra 1700t. Klokker: 1) 1412 af mester Daniel (Uldall. 77); 2) Gamst og Lund 1853. På klokkestolene er fra og med Fr. III indskåret kgl. initialer for hver gang, der er ringet for en konges død. – Gravsten fra o. 1650 med sekundær indskr. over præstekonen Maria Sophia Snithler, † 1799.

Erik Horskjær redaktør

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1093–1101.

Der er ingen oldtidsmindesmærker i sognet og vides heller ikke at have været nogen.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Om annekteringen se under Havdrup so.

I Jersie fødtes 1588 (1587) biskop Jens Dinesen Jersin.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: Poul Otzen i Roskilde Dagblad 10/6, 13/6 og 15/6 1949. Axel Steensberg. Jersie-Stolene, Danske Museer. II. 1951. 21–34. August F. Schmidt i Østsjællands Folkeblad 16/2 1960.