Jyllinge sogn

(J.-Gundsømagle kom.) omgives af Fr.borg a. (Snostrup og Ølstykke so. i Ølstykke hrd.), Gundsømagle so. samt Roskilde fjord. Grænsen mod Fr.borg a. dannes af Værebro å, hvis dal er en gl. arm af Roskilde fjord, som her strakte sig 12 km ind i landet. Hævet havbund er også de lavtliggende arealer s.f. åens nedre løb såvel som so.s sydligste del n.f. Vigen. Det ret jævne terræn står med for længst tilgroede klinter ned mod fjorden. Højeste punkt er Spraglehøj (31 m, trig.stat.). Jordbunden er vekslende sandet (Lindebjerg) og leret, men i øvrigt ret god. En lille plantning på Lindebjerg er so.s eneste skov. Hovedvej 6 (Roskilde-Hillerød) tangerer so.s ø.grænse. Til so. hører småøerne Lilleø (12 ha), Langholm, Flængholm, Yderste Holm, Tobaksholm m.fl. mindre holme i Roskilde fjord. Af disse har kun Lilleø en kerne af istidsdannelser, mens de øvrige udelukkende skylder havet og landhævningen deres eksistens. Det rolige farvand ml. øerne og Jyllinge er en udmærket ankerplads for lystbåde, og Jyllinge er et yndet udflugtssted både for sejlende og kørende.

Areal i alt 1955: 864 ha. Befolkning 1/10 1955: 728 indb. fordelt på 240 husstande (1801: 423, 1850: 530, 1901: 497, 1930: 594).

I sognet byerne: Jyllinge strandby (*1178 Julækæ, o. 1370 Juleghæ; u. 1797) – bymæssig bebyggelse m. 1955 520 indb. fordelt på 180 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 149 levede af landbrug m.v., 136 af håndværk og industri, s. 1128 44 af handel, 19 af transportvirksomhed, 34 af administration, liberale erhverv olgn., 74 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – bonde- og fiskerby m. kirke, præstegd., skole (opf. 1910), kom.kontor i alderdomshjemmet (opret. 1953, arkt. Enggaard Pedersen), folkebibl. sst. (opret. 1924, 1600 bd.), forsamlingshus, sparekassefilial, mejeri (ved landevejen), fryseboks, hotel Søfryd, bådehavn med bådebyggeri, pakkassefabr., pelsdyrfarm og telf.central (Jyllingefjord); Nedre Værebro (*1218 Verebro) m. tidl. vindmølle (nu savskæreri). På Jyllinge Nordmark lejrskole for Skolen ved Sundet, Kbh. (opret. 1951). – Gårde: Sværdagergård.

J. so., der sa.m. Gundsømagle so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Himmelev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 416. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den lille kompakte kirke, som i middelalderen hørte under Æbelholt kloster, består af romansk apsis, kor og skib samt gotisk v.tårn, våbenhus og n.kapel. De romanske bygningsafsnit, der er bev. stort set intakte, er opf. af rå og kløvet kamp med hjørner af granitkvadre og døre og vinduer af frådsten. Apsiden, der dækkes af halvkuppelhvælv, har høj skråkantsokkel. Begge skibets døre er romanske, rundbuede og med indvendig plankeafdækning. Kirkens opr. vinduer er alle tilmurede el. udvidede, men kan dog med undtagelse af korets s.vindue spores i murværket; medens det lille kor har været vel oplyst ved et vindue i apsis og et i hver af langmurene, har det langt større skib fra første færd kun haft et enkelt vindue midt i hver langside. Det lave tårn, af munkesten og kun to stokv. højt, er opf. o. 1400; dets v.gavl har kamtakker og højblændinger, den glatte ø.gavl fod- og toptinder. Adgangen til øvre stokv. foregik opr. ad en fritrappe på tårnets n.side, der imidlertid i slutn. af middelalderen erstattedes af et muret trappehus. Tårnrummet har samtidigt krydshvælv og bred, spidsbuet arkade mod skibet. I slutn. af 1400t. indbyggedes simple krydshvælv i kor og skib, og den romanske korbue udvidedes til en bred, mangefalset spidsbue. Fra sa. periode er n.kapellet og våbenhuset ved s.døren, begge af munkesten og med blændingsprydede trappegavle. I n.kapellet, der nu anvendes som ligkapel med dør i v., er der ingen spor af vinduer; skjoldbuer langs væggene viser, at en overhvælving af rummet har været planlagt. – Muret romansk alter af frådstenskvadre; i alteret helgengrav, dækket af serpentinplade; i denne fandtes 1896 en blyæske med relikvie, et fingerled omviklet med lærred. Alterbordspanel fra o. 1590 med arkadefelter; stafferingen er mul. opr. Lille renæssancealtertavle fra o. 1600, brutalt omdannet i ny tid. Fra en sengotisk altertavle er bevaret to relieffer, de hellige tre konger og Jesu omskærelse, indsat i en tavle med rig barok akantus-ramme og naivt relief af Kristi fødsel, skænket til kirken 1690 af Nicolay Wroe fra Kbh.; tavlen er ophængt på skibets n.væg. Alterkalk i empire fra 1813. Malmstøbte sengotiske alterstager. Simpel middelald. granitdøbefont på ny fod. Sydty. dåbsfad fra o. 1550, erhvervet 1618. Prædikestol fra 1618 af Roskildemesteren Brix Michgell, et fornemt senrenæssancearbejde med relieffer af gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og apostelen Matthias og med dydehermer på hjørnerne. Enkel empire lydhimmel fra 1853. Nygotiske stolestader og præste- og degnestol. I apsidens n.væg er indsat et sjældent, sengotisk skab med to rum. Jernbunden pengeblok fra 1600t. Orgel i tårnrummet. To barokke lysekroner af malm fra slutn. af 1600t. Kirkeskib, barken »Pfønix« med malede kanonporte (Henningsen. KK. 154). Klokker: 1) »Anno domini 1588 Mester Baltolo Koler«; 2) 1763, støbt af M. C. Troschell og bekostet af kirkeejeren, kgl. hofapoteker Johan Gottfriet Becker. – I koret gravsten over præsten Enoch Jacobsen Roeschild, † 1640, med evangelistcirkler og relief af den opstandne frelser.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 763–73.

Fredede oldtidsminder: 2 høje, hvoriblandt den anselige Spraglehøj. – Sløjfet: En runddysse, en langdysse, 8 høje, hvoraf flere har givet fund fra ældre bronzealder. – Langs kysten er der flere mindre køkkenmøddinger, således en i Jyllinge by.

Mindelund med genforeningssten og friluftsscene ved Klinten i Jyllinge.

Jyllinge kirke tilhørte i middelalderen Æbelholt kloster, som tillige ejede flere gde i Jyllinge. På en af disses jorder opførte i beg. af 1500t. en af Æbelholts præster, som betjente J. kirke, et beboelseshus (C. Neergaard, i KirkehistSaml. 4. R. II 1891–93. 350–68).

Mod s. i sognet ligger den store Odssten, 2,5 m over jorden, ca. 5 m lang. (Schmidt. DK. 385). – Ved Jyllinge findes en del vandrige kilder, hvoraf Korsekilden, Hesteholm kilde og Skt. Sørens kilde har været anset for hellige (Schmidt. DH. 115).

Om den gl. Værebro, se s. 1131.

Litt.: H. F. Rørdam. Bidrag til Jyllinge og Gundsømagle Præstekalds ældste Historie, i KirkehistSaml. 4. rk. I. 1889–91. 784–93.