Næstelsø sogn

(N.-Mogenstrup kom.) omgives af Bårse hrd. (Everdrup so.), Mogenstrup, Rønnebæk, Holme Olstrup og Toksværd so. Det ujævnt bakkede terræn ligger 40–50 m o.h. og kulminerer ved ø.grænsen m. 71 m (St. Kirkeskovsbakke 65 m). Helt i sv. når so. ind på Mogenstrups ås’ område, men kun de store grusgrave markerer stedet, hvor bakkerne tidl. hævede sig. So. afvandes for største delen af Fladså, der gennemstrømmer et lavtliggende parti n. og ø.f. Brandelev med senglacialt, lagdelt ler. Brandelev mose er den største af de adsk. moser, der ligger rundt om i so. Jorderne er for en del leret moræne, men store partier med stenet sand findes ø.f. Bonderup. Brandelev Holme er den eneste skov. Gennem so. går banen Næstved-Præstø-Mern (Næstelsø trinbræt og Brandelev stat.) og i sv. hjørnet landevejen Næstved-Præstø.

Areal i alt 1950: 1543 ha. Befolkning 7/11 1950:836 indb. fordelt på 246 husstande. (1801: 463, 1850: 762, 1901: 744, 1930: 863).

I sognet byerne: Næstelsø (1355 Næstelhøugh, o. 1370 Nestelsø; u. 1793 og 1797) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1924, arkt. F. Halleløv) m. bibl. (opret. 1874; 1850 bd.) og jernbanehpl.; Bonderup (*1355 Bondhorp; u. 1795) m. andelsmejeri (Kongshøj, opf. 1952); Brandelev (*1297 Brandæleuæ, 1326 Brandælef; u. 1797) m. forskole (opf. 1918), forsamlingshus (opf. 1890), jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.centr. Lille Tvede (*1356 Syndrathwædhæ, *1504 Litlæ Twedæ; u. 1796). – Gårde: Vindsminde (16,2 tdr. hartk., 78 ha; ejdsk. 186, grv. 126); Maxhavegd.

N. so., der sa.m. Mogenstrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Toksværd so. So. udgør 2. udskrivningskr., 113. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken består af romansk kor og skib, den sidste m. unggotisk forlængelse, den første m. sengotisk; et sakristi på korets n.side, et våbenhus foran s.døren og et tårn rejst over v.forlængelsen er alle fra o. 1500 og af munkesten. Den romanske bygn. er af rå kamp blandet m. faksekalk og frådsten, i korets n.mur og skibets s.mur ses sildebensmønster i murværket. Triumfbuen har fals mod v. og ornamenterede kragbånd, den rundbuede n.dør er tilmuret og s.døren sikkert omdannet endnu i romansk tid sa.m. vinduerne, hvoraf der spores eet i s. 274 korets og to i skibets n.mur; disse sidste svarer i alt fald til vinduer i v.forlængelsen, hvor dog i n. ses antydning af spidsbue. Korets ene og skibets tre hvælv samt gesimser er sengotiske. Tårnet, som hviler på v.gavlen og to svære piller, er fladloftet; trappehuset i s. er nyere ligesom alle gavle; trævinduer fra 1807. Gulvfliser m. løver og hjorte (i Nationalmus.). – Kgd.s n.mur og lille portal er af munkesten fra o. 1500.

Sparsomme kalkmalerier, o. 1500, kors og ranker, samt en lang, ulæselig indskr. på korforlængelsens n.væg (afdækket 1924, 1929). – O. 1750 fandtes præstens og kirkeværgernes navne i tre »brændte« ruder. – Alterbordet er middelald., af mursten, altertavlen i renæssance, o. 1600, svarende til Toksværd, både hvad de opr. og de 1725 tilføjede dele angår, og fra sa. værksted. Alterstager fra 1600t. Højgotisk korbuekrucifiks, o. 1350, på samtidigt kors. Senromansk, særpræget granitfont, noget ophugget i ny tid (Mackeprang. D. 102f.), m. sydty. dåbsfad, o. 1550–75, stemplet RS. Prædikestolen, i bruskbarok, 1632, er et ungdomsarbejde af Abel Schrøder d. y.; den har syv fag m. relieffigurer (evangelister m.m.) og hjørnehermer (dyder); samtidig lydhimmel m. Chr. IV.s monogram og Vordingborg-lensmanden Fr. Reedtz’s våben. Degnestolens forside har felter fra o. 1600. Klokker: 1) Støbt 1621 af Hans Kemmer og med Palle Rosenkrantz’s navn; 2) 1649, »udi w. b. mand tid h. Frickrites slotsher«, dvs. i velbyrdig mand slotsherren Frederik Reedtz’s tid. – Gravsten: 1) 1617. Hen … Brandeløf, 2) Alexander Ernst Weche, tjente kammerherreinde Trolle på Holmegård, † 1794.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 741–49.

I N. lå 1355 en hovedgd., der tilskødedes Valdemar Atterdag af væbn. Henrik Ovesen til Paddeborg (se Sparresholm).

1356 overdrog Bo Iversen al sin ejendom i Brandelev og Brandelev Fang til kong Valdemar for sin fader Iver Iversens brøde.

Fru Magdalene Gabrielsdatter Akeleye, Fr. Paslicks enke, skrev sig 1631 til Bonderup. – I Brandelev har der i middelalderen været et Skt. Peders gilde, som stod i broderskabsforb. m. Skovkloster. – Tjørnebæks Mølle omtales i matriklerne fra 1600t. som øde. Dens beliggenhed kendes ikke mere.

Skove: Den eneste skov Brandelev Holme (53 ha) ligger helt mod ø. på meget bakket terræn. Skoven består overvejende af løvtræer. Den tilhører A/S Holmegaards Glasværk.

Fredede oldtidsminder: I Brandelev Holme en langdysse m. 2 kamre, begge m. mange skålgruber på dækstenen; ved N. en høj. Flere mindesmærker synes der ikke at have været i sognet. Ved Næstelsøgd. er fundet en rig grav fra yngre romansk jernalder m. hagekorsfibula m.m.

Litt.: H. C. Broholm i NationalmusA. 1954. 106.

Sen. biskop B. J. Fog var sgpr. i N.-M. 1847–57.

Genforeningssten i N. by, rejst 1921, og i Brandelev, rejst 1920.

I Brandelev fødtes 1846 lokalhistorikeren lærer P. Jensen.