Nebsager sogn

(N.-Bjerre kom.) omgives af Bjerre, Rårup, Barrit, Vrigsted og Hornum so. samt Hatting hrd. (Stenderup so.). Det noget ujævnt bakkede landskab (Lyskær bakke 84 m, højeste punkt 91 m) hører til en isafsmeltningslinie, som herfra strækker sig mod sv. over Vrigsted og Stouby til Vejle fjord, og de dybe nv.vendte dalfurer er da smeltevandsrender fra denne, der samler sig i Smedebæk, som gennem Hornsyld løber til Urlev å. Sandede partier findes omkr. Nebsager, men ellers er jorderne gennemgående gode. Længst i nv. passerer landevejen Vejle-Hornum-Horsens.

Areal i alt 1960: 1163 ha. Befolkning 26/9 1960: 1025 indb. fordelt på 306 husstande (1801: 388, 1850: 604, 1901: 798, 1930: 980, 1955: 991).

I sognet byerne: Nebsager (*1401 Niphags sogen, 1458 Nefsager; u. 1778 og 1783) m. kirke og præstegd.; Hornsyld (*1401 Hornsult, 1567 Huornsild; u. 1778) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 677 indb. fordelt på 202 husstande (1930: 375, 1955: 575); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 55 levede af landbr. m.v., 218 af håndv. og industri, 99 af handel og omsætning i øvrigt, 64 af transportvirksomhed, 141 af administration og liberale erhverv, 21 af anden erhvervsvirksomhed og 74 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1955, arkt. H. P. Nielsen), forskole (i gl. hovedskole), bibl. (i centralskolen; opret. 1925; 2300 bd.), missionshus, amtssygehus (opf. 1918, arkt. V. Norn; 78 senge), plejehjem for kronisk syge (opret. 1956 i tidl. tuberkulosehospital, opf. 1908, arkt. N. Christof Hansen, tilbygn. 1962, arkt. Ebbe Norn; 31 pl.), politikontor, kom.kontor (opret. 1953), redningskorpsstat., sportsplads, biograf (opret. 1948), apotek, kro, filialer af Handelsbanken i Horsens og Bjerre-Hatting Herreders Sparekasse, andelsmejeri (Bjørnkær; opret. 1888, omb. 1908), bryggeri, plasticfabr. (Dansk Vacuum Plastic, i gl. elværk, opret. 1958, nybygn. 1963; ca. 20 beskæftigede), fabrikken Triax (for fjernsynsmateriel og -antenner, opret. 1958, ca. 20 beskæftigede), trædrejeri, posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og s. 953 hse: Hyllerød (1502 Høllervdh; u. 1783); Havrebjerg; Kavben (1664 Kaubechen, 1770erne Kaubeen); Bjørnkær; Nebsager Løkke (Løkke); Nebsager Bøge; Nebsagerskov (1462 Næfsagerskogh); Tinghuse m.savværk; Sindkær (1683 Sind Kier Fald). – Gårde: hovedgd. Skerrildgd. (1509 Skærildgardh, Skærilgardh; 29,2 tdr. hartk., 142 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 800, grv. 406); Elisedal; Søndergd.

N. so., der sa. m. Bjerre so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 126. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. fra 1869. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af frådsten, koret uden synl. sokkel, skibet på lidet fremtrædende skråkantsokkel. Af opr. enkeltheder spores kun den rundbuede n.dør udvendig. I højgotisk tid, o. 1400, indsattes i koret et krydshvælv m. profilerede ribber, og noget sen., o. 1450–75, fik skibet tre fag krydshvælv på fremtrædende vægpiller. Det sengotiske tårns underrum m. krydshvælv åbner sig mod skibet ved en rundbue, og opgangen til mellemetagen forløber lige i n.muren m. indgang indefra ad fladbuet dør. Tårnets overdel er i vid udstrækning ommuret 1762 og 1767 (jerncifre), og dets skiftertækte pyramidespir er sikkert fra denne tid, med årst. 1762 i vejrfløjen. Våbenhuset er opf. 1869 i st. f. et ældre. Bygn. er sidst istandsat 1946 (bygningsinsp. V. Norn), da der i s.siden indsattes nye fladbuevinduer m. antikglas og på n.siden rejstes fire stræbepiller. – Muret alterbord m. panelværk 1946. Altertavle fra 1893 m. kopi af Carl Blochs »Gethsemane« i nygotisk rammeværk. Lave, kraftige barokstager o. 1650. Et sengotisk korbuekrucifiks er i Den gamle By i Århus. Romansk granitfont af Randerstype m. løver i meget fladt relief og baseformet fod m. kraftige hjørneblade (Mackeprang.D. 229, 233). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Udsavet fontehimmel fra 1700t. Prædikestol i renæssance 1619 m. evangelisterne på hjørnerne og malede felter m. meget naive, men fornøjelige evangelistsymboler fra 1745; den er istandsat 1945 ved Einar V. Jensen. Klokke 1865, Stallknecht, Horsens. – Epitafier: 1) Lille marmortavle over sgpr. Elias Iacobsen Daugaard, † 1647, og sgpr. Dines Sørensen, som før havde været bassist i det kgl. kapel og første latinskolelærer ved Christianshavns skole, † 1674, og hustru Kirsten Sørensdatter Grund. 2) Højesteretsass. Tycho de Hofman, † 1754, udf. af billedhuggeren S. C. Stanley (Kunstmus. Aarsskr. II. 129). 3) Forriges broder amtmand Hans de Hofman, † 1793, som if. Pont.Atlas lod kirkens inventar forny, og som med sin hustru blev gravsat under koret. Bondegravsten af granit over Rasmus Søfrensøn, † 1760.

Skerrildgård havde vist fra beg. af 1500t. ejer fælles m. Tirsbæk; 1638 tilhørte den (22 tdr. hartk.) Henrik Bille til Tirsbæk († 1655), derpå hans søn Knud Bille († 1684) og dennes søn Henrik Bille († 1701). Sidstn.s arvinger skødede 1703 S. (27 tdr. hartk.) m. tiender og gods til kapt. Henrik Brahe til Hvedholm, der 1704 skødede den til Laurids Christensen Vesterhof til Kongstedlund. Johannes Lindberg solgte 1707 gden (i alt 292 tdr. hartk.) for 16.500 rdl. til Peder Christensen Thonboe, der dog 1708 fik skødet af Laur. Vesterhof og 1712 solgte S. (27, 60 og 214 tdr. hartk.) m.m. for 15.000 rdl. til justitsråd Søren Hofman (adlet 1749, † 1771), der 1744 skødede den til sin søn, forfatteren, konferensråd og amtmand Hans de Hofman († 1793), som 1761 skødede S. (28, 77 og 232 tdr. hartk.) til kancelliråd Jørgen Hvas de Lindenpalm til Tirsbæk. 1768 kom S. (28, 101 og 212 tdr. hartk.) til kapt. Hans Helmuth v. Lüttichau († 1801), der 1789 fik kgl. bevilling på at afhænde godset uden at miste hovedgårdsfriheden og 1790 skødede den (28, ufri jord under hgden 15, tiender 64 og gods 32 tdr. hartk.) for 24.694 rdl. til kammerråd Jens Christoffer Bolvig til Nebbegd., generalkrigskommissær C. H. v. Wildenrath til Vellinggd. og rådmand, justitsråd Hans Buhl, Fredericia († 1814). Disse fik 1791 bevilling på at udstykke S. i 10 parceller og skødede s.å. hpcl. (16, ufri jord 5, tiender 32 tdr. hartk.) for 17.500 rdl. til oberstløjtn. Peter v. Paulsen, Horsens, sen. til Lillerup, som 1797 solgte S. (18, tiender 32 tdr. hartk.; skøde 1800) for 31.000 rdl. til Marcus Nic. Monrad fra Halkær († 1808), hvis enke Inger Christensdatter 1810 ægtede Andr. Dons († 1811), 1812 True Sandberg (separeret s.å.) og 1816 forv. Niels Lassen. På tvangsauktion hos ham 1825 købtes gden (18, ufri jord 3 1/2 tdr. hartk.) for 11.200 rbdl. sølv af John Thornton jun., som 1826 skødede den for 8000 rbdl. sølv til fhv. kbmd. i Hamburg Joh. Heinrich Hoffmann († 1836), hvis enke Mary Thornton († 1867) 1840 afstod den til forv. på Boller, landvæsenskommissær Andreas s. 954 Ludvig Bernth Købke († 1862). 1846 kom gden til cand. jur. Hans Jacob Lindahl († 1885), 1856 (30 tdr. hartk.) for 88.090 rdl. til kbmd. Søren Therkelsen, Horsens, 1869 for 100.500 rdl. til forv. Carl August Ruge fra Flintholm († 1918), 1912 for 211.800 kr. til Hans Sørensen Tingleff († 1953), tidl. til Rantzausgave, hvis enke, fru K. Tingleff, nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 288–95. DLandbr. V. 18–20.

Hovedbygningen (fredet i kl. B) består af to grundmurede huse, hvoraf det største ligger i n. og lukker det store, rektangulære gårdsrum, som den vinkelformede hovedbygn. og ladebygningerne omslutter. Det ndr. hus er en ganske anselig bygn. i ét stokv. over høj kælder, if. indskriftstavle m. bygherrens våben opf. 1766 af Jørgen Hvas de Lindenpalm til Tirsbæk. Det ganske enkle, men fornemme hus har på gårdsiden en lille trekantsfronton over hovedindgangen, der fremhæves af pilastre og af den høje stentrappe, der dog er ny; de højt rejste gavle betones ved en kraftig, trukken gesims. 1760 beskrives hovedbygn. som et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj var på 24 fag og havde en stor og fire små kviste. Fra dette anlæg, der var blevet grundigt istandsat af amtmand Hans de Hofman, stammer den nuv., lave, østre sidefløj, hvis murværk sandsynligvis delvis går tilbage til 1600t.

Ladegården var opf. 1746 af de Hofman, men brændte 1879. Hans de Hofman lod ligeledes en anselig have anlægge; på det runde, af grave omgivne voldsted opførte han et nu længst forsv. lysthus i to etager.

I Skerrildgårds Have ligger lige op til Hovedbygn. et Voldsted bestaaende af en af Vandgrave omgivet lav, rektangulær Banke (ca. 18 × 20 m; Topfladen ca. 1 m over Vandspejlet). I Haven findes i øvrigt flere mindre Kanaler og et Par Damme.

Væbneren Jep Ræv i Nebsagerskov nævnes 1462 og 1477.

Elisedal (7 tdr. hartk.) blev 1815 efter kgl. bevilling af Elisabeth Christensen, f. Thorbjørnsen, tidl. til Vedø, sammenlagt m. Hyllerød møllested m.m. og blev 13 tdr. hartk. Den tilhørte derefter Fr. E. Koch, sen. til Østergd. i Tulstrup so., som 1821 overdrog den for 4500 rbdl. sølv til ovenn. Elisabeth Christensen, som 1822 skødede den m. konge- og kirketiende til prok. Niels Borch († 1881). Nuv. ejer G. Sander-Larsen.

En genforeningssten er 1920 rejst ved kirken.

Skove: Kun lidt skov. Til Skerrildgård 8 ha, hvoraf ca. halvdelen er nyplantning.

I so. nævnes tidl. flg. nu forsv. gde: Hønkær (1664 Høn Kier), Bjergsgård (1664 Bierisgaard), Hårup (1664 Haarup), samt i Nebsager Hovgård (1683 Houffgaarden) og s.f. Nebsager Mølsted (1664 Mølsted).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 høje, hvoraf de to, Møgelhøj og Burhøj, lå ved Hornsyld.

I N. so. fødtes 1713 amtmanden Hans de Hofman, 1714 genealogen Tycho de Hofman, 1717 amtmanden Niels de Hofman, 1850 slotsgartneren Frederik Paludan, 1863 politikeren J. Jensen-Klejs.

Litt.: Vider. II. 432–35.