Rutsker sogn

(R. kom.) omgives af Allinge-Sandvigkøbstæders markjorder, Olsker og Klemensker so. og Hasle købstad samt mod v. af Østersøen langs en 6 1/2 km kystlinie fra Hasle til 500 m n.f. havnen i Vang. En enklave, Rutsker Højlyng m. Rutsker plantage, so.s andel i den opr. fælles Højlyng, ligger isoleret mod ø. omgivet af Olsker, Rø og Klemensker so. Kystens sydl. del fra Hasle til traktørstedet Ginesminde er en hævet klintekyst, der i blødt rundede grønklædte bakker rejser sig fra en stærkt stenet forstrand med de små bådehavne Helligpeder og Teglkås. Langs stranden en cyklesti ved foden af bakkerne. N.f. Ginesminde rejser klipperne sig stejlt fra s. 519 s. 520 havet og kulminerer i den lodrette væg Hvidkløven – 41 m – ved Jons Kapel. Her fører en stejl trappe gennem en forvitret diabasgang ned til den fritstående klippe »Prædikestolen«; s.f. denne en bred forstrand, hvor store rullesten har gravet havjættegryder ned i granitunderlaget. S. herfor findes 3 tørre grotter i den lodrette klippevæg. N.f. Blåsingedalen (Blåskindsdalen, 1676 Blaasdalen), der går vinkelret på kysten, udgøres denne af de lyngklædte Ringebakkers bratte klippesider. So.s terræn er stærkt kuperet og præget af granitunderlaget; højeste punkt er Kirkebakken (130 m, Vest-B.s højeste punkt), og ved Borregd. 1 1/2 km ø.f. Vang nås 124 m (trig. stat.). Det sv.-nø.gående system af sprækkedale er i sognet repræsenteret af Svartingedalen på grænsen til Klemensker so., Kæmpeådalen og langs so.s nv.grænse Finnedalen. Ø.f. Ringebakkerne går i retning n.-s. den meget smukke Ringedal; i so.s nordligste hjørne det skovklædte klippeterræn Borrelyng. Hvor granitten ikke træder frem, udgøres overfladen hovedsagelig af moræneler af overvejende god frugtbarhed. R. Højlyng m. R. plantage er et højtliggende granitområde m. tyndt morænedække, højeste punkt Tudehøj 125 m; gennem den sydøstl. del går sprækkedalen Kløven. I området, der dels er beplantet m. nåleskov dels henligger med opr. bevoksning af lyng og bævreasp, findes flere store vandreblokke, bl.a. en kendt rokkesten og en større sten »Fabeldyret«, der har kunnet rokke. I plantagens nv.hjørne en stor stensamling, »Stenrøret«, antagelig dannet af mennesker, men oprindelsen i øvrigt ukendt. Af større vandløb kan nævnes Kæmpeåen, der løber mod sv., og af større moser Knarremose, Borremose og Nydam. Gennem so. går amtsvejene Hasle-Allinge og Hasle-Olsker-Allinge.

Areal i alt 1950: 2921 ha. Befolkning 7/11 1950: 1302 indb. fordelt på 376 husstande. (1801: 604, 1850: 1073, 1901: 1280, 1930: 1458). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 912 levede af landbrug m.v., 315 af håndværk og industri, 20 af handel og omsætning, 19 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv og 113 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Rutskirke (1569 Røtz Kircke; sognet: 1490 Sancti Michelssogen, 1491 Røs kirke soghen, 1555 Rødsker soghen, 1671 Ruths Kirkes S., Rutsker S.) højt beliggende (130 m o.h.) n.f. byen Kirkeby m. skole (Søndre Kirkeskole, opf. 1900; centralskole projekteret ved Myseregd., hvor idrætsplads er anlagt 1951), bibl. (opret. 1949; 800 bd., fordelt i skolerne), forsamlingshus (opf. 1895), motorml. (Kirkemølle), andelsmejeri (Hammersdal, opf. 1898, ombygget 1936); n.f. kirken telefonstat.; hoteller ved Jons Kapel og i Finnedalen; Nordre skole, opf. 1902, v. Hasle-Allingevejen. – Saml. af gde og hse: Kåsby (1661 Kaassebye); Krakken m. missionshus (Krakgaards Minde, opf. 1905, Evang.luthersk missionsforening); Fuglesangen; Jydegde; Vysteby; Krummemark; Trekanten m. savværk; Bæle; Rutsker Højlyng (i enklaven). Ved kysten fiskerlejerne Helligpeder (1570 Hellig Peder) m. fiskerihavn (anl. o. 1847, udv. 1871–72 og 1937, 2 bassiner, vanddybde i indløb 1, 8 m, ved kaj 1, 5 m), Teglkås m. 2 røgerier, bådehavn (anl. o. 1850, udv. 1884, 1895 og 1900–05, 2 bassiner, vanddybde 2, 5 m) og det tidl. fiskerleje Vang (1598 Wang) m. afholdshotel, røgeri, fredet vandml. (tilh. foreningen Bornholm), bådehavn (anl. før 1869, udbygget 1887–88, udv. og sikret 1946–49, 3 bassiner, vanddybde i indløb 3, 1 m, ved kaj 3, 1 og 2, 2 m, ved havnen lods (kommunal) og toldopsynsmand); s.f. fiskerlejet Vang Stenhuggerier (tilh. A/S De danske Granitbrud, Kbh.; grundl. 1896; ca. 70 arb., s. 521 årl. prod. ca. 20.000 t) og i so.s nordl. del Borreløkkens Stenbrud (tilh. Ernst Petersen, Hasle; 30 arb.). – Gårde: Sandemandsgd.; Ingemarsgd. (1687 Innemarsgd.); V. og Ø. Rosendale (1657 I Rosendal); Klingegd.; Bondegd. (1684 Bohnegd.); Ø. og V. Borregd. (1624 Borgegd.); Kaggegd.; Kæregd. (1530 Kiergarde); Knarregd.; Højegd.; Simensgd.; Puggegd. (1639 Pugegd.); Langegd.; Tyskegd.; Frigård (1624 Friegd.). – Bymølle (vand- og motorml.). Hotellerne Jons Kapel (tidl. Enesgd.) og Finnedalen.

R. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Hasle kbst. og landdistrikt eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hasle købstads landdistrikt; dog har Rutsker Højlyng tingsted i Allinge. So. udgør 6. udskrivningskr., 9. lægd og har sessionssted i Hasle.

Kirken har som skytspatron haft Skt. Michael, de himmelske hærskarers fører, de bornh. runestens eneste helgen, påkaldt jævnsides Gud og Guds moder (sml. Nylarsker-, Klemenskerog Øster Larskersstenene), og i ældre tid fortrinsvis dyrket i huler og på højtliggende steder. Kirkebakken (130 m o.h.) er det højeste punkt på Nordbornholm, og kirken har længe været et vigtigt sømærke. Den særdeles interessante, opr. helt igennem romanske kampestensbygning, hvis efter bornh. forhold påfaldende rige detaljer er af frådsten, granit og silurkalk, har tabt meget ved ombygning og udvidelser og kun vundet lidet ved restaurering. Apsis og kor er opr., men af skibet, som 1887 blev forlænget 3 m mod v., er kun s.muren romansk; største delen af n.muren blev fjernet 1877 ved opførelsen af en stor, formløs tilbygning af mursten, og resten af muren ombygget. V.tårnet, af ensfarvet stenbrudsgranit i jævne skifter, en fri kopi af det gl., er opf. 1887 (arkt. M. Bidstrup).

Apsidens ydermur er over kirkens skråkantsokkel lisendelt i 7 felter, som foroven afsluttes m. tvilling-rundbuer. I midtfeltet er der et 1908 genåbnet rundvindue, hvis ydre smig indfattes s. 522 af et karnisprofil, og under vinduet, lige over sokkelen, findes der en i plan halvrund, rundbuet prydniche, underdelt m. tvillingbuer, som bæres af en frådstenssøjle. Dette prydmotiv, som kendes fra ældre romansk kirkearkitektur i Skåne og på Sjælland, efterligner søjledelte vinduer som det ndf. omtalte opr. tårnvindue (sml. endv. Vester Marie). Af bev. vinduer er der eet i korets n.mur (genåbnet 1908, kopieret sa. år i s.muren), et andet står tilmuret sydl. i skibet, lidt ø.f. dettes velbevarede, nu blændede s.portal, hvis ejendommelige ydre karmprofil domineres af en stor hulkel. I det indre har apsiden romansk halvkuppelhvælv, og korbuen, som har profilerede kragbånd, flankeres imod skibet af halvrunde sidealternicher. Koret dækkes af et sengotisk munkestens krydshvælv, i hvis kapper der 1908 blev fremdraget kalkmalerier fra 1559 (evangelist-medailloner, omgivet af akantusagtigt bladværk, rest. 1930). Skibet har 3-sidet hvælvet træloft, indlagt 1877.

Det 1887 sløjfede, 3 stokv. høje tårn, som undersøgtes i forb. m. nedbrydningen, viste sig at være tilføjet sen., men kan dog ikke have været nævneværdigt yngre end kirken. Underrummet, hvis tøndehvælv havde vederlag i n. og s., åbnede sig på vanlig vis ind mod skibet m. en (her meget bred) rundbuet arkade, men havde desuden opr. været tilgængeligt udefra, gennem en anselig, særdeles kultiveret v.portal, et højst ualm. træk. Tårnrummet havde endvidere opr. været mærkværdigt rigeligt belyst, idet nedbrydningen afslørede, at der havde siddet et firkløvervindue (det eneste, som kendes fra Bornholm) over v.portalen, og desuden havde været 2 større, normalt udformede romanske vinduer i rummets s.mur. Den svære n.mur havde til gengæld ingen vinduer, i denne fandtes trappen op til mellemstokv., hvis faretruende lavtspændte tøndehvælv vendte på tværs af underrummets, og hvis opr. anselige s.vindue havde været underdelt m. en tvillingbue, hvilende på en frådstenssøjle, af hvilke detaljer der endnu findes fragmenter opbevaret ved kirken. Den øverste tårnetage var fladdækket og havde så små lysåbninger, at den næppe kan have rummet kirkens klokker. Etagens ø.- og v.mur var blevet forhøjet 1588 (indskåret årstal i et tagspær), samtidig m. en fornyelse af tagværket. De stejle taggavle, som vendte mod n. og s., var derimod romanske, havde 1588 blot fået påbygget kamtakker.

Tårnet, hvis s.- og v.façade var blevet forstærket m. svære påmuringer, mod v. m. 2 uden på hinanden, var vel meget brøstfældigt, men havde i vore dage sikkert kunnet reddes. Endnu beklageligere er det, at et foran s.døren tilbygget våbenhus, hvis portal havde stilformer, som næppe kan dateres senere end til o. 1200, ligeledes blev nedbrudt 1887, vistnok fordi kirkesynets anordninger blev misforstået. – Mens kirkebygningen alle dage må have været fuldkommen civil, kunne terrænforholdene nok tyde på, at kirkegården måske engang har været befæstet. Under det nu ikke mere benyttede, på vanlig bornh. vis udformede klokketårn, som står i v.diget (fredet under Nationalmuseet) er der levninger af en svær, i kalk muret kampestensmur, hvis rester også er iagttaget andetsteds under det nuv. nyere hegn. Dette forhold er dog endnu ikke undersøgt, og en bemærkning i Ravns Bornholmerkrønike af 1671 (»Kirchegaarden… er paa alle Sider uden omkr. som en Vold m. Jord og Muld opkast til Gierdet, huor afFolchet hafue sig udj fordum Dage for deres fiender forsuaret, giordt dennem Skade og ere for deres Offuervold beschiermede«) kan ikke betragtes som afgørende.

Nyt alterbord m. krucifiks (M. Bidstrup). En renæssancetavle fra beg. af 1600t. af sædv. bornh. type opbev. nu i Bornh. museum. I Nationalmuseet findes en forgyldt alterkalk af lybsk herkomst fra beg. af 1500t. Sengotiske alterstager. Romansk døbefont af granit; sydty. dåbsfad fra o. 1575. Prædikestol og stolestader er nye. I koret hænger en 5-armet lysekrone fra slutn. af 1500t. To klokker: 1. støbt af Matthias Benninck i Lybæk 1580, 2. af Felix Fuchs i Kbh. 1631. En gravsten over sgpr. Michel Olsen († 1632) ligger nu på kgd. Smst. et fragment af en runesten, som 1877 fandtes indmuret i tårnet (DRun. nr. 408).

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm.

I so. fandtes 1691 48 selvejergde og 8 vornedegde. – Kæregd.s og Knarregd.s hist. kan følges helt tilbage til 1400t. De hed opr. begge Kærgde og var af Bernardus Jonsen solgt til væbn. Oluf Bagge, som 1490 tilskødede Peder Lang af Vallöse († senest 1511) dem. Han oplod dem 1491 til sin morbroder hr. Niels Aagesen (Sparre) på Maglegd. († 1494), men kom igen i besiddelse af dem efter dennes død. Hans datter Anne († 1551) ægtede Niels Brahe til Vanås (halshugget 1529 for sin støtte til det skånske bondeoprør) og ejede o. 1530 på B. bl.a. de to Kiergde. Sønnen Jørgen Brahe († tidligst 1555) solgte dem 1553 til Peder Oxe († 1575), hvis enke Mette Rosenkrantz 1578 mageskiftede sit bornh. gods til kronen. Knarregd.s nuv. navn er af nyere oprindelse. Den beboedes 1811–17 af Jens Jensen Knar, men det er uklart, om han har givet navn til gden el. omvendt. Anders Rømer († 1788) fæstede 1737 denne gd. s. 523 og købte den ved auktionen 1744. Hans søn, skovrider Hans Rømer, fødtes her 1770. – Højegd. ejedes 1582 af Hans Høeg, 1598 og 1606 af Madtz Nielsen Høg, 1624 af Hans Høig og 1658 af Matz Höck. – Kaggegd. ejedes 1662 og 64 af Peder Jensen Kagh. – Bondegd. ejedes 1610 af Rasmus Bunde. – Simensgd. ejedes 1664 af Laurs Simensen. – Klingegd. er formentlig den Oluf Klinges gd., som nævnes i so. 1569. En Oluf Klinge nævnes i øvrigt i so. allr. 1515. 1616, 25 og 49 ejedes K. af Peder Klinge. – Jydegde ejedes 1598 af Madtz Jyd, der 1606 nævnes som ejer af 43. sg. 1648 ejedes gdene af Peder og Jacob Jyde, 1658 af Jacob Jyde. – Langegd. ejedes 1662 og 64 af Matz Lang(e). – Tyskegd. ejedes 1664 af Michel Thydsch. – Sandemandsgd. tilhørte 1661 sandemand Mads Høgh og 1685 sandemand Peder Jørgensen. 1803 købtes den af sandemand Jens Bidstrup.

I sognet seks fredede skanser.

Skove: Sognet er skovfattigt. Størst er Rutsker plantage (134 ha), der tillige m. Borre plantage (6 ha) tilh. kommunen; den udgør sognets andel af Højlyngen. Rutsker plantage ligger i enklaven på bølget-bakket terræn m. højeste punkt, Tudehøj, 125 m. Jorden er lerblandet sand. Plantagen, anl. 1868, er overvejende bevokset m. rødgran. Den delvis bevoksede Borrelyng og den smukke Finnedal m. birkeskov tilh. forsk. ejere. Under Ø. Borregård 25 ha skov (Hestehave).

På skrænten over for fiskerlejet Vang ligger en lille stråtækt overfaldsml., ikke længere i drift.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoribl. en stor, men noget forgravet høj ved Puggegd., Julehøj, Svendhøj og Viphøj. 3 røser, hvoraf den ene er Stenrøret, en 20 m bred, flad ophobning af mindre sten, dynget op omkr. en stor klippeblok. Een bautasten. – Sløjfet el. ødelagt: 40 høje, mindst 40 røser og over 100 bautasten, hvoraf de fleste har stået på et areal ved Bakkegd. – Brandpletgravpladser kendes fra Borregd. og Grønnebjerg. Ved Kåsbygd. er fundet en guldskat fra germansk jernalder, bestående af 2 guldbånd til sværdskeder, 2 stk. ringguld, 2 barrer og 14 mønter. – Fra Bondegd. stammer en vikingetids-sølvskat, bestående af lidt brudsølv og 32 mønter, fra Tornegd. lidt brudsølv og 128 mønter, nedlagt efter 1050.

I R. so. på kanten af Svartingedalen findes klippeblokken Jættebold (Schmidt. DK. 172). I enklaven findes en rokkesten.

I R. so. fødtes 1770 forstmanden Hans Rømer (jf. s. 504), 1849 maleren Michael Ancher, 1884 forf. Otto J. Lund.

Litt.: Vider. III. 1913–20. 173–77. J. Nielsen. Stednavnet Tassen, i BornhSaml. 1953. 49–54.