Ryslinge sogn

(R. kom.) omgives af Vindinge hrd. (Søllinge, Herrested og Ellested so.) og Gislev so. samt Sunds hrd. (Kværndrup so.) og Ringe so. Det ret jævnt bakkede, men højtliggende terræn, der ml. Krumstrup og Lørup hede fl.st. når til 99 m, afvandes i sin vestl. del gennem den af stejle sider begrænsede Sallinge ådal, hvis udformning skyldes istidens smeltevandsmasser, da disse banede sig vej mod Odense å. So.s østl. del afvandes derimod gennem Kastel å, som via Vindinge å strømmer til Store Bælt. På vandskellet ligger bl.a. Kildemose. De fleste steder er jorderne lermuldede og frugtbare. Ved s.grænsen mod Gislev so. findes dog et sandet område, og på Lørup hede og omkr. Højvang mere stenede jorder. I so. ligger Nørremarksskov og Tøjstrup skov helt i n., desuden Bredland skov, Hestehaven og Pindsvinehave. De tidl. enge omkring Sallinge å er efter åens uddybning (1928) gjort dyrkelige. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fåborg (Fjellerup og Ryslinge stat.), landevejene Nyborg-Ringe-Assens og Fjellerup-Gislev samt helt i sv. hovedvej 9.

Areal i alt 1950: 1488 ha. Befolkning 7/11 1950: 1639 indb. fordelt på 466 husstande. (1801: 453, 1850: 723, 1901: 1091, 1930: 1500). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 586 levede af landbrug m.v., 616 af håndværk og industri, 105 af handel og omsætning, 58 af transportvirksomhed, 84 af administration og liberale erhverv, 160 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 30 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ryslinge (*1402 Roslinge, 1407 Ryslinge; u. 1796), stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 536 indb. fordelt på 164 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 83 levede af landbrug m.v., 272 af håndværk og industri, 59 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 37 af s. 829 administration og liberale erhverv, 50 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, valgmenighedskirke (»Nazarethkirken«, se ndf.), præstegård, bol. for valgmenighedspræsten og for frimenighedspræsten (»Kirkely«, opf. 1866, udv. med ny forsamlingssal 1957), forskole (opf. 1919), friskole (se ndf.), folkehøjskole (se ndf.), bibl. (opret. 1836; 2900 bd.; egen bygn. opf. 1936–37, arkt. Andr. Jensen), forsamlingshus (opf. 1870, udv. 1920, arkt. Ejnar Mindedal (Rasmussen), og 1955, arkt. Werner Madsen og J. Folke Olsen), kom.kontor (siden 1940), børnehjem (opret. 1920), stadion, hotel (tidl. højskolehjem), andelskasse (opret. 1917), andelsmejeri (opret. 1889, udv. 1914), andelsfryseri, andelsvaskeri, andelselværk (opret. 1910), andelsvandværk, trævarefabr. (opret. 1929, 60 arb.), Chr. Fabers Fabrikker (A/S, persienner og rullegardiner m. m., 225 arb. og funkt.), jernbanestat., posthus, telegrafstat. og telefoncentral; ca. 1 km s.f. R. ligger skolen (opf. 1900; ny skole projekteret), friskole (se ndf.), 2 svinedemonstrationsbrug og blomstergartneri; Lørup (1438 Løtherop; u. 1788) m. forskole (opf. 1900), andelsfryseri og maskinstat.; Fjellerup Stationsby (delvis i Ellested so.) m. andelsvandværk, maskinstat., bryggeri, savværk, træskofabr., jernbanestat og posthus. – Saml. af gårde og hse: Ryslinge Mark; Lørup Hede; Egsmarken; Nørremarksgyden; Dalshuse (delvis i Herrested so.); Hyldshuse (delvis i Gislev so.). – Gårde: hovedgd. Tøjstrup (*1372 Tholstorp, 1407 Tygestorp, 1493 Tøystrop; 27,5 tdr. hartk., 164 ha, hvoraf 29 skov; ejdsk. 456, grv. 274); hovedgd. Krumstrup (1532 Krumstrup; 20,5 tdr. hartk., 152 ha, hvoraf 63 skov; ejdsk. 284, grv. 173); Forhåbningslund; Højstrup; Højvang.

R. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringe so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 42. lægd og har sessionssted i Ringe.

Kirken, der i katolsk tid skal have været indviet til Skt. Nicolaus, består af kor og skib i eet m. korsarm mod n. samt et lavt tårn i v. Murværket er for største delen skjult under et tykt lag cementpuds, og bygningshistorien er derfor svær at udrede. Ældst er skibet, opf. i romansk tid af rå marksten. Mul. er den vestl. del af det i forhold til sin bredde ret lange skib en sen. tilføjelse; i hvert fald er v.gavlen i senmiddelalderen ommuret af munkesten og forsynet m. enkle, spidsbuede højblændinger. Samtidig hermed er der i skibet indlagt tre fag krydshvælv, af hvilke det østligste er rigest udformet, m. prydribber i stjernemønster. V.tårnet, af munkesten m. trappehus i n., stammer formentlig fra reformationstiden; det har haft gavle i ø. og v., men afdækkes nu af pyramidetag. Tårnrummet, der er uhvælvet, er indrettet til våbenhus. Det m. skib og tårn jævnbrede kor menes at have fået sin nuv. skikkelse ved en ombygn. i 1500t.s midte, foranstaltet af Niels Sandberg til Tøjstrup. I ø.gavlens nedre skifter samt i skibets s.murs sokkel findes et stort antal romanske granitkvadre, smykket m. arkader i lavt relief; på to af kvadrene er der endv. mandshoveder. En tradition vil vide, at de er hidført fra det 1610 nedrevne kapel i Lørup (se ndf.), men dette er næppe tænkeligt; snarest stammer de fra kirkens eget romanske kor, om hvilket vi intet ved, el. de kan være hentede fra en nedreven kirke i omegnen. Koret har to fag fladt spændte krydshvælv m. profilerede ribber. Ved korgavlen har ligget et 1762 opf. gravkapel for Tøjstrups ejere; det nedreves i slutn. af 1900t., og 13 kister derfra, m. medl. af fam. von Grambow og von Bülow, nedsattes på kirkegården. Fra 1844 stammer den ndr. korsarm, af mursten m. gotiserende trappegavl og krydshvælv. – Altertavlen, i eftergjort renæssancestil, har i midtfeltet et maleri af Joh. Jensen fra 1866, Kristus i Getsemane. De malmstøbte alterstager er fra 1594 og bærer Magdalene Sandbergs våben og initialer. Lille granitdøbefont m. romanske stilelementer. Prædikestol i sen landlig bruskbarok fra 1685. I skibet hænger et lille sengotisk krucifiks, og på et nyt orgel, »bygget til Guds ære og til minde om genforeningen 1920,« er opsat 12 små apostelfigurer fra en sengotisk altertavle, snittet i Claus Bergs manér (V. Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 95). Nye stolestader. I koret hænger en lille klingbeutel m. sølvklokke fra 1682. I korsarmen malet s. 830 portræt (ved sgpr. J. Kj. Carlsen) af S. H. Hjort, sgpr. her 1885–1924. Jernbeslået fattigblok, skænket 1730 af degnen Niels Rasmussen Holm, over hvem der i skibets sydvæg er indmuret et stenepitafium. I tårnrummets gulv en lille mindesten fra 1563 over en Walkendorff, † 1524, m. W.s og Egern-Friis’ernes våben (CAJensen. Gr. 493). En smuk empiregravsten er indsat i tårnets n.mur. Kirkens eneste klokke er fra 1715.

På kgd. er begr. veterinæren P. Jensen, † 1885 (monument), friskolelærer Lars Frederiksen, † 1893, præsten Johs. Clausen (sgpr. her 1866–77; monument), komponisten Thorvald Aagaard, † 1937, politikeren, statsrevisor A. C. D. Petersen, † 1956.

Nazarethkirken, den første valgmenighedskirke i landet, er opf. 1866, efter at Vilh. Birkedal, der blev sgpr. i Ryslinge 1849, havde fået sin afsked 1865, og menigheden ikke ville skilles fra ham (efter afskeden prædikede han en tid i præstegårdsladen, derpå i en lade på Boltinggd., Ringe so.). Kirken, indviet 8/8 1866, bestod opr. af et langhus, m. kamgavle, og et lille spir over skibets v.gavl; men sen. tilbyggedes et lavt tårn m. pyramideformet tag og to tværskibe, og 1898 blev bygn. stærkt ændret efter tegn. af arkt. C. Brummer. Koret tilbyggedes, tårnet forhøjedes, murene kalkedes; gavlene er glatte m. en enkelt toptinde, vinduerne rundbuede. Det indre har tøndehvælving af træ; den runde korbue er af hugne kridtsten og dek. m. kalkmalerier. Alterpartiet er 1954–55 udsmykket af Emil Hansen. Alterbilledet, den hellige familie, er malet af Dalsgaard. Granitfont. Prædikestol, udskåret 1938 af Emil Hansen. Malerier af Vilh. Birkedal, Karl Povlsen og Torkild Skat Rørdam. (Se Højskolebladet 1898 Nr. 51). – S.f. kirken står et 1894 afsl. mindesmærke for Birkedal, † 1892, og hustru, en granitstøtte i middelald. stil efter tegn. af N. Skovgaard (se Tidsskr. for Kunstind. 1895. 84), og smst. står et 1920 rejst mindesmærke over valgmenighedspræst Karl Povlsen, † 1918, granitstøtte m. relief (Matth. 14,28 flg.) efter tegn. af N. Skovgaard. – Ved kirken er begr. valgmenighedspræsterne Vilh. Birkedal, † 1892, og Karl Povlsen, † 1918, og frimenighedspræsterne Torkild Skat Rørdam, † 1939, og Tage Rydal Kristensen, † 1953.

Som følge af valgmenighedspræst Torkild Skat Rørdams teologiske særmeninger udskilte en del af valgmenigheden sig 1921 og dannede en ny valgmenighed, kaldet Ryslinge grundtvigske Valgmenighed; den nye menighed fik brugsret til kirken, der tilhørte den ældre menighed. 1925 trådte Rørdam ud af folkekirken, hvis dåbsritual han ikke ville bruge; den herved opståede frimenighed fik ejendomsret til kirke og præstegård, medens den grundtvigske valgmenighed, der antog navnet Ryslinge valgmenighed, fik brugsret til kirken. – Ved vejen til valgmenighedens præstegd. mindesten for valgmenighedspræst Thorvald Knudsen, † 1933. (Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 162–83).

Tøjstrup er formentlig identisk m. den »curia Tholstorp«, som i 1300t. tilhørte hr. Hagbard Jonsen, og som if. et tingsvidne af 1372 på skiftet efter ham var tilfaldet svigersønnen hr. Peter Bonde (Petrus Rusticus). 1407 nævnes en bonde Peder Knudsen i Tygestorp, og T. synes op i 1500t. at have været delt i 2 bøndergde. 1493 nævnes Oluf Lassen og Jens Findsen i Tøgstorp, og endnu 1523 og 1548 omtaler en præsteindberetning T. som 2 bøndergde. 1550 fik Niels Henriksen Sandberg († 1576) i mageskifte af kronen en dobbeltgd. i T., hvortil han selv ved sa. lejlighed skrives. Han oprettede hovedgden T., som han ejede til sin død. Derpå tilhørte den enken, Kirsten Mikkelsdatter Akeleye († 1592), sønnen Mikkel Nielsen Sandberg († ugift tidligst 1617) og datteren Magdalene Sandberg, som ved ægteskab bragte T. til Oluf Gaas til Møllegård († 1618). Han fulgtes af sønnen, landsdommer på Langeland Niels Gaas († 1623), hvis søn Chr. Gaas døde på T. 1637 som slægtens sidste mand. Dennes søster Kirsten Gaas († 1677) bragte ved ægteskab 1638 T. til kancellijunker, sen. landsdommer på Langeland Erik Kaas (Mur-Kaas) til Lindskov (Lehnskov) († 1670), der 1639 fik løfte på for sin og hustrus livstid at få kronens og kirkens part af korntienden i Ryslinge so. 1669 erklæredes han fallit, og T. blev udlagt til Odensebispen Laurids Jacobsen Hindsholms († 1663) enke, Anna Jørgensdatter Mule († 1677), som 1670 fik bevilling at nyde T. gd. og tilliggende jordegods m. lige frihed og herlighed som adelen i Danmark. Hun fulgtes af datteren Abigael og dennes mand dr. med. Chr. Henrik Luja († 1709), som 1694 skødede T. (hovedgdstakst 23, bøndergods 96 tdr. hartk.) for 4979 rdl. til Tim Banner († 1703) og hustru Helvig Else Urne († 1742), som 1709 skødede den til Niels Hansen Viborg, der 1743 skødede den (hovedgdstakst knap 23, bøndergods godt 205 tdr. hartk.) til oberst Adam Didrich v. Grambow († 1766). Han fulgtes af enken, Margrethe Christine de Windtz († 1783) og datteren Augusta v. Grambow († 1820), som 1768 ved ægteskab bragte T. til major Carl s. 831 Adolf v. Bülow († 1794). Efter hans død overtog enken og sønnen Adam Diederich v. Bülow († 1822) if. medarvingernes afkald T. Sidstn. fulgtes af sønnen August Fr. v. Bülow († 1892), som 1891 for 185.000 kr. solgte T. til gross. i Kbh. Hans Anker Eegholm († 1904). Han købte for 25.000 kr. gden Dyrelund og lagde den under T., som enken, Hedevig Eegholm, f. Gottlieb 1905 solgte for 225.000 kr. til sachsisk kapt. Paul Richard Schmidt, der 1915 for 300.000 kr. solgte den til propr. Johs. Berntsen, tidl. Krumstrup (se ndf.). Han solgte 1920 T. for 625.000 kr. til gross. i Kbh. P. Petersen, som 1922 solgte den for 300.000 kr. til P. Nyboe, hvis søn N. C. Gluud Nyboe overtog den 1947. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 222–28. DLandbr. III. 1930. 151–52.

Hovedbygn., der er opf. 1891, afløste en tidl. bindingsværksbygn. opf. af A. D. v. Grambow. Den har tre ikke sammenbyggede, hvidkalkede, grundmurede fløje. Hovedfløjen har høj kælder, eet stokv., kviste samt hovedindgang i et m. spir prydet tårn, midt for bygn.s v.façade. Sidefløjene mod v. har eet stokv., er lavere end hovedfløjen, men har ligesom denne skifertage og gavle forsynet m. kamtakker. En trefløjet avlsgård (opf. 1921–22 efter brand) ligger v.f. hovedbygn. på den anden side af voldgraven.

Krumstrup var i beg. af 1500t. en selvejerbondegd., som 1529 tilhørte bonden Oluf Knudsen, der 1533 m. kongens »samtykke og befaling« mageskiftede den m. et gårdsædehus til hofsinde Christopher Ottesen Huitfeldt († 1559) mod dennes fædrene gd. Strarupgård i Gislev so. (se s. 835). Han fulgtes af broderen Claus Ottesen Huitfeldt († 1590), der før sin død solgte K. (nævnes dog endnu 1589 af biskop Jacob Madsen som ejer) for 19.500 dlr. til Jacob Høeg til Trudsholm i Gerlev hrd. († 1610). Sen. opstod proces om denne handel, da Claus Huitfeldt havde skødet Jacob Høeg mere, »end hand hannom hiemle kunde«. Jacob Høeg har mul. før sin død overladt K. til sønnen Just Høeg († 1649), som nævnes hertil fra 1609. Sen. ejere var rigsråden Tage Ottesen Thott († 1658), hvem K. tilhørte 1627, og statholder i Norge Niels Trolle († 1667), hvis datter Birgitte Trolle († 1687) var g.m. Manderup Brahe s. 832 til Torbenfeldt († 1666), som 1664 skødede K. til kancelliråd, sen. gehejmeråd Erik Krag til Bramminge († 1672), der allr. 1665 skødede den (i søskendeskifte sat til 56 1/2 tdr. hartk., m. skov til 160 svins olden og 17 bøndergde samt 2 vandml.) til landsdommer Jens Lassen til Dalum kloster († 1706). Hans søn, kancelliråd Chr. Lassen skødede 1724 K. til kommandør, sen. admiral Seneca Christophersen Hagedorn († 1750), hvis arvinger 1751 solgte den (258 tdr. hartk.) ved auktion til forp. på Søby Søgård Michel Lange († 1756). Hans enke, Karen Haurum, døde 1760, og 1761 blev K. ved auktion solgt for 34.888 rdl. til apoteker i Odense, agent Johan Christopher v. Westen († 1774), der 1767 ved auktion solgte K. (246 tdr. hartk.) til krigsråd Morten Møller. Han skødede den 1782 til sønnen Mads Jørgen Møller, som 1791 skødede den (hovedgdstakst 37, bøndergods 200 tdr. hartk.) for 56.000 rdl. til kammerjunker, sen. kmh. og gesandt Knud Fr. Juel († 1847), der frasolgte bøndergodset og udparcellerede hovedgdstaksten og 1796 skødede hovedparcellen af K. (ca. 23 tdr. ager og engs hartk. og knap 2 tdr. skovskyld) samt Lørup ml. og et par andre parceller til birkedommer og landvæsenskommissær, kancelliråd Isaak Briand de Crèvecoeur († 1832). Han fulgtes af broderen Anders Briand og denne af sønnen Peter Julius Martin August Briand, som 1874 solgte K. for 168.000 kr. til N. Madsen († 1894), hvis enke 1911 for 160.000 kr. solgte den til C. K. Grønnegaard. Han solgte den 1912 for 180.000 kr. til propr. Johs. Berntsen, sen. til Tøjstrup, som 1915 solgte K. for 294.000 kr. til V. Eggertsen, hvis enke fru Karen Eggertsen er den nuv. ejer. – Godsarkiv LAF.

Litt.; Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 229–33. DLandbr. III. 1930. 149–51. P. Jensen Blade af Hovbøndernes Hist., SvendbAmt. 1911. 175–89. Erik Hansen. Bondens Retsforhold, FynskeAarb. II. 1942–46. 471–81.

Hovedbygn., der på alle sider er omg. af stensatte vandgrave, består af et trefløjet anlæg, hvis opr. dele går tilbage til 1600t. De grundmurede sidefløje er lavere end hovedfløjen, hvis gårdfaçade og kamtakkede gavle ligeledes er opf. af grundmur, mens havefaçaden er af bindingsværk. Alle fløje har høj kælder og eet stokv. Tagene er dækket af røde tegl. Midt for hovedfløjens gårdfaçade er omkr. 1920 opf. et ottekantet tårn. Sognevejen, der gennemskærer anlægget n.-s., adskiller den trefløjede avlsgård (v.f. vejen) fra hovedbygn.

Friskolen i Ryslinge blev opret. 1856; den 1889 opf. bygn. er genopf. efter brand 1949, arkt. Werner Madsen og J. Folke Olsen. Blandt lederne kan nævnes Kristian Appel 1858–89 (A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 40–41).

Ryslinge folkehøjskole. Chr. Kold, der 1849 blev huslærer hos Vilh. Birkedal i Ryslinge præstegd., begyndte 1851 en højskole i et lille hus på Ryslinge mark (huset eksisterer endnu), men flyttede den 1853 til Dalby, hvor han allr. året før havde begyndt en skolevirksomhed (se s. 308). Den nuv. folkehøjskole er opret. 1866 på foranledning af sgpr. Johannes Clausen og begyndte i præstegd., men fik 1867 egne bygn. Den var stiftet i tilslutning til Indre Mission og som modtræk mod valgmenigheden, men kom hurtigt i kontakt med den og blev en af landets mest kendte grundtvigske højskoler. Bygn. er udvidet og ombygget 1892, 1905, 1909, 1914 (arkt. A. Colding) og endelig 1951 (arkt. A. Eriksen). 1884–1922 var Alfr. Povlsen forstander, fra 1917 med Johs. Monrad som medleder, 1922–29 var Monrad eneleder, og fra 1930 ledes skolen af S. Damgaard-Nielsen. Skolen blev 1943 en selvejende institution. Fra 1949 er der fælles karle- og pigeskole. I skolens gård er rejst mindesten for Alfr. Povlsen († 1934), hvis urne er nedsat i hegnet ml. kirkegården og skolens have. Ved skolen mindesten for Chr. Kold 1907 efter tegn. af J. V. Jensen Klint. – På en opfyldt plads i byen er 1871 på initiativ af Vilh. Birkedal og Johs. Clausen dannet en høj, på hvis top s.å. er rejst en bautasten for Fr. VII, og som omgives af mindestene for grundloven 1849, slagene i de slesvigske krige og hærførerne i dem. (DFolkehøjsk. II. 1940–41. 79–90).

Ved Lørup lå i middelalderen et efter sigende år 1470 opf. meget besøgt valfartskapel, Skt. Anne kapel, hvorved der var en kildebrønd. (Schmidt. DH. 129). De syge skal især have ofret lam (en eng ved kapellet, hvor disse lam sattes på græs, kaldtes tidl. for »Lammehaven«, nu »Kapelsmaen«). 1589 var kapellet ikke længere i brug og benyttedes da af Claus Huitfeldt til opbevaring af hø; spiret på kapellets tårn lod Cl. Henriksen Huitfeldt ved den tid nedtage og føre til Krumstrup; en klokke førtes til Ryslinge kirke (sen. til Kbh.); 1610 nedreves de tilbagestående mure af kapellet, og materialet anvendtes dels til Krumstrup, dels til Ryslinge kirke.

Skove: Hist og her lidt skov. Til Tøjstrup 29 ha, hvoraf bøg 18, eg 2, andet løvtræ 3 og nåletræ 3. Arealet er fordelt på skovene Tøjstrup skov, Nørremarksskov og Bredland skov. I Bredland s. 833 skov er jorden ret lav og meget fugtig, men i øvrigt velegnet til skovdrift. Under Krumstrup 18 ha skov, bl.a. Pindsvinehave. Ellehave tilhører gården Ærelund, mens Hestehaven er udparcelleret på mange forsk. ejere.

Kapelhuset, nævnt i Pont.Atlas. VI. 708, var et hus, der lå på det sted, hvor det 1610 nedrevne Skt. Anne kapel (se ovf.) tidl. havde ligget. – Den nordl. del af Lørup har været kaldt Overby (*1508 Offuerby).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der skal have været et par høje. – På Lørup mark skal være gjort et større guldfund, men det blev omsmeltet og solgt.

Ryslinge var det første landsogn, hvor der oprettedes skyttekreds (1865).

Om store sten i sognet se Schmidt. DK. 209.

Til R. var opr. Ellested so., Vindinge hrd., annekteret. Ved kongebrev af 1625 befaledes det, at R. efter den dav. præsts død skulle annekteres til Gislev, og Ellested til Herrested; men if. et nyt kongebrev af 1642 skulle Ellested annekteres til Gislev og R. til Herrested; 1646 blev R. imidlertid et eget pastorat (se KirkehistSaml. 4. R. II. 1891–93. 469–82).

I R. so. fødtes 1835 friskolelærer Lars Frederiksen, 1840 politikeren, gdr. Rasmus Christiansen, 1852 præsten Uffe Birkedal, 1857 højskoleforst. Grønvald Nielsen, 1880 politikeren A. Chr. D. Petersen.

Litt.: L. Frederiksen. Tidsbillede fra det 18. Aarh. (R. Bylov fra 1736) i AarbKult. 1893. 153–88. Byloven også trykt Vider. I. 1904–06. 462–79. Birger Isaksen. Lars Frederiksen, FynskeAarb. IV. 1950–52. 91–117. H. M. Henriksen. Ryslinge sogns historie. 1955.