Selsø sogn

(Skuldelev-S. kom.) omgives af Roskilde fjord samt Skibby og Skuldelev so. Til so. hører også den 140 ha store Eskilsø i Roskilde fjord, såvel som den knap 100 ha store Selsø sø, der er en del af et tidl. sund, og som engang har været under udtørring. Søen er nu fredet tillige med dens omgivelser, og den er hjemsted for et rigt fugleliv. Den afvandes gennem en sluse til Møllekrog, den inderste gren af Bredvig. Både Eskilsø og sognet i øvrigt har en rigt indskåret kyst med langt udragende halvøer og odder, og på de lave grunde ligger flere græsbevoksede småøer og holme. I stenalderen var so. en ø., skilt fra det øvr. hrd. ved et sund, der i fortsættelse af Møllekrog og Selsø sø strakte sig mod nø., hvor det n.f. Østbymark stod i forb. med Roskilde fjord. På de nu hævede, men lave arealer er der fl.st. påvist lag af skalgrus, bl.a. indeholdende østers, ligesom leraflejringer i det sa. sund finder anvendelse i teglindustrien. Også fra ø. strakte stenalderhavet dybe vige ind i land, fx. ved Hellesø, hvor der kan konstateres gamle kystklinter, og af Eskilsø var der dengang kun nogle langstrakte holme. I det stedvis ret bakkede terræn i so.s indre (Bulbjerg 34 m) ligger en del isolerede bakketoppe som Halbjerg, Stibjerg og Vandbjerg. Jorderne er overvejende lerede, mod ø. dog med en del sand, ligesom tørvejorder har nogen udbredelse, især i nv. Østskov og bakkerne ved Møllekrog (»Klinten«) med den deri liggende lille sø er yndede udflugtssteder.

Areal i alt 1950: 1931 ha. Befolkning 7/11 1950: 682 indb. fordelt på 185 husstande. (1801: 495, 1850: 922, 1901: 714, 1930: 683).

I sognet Selsø kirke samt byerne: Østby (o. 1370 Østby; u. 1790) med skole, andelsmejeri (»Skt. Olavs Kilde«) og andelskølehus; Sønderby (*1100t. Synderby; u. 1790) med forskole (1922), børnehjem (1914, udv. 1950, 20 pl.) og andelskølehus. – Saml. af gde og hse: Østbymark; Hellesø; Broen; Stubbene; Lollikehus; Bredvig; s. 282 Vestbymark med udstykning, Selsø teglværk (på Lollikevang) og Selsø Skalleleje. – Gårde: Hovedgården Selsø (1288 Siaelsæ; 51,2 tdr. hartk., 390,6 ha; ejdsk. 580, grv. 353); Eskilsø (*1100t. Æskilsø, 15,4 tdr. hartk., 131 ha; ejdsk. 150, grv. 101); Selsø Møllegd. Ved Østskov anløbsbro til Eskilsø og ved Møllekrog bådfart til Roskilde i sæsonen.

S. so., der sa.m. Skuldelev so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som dette, dog under 1. udskrivningskr., 90. lægd.

Kirken ligger ensomt. på randen af et bakkedrag tæt ø.f. Selsø sø, der endnu i slutn. af 1600erne skal have været en vig af Roskilde fjord. Til herregården af sa. navn er der nu omkring 300 m, men svære fundamenter sydligt på kgd. tyder på, at Selsøgård i gl. tid har ligget her, i forb.m. kirken. Gårdens ældste ejendomsforhold er vel ukendte, men 1288, første gang den nævnes, tilhørte den Roskilde bispestol, og dette forhold er sikkert ældgammelt, thi kirken er grundlagt som rundkirke og kan således meget vel have været bispeligt gårdskapel (sml. kapellet på Søborg, s. 157). Bygningen er romansk og består nu af en dominerende stor, 3/4-cirkulær apsis, et ganske kort kor og et forholdsvis bredt og højt skib, men disse 3 afsnit er ikke lige gl. Apsiden er ældst; den er helt af frådsten, på profileret sokkel. Kor og skib, hvis sokler er enkle skråkanter, er næsten udelukkende bygget af små, ret vel tildannede granitkvadre. De opr. vinduer, af hvilke et par er bevarede og andre spores, samt den tilmurede n.dør, er dog for en del af kridt. Kvadermaterialet må stamme fra den ældre bygning, som har sluttet sig til apsiden. Den opr. grundplan er dog, trods gravninger i forb. m. en rest. 1895, ikke fuldt oplyst. Der blev dengang n.f. kirken afdækket en kampestensgrund, der beg. ved skibets nø.hjørne og strakte sig m. krumt forløb omkring 10 m mod v., hvor den endte m. et uklart fundamentmassiv. At største parten af fundamentet, i hvert fald dettes krumme del, må stamme fra et opr. rundskib er sikkert nok. Af rotunden, hvis indv. tvermål synes at have været mindst 12 m, er desuden bevaret lidt opgående murværk, nemlig hele korbuen samt to tilstødende murstrækninger n. og s.f. denne. Deres krumning er meget tydelig, men dog mærkbart fladere, end man skulle vente efter ovenanførte tværmål. Nogen helt bestemt forestilling om rundskibets størrelse kan man altså ikke have, men rotunden har under alle omstændigheder været så anselig, at den må have haft een el. flere indvendige piller, og muligvis et øvre stokværk. Den opr. forb. mellem rundskibet og den mærkelige apsis er ligeledes problematisk. J. Kornerup, som allr. 1862 i alt væsentligt bedømte kirken rigtigt (jf. AarbKbh.Amt. 1912. 60–64) og som fulgte gravningerne 1895, anså også koret for opr., vel udelukkende, fordi der manglede forbandt mellem dettes n.mur og skibet. Dette skel kan dog have andre årsager, og Frölén (Nordens befästa rundkyrkor, 1911. II. 147) anser det for rimeligt, at der har været et ældre kor med udadkrummede mure. I det indre har apsiden et højt, opr. kuppelhvælv, mens korets og skibets simple krydshvælvinger, af munkesten, er gotiske, måske fra slutn. af 1300erne. Gotiske er endvidere kirkens to tilbygninger: et våbenhus, fra ca. 1400, foran s.døren, og det uanselige v.tårn, begge af munkesten, men stærkt rep. i nyere og nyeste tid.

Altertavle i renæssance, dat. 15/6 1605; det tredelte storstykke flankeres af trekoblede søjlestillinger, og topstykket krones af en velskåret krucifiksgruppe; i topvingerne Ulfeldts og Munks våben og HMW FAM (Mogens Ulfeldt til Selsø og Anne Munk); i midtfeltet maleri: Emaus, af N. Simonsen. Fra et katolsk (side)alter stammer en unggotisk, fr.præget Maria med barnet, henimod 1250, defekt, nu i Nationalmuseet (DanmBill. 56, 58). Alterkrucifiks, bronze, af J. A. Jerichau. Gotiske malmstager. Ottekantet døbefont i renæssance, af sandsten, m. englehoveder. Samtidigt dåbsfad af tin, m. indgraveret universitetsvåben. Korgitteret har malet årst. 1690, men består for største delen af 100 år ældre panelværk; det krones af Kristus m. verdenskuglen og evangelisterne. To krucifikser: 1) Højgotisk, o. 1300, stærkt rest. 1932, på nyt kors, 2) plump, men interessant efterskæring efter en romansk el. unggotisk figur (mul. fra 1854), nu i Nationalmuseet. Prædikestol i barok, 1637, m. samtidig dør, opgang, rygskjold og himmel, af vanlig opbygning, men usædvanlig velskåret og rigt udstyret m. intarsia; i dørtopstykket universitetets våben, i rygskjoldet Chr. IV’s monogram. Samtidig korbænk. Smuk degnestol i renæssance, m. pilastre og arkader. Stolene er fra 1909 (Martin Borch), men de to østligste par, fra 1593, har våben og initialer for Jacob Ulfeldt til s. 283 Kogsbølle, der fuldførte Selsø, sml.ndf.) og Anne Fleming. Også det forsv. pulpitur fra 1598 havde våben. Jernbundet pengeblok, 1600t. Klokker: 1) unggotisk, skriftløs, 2) 1467, mul. støbt af Hans Henriksen. (AarbFrborg. 1934. 94 f.). – Smedejernsgravminde på kgd. (Jørg. Gravm. 36).

Selsø. Hovedgården S. under Roskildebispen nævnes tidligst 1288, da biskop Ingvar overdrog den på livstid til domprovst Jens Grand (o. 1370: 3 bol og 12 fæstere). 1472 boede ærkedegnen Tetz Rosengaard på S., 1480 hed fogden Anders Nielsen, og 1482 var den forlenet til Hans Skinkel (Tinhus). 1512 fik Oluf Skinkel den som len, og 1525 afløstes han af Niels Vincentsen Lunge. S. kom ved reformationen til kronen, men Niels V. Lunge fortsatte som lensmand († 1552) og efterfulgtes af sønnen Niels L., der 1553 blev afløst af Herluf Skave. 1556 skødede kongen S. til Andreas v. Barby, som oprettede et stamhus af S. 1559 tiltrådte brodersønnen Hans v. Barby stamhuset, der s. å. blev ophævet ved gårdens salg til Corfitz Ulfeldt († 1563) til Kogsbølle; den ejedes derpå af broderen Jakob U., som 1576 fuldførte hovedbygn. 1593 tilfaldt den hans søn, den senere rigsadmiral Mogens U., der benyttede S. som fængsel for sin hustru Anne Munk. Efter hans død sad hans tre unge sønner Corfitz, Jacob og Christian U. på gården til 1624, da Ernst Normann købte S. (1638: med Eskildø 96 tdr. hartk.). E. N. døde 1645; ved skiftet efter enken Ingeborg Arenfeldt tilfaldt S. svigersønnen Johan de Wittinghoff, men 1663 fik den anden svigersøn Jochim Fredrich Pentz den udlagt for 11.000 rdl. Han mageskiftede 1669 S. og Åstrup til Erik Krag (skøde 1676), der nedbrød gården Vente og landsbyen Vestby (6 gårde) og lagde dem under S Desuden erhvervede han Torpegård (s. 280), som blev ladegård under S. Hans enke Vibeke Rosenkrantz mageskiftede 1682 S. mod Stougård og Alstedgård til Birte Skeel (S. 84 tdr. hartk., Vestby 57 tdr. hartk. og Vente 4 tdr. hartk.) (Matr. 1688: 83 tdr. hartk. med 316 tdr. land under plov). Birte Skeel oprettede S.birk. Efter hendes død 1720 købte hendes broders svigersøn gehejmeråd Christian Ludvig v. Plessen (1721) S. for 40.000 rdl. S. gik 1752 over til sønnesønnen Christian Ludvig Scheel v. Plessen, der 1753 fik oprettet stamhuset S. og gennemførte mange reformer på det hidtil dårlige gods. 1801 gik stamhuset (1807: 733 tdr. hartk.) over til Mogens Scheel v. Plessen († 1819) og derefter til fætteren grev Magnus s. 284 Joachim Scheel-Plessen, der 1829 oprettede Det grevelige S.-P. Forlods. S. tilfaldt hans yngste søn, sen. overpræsident i Slesvig-Holsten Carl Theodor August greve S.-P. († 1892) og derefter Carl Gabriel Joachim greve S.-P. († 1932), der 1922 afløste stamhuset (140 ha afgaves til udstykning). S. tilfaldt hans søn Magnus Carl August Wilhelm baron Otto S.-P., ved hvis død 1948 det overgik til brodersønnen Victor Friedrich-Carl baron S.-P. – Godsarkiv i LAS.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. I 1944, 328–37.

Den enlængede og grundmurede hovedbygning med kælder og to stokv. og et nu nedbrudt trappetårn midt på façaden fuldførtes 1576 af Jacob Ulfeldt som en renæssancebygn. med røde mure, sandstensindfatn., svejede gavle og etagespir; den opr. portalsten med bygherrens og hans hustrus våbener og årstal ses nu i 2. stokv. Bygn. i denne ældre skikkelse er afbildet i Jac. Ulfeldts jordebog. Borggårdsvoldstedet værnedes af spærremure med runddele i hjørnerne. Ud for broen over nordre grav stod et porthus. En større ombygning fandt sted under Chr. L. v. Plessen. Årstallet 1734 står over portbygningens barokportal. Hovedbygn. mistede sit trappetårn og øvr. renæssancetræk og står nu som en enkel blok med en barokportal i midten som eneste smykke. I det indre flere gode interiører fra 1700t., særlig en riddersal med marmoreret panel, hvori opr. sad vægfaste billeder af Krock; disse samt en plafond, også af Krock, overførtes 1935 til Lindholm. S. har stået ubeboet i mere end 100 år. En tidl. hovedbygn. lå ved kirken, hvorom endnu navnet Gammelgårds have minder.

Landsbyen Vestby, der nævnes allr. i slutn. af 1200t., blev nedlagt efter 1669, jf. ovf. under Selsø.

Mod nv. på Eskilsø stiftedes vistnok i beg. af 1100t. eller måske allr. i slutn. af det foreg. årh. et kloster for regelbundne augustinerkanniker under styrelse af en prior; munkenes antal var ringe; o. 1165 således kun 6; biskop Asser i Roskilde († 1158 el. 57) havde været munk her. Kirken var indviet til Skt. Thomas. I 1160erne var klostertugten i opløsning, og Absalon indkaldte da vistnok 1165 kanniken Vilhelm fra det reformerede Skt. Genovefas abbedi i Paris og fik ham valgt til abbed for klosteret, der nu blomstrede op, også hjulpet af store gaver fra Absalon, dels i rede penge, dels i gods (1171). På Eskilsø stod klosteret nu kun en kort s. 285 tid; da det truedes af oversvømmelser fra fjorden, og da proviantering ofte var vanskelig, blev det o. 1175 flyttet til Tjæreby so., hvor Æbelholt kl. grundlagdes (se s. 186). Dog vedblev dette at have en ladegård på E., vel til dels som følge af abbed Vilhelms forbud mod, at stedet måtte sælges fra, fordi det var meget nyttigt til frugtavl og græsning. – 1560 afstod kronen E. til Corfitz Ulfeldt, der lagde øen under herregården Selsø.

Litt.: H. Olrik. Danske helgeners levned. 1893–94. 212 ff. Lorenzen. Kl. IX. 1928. 100–104. C. G. Schultz, Vilh. Møller-Christensen og Paul J. Reiter. Æbelholt kl. 1945. 9–11, 63–66. Achton Friis. DØ. III. 1928. 158–67.

Klosterets plads på øen kan nu ikke påvises med bestemthed, derimod er der i en lille bevoksning bevaret betydelige ruiner af klosterkirken, som har bestået af apsis, kor og skib opf. af fråd- og kampesten efter alm. romansk skema. Tårnet el. forhallen, der, bygget hovedsageligt af frådsten, slutter sig til skibets v.gavl, synes at være en smule yngre. Denne tilbygn. har en dør mod v., og forbindelsen til skibet er sket ad en skævtsiddende dør i skibets v.gavl. Hele bygn. er ca. 24 m lang, og murene står bevaret i 2 til 3 m højde. Efter en beretning fra 1808 har kirkens hvælvinger stået til 1803, efter en anden stod der hvælv i tårnet til o. 1830. Skib og kor har dog næppe nogen sinde været hvælvede. Endnu er der i v.-partiet bev. smukke detaljer, der viser, at dette rum har været dækket med en grathvælving af frådsten. De nedre dele af skibets n.dør er også velbevaret. Kirkebygn. synes sen. at have tjent verdsligt brug. Der er således i nordre del af apsis fundet fundamentet af en bagerovn, ligesom triumfbuen på et vist tidspunkt er blevet lukket med en spærremur.

Skove: Selsø Østskov (123 ha, ejdsk. 131.000 kr. grv. 72.600 kr.) hører under Selsø-Lindholm skovdistrikt (ejer: Victor Baron Scheel-Plessen, Lindholm). Skoven ligger ved Roskilde fjord, som omgiver den mod ø. og s. Jordbunden er god, leret sand til ler. Hovedtræarten er bøg.

Fredede oldtidsminder: På terrænet mellem Østby og Sønderby en runddysse med dæksten, en dobbelt jættestue, langhøjen Elmehøj med en jættestue og en større høj, Bavnehøj. I Østskoven 2 mindre høje og 4 køkkenmøddinger. – Sløjfet: 2 langdysser, 11 andre dysser og ubest. stengrave, 31 høje. – I stenalderen afskar et sund so. fra den øvr. del af herredet, s. 286 og både langs dettes og de nuv. kyster findes ret mange køkkenmøddinger, således ved Selsø mølle, Lollikhuse, Stubbene, Østskoven og på Eskilsø.

Fredede er Selsø sø med omgivelser (1947–48) og kirkens grund og omgivelser (1950).

Henrik Pontoppidan boede 1884–86 i Østby; flere af hans tidl. værker har lokalfarve fra Horns hrd. (jfr. Undervejs til mig selv. 1943. 138–43. C. M. Woel. Henrik Pontoppidan. I. 1945. 39, 87).

På Selsø fødtes 1569 rigsadmiral Mogens Ulfeldt og 1866 landmanden V. Selchau-Hansen.