Sengeløse kommune

Sengeløse kommune omgives af Herstedøster-Herstedvester og Høje Tåstrup kom., Sømme hrd. (Fløng og Hvedstrup so.) samt Ledøje-Smørum kom. Det jævnt bølgede, lerede moræneland, hvis højeste punkt er Kohøj (46 m, trig.stat.), gennemskæres fra s. til n. af to markerede dalstrøg med eng- eller mosebund, endende i den store Sengeløse mose med Vasby mose og Porsemose, der i en svag bue strækker sig fra ø. til v. og deler kom. i en større sydl. og en mindre nordl. del. Mosedragene afvandes af Hove å og dens tilløb Nybølle å, der strømmer mod n. og danner skellet til Ledøje-Smørum kom. samt Sømme hrd. Ved grænsen til Herstedvester so. løber St. Vejleå mod s.

Areal i alt 1955: 2606 ha. Befolkning 1/10 1955: 1266 indb. fordelt på 369 husstande. (1801: 774, 1850: 1305, 1901: 1197, 1930: 1202). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 624 levede af landbrug, 289 af håndværk og industri, 61 af handel, 34 af transport, 54 af administration og liberale erhverv, 101 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 19 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Sengeløse (*o. 1200 Siængeløse, 1271 Sengiløs; u. 1790) m. kirke (se s. 137), præstegd., centralskole m. kom.kontor (se s. 197), bibl. (se s. 212), kro, motorml., fabr. for isoleringsmateriel samt telf.central; Vasby (1335 Vatzby, u. 1787 og 1794) m. fremavlscentret Vasbylund; Vridsløsemagle (1335 Wrisløsæ, 1388 Wrytzløsæmaglæ; u. 1780). – Saml. af gde og hse: Sengeløse Mark; Teglhuse; Ll. Vasby; Tostholm; Hovmarken; Holmemarken. – Større gde: Hovedgården Katrinebjerg (1664 Cathrineberg) m. plejehjemmet Holme; i alt 65 tdr. hartk., 403 ha; ejdsk. 1102, grv. 671; heraf under hovedgården 58,5 tdr. hartk., 347 ha; ejdsk. 940, grv. 596; Ågesholm, 18,7 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 262, grv. 168; Kroppedal, 18,3 tdr. hartk., 110 ha; ejdsk. 311, grv. 186; Stenagergård, 18,3 tdr. hartk., 95 ha; ejdsk. 287, grv. 183; Snubbekorsgård, 12,2 tdr. hartk., 67 ha; ejdsk. 165, grv. 111; Rørrendegård, 12,1 tdr. hartk., 52 ha; ejdsk. 167, grv. 99; Bakkegård; Haveland; Stenbjerggård.

Ved Vasbylund en genforeningssten, i Sengeløse en mindesten for Danmarks befrielse 1945. Ø.f. Vridsløsemagle er ved vejkanten rejst en sten med inskriptionen: »Omtrent 150 m Nord for denne Sten lod Ole Rømer i Aaret 1704 bygge Observatorium Tusculanum.« På kirkegården står ved våbenhuset en sandstenssøjle, rejst 1797 af beboerne under Katrinebjerg gods over justitsråd Laur. Lassen.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Kommunalforhold, se I, s. 718–22, Brandvæsen, se II, s. 552.

I kirkelig henseende udgør Sengeløse kom. ét so. og ét pastorat. Kom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Glostrup kom., dog under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Roskilde). Den udgør 1. udskrivningskr., 11. lægd og har sessionssted i København.

Sengeløse kirke, se s. 137.

I S. er begr. lægen V. Budde, † 1893.

If. fru Anne Krabbes († 1618) topografiske optegnelser »Sjællandske Antikviteter« har der i so. ml. Rårup og Sengeløse kirke ligget en herregd. med grave og vindebroer, der hed »Bytte Borigh«. Den har formentlig i 1200t. tilhørt medlemmer af Snubbe-slægten, der var nært beslægtet med Skjalm Hvides æt, således vel den Eskild Hemmingsen, der levede 1230 og skal have rejst Snubbe-korset (s.d.). Hans sønnesøn hr. Hemming Pedersen Snubbe († 1326) skal have boet på Bytteborg, hans datter Margrethe Snubbe († 1311) begravedes i Sengeløse kirke (s.d.). Borgen er gået til grunde i 1300t. (1323?), og slægten har vist afstået godset til Roskilde bispestol, som heraf oprettede lenet Rårup. Af lensmændene nævnes Jep Halvegge († tidligst 1485) 1457 og væbn. Mads Rolfsen (van Leveren) 1493–1504. Ved reformationen inddroges lenet med bispestolens øvrige gods under kronen, som 1542 solgte Rårupgård med gårdsæder og ml. til sen. rigskansler Axel Urne til Søgård og Årsmarke (nu Knuthenborg). Efter hans død 1577 tilfaldt gden Knud Urne til Årsmarke († 1622) og kom siden til dennes søn, sen. rigsråd hr. Sigvard (Sivert) Urne († 1661). Hans enke Cathrine Sested († 1670) bragte ved ægteskab 1661 gden, der nu fik navnet Cathrineberg, til generalløjtn. Hans Ahlefeldt til Glorup († 1694); han lagde Rårup bys og sen. Rårup ml.s jorder under hovedgdstakst (kgl. bev. dertil 1683; (1688: 156,76 tdr. hartk. med 346,8 tdr. land under plov). – Hans enke af 2. ægteskab Anna Rumohr († 1711) solgte 1702 gden (166 tdr. hartk.) for 28.000 rdl. til major, sen. overhofmarskal og stiftamtmand Chr. Fr. v. Holstein († 1747 på C.). Sønnen Niels Rosenkrantz v. Holstein arvede gd. og gods, men solgte det allr. 1749 (i alt 693 tdr. hartk.) for 36.500 rdl. til gehejmeråd, overpræsident i Kbh. Jakob Benzon til Rugård m.v.; han pålagde ved testamente af 31/12 1766 bl.a. sin universalarving brodersønnen, oberstløjtnant, sen. kmh. Chr. Benzon af sine sædegde C. og Rugård at oprette 2 stamhuse. Efter Jakob Benzons død 1775 oprettedes 22/4 1782 stamhuset C., der dog 1791 ophævedes og erstattedes af stamhuset Christiansdal på Fyn. Allr. 1789 havde Chr. Benzon († 1801) dog solgt C. (156 tdr. hartk. hovedgdstakst og 465 tdr. bøndergods) på auktion for 100.000 rdl. til forp., justitsråd Laurids Lassen, der bortsolgte bøndergodset til selveje og til dels udparcellerede hovedgdsjorden, således bortsolgtes 1812 for 35.000 den sa.m. C. drevne gd. Frederiksholm til Frantz Hørring († 1831). Den gl. hovedbygn. nedreves og en ny enetages opførtes 1806. Ved L. Lassens død 1825 overgik C. til sønnen, cand. jur. E. Lassen, som n.å. solgte godset til exam. jur., sen. landstingsmand Carl Vilhelm Thalbitzer, der 1845 tilbagekøbte ovenn. gd. Frederiksholm. Efter hans død 1867 beholdt enken Elisabeth T., f. Brøndsted C. til sin død 1871, hvorefter boet 1874 solgte godset for 255.000 rdl. (samt 17.000 rdl. til forpagteren) til gross. Eduard Holm; denne solgte 1894 C. (66 1/2 tdr. hartk.) for 375.000 kr. til købmand Axel Nielsen, Tåstrup, hvis enke 1907 for 395.000 kr. videresolgte godset til godsejer August Bang, sen. til Lerchenfeldt og Tårnborg. 1912 købte inspektør Chr. Bruun godset for 577.000 kr., men videresolgte det 1916 for 600.000 til dir. S. Petersen, fra hvem det n.å. for 690.000 kr. kom til skotøjsfabrikant H. Hansen; denne skødede det (62,3 tdr. hartk. og 5,2 tdr. hartk. fæstegods) 1918 for 915.000 kr. til slagtermester, hoteldir. Anders Jensen, der beholdt C. til sin død 1940. I hans tid ombyggedes hovedbygn. og forhøjedes med en etage. – C. købtes 1940 af A/S Jydsk Trikotagefabrik, Silkeborg, for 1.110.000 kr. og solgtes 1948 for 1.145.000 kr. til den nuv. ejer fabrikant J. O. Kofod, som har bortforpagtet ejendommen. Sa. år solgtes hovedbygn. til Kbh.s kom. I hovedbygn. s. 1001 har Skt. Hans Hospital nu indrettet plejehjemmet Holme. Den daglige ledelse af hjemmet, der har plads til 41 patienter, varetages af en oversygeplejerske. – Godsark. LAS.

Litt.: A. Thiset. Snubbe-Slægtens Mindesmærker i Sengeløse Sogn, i Aarb. 1895. 139–78. F. Krogh. Dansk Adelskalender. 1878. 80–82. Aage Valentiner i DSlHerreg., Ny S. I. 1944. 239–44. DLandbr. I. 1930. 587–89.

1919–21 foretoges af arkt., prof. Anton Rosen en ombygn. af den 1806 opf. en-etages hovedbygn. (rest. 1878). Hovedbygn. er nu en rektangulær, nyklassicistisk, gråpudset, 11 fags bygn. i 2 stokv. m. høj kælder og rødt valmtegltag m. kviste. Ved n.siden er der en stor terrasse og have. S.f. hovedbygn. ligger avlsbygningerne samt en morsom tårnagtig, gråpudset portbygn. m. rødt tegltag. Gennem denne fører en tidl. adgangsvej til en mindre bro m. støbejernsrækværk. Navne på gårdens tidl. ejere er indskrevet i rækværkets sceptre, et på hvert scepter.

Ågesholm på Vasby mark ejedes o. 1850 af C. C. Hornung. 1856 købtes gden for 67.000 rdl. på auktion af gross., generalkonsul Holger Troels Foss († 1887), der forøgede ejendommens tilliggende; han solgte den (m. 24 tdr. hartk.) 1876 for 170.000 kr. til propr. F. D. Foersom, der 1886 måtte lade en panthaver overtage Å. Denne solgtes derefter for 130.000 kr. til tømrermester C. Sørensen, som n.å. videresolgte den for 143.000 kr. + kornafgift til propr. C. Bauditz, der beholdt den til o. 1894. Derefter havde gden i nogle år hyppigt skiftende ejere (Chr. Thede & Jacobsen, bygmester C. L. Müller af Malmø, greve Jørgen Scheel, konsul H. C. Nyholm). Sidstn. solgte 1903 Å. for 120.000 kr. til Jakob greve Ahlefeldt-Laurvigen, som dog allr. n.å. afstod den til propr. Olaf Rye Lassen. Efter hans død solgte enkefrue M. Lassen, f. Margairaz, 1912 gden for 141.000 kr. til propr. H. Neumann, fra hvem den 1914 for 165.000 kr. kom til propr. A. Hjorth, der havde gden til 1918. D.å. skiftede Å. flere gange ejer, men overgik til sidst til gross. H. J. Barslund, der ejede den til 1927, da den solgtes til overretssagfører Carl Otto Klinke († 1946). Fra ham overgik den 1929 til Helge baron Wedell-Wedellsborg, som ejede den nogle år. I 30erne skiftedes flere gange ejer (dir. C. Larsen, propr. C. Poulsen, dir. A. Hübsch). Nu (1958) ejes Å. af propr. Johs. Goddik.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 584 f.

Stenagergård er sammenlagt af to gde S. og Rødekærsgård. S., der udflyttedes efter brand 1781, købtes 1791 til selveje af den hidtidige fæster Lars Olsen († 1800), hvis enke 1808 overdrog den til sønnen Hans Larsen, der 1828 af sin svigerfader erhvervede Rodekærsgård. Siden har de to gde været drevet sammen. S. er sandsynligvis en af de to gde, der af Eskild Snubbe blev henlagt til vedligeholdelse af det s.k. Snubbe-Kors (s.d.). Den nuv. ejer er (1958) propr. N. H. Vallo Hansen.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 596 f.

I Vridsløsemagle havde professorerne Caspar Bartholin († 1738) og Hans Bartholin († 1738) o. 1700 på en grund, der tilhørte Kbh.s Universitet opf. et landsted (nævnt 1705) kaldet Pilenborg, som mod betaling af jordskyld måtte tilhøre dem og deres arvinger. Her færdedes også den med ovenn. professorer beslægtede astronom og politimester Ole Rømer, der i nærheden af landstedet 1704 opførte sit Observatorium Tusculanum, der var i brug til Rømers død 1710 og opnåede en betydelig berømmelse i den internationale lærde verden. Snart efter 1710 er observatoriet forsvundet, og P. selv har næppe stået længere end til o. 1740. Om mindestenen se ovf.

Litt.: Hans Kjær. Bartholinernes Pilenborg og Rømers Observatorium Tusculanum i Vridsløsemagle, i AarbkbhAmt. 1923. 82–106. ArkivMus. IV. 1909–11. 533 f.

Skove: N.f. Katrinebjerg findes en lille skov (ca. 10 ha). Herudover er der ingen egentlig skov, men mosearealerne, Sengeløse mose, Porsemose m.v., er delvis bevokset med birkekrat. Moserne indeholder i øvrigt levninger af fordums skove.

Katrinebjerg hed tidl. Rårupgård; omkring denne lå en landsby Rårup (o. 1370 Rathorp), som inddroges under hovedgden i slutn. af 1600t. – Under denne lagdes også de to gde i Holme (1488 Holme).

På gravhøjen Snubbekors høj (fredlyst 1896) på Vridsløsemagle mark tæt ved den gl. Roskildevej rejstes if. sagnet ca. 1230 det s.k. Snubbe Kors af Eskil Hemmingsen Snubbe til minde om hans hustrus lykkelige nedkomst der på stedet. Han henlagde 2 gde, formodentlig nuv. Snubbekorsgd. og Stenagergd., til Roskilde domkirke til dets vedligeholdelse. Korset blev flere gange fornyet, således 1619, 1645 og sidst 1715. Det bestod af et stort granitkrucifiks på en bred, aftrappet sokkel. 1815 faldt det ned, og da der ikke kunne skaffes midler til dets istandsættelse, blev det helt nedtaget 1817, og stenene anvendtes til dels til sokkel under stuehuset på Snubbekorsgd. Ved privat hjælp rejstes 1903 på den gl. plads et over 3 m højt granitkors i romansk stil med en Kristusfigur i fladt relief med lang indskr. og på et bredt muret fundament (tegn. af arkt. Martin Borch, udf. af billedhugger N. Hansen). Korset står under Nationalmuseets tilsyn.

Litt.: A. Thiset. Snubbeslægtens Mindesmærker i Sengeløse Sogn, Aarb. 1895. 139–78. Sa. Det genrejste Snubbe Kors, i ArkivMus. II. Arch. 20/2 1904.

Fredede oldtidsminder: 7 høje, nemlig Bavnehøj, Kongshøj eller Ole Rømers høj (se ovf.) og Snubbekors hoj ved Vridsløsemagle, Bondehøj og Kohøj s.f. Sengeløse og 2 høje på Vasby mark. – Sløjfet: 3 dysser og 30 høje, for største delen beliggende på højdedragene ved Vridsløsemagle og ø.f. Vasby. I en af de sløjfede høje er fundet en kvindegrav fra vikingetiden.

I Sengeløse fødtes 1817 gehejmerådinde Hansine Andræ, f. Schack, 1820 hendes broder forfatteren H. E. Schack, på Katrinebjerg 1833 landmanden G. P. Thalbitzer og 1839 hans broder V. A. Thalbitzer.