Skagen landsogn

(delt ml. Skagen kbst.s landdistrikts kom. og Råbjerg kom.) omgives af Skagen kbst., Kattegat, Råbjerg so. og Skagerrak. Landso. er for største delen opfyldt af klitheder, hvoraf en del er beplantet, og klitter, der oftest går under betegnelserne miler (Sandmilen, Spirbakke Mile, Engelskmile, Råbjerg Mile) el. rimmer (Tornbakke Rimme, Vesterhvarre og Østerhvarre Rimmer). Af virkelige miler, ɔ: høje, nøgne vandreklitter, findes dog i dag kun den 41 m høje Råbjerg el. Studeli Mile (se ndf.). Dyrket jord (ager- eller græsland) findes kun ved Kandestederne og i et bælte fra Starholm til Tranestederne ved ø.kysten. Det meget særprægede landskab, især egnen omkr. Kandestederne og Råbjerg Mile, er meget besøgt om sommeren. Gennem landso. går hovedvej A 10 (Frederikshavn-Skagen) og jernbanen ml. de samme byer (Hulsig stat.).

I den til Skagen kbst.s landdistrikts kom. hørende del ligger Hulsig (1688 Hulsig) m. restaurant, jernbanestat., posteksp. samt Kandestederne, badested med hoteller (Hjorths badehotel, Kandehus kro og badehotel og Kokholms badehotel) og en del sommerhuse, Starholm, Rannerød.

I den til Råbjerg kom. hørende del ligger Hulsig filialkirke, Klarup, Lunholm (1394 Lwnholm, 1401 Lughneholm), Karred (1638 Kaaredtz buncher), Tranestederne, gden Hesselholt (1688 Heselholt) og Spirbakken redningsstat.

Areal i alt 1955: 4205 ha. Befolkning 1/10 1955: 245 indb. fordelt på 75 husstande. (1901: 252, 1930: 244), Sk. kbst. landdistr. havde 1801: 68 indb., 1850: 65, 1901: 118 og 1930: 116 indb., den øvrige del af Sk. landsogn (i Råbjerg kom.) 1901: 134, 1921: 136 og 1930: 128 indb.

S. kbst. landdistr. blev selvstændig kom. 1921; den til S. landso. hørende del af Råbjerg kom. blev 1893 i kirkelig henseende henlagt fra Råbjerg so. til S. so.

Skagen landso., der sa.m. S. kbst. (byso.) udgør ét pastorat, omfatter som nævnt i kom. henseende hele S. kbst. landdistr. kom. og endvidere en del af Råbjerg kom. So. har tingsted i Skagen kbst. og hører under 77. retskr. (Frederikshavn), 51. politikr. (Frederikshavn), Hjørring amtstuedistrikt m. amtstue i Hjørring, Frederikshavn-Sæby lægekr. (Frederikshavn), 55. skattekr. (Frederikshavn), 18. skyldkr. (Hjørring amtskr.) og amtets 1. folketingsopstillingskr. (Frederikshavn). So. hører under 5. udskrivningskr., 472. lægd (Råbjerg kom.) og 484. lægd (Skagen by- og landso.) og har sessionssted i Skagen kbst.

Hulsig filialkirke er opf. 1893–94 (indviet 6/8 1894) af røde mursten i romansk stil efter tegn. af arkt. V. Ahlmann og består af skib og kor; på v.enden af skibet et lille zinkdækket spir, hvori klokken; skib og kor har fladt bjælkeloft. Alterbillede kopi efter J. Skovgaard: Hyrden finder det bortløbne lam.

Lunholm lå opr. (sål. 1653) v.f. Højen og tilhørte 1394 rigsråden hr. Christiern Vendelbo († tidligst 1401), der her havde en nyopbygget gd. (curia…edificata et noviter fundata) på en grund, som han fik med sin hustru Elene Bugge († tidligst 1401), og som havde tilhørt dennes fader hr. Niels Bugge til Hald m.v. 1401 skødede hun som enke L. m. bygning og rettigheder til dronn. Margrete. Sen. havde bisp Peder Friis i Børglum († tidligst 1425) bl.a. »Lugneholm« i befaling at holde til kongens hånd. I beg. af 1600t. var L. underlagt Ålborghus s. 130 len og beboet af 2 fæstere (landgilde kun 1 td. fisk og 200 flyndere). 1667 var L. 2 bol, som da af kongen sa.m. Toldergården (se s. 110) o.a. gods solgtes til borgm. i Skagen Fedder Hansen Høyer († 1706). I 1600t. ødelagdes dens jorder af sandflugt, allr. 1627 var 1/3 af dens ager og eng fordærvet. 1682 oplyses det, at der af gden kun var tilbage en »våning kaldtes tilforn Luunholm, men trende gange for sandflugt forflyttet, og nu ingen bebor det, men holdes sammesteds en dreng«. Høyer lod gden (Fedderslund) genopføre nær kirken på byens grund – efter sen. angivelse (Olāvius 1787) – som en lille herregård på landet med 3 porte på, men blev 1703 ved kommissionsdom kendt skyldig at nedrive den igen. – I 1870erne bestod L. af 4 steder.

Litt.: A. P. Gaardboe. Hist. topogr. Beskrivelse af Skagens Landsogn. JySaml. V. 1874–75. 314–17. Sa. Fortidsminder fra Vendsyssel. 1893. 89–92. C. Klitgaard. Skagen Bys Hist. indtil ca. 1870. 1928. 106 f., 375 f.

Råbjerg Mile (el. Studeli Mile) er Danmarks eneste større vandreklit. Dens højeste punkt er 41 m, og den hæver sig ca. 20 m over den omgivende sandslette. Den 800 m brede og næsten 2 km lange mile har mod vindsiden (v.siden) en hældning på 8–10°, mens læsiden danner en skrænt med en hældning på 20–25°. V.f. milen strækker sig et sandbælte, der i tørre år virker som tilførselsvej for sand til milen, men som i våde år omdannes til lavvandede klitsøer. Milens noget ujævne overflade er besat med små, sekundære klitter, der danner et bølgeformet mønster. Da tilførslen af sand fra v. er temmelig ringe, vil milen, der tidl. flyttede sig ca. 8 m om året, efterhånden blive ubevægelig, hvorefter vegetationen vil indfinde sig. Når dette sker, vil milen ikke længere være en vandreklit.

Skove: Mod n. ligger en mindre del (ca. 300 ha) af Skagen Klitplantage, i alt ca. 1500 ha (jf. omtalen under Skagen kbst., s. 111) og mod sø., ved Kattegat, ca. halvdelen af Bunken Klitplantage, i alt 973 ha (jf. omtalen under Råbjerg sogn, s. 134).

Der er ikke og synes ikke at have været oldtidsmindesmærker i distriktet. Ved Råbjerg Mile er fundet en stenalderboplads, og på to steder i klitterne n.f. Kandestederne er der i martørv gjort betydelige bronzealderfund, det ene med bælteplade, halskrave, 6 tutuli og ca. 30 bronzerør til frynser, det andet med to hængekar, 8 armbånd, en brilleformet bøjlenål m.m.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 199.

På Hulsig strand er begr. skuespilleren Johannes Poulsen, † 1938.

Litt.: A. Peter Gaardboe. Hist. topogr. Beskrivelse af Skagens Landsogn, JySaml. V. 1874–75. 308–24.