Skeby sogn

(S. kom.) grænser i ø. til Odense fjord og omgives i øvrigt af Østrup, Otterup og Norup so. Ved sv.grænsen ligger flere enklaver af Otterup. Til so. hører også de små holme Kyholm, Dørholm (1 ha) og Pludderholm i Odense fjord. På det overordentlig jævne og lave land er Kirkebjerg (5,6 m) højeste punkt, og store dele af so. ligger endog lavere end havets overflade, idet inddigninger og tørlægninger helt har ændret so.s opr. omrids. Til de inddigede områder hører arealet ml. Klintebjerg og Gerskov (33 ha, tørlagt 1809), arealet inden for Gersø (35 ha, tørlagt 1816), arealet inden for Lammesø (86 ha, tørlagt 1811 og 1833) samt det største af dem alle, den s.k. Fjordmarken, i alt 607 ha, hvoraf Bågø strand, Skeby strand og Mellemstrand hører til so. I sidstn. findes endnu et vanddækket område. De fleste af disse arealer er opdyrkede og består af strandsand over dynd el. tørv. Kun mindre partier er dyndede i overfladen. På istidslandskabet er moræneler den fremherskende jordbundstype, men stenet bund forekommer dog ved Klintebjerg, ved Gerskov og et par steder i sv., bl.a. i Højskov og Eghoved, so.s eneste skove. Helt i s. i so. løber landevejen mellem Klintebjerg og Otterup.

Areal i alt 1950: 1922 ha. Befolkning 7/11 1950: 1138 indb. fordelt på 303 husstande (1801: 364, 1850: 673, 1901: 764, 1930: 1182).

1/4 1921 deltes Skeby og Otterup kommunalt, og samtidig lagdes Ørritslev by af Otterup so. i kommunal, men ikke i kirkelig henseende til Skeby. Ved kgl. resol. af 7/11 1953 blev de til Otterup so. hørende dele af ejerlavet Ørritslev by udskilt af Otterup so. og henlagt under Skeby so., således at grænsen ml. de nævnte so. herefter følger grænsen ml. Skeby og Otterup kom.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 716 levede af landbrug m.v., 207 af håndværk og industri, 33 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv og 80 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 46 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Skeby kirke og byerne: Skeby (1423 Schiby; u. 1796) m. præstegd., bibl. (opret. 1900, reorganiseret 1937, 1300 bd., lokale i privat landejendom) og forsamlingshus (opf. 1930); Ørritslev (1423 Yrislef; u. 1795) m. skole (opf. 1870), andelsmejeri (opf. 1909) og savværk; Hessum (1472 Hessom; u. 1796) m. skole (opf. 1870), forskole (opf. 1916), forsamlingshus, stadion og kølehus (opf. 1952); Ølund (*1459 Ølund; u. 1796) m. kølehus (opf. 1952); Gerskov (*1336 Gerskow; u. 1796) m. kirke (opf. 1925), skole (opf. 1870) og kølehus (opf. 1951); ladepladsen Klintebjerg m. missionshus (opf. 1919), børnehjem (opret. 1916, udv. 1947, 44 pl.), skalletørreri (opf. 1934, 7 arb.) og havnebro. – Saml. af gde og hse: Ørritslev Skovhuse m. kølehus (opf. 1953); Klingeskov; Vekslund (1664 Vexlund); Gersø; Lammesø, s. herfor pumpeml.; Bågø m. pumpeml. og sprøjtefabr. – Gårde: Ølundgd. (opr. 179 ha), udstykket 1922 i 13 husmandsbrug; Lille Ørritslevgd. (15,3 tdr. hartk., 69 ha; ejdsk. 202, grv. 138).

S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Otterup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Norup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 132. lægd og har sessionssted i Otterup.

Kirken, der ligger ensomt noget v.f. byen, har af den opr. romanske bygn. kun skibet bev., af rå marksten m. hjørnekvadre. Et romansk vindue ses udvendigt i nordmuren. I sengotisk tid er koret udvidet til skibets bredde og forsynet m. krydshvælv, alt af munkesten; korgavlen har smukke blændinger og kamtakker. Ved sa. tid byggedes i v. underdelen til et tårn, der dog foreløbig kun opførtes i skibets højde og fik tag i forlængelse af dettes. Den nye v.gavl prydedes m. blændinger. V.forlængelsens underrum sattes i forb. m. skibet ved en bred, spidsbuet arkade. Fra tiden omkr. reformationen stammer det lille våbenhus i s. m. gotisk trappegavl og højblændinger. 1595 lod Niels Skinkel et tårn rejse over v.forlængelsen. Det byggedes af mursten i krydsskifte og fik »forkert vendte« gavle i n. og s. Fra sa. tid stammer et lille kapel ved langhusets ø.gavl, flugtende m. dettes s.mur og m. blændingsgavl m. trappekamme; det anvendes nu som ligkapel. – Altertavlen er en kopi af Eckersbergs Getsemane-maleri, udf. af H. P. Iversen 1868, i nygotisk ramme. Malmstøbte gotiske alterstager. I en gemmeniche i koret er et lille jernbundet skab indbygget. Enkel romansk døbefont af granit m. glat, cylindrisk kumme. Dåbsfad af sydty. type fra 1500t. Prædikestolen, m. evangelistfigurer i storfelterne, er et bruskbarokt arbejde fra o. 1650, skåret af Hans Nielsen Bang fra Middelfart; på stolens dør et fint samtidigt maleri (Skt. Peter). Nye stolestader. Orgel i tårnrummet; på façaden er malet series pastorum. Ved kirkens hovedistandsættelse (arkt. Axel Jacobsen) 1954–55 er alt inventar nystafferet og gipsloftet i tårnrummet og skibet erstattet af bræddeloft m. smagfuld moderne dekoration (Mogens Larsen). Den slanke, indskriftløse klokke er bl. landets ældste, fra 1200t. (Uldall. 12). Den er ophængt i en glug i tårnets s.side. – I tårnrummet er indmuret to store romanske ligsten m. korsrelieffer. I våbenhuset ligsten m. portrætfigurer over Hans Skinkel til Gerskov, † 1558, og tredie hustru Anne Bild (CAJensen. Gr. 539).

På kgd. er begr. politikeren Mads Larsen, † 1938.

Filialkirken i Gerskov er opf. 1925 (indviet 20/12) af grå kalksten efter tegn. af arkt. N. P. Jensen, Odense, og m. dennes kirker i Strib og Røjleskov, Vends hrd., som forbilleder. Opførelsen kostede 58.000 kr. Kirken består af kor, skib og tårn, alt i nyromansk stil. Kor og skib har gipset tøndehvælv. Ligkapel i tårnet. – Altertavlen er et maleri fra 1927, genopstandelsen, af Ellen Hofman-Bang, i nyromansk ramme. Døbefont af kunststen.

I Gerskov har ligget en hovedgd., der nævnes allr. 1336 bl. det gods, som grev Gert af Holsten og hans søn junker Henrik skødede til den holstenske adelsmand hr. Ditlev af Wensien og hans arvinger. Derefter nævnes afgangne Oluf Jensen af G. 1386, Erik Poulsen 1391, s. 320 Poul Nielsen 1405 og væbn. Hans Jensen i G. 1469–83. Sidstn. førte en lilje i sit våben, og hans efterkommere antog navnet Skinkel. Sønnen Poul Jensen (Skinkel) ejede G. 1505, derefter hans søn Hans Skinkel († tidligst 1554) og dennes søn Niels Skinkel. Hans enke, Mette Stensdatter Bille († senest 1636) måtte 1626 afstå G. til Claus Ucken († 1651), men 1632 erhvervedes den igen af hendes søn Laurids Skinkel († 1670), som 1654 pantsatte den til sine børn. Efter hans død ejedes G. af enken, Sophie Vernersdatter Parsberg († tidligst 1674) og derpå af børnene. 1684 måtte Niels Skinkel for skatterestancer afstå halvdelen af G. til kronen, som 1686 mageskiftede den til gehejmeråd Christoffer Sehested († 1699) med tilladelse til at lægge den under Nislevgårds hovedgdstakst. Den anden halvdel kom ved Agathe Skinkels ægteskab m. Mogens Kaas til denne, som 1675 skødede den til landsdommer Otto Thomsen Riisbrigh († senest 1686), hvis arvinger solgte den til Chrf. Sehested. Han nedrev 1696 bygn. og besatte jorden m. bønder fra den nedlagte by Nislev i Otterup so.

Litt.: E.V. Lose. Hist. Fortæll. om Skeby og Otterup Sogne. 1900. 6–42 og passim.

Væbn. Jens Mikkelsen, sen. landsdommer i Fyn, nævnes i Skeby 1423.

Ølundgård var i 1700t. en fæstegd. under Ørritslevgd., men købtes 1770 (ca. 16 tdr. hartk.) til selveje af Johannes Laursen. 1799 købtes den af ritm., sen. generalmajor Niels Engelsted († 1816, begr. i Otterup kirke), bekendt fra slaget ved Sehested 1813 (mindestøtte i Lammesøskoven), som udvidede den ved tilkøb og inddæmning. Hans enke, Cornelia Maria Abel († 1850) solgte 1830 (skøde 1832) Ø. til forp. på Egeskov Lars Petersen († 1874), der yderligere forøgede den og 1853 for 30.000 rdl. overdrog den til svigersønnen Hans Petersen Hvenegaard († 1861). Dennes enke, Kirsten Hvenegaard, f. Petersen († 1900) overdrog den 1883 til sønnen Peter Emil Hvenegaard, som 1911 solgte den til Kai Chr. baron Lerche, der 1922 afhændede den (320 tdr. land) for 230.000 kr. til Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 712–13. E.V. Lose. Hist. Fortæll. om Skeby og Otterup Sogne. 1900. 145–49.

Skove: Lidt skov, hvoraf Højskov sa. med et par mindre skove i Østrup so. udgør Østrupgård skovdistrikt. En anden skov er Eghoved under Ravnholt gods (Herrested so., Svendborg amt).

I so. har ligget en landsby Eskelund (1427 Esskelund, Æskelund, Eskelwnd), der 1664 havde 4 gde og et hus. Den lå umiddelbart v.f. Hessum. – Ved skoven Eghoved v.f. Gerskov lå i 1600t. en gård af sa. navn (1664 Eghouffuit).

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so. – Ved Hessum er i Kirkebjerget fundet flere skeletter, mul. fra sen jernalder.

I el. ved Ølund har der i den katolske tid ligget et kapel (den første præst i so. efter reformationen var »hr. Knud i Ølund«). Endnu findes rester af kapellets munkestensgulv, og en banke i nærheden, hvor der er opgravet skeletter, kaldes af befolkningen »Kirkebjerg«.

Flere støtter ø.f. Gerskov og på v.siden af den tidl. Bågø minder om de store inddæmninger i beg. af 1800t. (Dansk Naturfredning. 1954. 83).

Fredsstene rejst 1945 i Hessum og Gerskov.

Klintebjerg var ubeboet indtil 1746, da der opførtes et lodshus her, og dette lå ganske ene til 1843, da Odensefirmaet Ploug & Richardt byggede et pakhus, og der opstod da hurtigt en lille by; 1847 kom der landevej fra Hjorslev. Der foregik i midten af 1800t. en ikke ubetydelig kornudskibning herfra. En mindesten er 1946 rejst i K. for den første bebyggelse på stedet.

Skeby havde i beg. af 1500t. Hjadstrup som anneks.

I Hessum fødtes 1862 politikeren Mads Larsen.

Lit.: E.V. Lose. Hist. Fortæll. om Skeby og Otterup Sogne. 1900. Sa. Smaating om Skeby-Otterup Sogne, i KirkehistSaml. 4. R. III. 1893–95. 428–32. FynskHj. IX. 1936. 12 f.