Skivum sogn

(S.-Giver kom.) omgives af Hornum hrd. (Bislev, Veggerby, Suldrup og Sønderup so.) samt Giver, Blære og Ejdrup so. Ved so.s n.spids er sammenløbet af de to betydelige åer, Sønderup og Halkær åer. Ved skellet til Hornum hrd. bugter Sønderup å (lokalt kaldet Østerå) sig frem gennem en dyb dal med stejle, skovklædte sider. Den smukke dal er fredet og rummer bl.a. det interessante Skivum Nørrekrat. Helt forskelligt herfra i morfologi er den brede, fladbundede dal ved v.grænsen med den regulerede Halkær å (lokalt kaldet Vesterå), hvorindgennem der i stenalderen strakte sig en smal fjordarm (se i øvrigt Ejdrup so.). So.s indre er et jævnt bølget bakkeland med højeste punkt Lynnerup Skelhøj (67 m). Jorderne omkr. Skivum er overvejende ret gode, men ellers sandede. Nogle tidl. hedestrækninger (Sønderhede) er bragt under kultur. Foruden Skivum Nørrekrat rummer so. en del småskov og plantage, og langs Halkær å findes eng og mose. Mod s. ligger Birkmose. Gennem so. går jernbanen Nibe-Hvalpsund (Vegger stat.) og landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1955: 2254 ha. Befolkning 1/10 1955: 860 indb. fordelt på 254 husstande (1801: 186, 1850: 306, 1901: 631, 1930: 884).

I sognet byerne: Skivum (*1231 Skithum, 1394 Skythum) m. kirke, præstegd., s. 1165 kom.skole (opf. 1919); Vegger (*1231 Vkar) – bymæssig bebyggelse med 1955: 359 indb. fordelt på 118 husstande (1930: 308 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 35 levede af landbr. m.v., 170 af håndv. og industri, 42 af handel og omsætning, 57 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 41 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kom.skole (opf. 1924), forsamlingshus, hotel, Skivum-Giver Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1960 var indskuddene 534.000 kr., reserverne 25.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1897), jernbanestat., posteksp., telf.central. – Saml. af gde og hse: Skivum Østermark; Skivum Østerkrat; Veggergde (*1466 Weggergaard; u. 1804); Lynnerupgde (*1466 Løndrup, 1511 Lynderwp); Dumphuse; Sønderhede; Sønderlund (1553 Sønderlund). I det fredede Skivum krat F.D.F.-feriekoloni.

Skivum so., der sa. m. Giver so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, hører under 73. retskr. (Nibe) og har tingsted i retskr.s bitingsted, Års; det hører under 47. politikr. (Nibe), Himmerlands lægekr. (Farsø), Ålborg amtstuedistrikt m. amtstue i Ålborg, 52. skattekr. (Nibe), 17. skyldkr. (Ålborg amtskr.) og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Nibe). So. udgør 5. udskrivningskr., 370. lægd og har sessionssted i Års.

Kirken består af skib og kor, tårn mod v. samt våbenhus mod n. Skib og kor er fra romansk tid, opf. af granitkvadre på sokkel med skråkant. I korets s.side en kvader med skaktavlmønster. Opr. vinduer er bev. i ø.gavlen og n.murene. N.døren, med rundbuet kilestensstik, er bev., mens s.døren er forsvundet. Kor og skib har bjælkeloft. Korbuen er udvidet og ændret til spidsbue; dens opr., profilerede kragsten ses vistnok anvendt som tærskel og overligger i tårndøren, ligesom en buekvader fra korbuen findes indmuret indvendig i tårnet. Dette er en gotisk tilføjelse af kvadre, kamp og teglsten, men i udstrakt omfang skalmuret med små sten 1878 (årst. på v.siden). Tårnrummet har hvælving og er med en spidsbue forbundet med skibet. Adgang til de øvre stokv. sker ad ovenn. dør på n.siden og en ligeløbstrappe i murlivet. Det senmiddelald. våbenhus er overvejende af munkesten. Den delvis hvidkalkede kirke har nyere tagværker, hængt med tegl. – Det murede alterbord omgives af nyt fyrretræspanel og antependium. Lutheransk fløjaltertavle fra 1590 med Ove Lunges og Anne Maltesdatters våben og initialer; i midtfeltet et fortrinligt maleri (Korsfæstelsen), sign. med bomærke og bogstaverne FHF. Tavlen er ligesom prædikestolen rest. 1929. Alterstager af malm fra 1600t. Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 197). Dåbsfad af Nürnberg-type fra slutn. af 1500t. Prædikestolen, med malerier (dyderne), er skænket 1631 af Vogn Jensen i Veggergård med hustru og børn; stafferingen er sign. PIM. Stolestader fra 1800t. I tårnrummet et orgel (Joh. P. Andresen, Ringkøbing). På skibets n.væg er opsat en sengotisk træfigur (Maria med barnet) fra o. 1475. Series pastorum fra o. 1900. En jernbunden pengeblok opbev. i Års Museum. På kgd. et ligkapel. – Plan for en istandsættelse af kirkens indre (ved arkt. L. Teschl) foreligger 1961. Om runestenen i våbenhuset se ndf.

Af Veggergård nævnes 1466 Terkel Christensen og 1490 en vis Kruse. Sen. tilhørte den en lavadels-, senere selvejerbondeslægt Ged. 1511 nævnes Per Ged i V.; han var 1511 og 1518 herredsfoged i Års hrd.; 1537 og 1573 nævnes Søren Ged, der ligeledes var herredsfoged. 1573 fik Christen Ged af kronen livsbrev på V., men 1582 mageskiftede kronen den til Niels Jonsen (Viffert) til Torstedlund. 1680 tilhørte den (16 tdr. hartk.) rådmand Søren Andersen i Randers; sen. lå den (2 gde à 7 1/2 tdr. hartk.) under Albæk. 1723 boede sr. Mort. Lüme († 1724) i V.

Lynnerup fik Søren Ged til Veggergd. 1573 til frit bondeeje ved mageskifte med kronen.

Den jordegne bondegd. Sønderlund ejedes 1553 og 1578 af Las Ged, 1577 af Per Ged, herredsfoged i Års hrd. 1582 fik Niels Jonsen (Viffert) til Torstedlund ved mageskifte kronens rettighed i S. 1593 fik unge Las Ged i S. livsbrev på kongetienden af Skivum sogn. Hr. Gregers Krabbe til Torstedlund († 1655) ejede S. til 1649; 1680 tilhørte den (12 tdr. hartk.) præsten Hans Bruun; 1778 lå den under Halkær.

En mølle i Vegger omtales *1231 i ValdJb. i formen Vkar molendinum.

Skove: Langs Sønderup å findes en del kratagtige bevoksninger, oftest med karakter af skov (egetræer) og med flere smukke steder. Nordligst ligger Skivum Nørrekrat, der er opdelt på flere ejere. Sydligere, ligeledes langs Sønderup å, træffer man Plejlstrup plantage, 40 ha, der er anlagt 1872 på en tidligere lyngklædt skråning ned mod åen. Den hører til Plejlstrupgård i Sønderup so. Andre plantager findes ved Lynnerupgård.

Fredede oldtidsminder; 16 høje, hvoribl. de to store Skelhøje, ved Skivum og Lynnerup; dernæst en åben stenkiste. – Sløjfet el. ødelagt: Nær Stenradgård en langdysse og en runddysse; dernæst 34 høje. I de høje, hvorpå Skivum og Veggergd. møller stod, er fundet henh. en flintdolk og bronzealdergrave.

Ved Veggergårde har der været en køkkenmødding, på V. Lynnerupgård en stenalders boplads med mange tværpile. Også et par stendyngegrave fra dyssetid kendes i so. På Sønderhede har der været oldtidsagre og ved Sønderhede og Ø. Lynnerupgård gravpladser med brandgrave fra keltisk jernalder. På Ottebakken n.f. Skivum er der fundet 3 grave fra ældre romersk jernalder, og nær derved er der konstateret en boplads med hustomter.

I våbenhuset står en anselig runesten, der 1654 stod i kirkegårdsdiget, indskriften lyder: Moderen Thyre og sønnerne Odinkar og Gudmund, de tre rejste disse kumler efter ki.. den »huþska«; han var den bedste og første af landmænd i Danmark (DRun. 170–74. Harry Andersen i Danske Studier. 1943. 97–112).

Litt.: Søren Nielsen. Ottebakken i Sk., HimmerlKjær. XLI. 1952. 315–24.