Sneslev sogn

(S. kom.) omgives af Farendløse, Ørslev og Øde Førslev so., Præstø amt (Aversi og Tybjerg so. i Tybjerg hrd.), Vetterslev so. og Ringsted Landso. Langs det sydl. so.skel løber Susåen mod nv. Den sydøstl. del af s. 784 so. består af ret lavtliggende, flade rygge i fortsættelse af de tilsvarende i Øde Førslev. N. og v. for Lilleå skifter terrænet karakter, idet den lave flade af en jævnt stigende skråning afgrænses fra so.s nordl. del, der ved Hjelmsømagle når 48 m. Til samme terrænform hører også bakkekuplen ved Almstofte. Jorderne er i øvrigt lerede og frugtbare. Der er lidt eng langs Lilleå og længst mod ø. også lidt skov. Ved Susåen den lille »Lunden«. Gennem so. går landevejen Ringsted-Haslev, og det berøres i n. af jernbanen Ringsted-Køge (Sneslev stat.).

Areal i alt 1950: 1540 ha. Befolkning 7/11 1950: 672 indb. fordelt på 193 husstande. (1801: 417, 1850: 555, 1901: 644, 1930: 792). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 457 levede af landbrug m.v., 82 af håndværk og industri, 34 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 71 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Sneslev kirke (o. 1370 Sneslef) og byerne: Hjelmsømagle (o. 1370 Hialmsiø, 1455 Hielmsømaglæ; u. o. 1786) m. alderdomshjem (opf. 1879, 12 pl.), vandværk og telf.central (Hjelmsø); Almstofte (1320 Almstoftæ; u. 1792); Horsetofte (o. 1370 Horsetoftæ; u. 1794); Fredsgårde (1430 Fretsgarth; u. 1803) m. skole (udv. 1943, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen) m. bibl. (1943; 355 bd.), forsamlingshus (opf. 1911) og andelsmejeri (Brodal, udv. 1934); Sneslev, ved Køge-Ringstedbanen, m. filial af Banken for Ringsted og Omegn, Øde Førslev og Sneslev Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1872; indskud 31/3 1954 0,4 mill. kr., reserver 0.2 mill. kr.) samt jernbanestat. og posteksp. (i Farendløse so.). – Saml. af gde og hse: Barmose Huse; Råbjerg; Lillevang; Kalvehave m. ml.; Fredsgårde Huse; Ny Fredsgårde; Møllemarks Huse; Ømarks Huse. – Gårde: Hovedgd. Eskilstrup (1344 Æskælstorp), nu under Bregentved (68,8 tdr. hartk., 348 ha; ejdsk. 814, grv. 583); Hjelmsømaglegd.; Kildegd. – Eskilstrup Mølle.

S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Øde Førslev eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 60. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken, der ligger højt og ensomt, består af romansk skib med lidt sen. v.forlængelse, gotisk langhuskor, tårn og våbenhus samt sakristi fra renæssancetiden. Af den romanske bygn. er kun skibets langmure bev., af faksekalk, kamp og enkelte kvadre af granit og kridt. Den rundbuede n.dør står uændret, og af den tilmurede s.dør spores de nedre dele. Af skibets opr. fire vinduer ses det østre i s. og det vestre i n., begge tilmuret. Et lille stykke mur på n.siden har zigzagmuring. Allr. i 1200t. har skibet fået en udvidelse mod v. af sa. materialer, mul. bestemt som underdel for et tårn. I forlængelsens n.mur ses indvendig en tilmuret, tragtformet lyssprække. I sengotisk tid, o. 1475, er skib og v.forlængelse overhvælvet med tre fag krydshvælv, og lidt sen., o. 1500, er koret erstattet af et langhuskor på eet fag af tegl med kridtstensbælter og rig blændingsgavl af sydsjæll. type. Fra sa. tid er våbenhuset mod n. og v. tårnet, begge overvejende af tegl. Tårnet har trappehus i n. og rige blændingsgavle af midtsjæll. type med stor cirkel om reliefkors. Dets s.- og ø.side er stærkt skalmuret. På n.siden jernankre m. initialer for Fr. Thott († 1705) og Helvig Sophie Sehested. Sakristiet i n. er fra anden halvdel af 1500t., væsentligst opf. af kridtkvadre med bælter og glat taggavl af munkesten i krydsskifte. Skibets og korets støttepiller mod s. og ø. er moderne. I tårngulvet er nedlagt senromanske gulvfliser, og ved sakristidøren andre fra sa. tid. I tårnets v.vindue glasmaleri fra 1896 af C. Overgaard. Kirken er hovedrest. 1890–91 (arkt. H. Kampmann). – s. 785 Sengotiske, ikke rest. kalkmalerier fremdroges 1890. – Alterbord af munkesten fra sa. tid som korudvidelsen m. fyrretræspaneler fra o. 1600 med nye malerier. Altertavlen er et højrenæssancearb. fra et Næstved værksted 1613, m. våben for Niels Krabbe og Birgitte Skave og vistn. opr. malerier: nadveren efter Peder Candid og korsfæstelsen samt opstandelsen som Magleby og Hellested i Præstø a. Alterkalk og -disk fra 1667. Sengotiske malmstager graveret o. 1450 m. våben for Skave og Snekke. Unggotisk døbefont o. 1300 af gotlandsk kalksten m. stavværksarkader (Mackeprang. D. 388, 412). Unggotisk korbuekrucifiks o. 1250–1300. I brystet indsat bjergkrystaller, hvorunder rester af fint tøj, der har rummet relikvier. Krucifikset hang endnu 1810 over korbuen. Prædikestol i højrenæssance o. 1600 af Tryggevældetype. Samtidig opgang og himmel. Stoleværk 1667–68 af Laurids Snedker, Roskilde. Dørfløj ml. våbenhus og skib i højrenæssance 1609. Sengotisk pengeblok af eg med svære jernbeslag. En sengotisk pengetavle med malet Anna selvtredie nu i Nationalmus. Klokker: 1) gotisk o. 1350 af Olaf Henriksen Kegge (Uldall 63); 2) 1930 med form og udstyr som den omstøbte klokke fra 1579 af Harmen Pasman, sikkert opr. støbt for en skånsk kirke. – Gravsten: 1) Mowritz Skawæ, † 1532, med Skave- og Valkendorf-våben. Sjæll. arb. af »initialgruppen» (CAJensen. Gr. nr. 137). 2) Figursten over sa. og dennes hustru Eline Bille, † 1559, og en datter, † 1560. Hans Malers værksted i Roskilde. (Smst. nr. 328). 3) Figursten over Herluf Skave, † 1583 og hustruen Anne Brahe, † 1590 (smst. nr. 810). 4) Skriftløs figursten over Ditlev Holck, † 1633, og hans hustruer Inger Rosenkrans, † 1592, og Margr. Krabbe, † 1656. Stenen er optaget fra den 1890 tildækkede begravelse under sakristiet. Fra denne haves også en kisteplade over Ellen L. Astrup, † 1778 »..et Mesterstykke af den yndigste Skabning, af de ypperligste Naturgaver, Guds Yndling og det menneskelige Kjøns Fornøjelse.«. En anden kisteplade over Verner Parsberg, † 1657, er forsv. På kgd., der mod v. og n. har stærkt omsatte middelald. mure af kamp og tegl, er 1893 opf. et ligkapel. Kirken skulle efter reformationen have været nedbrudt, og den omtales 1556 som øde.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 541–49.

Eskilstrup, opstået i en nu nedlagt bondeby, er en gl. hovedgd., som 1328 tilhørte Oluf Nielsen. 1334 og 1344 nævnes Niels Jensen (Hvidding) af E., 1363 Niels Olsen. 1382 skriver Oluf Grubbe, Bregentveds ejer, sig til E., som formentlig er dette. Derefter var gden i lange tider i slægten Skaves eje. Jakob Skave var vist g.m. en datter af forann. Niels Jensen og har mul. været den første Skave på E. 1400 og 1406 nævnes sønnen hr. Jens Skave († tidligst 1408) til E. Fra 1440 nævnes dennes søn, landsdommer i Sjælland, rigsråd hr. Niels Jensen Skave († 1452), der fulgtes af sønnen Herluf Skave († tidligst 1505). Derpå fulgte dennes søn Mourids Skave († 1532), hvis søn Herluf Skave († 1583), landsdommer i Sjælland, sen. forstander for Herlufsholms skole, var slægtens sidste mand. Efter enken Anne Tygesdatter Brahes død 1590 gik E. over til datteren Birgitte († 1636), der 1600 opførte en ny hovedbygn. Hun har formentlig overladt svigersønnen Ditlev Holck († 1633) gden, som af enken 1647 solgtes til Niels Parsberg († senest 1674), der 1664 skødede den til Otto Rantzau († 1719) til Asdal og til Bollerup i Skåne. Han solgte den 1669 til sin moder Ide Skeel († 1684), enke efter Frederik Rantzau til Asdal. 1688 skødede hendes datter Margrethe Rantzau til Skabersjö i Skåne den til sin søn kapt. Frederik Thott († 1705) til Skabersjö, der forgæves søgte at få E. med dens 96 tdr. hartk. hovedgdstakst og 171 tdr. hartk. bøndergods anerkendt som komplet sædegd. Hans enke Helvig Sophie Sehested levede til 1728. Da hun under den store nord. krig opholdt sig på sine skånske godser, blev E. sekvestreret 1709, men dog efter krigens afslutn. tilbagegivet. Ved hendes død gik E. over til sønnen Ove Thott († 1748), der 1746 måtte overdrage den til sen. kmh. og geheimeråd Vilhelm Berregaard († 1769) som ufyldestgjort panthaver. Han afhændede den allr. 1747 til A. G. greve Moltke († 1792) til Bregentved, som 1751 solgte den for 21.773 rdl. til krigsråd Peter Johansen Neergaard († 1772) til Ringsted kloster. Denne overdrog den 1755 til sin svoger Joh. Saabye, som opførte en ny hovedbygn. og i det hele forbedrede E. en del, men allr. 1760 solgte den til forv. på Holmegaard, sen. justitsråd Jens Astrup († 1808), der 1790 afstod den for 57.000 rdl. c. til Frederik Holger von Barner († 1831). Efter ham arvedes E. af sønnen jægerm. Leopold Theodor Barner († 1887), der opførte den nuv. hovedbygn. Han efterfulgtes af sønnen kmh. Hans Sophus Vilhelm Barner († 1921), der testamenterede E. til Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark, som bortforpagtede den og indrettede en del af hovedbygn. til feriehjem. 1941 købtes den for 1.200.000 kr. af hofjægerm. C. F. G. greve Moltke til Bregentved.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 489–97. J. V. Christensen. Fra Sneslev i Ringsted Herred, i AarbSorø. 1920, 89–114.

En ældre hovedbygning blev opf. af Birgitte Skave 1600; den blev nedbrudt af Johan Saabye (1755–60), der erstattede den m. en ny, trefløjet egebindingsværksbygn., hvori indsattes en indskr. tavle fra forgængeren m. årst. 1600. Efter en brand 1847 opf. den nuv. hovedbygn. af røde sten i eet stokv., men m. tostokværks gennemgående frontispice. Avlsbygn. er opf. efter en brand 1912.

Landsbyen Fredsgårde bestod if. 1688-matr. af 4 gde med det meget betydelige tilliggende af godt 47 tdr. hartk. Allr. 1566 var der 4 gde i byen, og det må vist antages, at der i middelalderen vel har været en hovedgd. med navnet F., men at der dog tillige har været flere andre gde. – Blandt indskrifterne til skjoldefrisen i Ringsted kirke står »Fru Giise af Fredsgaarde«. – Fra F. i 1400t. dukker op i de skriftl. kilder, var den et len under Roskildebispen, indtil den ved reformationen overgik til kronen. Foruden selve F. omfattede lenet bøndergods i omliggende byer. Af lensmændene kendes Laurids Henriksen (Fikkesen) til Skaftelev († ml. 1475–89), der 1430 nævnes til F., som han besad i 6 år; væbn. Saxe Pedersen (Basse?), der nævnes til F. 1436–57; hr. Peder Falster († tidligst 1483) 1459; sen. landsdommer i Sjælland og rigsråd Henrik Meinstrup († 1497), der nævnes til F. 1464–85. Han har mul. haft forleningen i 2 omgange, thi 1475 nævnes væbn. Anders Nielsen i F. Udelukket er det dog ikke, at denne har boet i en af byens andre gde. 26/5 1502 siges det, at Herluf Skave har Roskildebispens tjenere i F. len i værge, men få dage sen. nævnes væbn. Palle Daa i F. Sen. har formentlig Mourids Skave († 1532) haft F. som len. Hans enke Eline Steensd., f. Bille († 1559) havde det på livstid. Hun fulgtes af Jørgen Rud († 1571) 1559–62, Biørn Andersen til Vinstrup 1562–75. Han fulgtes af Herluf Skave († 1583), landsdommer i Sjælland, der 1575 udtrykkelig fik lenet tillagt i denne egenskab. Denne fulgtes 1582 som landsdommer og lensmd. af Anders Dresselberg († 1613), men allr. 1584 fik Niels Parsberg til Sandby († 1592) i mageskifte 4 gde »kaldede Fridtzgaarde«. 1619 omtales en bonde i F. tilhørende hans enke fru Lissebet Sehested († 1624) til Sandbygd. Sen. må F. igen være kommet til kronen, thi 1671 fik oberstløjtn. Ditlev Rumohr († 1678) ved mageskifte med denne Gisselfeld m. bl.a. 2 gde i F. 1687 fik Frederik Giese til Giesegd. († 1693) for leverancer til kronen bl.a. en gd. i F. 1704 fik beboerne af 4 afbrændte gde i F. på Gisselfeld gods 2 års skattefrihed. 1803, da F. udskiftedes, var den en by på 8 gde under Eskilstrup.

Litt.: J. V. Christensen. Fra Sneslev i Ringsted Herred, i AarbSorø. 1920, passim.

1320 nævnes Hastanus af Almstofte, som har skødet Roskildebispen jord i Hyllested.

Horsetofte nævnes i Roskildebispens jordebog o. 1370. I slutn. af 1300t. boede her fru Gertrud Pedersd. Grubbe († tidligst 1404), enke efter hr. Erik Barnumsen til Skarsholm († senest 1369). Hun har da formentlig haft H. i forlening. 1480–98 nævnes til H. beskeden mand Niels Pedersen kaldet Jude, der nok også har været Roskildebispens lensmd. el. lign., thi 1493 modtog han på dennes vegne skøde på forsk. gods.

Ved Hjelmsømagle skal der have været en ruin, vistnok af hovedgden Hjelmsø. Der er fundet munkesten. Byen har i middelalderen, i hvert fald delvis, tilhørt Roskildeklostrene Skt. Clara og Skt. Agnete. 1480–95 nævnes landsdommer i Sjælland hr. Henrik Meinstrup († 1497) som lejer af Skt. Agnetes gods i H., hvorfor han svarede 12 skill. grot årl. 1532 nævnes væbn. Christen Nielsen af »Hiellomsøø«. 1545 kom Skt. Claras gods til Chr. III.s ty. kansler Anders v. Barby († 1559), som 1547 af Hans Willumsen (Baden) tilmageskiftede sig Favrholm (i Lynge-Frederiksborg hrd.) mod bl.a. 5 gde i Hjelmsømagle »liggende til Klare Kloster i Roskilde«.

Under en af gårdene i Fredsgårde, matr. no. 7, har der været en af røde munkesten bygget kælder, ca. 9 m lang og 5 m bred med henved 1 m tykke mure. Kælderen er mul. en rest af den hovedgård, der har ligget i byen (se ovf.).

Forsv. landsby: o. 1370 Wrabbetoftæ.

Skove: I sognets nordøstl. hjørne Eskilstrup skov (34 ha), der tilhører Bregentved. Terrænet er fladt og lavt og overvejende bevokset med løvtræ. I skoven findes en rågekoloni. Mod s. ved Suså den lille skov Lunden (ca. 7 ha).

Fredede oldtidsminder: Ved Eskilstrup et dyssekammer med stor dæksten; ved Hjelmsømagle et dyssekammer og en stærkt forstyrret jættestue; ved Fredsgårde den anselige dobbelte jættestue Loddenhøj, hvis 2 kamre tilsammen er 16 m lange, men mangler dæksten. – Sløjfet: s. 787 12 stengrave, hvoraf de 2 synes at have været langdysser, 1 jættestue, resten ubest. dysser; 3 høje.

Om Eskilstrup ml. og en nu nedlagt vandmølle ved Almstofte (nævnt 1370) se Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1950. 153, 157ff.

Bylov for Sneslev fra 1649 trykt i Vider. I. 172–83.

Ved landevejen ml. Ringsted og Haslev ud for Eskilstrup rejstes 1931 et stort bronzekrucifiks (A. Fibiger. Eskilstrup-Korset. 1931).

På Eskilstrup fødtes 1836 personalhistorikeren K. Barner, 1839 hans broder kmh. S. Barner til Eskilstrup, i Sneslev sogn i øvrigt 1868 arkivmanden Carl S. Christiansen.