Sønder Nissum sogn

(Sdr. N. kom.) omgives af Nissum fjord (hvori den 35 ha store Fjandø), Staby og Husby so. samt Vesterhavet og Skodborg hrd. (Bøvling so.). Kernelandskabet er en lav, jævn morænebakkeø, på hvis midte ligger Sdr. Nissum kirke, og hvoromkring den gl. bebyggelse danner en åben ring af gårde, hvorved alle har fået let adgang til græsningsarealer på det omgivende marine forland. Dette er efter afvanding (o. 1950) blevet forvandlet til god agerjord. Grundlaget for bebyggelsen ved Fjand er ligeledes en moræneø, der rager frem i Nissum fjord, omgivet af marskenge. So.s sydligste del er præget af flyvesandsvirksomhed, og klitter skjuler sig under det meste af Husby Klitplantage. Et smalt klitbælte fortsætter sig herfra mod n. (Ovenbjerg 23 m) ud på den smalle tange, der skiller Nissum fjord fra Vesterhavet, og som må beskyttes ved diger for bl.a. at sikre adgangen til den lille fiskerihavn Torsminde, hvor udløbet fra Nissum fjord findes, forsynet m. sluseanlæg (bygget 1931) til fiskefartøjer. Strandenge (Fjand Grønne, 1424 Fiænldz grøne) bræmmer indersiden af tangen. Ind i so. går en landevej fra Ulfborg.

Areal i alt 1962: 3476 ha. Befolkning 26/9 1960: 1219 indb. fordelt på 358 husstande (1801: 526, 1850: 657, 1901: 771, 1930: 951, 1955: 1189). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 782 levede af landbr. m.v., 171 af håndv. og industri, 64 af handel og omsætning i øvrigt, 40 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 19 af s. 402 anden erhvervsvirksomhed og 112 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sdr. Nissum (*1312 Nessum, 1327 Næsyum, 1330–48 Syndernesium; so. u. 1798–99 og 1804) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 243 indb. fordelt på 85 husstande (1955: 232); fordelingen efter erhverv var flg.: 68 levede af landbr. m.v., 82 af håndv. og industri, 13 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 55 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. kirke, skole (ca. 1 km ø.f. kirken), forsamlingshus, kom.kontor, filial af Ringkjøbing Landbobank, alderdomshjem (16 pl.), sportsplads, andelsmejeri (opf. 1903) og telf.central; Torsminde (1466 Torsmynne, 1470 Torskemynne; u. 1834 og 1837) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 438 indb. fordelt på 121 husstande (1955: 363, 1930: 140); fordelingen efter erhverv var flg.: 289 levede af fiskeri m.v., 54 af håndv. og industri, 36 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 20 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirkesal (indr. 1939 i gl. redningsbådshus), skole (opf. 1953), hotel, filial af Ringkjøbing Landbobank, sportsplads og redningsstation. – Saml. af gde og hse: Nr. Fjand (1424 Fyænlde, 1466 Fielnde by) m. sommerhusby ved fjorden; Fjand Gårde (1466 Fielnde gard) m. skole (opf. 1924, arkt. Jensen); Bjerghuse m. hotel, redningsstation og sommerhusbebyggelse; Harbogde; Fjand Hse; Over og Neder Torup (1424 Nørretordorp, 1523 Toruppe); Klem (1688 Klemme huuse); Vang (1546 Vang); Pilgde (1548 Pilegaard); Sittrup (1664 Sitrup); Anneksgde; Nørhede; Nørhede Hse; Illeborg; Gadegd. (1424 Gadegaard); Gelstrup (1523 Gellstruppe); Svejdal (1664 Sueydahl); Sønderby s. 403 (1549 Synderby); Glistrup (1424 Glymstorp, 1466 Glipstrop); Felsted Hse. – Gårde: hovedgd. Udstrup (1424 Wdstorp; 16,4 tdr. hartk., 113 ha; ejdv. 400, grv. 169); Dalgd.; Bro; Siggårdsbol (1688 Siegaardsboel); Bavnbæk (1560 Bavenbeck); Korsgd. (1549 Kaarsgaard); Brandborg (1561 Brandborig); Sudergd. (1688 Sudergaard); Søjborg; Krogsgd. (1664 Kraagsgaard); Højtoft (her? 1546 Hogertofte, 1664 Hyfftofft); Kær; Ravnsbjerg (1664 Raffnsborg).

Sdr. N. so. udgør én sognekom. og sa. m. Husby so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift. So. (bortset fra Torsminde by) har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Husby so.; Torsminde hører under 92. retskr. (Lemvig) m. tingsted i Lemvig, under 62. politikr. (Lemvig), 58. lægekr. (Lemvig), men i øvrigt under de sa. kr. som resten af kom. So. udgør 5. udskrivningskr. – dels (Torsminde by) III. udskrivningsområde, 196. a og b lægd m. sessionssted i Lemvig, dels (resten af kom.) II. udskrivningsområde, 27. lægd m. sessionssted i Ringkøbing.

Den ret anselige kirke består af kor og skib fra romansk tid, tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Af de opr. vinduer er bev. et i korgavlen (blændet) og tre i kirkens n.side; i vinduesoverliggerne er der allr. ved opførelsen hugget falske fuger. Begge døre er bev. i tilmuret stand; indgangen er nu i v., gennem tårnet. Korbuen, m. profilerede kragsten, er bev. Kor og skib har fladt loft, skibets m. en tarvelig pladebeklædning fra 1907. I senmiddelalderen tilbyggedes det slanke v.tårn, af kvadre og munkesten, m. blændingsgavle mod n. og s. (på s.gavlen et kors). Tårnrummet, m. fladt loft, tjener nu som forhal. Ved korets s.side spores en nu nedrevet udbygning. Våbenhuset foran s.døren (nu ligkapel) er en murstensbygn. fra beg. af 1800t. Skibets s.side og tårnet er hvidkalket, kirken har blytag, våbenhuset dog tegl. – Romansk alterbord af granitkvadre m. en hulkel foroven og forneden. Fløjaltertavle af lutheransk type fra 1587, opr. givet til Stadil kirke af Ove Vognsøn til Søndervang. I midten et maleri fra 1845 (nadveren), på fløjene oprindelige fremstillinger af bebudelsen, Jesu fødsel, gravlæggelsen og opstandelsen (rest. 1923). Nyere messingalterstager. Et par stager af udpuklet messingblik opbevares i Nationalmuseet. Romansk granitdøbefont af vestjy, type (Mackeprang. D. 407). Dåbsfad af tin. Prædikestol, m. lydhimmel, i renæssancestil fra beg. af 1600t. I felterne malerier af evangelisterne; den opr. staffering er genfremstillet 1926. I degnestolen to gavle fra 1744, de øvr. stolegavle er nyere efterligninger. En krucifiksfigur er fra tiden o. 1700. I skibets v.ende et pulpitur m. et orgel på 6 stemmer (M. Sørensen, Horsens). Kirkeskib. Senmiddelald. klokke uden indskr. (Uldall.K. 133). Et unggotisk korbuekrucifiks og en sengotisk Mariafigur opbevares nu i Ringkøbing Museum (efter sagnet skal figurerne stamme fra den ndf. omtalte Kabbel kirke, jf. AarbHards. 1912. 161). I tårnet en gravsten over forp. på Udstrup Peder Christensen Brølund, † 1758, m. 2 hustruer. På kgd., der hegnes af høje diger, lagdes 1868 en støbejernsplade til minde om 1700 engelskmænd, som omkom ved 2 eng. krigsskibes stranding ved Fjand 24/12 1811; 24 af dem er begravet i en høj på kgd.

Filialkirken i Torsminde er indr. 1939 i et gl. redningsbådshus. Altertavle, knæfald og prædikestol er skænket fra Thyborøn kirke. Døbefonten er en granitkumme (opr. næppe anvendt som døbefont), som tidl. stod på Skærum kapeltomt (Ulfborg so.). Kirkebøssen er en af havet opfisket netmine. Ved kirken er opført et ligkapel, og en klokkestabel er rejst 1961.

Udstrup tilhørte 1473 Jens Spend, derefter Mogens Spend, hvis datter Ellen bragte den til sin mand Palle Iversen Juel, der nævnes til U. 1491 og 1501. 1506–43 nævnes hans søn Mogens J. til U., som gik i arv til børnene, af hvilke Palle J. til Pallisbjerg († 1585), Mogens J. til Knivholt og Christen J. til Østergd. († 1585) alle skrev sig til U., som Christen J.s enke Anne Lunge († 1607) synes at have bragt til sin anden mand Thomas Maltesen (Sehested), der ejede den 1609. 1616 tilhørte den fru Else Krag, enke efter Laurids Lunov til Holmgd., så Christoffer Gersdorff, der 1630 solgte den til rigsråd Jens Hermansen Juel til Keldgd., hvis enke fru Ide Lange († 1649) ejede den 1638 (24 tdr. hartk.). Datteren Susanne J. blev g. m. Erik Qvitzow til Sandager, der 1669 skødede Åbjerg og U. m. bøndergods til Henrik Ruse, hvorefter U. fulgte baroniet Rysensten, hvis besiddere bortforpagtede den (1683: 24 og 242 tdr. hartk.). 1750 var den beboet af baron Krag, der vist er identisk m. den sindssyge Børge K. († 1752). s. 404 1776 skødede baron Chr. Fr. Juul U. (25, 111 og 260 tdr. hartk.) til forpagteren Jens Tang († 1789), hvis dødsbo ved auktion 1789 solgte den (25, 16 og 12 tdr. hartk.) for 11.260 rdl. til forp. Mads Andersen Kyttrup, der 1801 skødede den (25, 16 og 6 tdr. hartk.) for 15.400 rdl. til landinsp. C. A. Wesenberg († 1843), som 1807 skødede den m. so.s kongetiende for 23.000 rdl. til kbmd. C. Husted, Ringkøbing († 1833), Lars Sørensen til Timgd. og byfoged Søren Borck († 1810), der s.å. fik tilladelse til at udparcellere den i 61 parceller. 1811 skødede Husted, Sørensen og Borcks enke, Kirsten Marie Øllgaard, gden for 21.700 rdl. til J. P. Fuglsang († 1854), fra hvem den ved auktion 1819 for 12.880 rbdl. r. s. kom til Niels Schack Jensen († 1845), hvis søn Hans Windfeldt J. († 1887) arvede den (1850: 21 og mølleskyld 4 tdr. hartk.). 1880 overtoges den for 100.000 kr. af hans søn Knud Markus Jensen, hvis søn Hans Adolf Jensen overtog den 1925 for 265.000 kr. 1932 købte H. K. Møller den for 175.000 kr. Nu tilhører den (16 tdr. hartk.) fru Jenny Dorthea Møller. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Esbern Jespersen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 429-33. D. Landbr. VIII. 1936. 206-07.

Den trefløjede, énetages hovedbygning, der ligger på det lave land ud til Nissum fjord, er opf. 1784 (på bygn. står fejlagtigt 1748) og er fredet i kl. B. Bygningerne står nu i blank mur af typisk vestjy., uens farvede, gulrøde og rødviolette sten, men har tidl. stået rødkalkede m. hvid fugning, hvoraf endnu ses rester. Det ganske enkle hus er rejst på en lav sokkel og smykkes kun på gårdfaçaden af hovedfløjens midterrisalit, der afgrænses af øreliséner, og som er ført op i en segmentfronton, et motiv, der gentages af portalen om den fine, gl. hoveddør. Medens hovedfløjens gavle er halvt afvalmede, er de måske noget yngre sidefløjes gavle i anden halvdel af forrige årh. blevet ommuret m. kamtakker. I v. er tilbygget en tværfløj. Bygn. har bev. gode interiører fra 1700t., bl.a. kønt bemalede døre og panelværk. Gden har vistnok aldrig været indgravet; på Pont.Atlas’ tid (1769) var den »ikkun af ringe Bygning«.

Den anselige, stråtækte, trefløjede ladegård er vistnok ikke meget yngre end hovedbygn., men omb. 1905.

I Fjand har ligget en hovedgd., Fjandhus (1424 Fiænldehws), der skal have tilhørt den fra folkevisen om den eng. kongesøns skibbrud kendte Esge Frost, hvis datter Sophie bragte den til sin mand Bo Høg, som ejede F. 1367, og sen. skal have pantsat den m. tilliggende til s. 405 sin svoger på Vosborg. 1424 havde hans barnebarn Lage Rød (Høg) trætte m. fru Ingeborg Vendelbo til Vosborg om dette pant, men sagen synes at være faldet ud til Lage Røds fordel, idet Peder Høg 1466 gjorde lavhævd på F. og ejede rettighederne 1472, da gden omtales som nedbrudt.

Litt.: O. Nielsen. Borgen Fjandhus i Søndernissum Sogn, JySaml. VIII. 1878-79. 257-70.

Fjandhus’ Voldsted udpeges i Fjand Østerenge som en Forhøjning kaldet Voldgrøft.

Ved Fjand skal der have ligget en kirke, Kabbel kirke, hvis grundsten man har villet påvise, medens andre anser det som et naturligt stenrev. I et tingsvidne fra 1469 nævnes »Fiienln Kirkebro og Kirkens… Grund«; et hus hedder endnu Fjand gl. Præstegård; men noget sikkert vides ikke (AarbHards. 1912. 159–66, 1925. 137–49, 1926. 169–84).

Ved kirken har der været et hospital, opret. af ridefoged på Udstrup Bertil Bertelsen Kjerulf († 1748) og taget i brug 1757, som bolig for 5 fattige, som hver fik 5 rdl. årlig. 1784 forøgedes legatet af en slægtning, foged på Søbygd. J. G. Kjerulf († 1813); men 1822 blev hospitalet nedlagt og var så en tid fattighus.

Klitterne i Sdr. Nissum og Husby so. har en meget betydelig størrelse, således når Ovenbjerg 23 m, og sandflugten har været slem, navnlig i 1500t. og 1600t. (1580 siges, at »en part af samme Sogne er fordærvede af Sand og Vand«).

Nissum fjord, tidl. kaldet Lønfjord, var tidl. over 7700 ha m. 2 m vanddybde og har sandsynligvis ligesom Ringkøbing fjord været en åben havbugt, der efterhånden er blevet afspærret af en sandtange. Fjorden har tilløb fra et ret stort område (ca. 1700 km²), og som afløb dannede der sig i klitterne kanaler, »minder«; når disse udløb lukkedes, oversvømmede fjorden de tilgrænsende lave områder. I slutn. af 16. og beg. af 1700t. lukkedes udløbene helt, og der måtte graves et nyt. Der var stormfloder nytårsaften 1723, 1741 (da Torsminde blev gennembrudt omtr. på det nuv. sted), julen 1760, febr. 1825 og 1839. Torsminde, der ligesom Nyminde ved Ringkøbing fjord er tilbøjelig til at vandre mod s., men som man ved gravning har søgt at holde på sa. sted, var uafbrudt åbent fra 1741 til 1804, men siden er det ofte tilsandet og har måttet åbnes ved gravning. O. 1840 fik Kastberg i Lemvig koncession på udtørring af s. 406 fjordens nordl. del, men han solgte koncessionen til J. Owen, som agtede at udtørre hele fjorden og bygge et sluseværk; han solgte imidlertid til et eng. aktieselskab, som 1868–70 lod ing. C. G. Bruun bygge Torsminde kanal og sluse ca. 1 km n.f. det gl. udløb, der blev lukket ved et dige, ligesom der af regeringen opførtes betydelige klitdiger. 1869–70 påbegyndtes inddæmningen af den sydøstl. del af fjorden, den 1400 ha store Felsted Kog, ved opførelse af et 13 km langt dige, og det tørlagte areal tilsåedes m. græs; p.gr.af den dårlige jordbund, flyvesand, var udbyttet dog ringe. Der skete dog ofte digebrud, og da der ikke pumpedes til stadighed, stod arealet ofte under vand, og 1885 blev hele foretagendet opgivet efter store tab. Det gl. udløb åbnedes atter og blev med stort besvær holdt åbent i en årrække; men efterhånden blev det opgivet, og det gl. sluseværk blev udbygget. I Felsted Kog, som overtoges af staten, er der en del rørskær, og i fjorden er der en del fiskeri.

En genforeningssten er rejst 1920 på so.s eneste bakke ø.f. kirkebyen.

Skove: En del af den staten tilhørende Husby Klitplantage ligger i so., resten i Husby so., jf. s. 401.

Tidl. nævnes i so. bl.a. flg. gde: Lundsholm (1424 Lwndsholm), Vejlgård (1466 Weyelgard), Nr. Klitgård (1585 Nørklitte, 1610 Paa Clitt, 1688 Nørre Klitgaard), Nygård (1610 Nygaard), Hav (1664 Paa Hag) og Maedige (1688 Maedig). Bebyggelsen i den østl. del af so. m. bl.a. Korsgd. kaldtes tidl. Østerby (1549 Østerby).

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so.; men der har ligget en høj ved Korsgd. – Ved Nørre Fjand er undersøgt en meget betydelig bo- og gravplads fra ældre jernalder; ikke mindre end 55 hustomter er påvist, hidrørende fra tiden fra 2. årh. før til 2. årh. efter Kristi fødsel. Også ved Sdr. Nissum kirke har der været en boplads fra ældre romersk jernalder.

Litt.: Gudmund Hatt. Nørre Fjand, Vid.Selsk.Skr.Ark.-kunsthist. Medd. Bd. 2. Nr. 2. 1957.

I Sdr. N. so. fødtes 1876 politikeren og landbrugsskoleforstanderen H. Hauch.

Litt.: A. Sørensen. Fortællinger og Sagn om Sdr. N. So., JySaml. II. 291 f. Kr. Larsen Vestergaard. Nissum-Kræmmerne, Fra Ribe Amt. III. 1911–14. 387–91. J. Gr. Pinholt. Fra Tørlægningsforsøgene i Nissum Fjord, AarbHards. 1942. 99–106. C. Klitgaard. Havfiskeri fra Sdr. N. So. for ca. 100 Aar siden, smst. 1948. 113–18. Vider. III. 554–60.