Stoense sogn

(Snøde-S.-Hov kom.) ligger ud til Langelands v.kyst og omgives i øvrigt af Hov og Snøde so. Der kan i terrænet skelnes to niveauer, nederst en let bølget flade lavere end 10 m, øverst en jævnere flade mere end 16 m o.h., og ml. disse er der tydelige skråninger. Højeste punkt (25,7 m) ligger i sv. De ret gode, lermuldede jorder har enkelte partier med sand, fx. n.f. Stoense. På v.kysten to områder med marint forland, Feddet ved Stoense Havn og ud for Skattebølle. Gennem so. går landevejen Rudkøbing-Lohals.

Areal i alt 1950: 778 ha. Befolkning 7/11 1950: 481 indb. fordelt på 150 husstande. (1801: 540, 1850: 856, 1901: 557, 1930: 502).

I sognet byerne: Stoense (1339 Stunenes, Stungnes, 1448 Stowensse; u. 1805) m. kirke, kom.kontor og mejeri; Skattebølle (*1456 Skartebollæ, *1462 Skartebølle; u. 1800). – Saml. af gde og hse: Troldebjerggårde; Stoense Udflyttere; Stoense Havn. – Gårde: Dalengd.

S. so., der sa.m. Snøde so. udgør eet pastorat og sa.m. Snøde og Hov so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skrøbelev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 102a. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, består af romansk kor og skib, sengotisk våbenhus mod s. og v.forlængelse samt tårn over koret fra 1600 og udbygning mod n. og sakristi fra slutn. af 1700t. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af rå og kløvet kamp m. hjørnekvadre. S.portalen, der er stærkt ophugget, har halvsøjler m. primitive bladkapitæler og trapezagtige baser. Langs bueslaget er der rundstavsprofil. Af opr. enkeltheder ses i øvrigt tilmurede rundbuevinduer i korets ø.mur og eet i s. 953 skibets s.mur (synligt fra våbenhusloftet) samt den runde korbue, der har enkelt profilerede kragbånd. Rundt om i kirkens mure er der indsat interessante romanske billedkvadre, således i korbuevangen mod n. en abe, i våbenhusets vægge en biskop, en sammenkrøben menneskeskikkelse, to mænd, der mødes under et træ (den fortabte søn?), en mandsoverkrop, en abe(?) og en smukt udført roset. Udvendig i n.muren ses tre mænd, den bageste over et dyr, og i korets ø.mur en lille (i nuv. placering) liggende skikkelse. I sengotisk tid er kor og skib overhvælvet, og der er i v. tilføjet en forlængelse på eet fag. Det ligeledes sengotiske våbenhus af tegl er mul. fra tiden kort efter reformationen. 1600 opførtes over koret et tårn. Foroven i dets ø.side årst. og initialer NH og HH (Hardebo el. Harbou. PersonalhistT. 2. R. III. 41). Det har gavle i n.-s. og er delvis skalmuret 1848. Den hvælvede udbygning mod n. er fra slutn. af 1700t. Kirken er rest. 1876 og fik vinduer m. støbejernstel; nu trævinduer. Ny rest. (arkt. R. Graae) afsluttet 1956. Ved denne afdækkedes sengotiske kalkmalerier (geometriske dekorationer og bomærker samt indvielseskors) og rester af en udmaling fra 1579 (bladranker og panelværk). Bev. er bomærker og indvielseskors samt årstallet (rest. af E. Lind). I korhvælvet er der delvis fremdragne, urestaurerede rester af kalkmalet rankedekoration i ungrenæssance. – Altertavlen, tidl. i Tranekær kirke, der tidl. stod på et muret sengotisk alterbord, er et fortrinligt snitværk fra 1644 af Lorentz Jørgensen m. Chrf. Urnes og Sophie Lindenovs våben og i midten nadveren i fri figurgruppe (CAJensen. Danm. Snedkere og Billedsn. 106). Sengotiske malmstager, den ene vendt på hovedet. Kalk givet 1684 af Anders Rasmussen og Karen Lauersdaatter. Romansk granitfont m. for egnen sjælden dekoration: to dobbeltløver m. fælles menneskehoveder (Mackeprang. D. 117). Nederl. fad o. 1625 m. uddrivelsen fra paradis. Prædikestolen er et prægtigt snitværk i senrenæssance af Hans Gudewerth o. 1635 m. Kristi historie og samtidig himmel (CAJensen. Danm. Snedkere og Billedsn. 102). Den er ligesom altertavlen istandsat 1953 af Einar V. Jensen og forsynet m. muret opgang. I skibet er ophængt to skibe fra 1800t. (det ene orlogsfregat »Victoria« 1846). Orgelet er fra 1870, dog med dele fra 1843, opr. i Snedsted kirke (Thisted amt). Klokke fra 1842.

I Stoense boede 1477 væbn. Thomas Tube, der endnu 1459 var uadelig, men 1468 nævnes som væbner.

I Skattebølle lå i ældre tid en hovedgd., på hvilken den Axel Axelsen boede, der nævnes 1456 og formentlig var af adel. – Skattebøllegård nævnes endnu op mod 1600, men udstykkedes derefter i 3 fæstegde (jf. Vilh. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. 139f.).

Skove: Kun lidt skov. Helt mod n. ca. 7 ha af Bræmlevænge under grevskabet Langeland.

En landsby Bøgelund (1531 Bøgelundt) eksisterede endnu 1665 men må kort efter være inddraget under Steensgård. Den henføres 1577 til Stoense so., men da dette dengang tillige omfattede dele af nuværende Hov so., er henførelsen til Stoense ikke sikker. – Skelgård (1682 Schielgaardtz gierder) var vistnok en gd. ved skellet ml. Stoense og Skattebølle.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men nv.f. Stoense ligger den til lystanlæg omdannede anselige langdysse Rudskeshøj; lidt nordligere er sløjfet en langdysse og nær vestkysten to dysser og en høj.

I et lille anlæg foran Stoense gl., 1955 nedlagte skole er en mindesten rejst for lærer, amtsrevisor P. V. Nielsen, † 1941.

Stoense synes opr. at have været et eget pastorat.

I Stoense so. fødtes 1790 forf. og opfinderen Peder Rasmussen.

Litt.: Bylov 1707 trykt i Vider. III. 1913–20. 238–63.