Tillitse sogn

(T. kom.) omgives af Græshave og Dannemare so., Østersøen samt Vestenskov og Arninge so. Det overordentlig flade land når kun stedvis højere end 5 m o.h., undtagen hvor den ejendommelige, enligtbeliggende bakke Maglehøj hæver sin skovklædte top til 14 m. Maglehøjstrand og Sønderstrand hører til Lollands bedste badestrande, der især besøges af Nakskovs beboere, og i læ af diget har der efterhånden udviklet sig en stor sommerhusbebyggelse, hvis beliggenhed i øvrigt begunstiges af nærliggende skove (Vesterskov, Vindeholme, Lindeskov, Revitse, Egelundshave og Bedetykningen). Morænelersjorderne er meget frugtbare og de bedste i herredet. I so. ender landevejen Nakskov-Tillitse, og herigennem gik også den 1/1 1954 nedlagte jernbane Nakskov-Rødby.

Areal i alt 1950: 2390 ha. Befolkning 7/11 1950: 1129 indb. fordelt på 309 husstande. (1801: 655, 1850: 857, 1901: 967, 1930: 1276). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 695 levede af landbrug m.v., 261 af håndværk og industri, 48 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 86 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tillitse (*1329 Tiliz, 1413 Tilitzæ; u. 1837) m. kirke, forskole (opf. 1900), alderdomshjem (opf. 1908), andelsmejeri (opf. 1889), posteksp. og telf.central; Stødby (*1329 Stythæby, 1474 Styby; u. 1837) m. maskinstat.; Klynge (1682 Klønge; u. 1837) m. Tillitse Centralskole (opf. 1939–40, arkt. Chr. V. Christensen) m. T. skoleforenings sognebibl. (opret. 1909, 3300 bd.) og sportsanlæg; Majbølle (*1387 Madebøll, 1483 Madæbølæ; u. ml. 1814–30) m. saftstat. under Nakskov Sukkerfabrik; Munkeby (1499 Monckeby; u. ml. 1814–30) m. forskole (opf. 1882); Gammelby (1447 Gamlæby; u. ml. 1814–30); en del af Sønder Egebølle (1411 Egebølæ; u. 1837), resten i Dannemare so. – Saml. af gde og hse: Rudbjerg (*1231 Rughbiargh; u. ml. 1814–30); Rågeskov (1569 Regeskof, 1573 Rogeschouf; u. ml. 1814–30); Majbølle Fæland; Munkeby Fæland; Nygårdshuse; s. 725 Spidsby; Maglehøj Strand, sommerhusbebyggelse m. vandrehjem. – Gårde: Hovedgd. Rudbjerggd. (i alt 89,5 tdr. hartk., 572 ha, hvoraf 215 skov; ejdsk. 1350, grv. 839, heraf under hovedgd. 81 tdr. hartk., 333 ha; ejdsk. 1076, grv. 696); Vindeholmegd., udskilt fra Rudbjerggd. 1909, m. Neergårdsminde (29,2 tdr. hartk., 296 ha, hvoraf 178 skov; ejdsk. 515, grv. 286); Rosenbjerggd. (1664 Roszenbierrig; 14,3 tdr. hartk., 63 ha; ejdsk. 243, grv. 138); Lindegård; Neergårdsminde, skovriderbol.; Østerskovgd. (7,3 tdr. hartk., 100 ha; ejdsk. 322, grv. 221); Mensalgd. (8,3 tdr. hartk., 102 ha; ejdsk. 285, grv. 179); Gammelbygd.; Tornevigshave; Rosenvang.

T. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Dannemare so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestenskov so. So. udgør 2. udskrivningskr., 257. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den kullede kirke af røde og sorte teglsten består af romansk apsis, kor og skib, v.forlængelse fra 1625 og våbenhus v.f. bygn. fra 1856 (1955 erstattet af et nyt opf. af arkt. Tormod Jacobsen). Apsis, der er bygget i vendisk forbandt, har dobbeltsokkel, hvorfra to tynde halvsøjler m. trapezkapitæler løber op til en buefrie under savskifte og nyere gesims. Dens tre rundbuevinduer var delv. bev. indtil en istandsættelse 1882, men ses nu kun som indvendige nicher. I apsidens halvkuppelhvælv sidder en række lydpotter. Korets sokkel er fornyet, men det har under nyere gesimser bev. sine friser, i s. rudefrise, i n. glat frisefelt af skråtstillede sten over binderkonsoller. Koret har mod s. haft en helt tilmuret præstedør i et fremspring, der med skråkant i halv højde når op i gesimsen. På n.siden spores et gl. vindue. Skibet m. fornyet sokkel har i s. buefrise og portalfremspring. Alle dets vinduer er opslugt af moderne. I korets og skibets overvægge ses spor af skråkonsoller til det opr. flade loft som i Gloslunde. I sengotisk tid er kor og skib overhvælvet, koret m. otteribbet krydshvælv, skibet m. to fag stjernehvælv. V.forlængelsen skal være opf. 1625 som gravkapel af Joach. v. Barnewitz, men kan mul. indeholde gotisk murværk. – 1930 fremdroges i apsis svage kalkmalerispor. – Det murede middelald. alterbord bærer en bruskbarok altertavle fra 1642 af Jørgen Ringnis m. våben for Joach. v. Barnewitz og Øllegaard Pentz samt dennes anden mand, Hartv. Passow. Den er istandsat 1931 af N. Termansen. Smuk alterkalk fra 1591 m. bæger fra 1738 og sjælden oblatæske, vistnok ty. arb., givet 1687 af Anne Ilshen Bülow. Alterstager af messingblik fra 1630, givet af Barnewitz og hustru. Romansk granitfont, tøndeformet. Højrenæssance prædikestol fra 1608, svarende til den i Maribo, opr. anbragt som lektorie. Den har våben for Knud Rud og Ellen Marsvin og staffering fra 1943 (N. J. Termansen og H. Munk). Dåbsfad af sølv m. tegn. af L. Frølich, givet af professorinde Emilie Levy, f. Smith, † 1888. Klokker: 1) 1601, Reinholdt Benninck; 2) 1828, I. C. og H. Gamst. – Kalkstensepitaf over Joach. v. Barnewitz, † 1626, og hustru Øllegaard Pentz, † 1654, (hendes dødsår fejlagtigt angivet som 1636). Barnewitzernes begravelse i v.forlængelsen nedlagdes 1856, og kisterne nedsattes under gulvet.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 340–52.

På kgd. gravplads for Reventlow’erne, Rudbjerggd., bl.a. politikeren Ludvig greve R., † 1916. Mindesten for frihedskæmperen Ludvig greve R., † 1945 (begr. i Ryvangen). Her også begr. lægen, prof. F. Levy, † 1921. – Om en runesten se ndf.

Rudbjerggård er opstået af landsbyen Rudbjerg, som endnu 1682 bestod af 3 gde foruden hovedgden. Efter ValdJb. må det antages, at kronen her har ejet en større gd., som mul. er oprindelsen til den nuv. R. Dog omtales endnu 1618–19 en kronens gd. i R., og 1465 nævnes væbn. Alf Jonsen, foged i R.gd. 1397 nævnes væbn. Tjæluf Valstrop i R. Sen. ejedes gden (if. Thale Ulfstands slægtebog, 1600t.) af Christiern Rud, fra hvem den ved indførsel senest 1466 er kommet til hr. Mogens Ebbesen (Galt) († 1481), der talr. gange nævnes hertil de flg. år, og hvis enke af 2. ægteskab fru Dorothea Eriksdatter Rosenkrantz († 1496?) nævnes hertil 1490. Sen. ejedes R. af sønnerne Erik og Ebbe, der begge faldt sa. dag 1500 under Ditmarskertoget. Da Erik var barnløs, havde det for arvefølgen betydning, hvem der var faldet først, og herom opstod proces, hvis udfald synes at have været, at søstrene Sophie († tidligst 1531) og Ide samt Ebbes sønner Anders († 1529) og Peder Ebbesen (Galt) († 1548) ejede R. i fællesskab. Også Anders’ søn Ebbe Andersen (Galt) († ugift senest 1554) nævnes s. 726 hertil. Foruden Galterne havde også slægten Vasspyd fra 1400t. part i R. 1480 nævnes Eline Lauritzdatter, Las Johansens (Vasspyd) datter af R. Sen. nævnes hertil hans sønnesøn, landsdommer Laurids Madsen († 1535), hvis datter Anne († 1585) ved ægteskab bragte en part af R. til Erik Grubbe til Gunderup († 1585), som mul. har udkøbt sine medejere. Fra ham må den være kommet til Erik Rud til Fuglsang og Møgelkjær († 1577), hvis sønner skrives hertil, først Jacob Rud, der døde ung, derpå Peder Rud († 1592), som nævnes hertil 1586, Knud Rud († 1611) og endelig Corfitz Rud († 1630), som dog før 1606 afstod sin part til Knud, der s.å. opf. den nuv. hovedbygn. Han var g.m. Ellen Marsvin († 1649), til hvis datter af 1. ægteskab Kirsten Munk (Chr. IV.s hustru, † 1658) R. overgik ved hans død. 1616 solgte Ellen Marsvin m. kongens tilladelse R. til Jacob Rosenkrantz’ († 1616) enke Pernille Gyldenstierne († 1622), hvis søster Jytte G.s († 1642) mand Eiler Urne († 1640) 1623 solgte den til dronn. Sophies hofmester Joachim v. Barnewitz († 1626). Dennes enke Øllegaard Hartvigsdatter Pentz († 1654) forøgede godset betydeligt og oprettede bl.a. sædegden Fredsholm (se s. 715). Hun ægtede 2. gang den mecklenborgske gehejmeråd Hartvig v. Passow til Zehne († 1644?), der 1635 af kongen fik tilladelse til at forvalte sin stedsøn Friderich v. Barnewitz’ gods, som skulle forblive uskiftet til denne blev myndig. Fr. v. B. ægtede 1648 Ide Jørgensdatter Grubbe, som efter hans død 1653 for deres 3 umyndige børn bestyrede godserne, der led hårdt under svenskekrigene. 1674 overtog sønnen, Joachim v. Barnewitz († ugift 1677) R. og købte s.å. af svogeren Chr. Bülow Fredsholm, som ved skiftet var tilfaldet søsteren Øllegaard. Den anden søster Magdalene Sybille († 1682) var g.m. kancelliråd Jens Rodsteen, som ved svogerens død overtog R. Da han selv døde 1679, overtog ovenn. kmh., generaladjudant Chr. Bülow († 1692) begge godser sa.m. Jens Rodsteens børn Frederik († ugift 1719) og Else Magdalene Sybille Rodsteen († 1715), g.m. mecklenborgsk gehejmeråd, oberst Georg Henrik v. Lehsten († 1696). Bülows part arvedes af enken og deres 3-årige søn Fr. Barnewitz Bülow († 1728), for hvem moderen styrede godserne til 1716. Fr. Rodsteens andel overgik sen. til søstersønnen, oberstløjtn. Jens Christopher v. Lehsten, som 1723 solgte den til Fr. Barnewitz Bülow, der hermed på ny havde samlet godserne, som arvedes af sønnen, sen. major Caspar Friderich Bülow († 1781), der 1755 solgte dem til Ida Margrethe grevinde Knuth, f. Reventlow († 1757). Hun efterlod R., Fredsholm og Gottesgabe (se s. 719) til sønnen, højesteretsass. Conrad Ditlev baron Knuth til baroniet Conradsborg († 1805), som fulgtes af sønnen, departementschef Carl Conrad Gustav baron Knuth († 1815), hvis dødsbo 1819 solgte godserne til etatsråd Simon Andersen Dons († 1828) og cand. jur. Johan Ferdinand de Neergaard († 1849), således at F. og G. tilfaldt Neergaard, R. Dons, som efter frasalg af en del af bøndergodset solgte den 1823 for 95.660 rdl. sølv til den forrige ejers søn, hofjægerm. Carl Conrad Gustav greve Knuth († 1855), der før sin død overdrog den til sønnen Carl Vilhelm Emil baron Knuth († 1908). Han solgte 1855 R. til etatsråd Julius Gustav Berger Klemp († 1890), der skønt nominel ejer besad den på grevinde Danners vegne. 1865 solgtes R. til jægerm. Michael Fr. Gustav Smith († 1893), som 1889 efter bortsalg af det resterende bøndergods solgte den til kmjunker Adolph Valdemar Tesdorpf († 1929), der allr. 1891 solgte den til Ludvig Eduard Alexander greve Reventlow († 1916). Han frasolgte 1911 37 tdr. hartk. af R. til broderen, gesandt Ferdinand Einar Julius Gottlieb greve Reventlow († 1928), som deraf oprettede gden Vindeholme, som nu ejes af brodersønnen, stiftamtmand Fr. Detlev Carl greve Reventlow. Efter Ludv. Reventlows død ejedes R. af enken, Benedicte Ulfsparre Reventlow, f. Bech († 1938), fra 1940 af sønnesønnen, den nuv. ejer Einar Ludvig August greve Reventlow. – Godsarkiv LAS.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 224–30. C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 316–33. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregaarde i Fortid og Nutid. 1938. 14–16.

Hovedbygn., der ligger på en rektangulær borgholm, er vistnok opf. af Knud Rud († 1611). Anlægget har mul. opr. været firfløjet, i hvert fald stod en fløj i nø. indtil midten af 1800t.; nu er kun fløjen i sø. bevaret. Denne er en smuk knægtbygget bindingsværkslænge i to stokv. med et samtidigt ottekantet trappetårn i grundmur, på hvilket jernankre danner årst. 1605; det var indtil 1821 forsynet m. et træspir, men afsluttes nu af en platform. Tårndøren flankeres af to skjoldholdende løver, og over denne, såvelsom over en anden dør, findes våbensten (med bl.a. våben for Gøye, Rud og Hardenberg).

I Tillitse har i middelalderen ligget en hovedgd., Tillitsegård, som i 1400t. ejedes af slægten Baad. 1413 og 25 nævnes væbn. Jens Jepsen (Baad) hertil. 1462 nævnes Erik Finssøn i T., der må have været arving til T.gd. sa.m. Jeppe Jensen (Baad), som det fremgår af et kæremål og en åstedsforretning på Tiletzegarth 1465. 1494 skænkede Jeppe Jensens enke, Dorothea s. 727 Henriksdatter (Dringenberg) († tidligst 1511) gden Tylisse til Maribo kloster mod gudstjeneste. Fra klosteret er T.gd. efter reformationen kommet til kronen og fra denne formentlig til Rudbjerggd. Under gden Rosenbjerg (1664 enkeltgd. m. ca. 10 1/2 td. hartk.) er fundet munkesten på kampestensfundament, som mul. er et levn af T.gd.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 335–37.

Også i Stødby har i middeladleren ligget en hovedgd. 1390 nævnes Peder Knudsens brev på Støtteby gård. 1403 og 1407 fik hr. Folmer Jacobsen (Lunge) af fru Cile Nielsdatter pantebrev på hendes hovedgd. i S. 1412 oplod hr. Anders Jacobsen (Lunge) sin rettighed i S.gd. til Jens Jepsen (Baad). Sidstn. fik tillige *1415 af fru Cile Nielsdatter pantebrev på en gd. i S., kaldet Truitzhaffue.

I Gammelby har ligget en hovedgd., Gammelbygård, hvortil 1576–80 nævnes slotsfoged på Nykøbing Claus Jacobsen (Mylting) († tidligst 1610). Han var 2. gang g.m. Margrethe († o. 1585), datter af Laurids Madsen (Vasspyd) († 1535). Hun ligger begr. i Tillitse kirke, hvor der endnu 1832 fandtes et gravmæle over hende. Det er mul. med hende, Claus Jacobsen har fået G. I løbet af 1600t. er den blevet delt. 1682 bestod G. by af 5 gde på i alt ca. 43 tdr. hartk.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 334–35.

Fredede oldtidsminder: I Vindeholme skov ligger ret nær sammen 13 små høje. – Sløjfet el. ødelagt: 2 småhøje i Vindeholme skov og en stengrav i Lindeskov. – Ved Munkehøjgd. i Munkeby en gravplads m. jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder; flere romerske bronzekar er fundet.

Skove: Skovene ligger samlet i den sydl. del og begrænses på en strækning af godt 2 km af havet. De østligste skove Bedetykningen (26 ha), Egelundshave (40 ha), Rudbjerggårds Have (7 ha) og en del (61 ha) af Lindeskov tilhører Rudbjerggård, mens de vestligere skove ɔ: en anden del (53 ha) af Lindeskov, Vindeholme skov (78 ha) og Vesterskov (49 ha) hører under Vindeholme. s. 728 Terrænet er fladt, idet man dog mærker den bevoksede Maglehøj 14 m ml. Lindeskov og Egelundshave. Jordbunden er stærkt leret, vanskelig at afvande og lidet egnet til skovdrift. Vinden virker generende, og væksten er de fleste steder ringe. Bøg og eg dominerer, men bevoksninger af nåletræ forekommer alm.

På kgd. ved våbenhuset står en runesten, der tidl. har siddet først i kgd.smuren, derefter i våbenhusets mur. Stenen bærer et stort kors i lavt relief og to indskrifter: 1. »Eskil Sulkesøn lod denne sten rejse efter sig selv. Altid vil stande, medens stenen lever, denne mindeskrift, som Eskil gjorde. Krist og Sankt Mikkel hjælpe hans sjæl.« 2. »Toke ristede runerne efter sin stedmoder Thora, en velbyrdig kvinde.« Den sidste indskr. er antagelig den yngste. – DRun. 256 ff.

Om et i sin tid berygtet mord på gdr. Jørgen Johansen i Stødby (1851) se R. Berg. Mordet i Støby. 1851; Commissions-Dom i Justitssagen betreffende Mordene i Støby osv. 1852; H. Larsen. Handskemagerbanden. AarbLollF. 1955. 72–85.

På Sølvbjerghøj, det gl. rettersted, henrettedes morderen Anders (Nielsen) Sjællænder 22/11 1882 (jf. Tilskueren. 1896. 524–28, 701–20, 810–16, 972–76).

T. blev 1691 anneks til Dannemare; før den tid synes dog præsterne i T. at have stået i afhængighedsforhold til sgpr. i Dannemare som vicepastorer el. sognekapellaner.