(Tågerup-T. kom.) omgives af Fuglse so., en enklave af Krønge, Errindlev, Olstrup, Tågerup og Holeby so. Det jævnt bølgede terræn når ved Blæsenborg (trig. stat.) til 18 m, men er mod s. noget lavtliggende og ret fladt. De skovløse jorder er lerede og temmelig gode. En enkelt mose sø.f. Torslunde. Mod n. hører en del af Holeby stationsby til so.; det passeres af landevejen Rødby-Nysted.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 482 ha. Befolkning 7/11 1950: 402 indb. fordelt på 133 husstande. (1801: 194, 1850: 248, 1901: 370, 1930: 409).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byen Torslunde (*1200t. Torslund, 1397 Thorslundæ; u. 1788 og 1816) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1932, arkt. C. Christensen), andelsmejeri (opf. 1952; arkt. Friis Jensen) og trævarefabrik; en mindre del af Holeby stationsby (resten i Holeby so.) – bymæssig bebyggelse m. 1950: 62 indb. fordelt på 21 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 28 levede af håndværk og industri, 11 af handel og omsætning, 3 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv og 9 af aldersrente, formue, pension olgn. – Torslundegd. (16,9 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 230, grv. 141). Højbygård Sukkerfabrik (se ndf.).
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
T. so., der sa.m. Tågerup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 250. lægd og har sessionssted i Rødby.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken, (viet Skt. Peder) består af romansk kor og skib af røde munkesten samt nyt tårn af store røde sten. En dobbelt skråkantsokkel, som løber af på hjørnelisener, er delvis fornyet, og gesimser og gavlkamme er nymurede 1870. Koret, som er opf. først, har i s. en lille, tilmuret præstedør i vandret afsluttet fremspring og i gavlen et tilmuret romansk vindue. Af skibets opr. døre i portalfremspring er så godt som alle spor udslettet, og romanske vinduer kendes ikke. Indgangen er nu i s.siden af det 1868 opf. v.tårn (arkt. Ove Petersen), hvis understokv. tjener som forhal. Hele kirken blev 1868–70 hovedrest.; bl.a. nedreves et våbenhus, som over et valmtag bar en tagrytter. Kirken står m. blank mur; indvendig ligger flade, pudsede lofter. – Alterbord af munkesten. Seksdelt altertavle af katekismustype m. årst. 1582. Alterkalken er skænket 1593 af lensmand på Nykøbing og Ålholm Fr. Hobe og hustru Sidsel Urne. I Nationalmus. opbev. et sengotisk røgelsekar. Romansk granitdøbefont m. groft hugget buefrise. Et smukt korbuekrucifiks fra o. 1325 er nu i Stiftsmuseet tillige m. to helgenfigurer (Skt. Peder og Jomfru Maria). Prædikestol i højrenæssance fra beg. af 1600t. Klokke fra 1840.
Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.
Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 678–88.
I Torslunde lå i middelalderen en hovedgård. 1397 nævnes her væbneren Niclæs Fyænt (Niels Fiend). Måske var også den Jes Hinriksen af T., der omtales 1448, adelig. – Den nuv. Torslundegård 1/2 km v.f. T. by er dannet i 1870erne af Jørgen Justesen ved sammenlægning af to ejendomme (matr. nr. 9a købt 1872 og matr. nr. 19 købt 1875). 1908 solgte J. gden til propr. Chr. Petersen, som 1911 tilkøbte yderligere 16,5 ha. Den nuv. ejer er propr. Carl Ploug.
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.
Litt.: DLandbr. IV. 1932. 301 f.
Højbygård Sukkerfabrik tilhører A/S De danske Sukkerfabrikker, der overtog den 1880 efter et konsortium, der havde købt den af brdr. Erh. og Joh. Ditl. Frederiksens fallitbo 1877. Brdr. Frederiksen byggede fabrikken, der da hed »Lolland«, 1872–73 som det første virkelige forsøg på at skabe en sukkerindustri i Danmark. Bygningerne er opf. efter ty. forbillede af s. 803 arkt. C. Granzow. Til fabr. knytter sig et smalsporbanenet på 47 km, hvoraf fabr. ejer 32,5 km og roedyrkerne 14,5. Fabr. ejer 4 stk. 11 tons damplokomotiver, 1 stk. 16 tons diesellokomotiv og 283 banevogne. Dampkedlernes hedeflade er 1030 m2, maskinkraften 1800 hk., elektricitetsprod. 1000 kw., vandforbruget 300 m3 pr. time. Fabrikken er gentagne gange udvidet, sidst 1950. Dens ejdsk. er 1.850.000 kr. Den forarbejdede 1873 5000 tons sukkerroer fra 182 ha og 1953 109.000 t fra 2459 ha. Fabrikkens kapacitet var 1873 48 t roer pr. døgn, 1953 1350 t pr. døgn. I kampagnen beskæftiges 280 mand, uden for denne 120 mand. Skorstenen er 37,5 m høj. (Povl Drachmann og L. Estrup. Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker. 1872–20. April – 1922. 1922. 24f. 46f.).
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men nær T. har ligget en nu forsv. stengrav. – Ved T. har været en gravplads m. skeletgrave fra ældre jernalder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
T. so. var anneks til Fuglse indtil 1635, da det lagdes til Tågerup.