Ullits sogn

(U.-Fovlum kom.) omgives af Viborg a. (Vester Bølle og Gedsted so. i Rinds hrd.) samt Ålstrup og Fovlum so. Grænsen til Viborg a. dannes på et langt stykke af Lerkenfeld å, hvis nedre løb i stenalderen var en havbugt, der nåede helt ind til Ullits, og hvori flere småøer ragede op (Holmen). Fra ådalen hæver morænelandskabet sig stejlt op til det jævnt bakkede indre af so., hvis jorder hører til de bedste i hrd. Ved Lerkenfeld å ligger store engstrækninger og nogle små plantager. So. berøres af landevejene Løgstør-Viborg og Nibe-Hvalpsund.

Areal i alt 1955: 1186 ha. Befolkning 1/10 1955: 382 indb. fordelt på 113 husstande (1801: 173, 1850: 211, 1901: 264, 1930: 381).

I sognet byerne: Ullits (*1461 Vlles, 1464 Wlles; u. 1788) m. kirke, præstegd. (opf. 1919) og lystanlæg; Søkbæk (*1461 Syckebeck, 1468 Søtbek, 1484 Sykbeck); en mindre del af Ullits Stationsby med 1955: 66 indb. fordelt på 26 husstande (se Fovlum so.). – Gårde: Søkbækgd.; Hummelhøjgd.

U. so., der sa. m. Fovlum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti, Viborg stift, hører under 72. retskr. (Løgstør) og har tingsted i Års (retskredsens bitingsted) og under 47. politikr. (Nibe), men i øvrigt under de sa. kr. som Kongens Tisted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 343. lægd og har sessionssted i Farsø.

Kirken, der ligger højt over byen på en bakke, over hvis stejle skråninger kirkegårdsdiget bugter sig smukt, består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn samt våbenhus fra 1872 i n. De romanske bygningsdele, der har bjælkeloft og er blytækte, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. I korets vægge tre små gemmenicher. Korets tilmurede ø.vindue er opr., men i øvrigt er kirkens mure stærkt omdannede i den sen. middelalder, da skibets mure blev forhøjet og den smalle korbue samt skibets døre ommuredes m. munkesten. I nyere tid er n.døren atter omdannet og s.døren tilmuret; i tilmuringen sidder en lille gruttesten fra oldtiden,der i katolsk tid kan have været anvendt som vievandskar i kirken. I n.siden ses i dag hverken vinduer eller vinduesspor, i skibets s.side derimod hele fire vinduer, af hvilke ingen er gl. på deres nuv. plads. Det svære, hvidkalkede v.tårn, af sa. bredde som skibet, er bygget af udflyttede granitkvadre, kamp og munkesten. Ved dets sv.hjørne er sen. sat en stor stræbepille. If. Pont.Atlas blev tårnet 1745 gjort lavere på foranledning af kirkeejeren, kmh. Lüttichau til Lerkenfeld, og det fremtræder nu m. teglhængt pyramidetag. Tårnrummet står i forb. m. skibet ved en bred, rundbuet arkade. Det hvidkalkede våbenhus er opf. af små mursten. – På tårnrummets vægge er 1956 afdækket passionsmalerier fra reformationstiden. Kalkmalede skriftsteder på korbuen blev 1933 overkalket uden undersøgelse. – Altertavle fra 1600t.s beg. m. frisøjler og indskriftfelter. Romansk granitdøbefont m. løvefigurer i højt relief (Mackeprang. D. 225). Daabsfad af Nürnberger-arbejde fra o. 1550. Prædikestolen, m. opgang gennem triumfbuen, har båndslyng om arkadefelter og bærer det udskårne årst. 1599. Største delen af stoleværket – både gavle, rygge og til dels også sæderne – stammer fra 1600t.; en del gavle i s.siden bærer de udskårne årst. 1618 og 1632; på de øvr. gavle har man i nyere tid malet FCS 1354(!). Orgel i tårnrummet efter tegn. af L. Teschl 1956. Tremastet kirkeskib. Den indskriftsløse klokke, der hænger på en glug i tårnets n.side, er af 1300t.s type (Uldall. 52).

I so. har ligget en gd. Ullits Hovgård (1478 Vlle Hofgor).

Skove: Hist og her mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoraf en på Søkbækgård er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 24 høje.

I anlægget Egelund står en genforeningssten, rejst valdemarsdagen 1921.

I U. er 1692 født købmanden og legatstifteren Laurids Stistrup.