Vesløs sogn

(Øsløs-V.-Arup kom.) omgives af Øsløs og Arup so., Hillerslev hrd. (Østerild so.) samt Tømmerby so. En enklave ligger i Østerild so., en anden i Tømmerby so. Den betydelige Arup-Vesløs vejle (1160 ha) og Tømmerby fjord (740 ha) strækker sig ind midt i so. og deler det i to dele. Mod ø. ligger Hannæs med hovedparten af bebyggelsen, der er ordnet i rækker langs randen af morænelandet, hvor de bedste jorder findes. Højeste punkt på Hannæs er Høbjerg (23 m). Mod v. ligger et mindre område (Vesløs Huse), der for største delen er flyvesandsdækket og delvis beplantet, idet Østerild plantage strækker sig herind i, og jordboniteten er ringe. Beliggenheden af de to småholme (Storeholm og Lilleholm) i Vesløs vejle har delvis bestemt linieføringen for jernbanen tværs over vejlen. Mere anselig end disse lave holme er Momer (1638 Mummer) ud for Vesløs stat.by. Vejlearealerne benyttes især til græsning og høslæt, enkelte steder til rørskær. Den største skov er Østerild plantage, men skov findes også omkr. Høbjerg. So. gennemskæres af jernbanen Thisted-Fjerritslev (Tovsig hpl. og Vesløs stat.) samt af landevejen på langs gennem Hannæs ml. Frøstrup og Feggesund.

Areal i alt 1955: 1749 ha. Befolkning 1/10 1955: 715 indb. fordelt på 206 husstande (1801: 167, 1850: 300, 1901: 380, 1930: 644).

I so. ligger Vesløs (Vestløs; 1348 Wæstløsæn, 1393 Westløs; u. 1795–96) m. kirke, præstebol. (opf. 1958), centralskole (opf. 1914, udv. 1919 og 1957–58, arkt. J. Foged og Poul Hansen, Thisted) med præliminærafdeling og bibl. (opret. 1945; 2600 bd.) samt andelsmejeriet Hannæs (opret. 1911); Vesløs stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1955: 291 indb. fordelt på 86 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 50 levede af landbrug m.v., 93 af håndværk og industri, 35 af handel og omsætning, 36 af transportvæsen, 20 af administration og liberale erhverv, 66 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. frimenighedskirke (opf. 1911), missionshuset Bethania (opf. 1916), alderdomshjemmet Stenhøj (opf. 1951, arkt. A. Krogfelt, Fjerritslev), afholdshotel, Vesløs Sparekasse (filial af Han Herreders Sparekasse i Fjerritslev) samt filial af Sparekassen for Thisted Amt, mølleri, Hannæs Maskinfabrik, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vesløs Mark; Vesløs Huse m. Tovsig hpl.; Oddegårde (1638 Odgaard). – Gårde: Momergd.

V. so., der sa. m. Øsløs og Arup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kollerup so. So. hører under 5. udskrivningskr., 552. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Kirken., herredets eneste kullede, består af romansk kor og skib med nymodens våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. N.døren er bevaret i brug, noget udvidet 1916, da man optog en tærskelsten med fals og taphul, forgæves eftersøgt 1959. Dens overligger har relieffer, nederst et frisefelt med sammenslynget slange og derover s. 542 et lille tympanonfelt med græsk kors. Af den tilmurede s.dør, der var bev. 1870, spores ø.karmen. Dens overligger, der nu er indsat over våbenhusdøren, har trappefrise under tympanonfelt med korsbærende lam (Mackeprang. G. 275). Korets ø.vindue er indvendig bev., mens det udvendig er en rekonstruktion fra 1927–28 med benyttelse af en overligger fra Øsløs. Korets n.vindue er noget udvidet, og en monolitoverligger fra et tredie vindue ligger ved korets s.side. Alle de andre vinduer er nyere. I det indre, der har nye bjælkelofter, er korbuen stærkt ommuret og flikket, nu fladrundbuet. Taggavlen mod v. er ommuret i 1700t. og forsynet med udkragende barok-svunget gesims langs taglinierne. Våbenhuset ved skibets n.side er nymodens af små mursten. Bygn. er istandsat 1950–51 (arkt. Jens Foged og Poul Hansen). – Romansk alterbord af granitkvadre, en firkantet pille bærende en skråkantet monolitplade med helgengrav. Alterprydelsen er et udskåret trækors opstillet foran et kalkmaleri, Bebudelsen, af Johannes Kragh fra 1928, og en ornamental glasmosaik i ø.vinduet. Den tidl. altertavle, der er opstillet ved skibets v.væg, er et plumpt snitværk fra 1701 i bruskbarok fra sa. værksted som den i Hillerslev. Den er skænket af oberstløjtn. E. Z. v. Cahlen. Kalk 1668 svarende til den i Klim. En oblatæske af tin fra 1758 er nu i Nationalmus. Stager 1588, høje, på skjoldbærende løver og med kreneleret lyseskål. En indskr. siger, at de er bekostet af kirken og Niels Krabbe, Vesløsgård. Romansk granitfont, tøndeformet på firkantet, arkadeprydet fod (Mackeprang. D. 180). Sydty. fad o. 1575, skænket 1642 af Palle Rosenkrantz. Prædikestol fra slutn. af 1500t., ganske enkel med smalle storfelter, der er stærkt opmalet. Stoleværk fra 1590, de øverste med malede våben for Niels Krabbe og hans to hustruer. Klokke 1555 af Rasmus Lauridsen, med våben og giverindskr. for Lucas Krabbe og Helvig Lykke. – I våbenhuset en romansk gravsten med kort runeindskr. »Niklas« (DRun. 158). Et gravkammer under koret blev ryddet 1918, og en kårde og to kisteplader samt andre beslag opsattes i kirken. Der er plader for 1) jomfru Ingeborg Rosenkrantz, † 1632, og 2) fru Ingeborg Krabbe, † 1651. På kgd. monumenter over Casper Peter Svindt, † 1835, og andre ejere af Vesløsgård.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 198–207. 1066.

Frimenighedskirken i Vesløs er opf. 1911 (indv. 25/10). Den røde murstensbygn. med kor og skib i ét og et lille klokkespir over indgangen, svarer nøje til frimenighedskirken i V. Hornum (Ålborg amt). Altertavlen er et maleri, Jesus helbreder den blinde.

Vesløsgård var en gl. adelig sædegård. Ved et skifte på Thybo bygdeting 1348 deltes arven efter Niels Globs enke fru Ingeborg, Laurens Glob og dennes søster Christine Nielsdatter Glob. Ved denne lejlighed optræder Mogens Nielssøn Skobe og hans hustru Margrete, en datter af Niels Glob på Todbøl i Thy. Efter begges navne tilføjes »de Wæstløsæn«. Om borgen er tilfaldet Mogens Nielssøn ved arv el. som medgift, vides ikke. Efter hans død gik V. i arv til sønnen Niels Mogenssøn, som brugte moderens slægtsnavn Glob, men vedblev at føre faderens skjoldmærke: en skaktavlet skråbjælke. Han skrev sig til V. 1393 og 1401, i et par breve kaldes han Jesse Glob. Sønnen, Mogens Nielssøn Glob arvede V., han nævnes sidste gang 1447, og efter hans død kom V. gennem hans datter Karen Mogensdatter Glob til hendes mand Morten Nielssøn Krabbe (slægten Krabbe af Østergård) til Bustrup og Nissum. Karen Globs fætter Mogens Pederssøn Glob (af slægten Due) skrev sig dog også til V. Morten Krabbe synes at have haft en foged på V., for i breve 1464–1480 nævnes væbn. Jes Troelsen i V. Hans slægt kendes ikke, men han førte en lilje i sit våben. Efter Morten Krabbes død omkr. 1483 kom V. til sønnen Mikkel Mortensøn K. Også han synes at have haft en foged på gården, 1485–87 nævnes væbn. Per Bildt i V., der ligeledes førte en lilje i sit våben. Han var g. m. fru Abel, som levede endnu 1553, men allr. 1503 skrives Per Bildt til Hassing (Hassing Hovgård i Kær hrd.), og omtr. samtidig skriver Mikkel Krabbe sig til V. Ved midten af 1500t. gik V. over til hans søn Lucas Mikkelsøn Krabbe. Efter dennes død tilfaldt V. hans brodersøn Niels Krabbe, der skrev sig til den 1575 og 1596. Da han døde omkr. 1626, bragte datteren Ingeborg gden til sin mand, Palle Rosenkrantz. Ægtefællerne døde 1651, og sønnen Børge måtte s.å. opgive V. p.gr. af gæld. Børge Rosenkrantz’ svoger Peder Seefeld solgte 1654 sin part af V. (51 tdr. hartk.) til Erik Juel, der dermed synes at eje hele gården. Efter hans død 1657 deltes den ml. kreditorerne Dorte Daa, Eggert Abildgaard m.fl. De nævnte to solgte 1663 deres parter (41 tdr. hartk.) til Jørgen Lykke til Buderupholm, der s.å. solgte dem til Maren Nielsdatter, Kjeld Nielsens enke i Thisted. Hun samlede gden yderligere, hendes søn Niels Kjeldsen, døde o. 1680 på Vesløgård, og næste ejer Laurids Jensen Koch skødede 1689 V. til Zacharias v. Kahlen († 1726), der 1702 solgte den (27 og 207 tdr. hartk.) til Enevold Nielsen Berregaard til Kølbygd. († 1731). Hans søn Christian Frederik Berregaard († 1750) lagde 1741 V. (27 og 323 tdr. hartk.) under stamhuset Kølbygd. og Vesløsgård. De flg. ejere s. 543 var sønnen Willum Berregaard († 1769) og dennes søn Frederik Berregaard († 1805). Stamhuset ophævedes 1797, og 1804 solgtes V. med tiender og gods (henh. 24, 18 og 141 tdr. hartk.) til agent Christoffer Qvist m.fl. for 40.000 rdl. De solgte den 1807 for 44.200 rdl. til Casper Peter Swindt (Svinth) († 1835), der efterlod den til sin svigersøn, kammerråd Peder Lasson Kjærulf († 1854). Hans enke Elisabeth Sofie Magdalene Swindt solgte 1871 V. for 70.000 rdl. til Jacob Nørgaard til Aggersborggd., hvis søn Chr. Jensen Nørgaard overtog den få år efter. 1906 solgtes V. til sidstn.s søn Carl Nørgaard, som 1910 skødede den for 154.000 kr. til Hanherredernes udstykningsforening, der har udparcelleret den og nedrevet bygningerne. På gdens grund ligger nu bl.a. Vesløs stationsby. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Danske Voldsteder I. Tisted amt. 1957. 57–64. N. Sodborg. Vesløsgaard, i AarbThisted. 1911. 5–51. A. Sørensen. Vesløsgaards bøndergods og inventarium 1651, smst. 1946. 388–99.

I den vestl. Udkant af Vesløs By, i en Lavning, der opr. maa have staaet i Forb. m. en Arm af Limfjorden, ligger det middelald. Vesløsgaards Voldsted, kaldet Helledis, et Navn, der næppe er af betydelig Alder. Det tilgroede Voldsted bestaar af en lille af nu næsten tørlagte Grave omgivet nærmest kvadratisk, 2,50 m høj Banke (ca. 28 × 28 m ved Foden). Gravene er forholdsmæssig brede, indtil 12 m, og ikke omgivet af egl. Volde men i Nord og Øst af Dæmninger el. Diger. I det sydøstl. Hjørne har Graven en Udtungning mod S. Adgangen til Banken sker nu ad en Jorddæmning fra S. I Beg. af 19. Aarh. blev Bankens Midte udgravet til en Begravelse, der dog ikke kom i Brug. Udgravningen er sen. atter tilfyldt. Der kendes ikke Spor af Bygn. paa Stedet. Ved et Dige lige V.f. Voldstedet ligger en romansk Granitvinduesoverligger, formodentlig fra Kirken.

Litt.: Danske Voldsteder. Tisted Amt. 1957. 57–64.

Gdene Lille og Store Esholm omtales 1638 og senere.

Skove: I so.s nordvestl. hjørne findes en mindre del af Østerild Klitplantage, der hører under statens klitvæsen (jf. s. 578).

Fredede oldtidsminder: En langhøj, 35 m lang, på Høbjerg, og 9 høje.–Sløjfet el. ødelagt: 25 høje, hovedsagelig i sognets nordøstl. del. Om runeindskriften i kirken se ovf.

I Vesløs so. fødtes 1594 statholder i Norge Gregers Krabbe, 1886 stednavneforskeren S. K. Amtoft.

Litt.: AarbThisted. 1906. 36–41; 1909.63–84 (N. Sodborg. Bygholm og Vesløs Vejler); 1941. 118–24; 1942. 253–60 (N. Sodborg. Fra Herregaard til Stationsby.)