Amager

Amager, der skilles fra Sjælland ved Kalvebod strand og mod ø. begrænses af Øresunds sydl. udløb Drogden, er en jævn og flad ø (højeste punkt 8 m). Dens lerede og lermuldede jorder er meget frugtbare. Tidl. lå der langs v.- og s.kysten sumpede strækninger, der ofte blev overskyllet ved højvande og hovedsagelig anvendtes til græsning. Disse er nu blevet udvidet og inddæmmet, hvorved øen har fået form af en veludviklet pære. Fra øens n.-spids til s.punktet Aflandshage er der ca. 15 km. På sit bredeste sted er øen ca. 10 km bred. Ved inddæmningen er de tidl. småholme Koklapperne gjort landfaste med øen.

Øens nordligste tredjedel omfattende Christianshavn, Amagerbro og Sundbyerne tilhører Kbh.s kom. Den øvrige del af øen udgør et samlet areal af 6367 ha og er opdelt i de 3 kommuner: Tårnby, St. Magleby og Dragør. I disse kommuner boede 1955: 39.989 personer (1801: 3775, 1850: 6777, 1901: 6205 og 1930: 13.343).

5 km ø.f. Amager ligger øen Saltholm, se ndf. under Tårnby kom.

Navnet Amager er overleveret fra slutn. af 1000t.: *1085 Amacum, *1100t. Amaca, *1231 Amakæ. Forleddet Am- er mul. et gl.t navn på farvandet ml. Sjælland og Amager, beslægtet m. isl. ami ’besvær’ og måske sigtende til farvandets vanskelige sejlbarhed. Sidste led er hage, opr. vistnok om s.spidsen af Amager, nuv. Aflandshage.

Litt.: G. Knudsen. Amager, Germanska namnstudier tillägnade Evald Lidén. 1933. 253–61. K. G. Ljunggren. Amager och andra namn på Am-, Namn och Bygd. 1955. 80–95.

Amager var beboet i ældre stenalder, idet man har fundet spor af rig bebyggelse langs kysterne. De ældste bopladser ligger nu på lavt vand uden for kysten, fx. ud for Kastrup, eller på det inddæmmede areal mod v. Efterhånden som landet sænkede sig, rykkede bopladserne længere ind i landet. På det høje land v.f. Dragør ligger en boplads med spor dels af et sent afsnit af ertebøllekulturen, dels af yngre stenalder. Ved Maglebylille er påtruffet en gravplads under flad mark fra dolktid. Flere af de sløjfede høje har indeholdt grave fra ældre eller yngre bronzealder. Fra jernalderen er der kun enkelte spredte fund. Fredede oldtidsmindesmærker findes ikke. Sløjfet er 6 bronzealderhøje.

Sa.m. fiskerbyen Havn kom Amager til biskop Absalon og tilhørte bispestolen i Roskilde, indtil Kbh. kom i kronens besiddelse 1416. Fra gl. tid gik der en vigtig forbindelse fra Sjælland over Amager til Skåne. Øens frugtbarhed medførte, at den blev et naturligt spisekammer for det voksende Kbh., og den nære beliggenhed ved de store skånske sildemarkeder gjorde det let for beboerne at komme af med fiskefangsterne. Øen skal have lidt stor skade ved hanseaternes angreb på Kbh. 1368, og de nordtyske byer fik ved sa. lejlighed visse privilegier i Dragør. Der skal i middelalderen have været et Vor Frue Gilde på Amager.

1521 indkaldte Chr. II en del hollandske familier fra provinsen Nordholland (øen Marken). De fik anvist boliger i Søndre Magleby, og de opr. beboere måtte flytte. En del anbragtes også på Saltholm, men p.gr.af højvande måtte de hurtigt fortrække. Formålet med hollændernes indkaldelse var, at de skulle sørge for en bedre opdyrkning af jorden og navnlig fremme dyrkningen af grønsager og andre haveprodukter. Den hollandske koloni voksede hurtigt, og man fik derfor 11/6 1574 tilladelse til at nedsætte sig andre steder på øen. I det hele taget påvirkede hollænderne den bosatte befolkning så stærkt, at denne antog de indvandredes skikke, særprægede klædedragt olgn. Indtil forrige århundrede anvendtes amagerdragterne endnu i ret vid udstrækning. Nu tages de kun frem ved særlige lejligheder. Et levn fra den hollandske tid er endv. det endnu eksisterende fastelavnsoptog med ryttere.

Under Kbh.s belejringer 1535–36 og 1658–60 indgik kampene om Amager som et vigtigt led i krigsoperationerne. Først da Amager var erobret, kunne Chr. III overvinde hovedstadens modstand, og også under svenskekrigen kæmpedes der energisk om hovedstadens spisekammer. En hist. overlevering vil vide, at svenskerne ved den lejlighed afbrændte øens skove, der navnlig lå ved østkysten.

1617 besluttede Chr. IV at anlægge en ny by på nordspidsen af Amager, der fik navnet Christianshavn. Den befæstedes ud mod landsiden, og ved Amagerport opførtes accisebod, hvor bønderne måtte stoppe op, når de førte forsyninger til hovedstaden, og betale accise. 1674 indlemmedes Christianshavn i Kbh.

I de flg. århundreder øgedes øens betydning som forrådskammer for hovedstaden, og en kraftig befolkningsforøgelse fandt sted i første halvdel af 1800t. Ved lov af 20/6 1850 bortfaldt de bestemmelser, hvorefter øens landbrugere betalte højere landskat end andre bønder. I slutn. af 1800t. begyndte en udflytning fra Kbh. til Sundbyerne. Disse, der bestod af de to gl. landsbyer Sundbyøster og Sundbyvester, havde indtil 1878 hørt under Tårnby so., men blev nu udskilt. Med en fremtidig indlemmelse for øje opkøbte Kbh.s kom. store arealer i Sundbyerne, og disse indlemmedes i Kbh.s kom. 1902. Allr. fra midten af 1800t. havde man diskuteret nødvendigheden af anlæggelse af en jernbane på øen. 1905 blev den til virkelighed, se I, s. 658–60. Fra 1821–1919 udgjorde de 3 sogne på Amager en særlig jurisdiktion, kaldet Amager birk. Derefter indgik birket i Kbh.s amts søndre birk.

Efter år 1900 er de 3 selvstændige Amagerkommuner vokset stærkt, idet en udflytning har fundet sted fra Kbh. Dette gælder navnlig Tårnby kom., der i dag rummer både Kastrup lufthavn og en lang række industrielle virksomheder. Selv om landbrugsjorden i den sidste menneskealder er blevet stærkt indskrænket, har øen fortsat stor betydning som spisekammer for storbyen Kbh.

Litt.: Mikkel Hansen Jernskjæg. Amager-Lands og Indbyggeres korte Beskrivelse udi efterfølgende Riim forfattet. 1693. Ny udg. 1758. L. de Thurah. Beskrivelse af Amager og Saltholm. 1758. C. Nicolaisen. Amagers Historie. I–III. 1907–15.