Bælum sogn

(B.-Solbjerg kom.) omgives af Fleskum hrd. (Mou so.), Solbjerg, Lyngby, Skibsted og Sdr. Kongerslev so. Den østl. del er præget af, at stenalderhavet i sin tid sendte flere arme ind i so., og de heraf fremgåede vide engstrækninger afvandes af Haslevgård å, som danner so.skel mod n. og ø. Op over de lave enge og moser rejser istidslandskabet sig, hvortil hører den helt af enge omgivne Smidie-»ø«, på hvis ø.side klinterne er udskårne i kridtet. Kridtet kommer desuden mange steder frem direkte under muldlaget og er genstand for industriel udnyttelse. Det stærkt afvekslende terræn er rigt på sandede bakker, smukke, skovklædte skrænter og mellemliggende lavninger, afvandet af Bælum bæk. Gode udsigtspunkter er Bavnehøj (56 m) og Bælum møllebakke (60 m). De sandede jorder er mange steder af mindre god beskaffenhed, og der er en hel del skov (Haleskov, Sønderskov, Vorgård plantage), men kun lidt lynghede. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Bælum stat.).

Areal i alt 1955: 2670 ha. Befolkning 1/10 1955: 1381 indb. fordelt på 395 husstande (1801: 455, 1850: 777, 1901: 1205, 1930: 1283).

I sognet byerne: Bælum (*1231 Beflum, 1390 Beylum, 1455 Bælum; u. 1780) – bymæssig bebyggelse 1955: 639 indb. fordelt på 208 husstande (1930: 551); fordelingen på erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 119 levede af landbrug m.v., 289 af håndværk og industri, 77 af handel og omsætning, 58 af transportvirksomhed, 29 af liberale erhverv og administration, 112 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., kom.skole (opf. 1952, arkt. Ansgar Skyum, Bælum), realskole (tidl. privat, fra 1945 forbundsskole for Skibsted, Lyngby, Kongerslev, Komdrup og Bælum so.), handelsskole (opret. 1949), efterskole (Østhimmerlands Ungdomsskole opret. 1954 i den tidl. højskoles bygninger), bibl. (opret. 1944; 1500 bd.), kom.kontor (opret. 1942), stadion (opf. 1947), biograf (opf. 1949), kro, konditori, i Sønderskov en pavillon, Hellum-Hindsted Herreders Sparekasse (opret. 1863; 31/3 1960: indlån 6.012.700 kr., reserver 612.300 kr.), Bælum-Solbjerg Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1879; 31/3 1960: indlån 349.000 kr., reserver 36.000 kr.), ml., andelsmejeri (Marienborg, opret. 1888), grusgrav, savværk, jernstøberi, korntørreri, jernbanestat., telegrafstat., posteksp. og telf.central; Lille Brøndum (*1498 Lidell Brøndum; u. 1791–92) m. forsamlingshus og bibliotek; Smidie (*1453 Smydi, 1455 Smedy; u. 1792) m. forsamlingshus, bibl., grusgrav og teglværk. – Saml. af gde og hse: Skovhse; Halegde; Korsgde; Flovgde. – Gårde: Dragsgd. (*1404 Draff, *1422 Dragxgaard) (18,5 tdr. hartk., 213 ha, hvoraf 32 skov; ejdv. 720, grv. 368); Vorgd. (1489 Woregardh, -gordh); Bælumgd. (*1456 Bælmgaardt); Rismølle (1504 Riiss-, Riise Mølle); Blæsborg (1664 Blesborig); s. 1087 Nørgd. (Bælum Nørgård; 1455 Nørgord); Smidie Brogd. Ved Smidie Brogd. kalkog grusgrav.

B. so., der sa. m. Solbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Kongerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 405. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v. og våbenhus mod s. samt kapel fra 1616 ved korets s.side. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den må have haft en forlængst nedrevet †apsis, hvorfra flere krumhugne sokkelsten ses i murværket. Begge de retkantet overdækkede døre er bev., s.døren i brug, n.døren tilmuret, ligesom der i skibet spores to, i koret ét rundbuevindue. I sengotisk tid tilføjedes mod v. et tårn af genanvendt kvadermateriale og munkesten. Dets krydshvælvede underrum åbner sig ved en spidsbue mod skibet, hvis østl. dele sammen med koret ved sa. tid fik krydshvælv (1889–90 i skibet erstattet med fladt loft, i koret vistnok helt fornyet). Tårnets gavle vender i n.-s., og s.gavlen har fem spidsbuede højblændinger. Det krydshvælvede våbenhus er også fra sengotisk tid, men uden enkeltheder. Ved korets s.side opførtes 1616 et kapel, som i jernankre henføres til Anne Krabbe. Dets grathvælvede rum åbner sig ved en rundbue mod koret. Hele bygn. underkastedes 1889–90 en gennemgribende hovedistandsættelse (arkt. F. Uldall), hvor korets og skibets mure, især mod n., i vid udstrækning blev omsat. Indvendig nedtoges, som nævnt, skibets hvælv, mens korhvælvet blev helt eller delvis fornyet. I denne forbindelse blev der i koret og ved korbuen fundet kalkmalerispor fra beg. af 1500t., som atter blev overkalket (MagnPet. K. 52). 1947 restaureredes kirken ved arkt. A. Skyum; et stort vindue indsattes i tårnets v.side, orgelpulpitur fjernedes og orglet sænkedes. Lutheransk fløjtavle 1591 med et korsfæstelsesmaleri fra 1684. Mangeleddede balusterstager fra 1600t. Romansk granitfont, glat kumme med ufuldstændig attisk profil og pyramidestub-fod (Mackeprang. D. 96). Prædikestolen er et enkelt renæssancearbejde med malet årstal 1615, istandsat 1890 og 1947. I skibet et maleri af Th. Wegener: Julenat. Klokke fra slutn. af 1800t., omstøbt af klokke fra 1565. – S.f. skibet ligger en romansk gravsten af granit, rektangulær med indristede linier og kors. I kapellets væg sidder på opr. plads en anselig, men stærkt beskadiget gravsten med helfigurer over Erik Kaas, † 1598, s. 1088 og hans to hustruer Berete Seefeld, † 1593, og Anne Krabbe, der 1607 opsatte stenen, der omgives af kalkmalede ornamenter (CAJensen. Gr. II. 79). I koret mindetavle over herredsfoged, justitsråd Hvass, † 1867, og udvendig i kapellets mur mindetavle 1821 over generalmajor H. J. Rodenborg med tidstypisk, sentimental mindeindskrift: »…See din Constances Bryst høyt hævet / beklemt i stille Veemod sig, / og dybt nedbøyt ved Tanken bæver / Han lever ikke meer for mig …«.

Vorgård solgte Mogens Kolde til hr. Anders Jacobsen (Bjørn), der 1489 skrives til V. Efter hans død 1490 kom V. til sønnen hr. Jacob Andersen (Bjørn) († ca. 1524) og derefter til dennes børn Anders Jacobsen (Bjørn) († 1536) og Dorte Jacobsdatter (Bjørn) († 1562), g. m. Oluf Glob. V. arvedes af hendes søskendebarns søn Jens Kaas (Sparre-K.) († 1578), lensmand på Elfsborg, og derefter af hans bror, rigsråd Bjørn Kaas († 1581). Dennes søn Erik Kaas døde barnløs 1598, og da begravelsen skulle finde sted, brændte ladegården med alt indhøstet korn. Enken Anne Krabbe døde 1626, og lensmændene på Stjernholm og Halstedkloster fik ordre til at ordne arvespørgsmålet med Palle Rodsteen og hans medarvinger. En trætte førte til, at Erik Kaas’ søster Helvig, enke efter Hannibal Gyldenstierne, fik hele V. (48 tdr. hartk.), der efter hendes død 1638 kom til brordatteren Anne Nielsdatter Kaas († 1649), g. m. Albert Rostrup. V. tilfaldt derefter hendes søskendebørn Kirsten Albertsdatter Skeel, hvis mand Peder Bille 1661 ejede 1/3 af V., og Ingeborg Albertsdatter Skeel († 1655), hvis datter Elisabeth Pallesdatter Rodsteen († 1687) ejede 2/3 af gden. Dennes bror Markor Rodsteen blev snart ejer af de 2/3, mens Elisabeth Rodsteen 1674 måtte afstå sin resterende trediedel til sin kreditor, forp. J. Simonsen på Bjørnsholm. Efter Markor Rodsteens død 1670 ægtede hans enke Karen Juul 1672 amtmand Hugo Lützow til Lundsgård, der 1675 solgte 2/3 af V. til oberst Hartvig Otto v. Deden til Dragsgård († 1703), der atter samlede gden. Hans søn oberst Claus Jørgen v. Deden udkøbte 1707 sine brødre af V., som han 1750 solgte (32 og 270 tdr. hartk., hvori Dragsgård indbefattet) til krigsråd Harboe Lassen Meulengracht († 1788), som 1767 afhændede den til konsistorialråd Laur. Joh. Jelstrup, som s.å. fik kgl. bevilling på at afhænde godset. 1768 solgte han på auktion V. (19 1/2 og 8 tdr. hartk.) for 5718 rdl. til Søren Testrup til Viffertsholm, som 1772 solgte den (12 tdr. hartk.) til forp. Henr. Schou, efter hvis død 1775 den (12 og 59 tdr. hartk.) ved auktion blev solgt for 13.050 rdl. til løjtnant Hans Joch. Rodenborg († 1820 som generalmajor). Derpå ejedes den af enken Constance Moltke og efter hendes død 1824 af sønnen, kammerjunker Carl Rodenborg, der 1831 afkøbte boet den på auktion. 1835 solgtes den til J. C. Nyholm til Sohngårdsholm, 1837 til superintendent Schlomka i Strassburg, 1840 til C. E. Alsen, 1843 for 29.200 rbdl. til Carl August v. Deden († 1886); de 52 tdr. hartk. fæstegods bortsolgtes stort set i 1850erne, V. selv (17 tdr. hartk.) 1875 til J. M. Schæbel, der 1891 fallerede, hvorefter den kom til Rud. Lorentzen og 1893 for 80.000 kr. til E. V. Schaumburg, der udstykkede en del af gården og derefter solgte den 1907 til teglværksejer Chr. Nielsen; 1918 solgtes den til direktør J. P. Jensen, Århus, hvorefter den yderligere udstykkedes. 1921 erhvervedes V. af M. Petersen, der 1925 solgte den til A. Lohmann. Han solgte den 1926 til Nielsen, fra hvem den 1930 overtoges af Bikuben i Århus, der 1931 solgte den til N. C. Clausen. Siden har den haft mange ejere, nuv. ejer dyrl. B. Brun; den har nu kun 6 1/2 tdr. hartk. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sig. Jensen i DSlHerreg. Ny S. II. 1945. 464–67. Chr. Heilskov i HimmerlKjær VII. 1918. 1–42. DLandbr. VI. 1935. 692–93.

Hovedbygn., der har været omgivet af grave, består af hovedfløj mod s. og kort sidefløj mod ø., begge af bindingsværk fra 1700t. i ét stokv. over hvælvede kældere, som synes en del ældre end husene. Hovedfløjen har spidsgavl over midtpartiet og tæt, lodret fyldtømmer. Sidefløjen, der mul. går tilbage til 1550–75, er fredet i klasse B.

Dragsgård var tidl. hovedgd. 1422 nævnes Nis Ovesen af Drag († 1437). Erik Kaas’ enke Anne Krabbe pantsatte den 1623 til Falk Gøye, der 1635 afhændede sin part i den til Palle Rodsteen, hvis hustru Ingeborg Skeel ejede Vorgd. Datteren Ingeborg Rodsteen solgte 1661 halvdelen af D. (12 tdr. hartk.) til oberstløjtnant Hartvig Otto v. Deden, sen. til Vorgd., der 1663 fik skøde på den anden halvdel af den af sin svigerfar Folmer Urne, hvis hustru Anne Dyre var halvsøster til ovenn. Ingeborg Rodsteen. D. var da afbrændt og øde, men blev opbygget af v. Deden, som selv beboede den; hans enke Anne Dorothea v. Wetberg blev boende på D. til sin død 1727, men havde allr. 1717 overdraget denne sin »påboende bondegd.« (28 tdr. hartk.) og en del gods til sin søn, oberstløjtnant Claus Jørgen v. Deden. Den var derefter længe avlsgd. under Vorgd.; 1773 solgtes den (28 og 36 tdr. hartk.) af konsistorialråd Laur. Joh. Jelstrup s. 1089 til kancelliråd Jens Jørgen de Fædder til Refsnæs. Cecilie Bødker til Refsnæs solgte 1803 D. (28, 17 og 36 tdr. hartk.) for 29.000 rdl. til sin svigersøn Hans Juel Glud († 1850). Den tilhørte derefter hans søn Hans Julius Glud og fra 1898 dennes søn Hans Peter Glud, som begyndte at udstykke den. 1911 afhændedes den for 215.000 kr. til forp. P. A. Bache, som 1922 solgte den for 242.000 kr. til Kjeld Bierberg Hjorth.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 691–92.

Nørgård ejedes i 1400t. af fru Susanne Nielsdatter (Rosenkrantz), efter hvem den 1455 ved skifte på N. blev udlagt til broderen Ludvig Nielsen (Rosenkrantz), der 1463 indværgede den med lovhævd. Hans datterdatter Elsebe Gyldenstierne skrives 1544 og 1545 til N., 1556 og 1562 hendes svoger Mester Mads Hvid til Estvadgd., 1572 dennes datter Anne Hvid, enke efter Albert Høeg (Banner). Iver Lunge (Dyre) til Tirsbæk afstod 1581 N. ved mageskifte med kronen. I 1600t. lå N. og N. mølle (21 tdr. hartk.) under Vorgd.s hovedgdstakst, og det vedvarede, til Laur. Joh. Jelstrup 1768 udstykkede denne. Da kom N. til N. Husdal, der 1777 solgte den til kbmd. Jens Kaas († 1834). 1812 solgtes den til Johannes Meldahl for 23.479 rbdl. n.v. (skøde 1817); han solgte den 1814 (17 tdr. hartk.) til sin svoger pastor Wagaard i Skelund for 24.100 rbdl. s.v. (skøde 1817). 1816 solgtes den for 42.000 rbdl. til overkrigskommissær Peder Chr. v. Folsach, der 1834 solgte den for 4000 rbdl. sølv og 3900 rbdl. sedler til herredsfoged Anders Nicolai Hvass († 1867), hvis arvinger 1874 afhændede den til Bælum-Solbjerg kom., som 1894 indrettede fattiggd. i den.

Gerholm blev 1422 ved mageskifte afstået af Nis Ovesen til Dragsgd. til bisp Lave Glob i Viborg. 1477 boede væbneren Jes Kolde i G. Hans datter Inger ægtede Niels Henriksen (Hvas af Gerholm) († efter 1525), der 1496–1517 skrev sig til gden. Hans søn Mikkel Nielsen (Hvas) († ca. 1575) skrev sig 1530–43 til G., derefter til Kås. Svigersønnen Las Munk (vinranke-M.) skødede 1585 hustruens part af G. til Jacob Seefeld til Visborggd. († 1599). Dennes sønnesøn af sa. navn skødede den 1637 til Helvig Kaas (Sparre-K.) til Vorgd. med hvilken G. senere fulgte. Ved Ingeborg Skeels død 1655 kom G. til datteren Ingeborg Rodsteen, der 1661 solgte s. 1090 den til Hartvig Otto v. Deden, som forenede den med Dragsgd. 1680 vurderedes G. til 16 1/2 tdr. hartk. og beboedes af Ingeborg Rodsteens søster Elisabeth.

Mikkel Nielsen (Hvas) til Gerholm skrev sig ca. 1540 i Stensdal, dvs. Stendalsgd. her i so.

Korsgård (før ca. 1650 Korsskov, 1428 Kaarskow, 1455 Korsschow) ejedes 1428 af væbneren Jes Pedersen. 1455 fik hr. Otte Nielsen Rosenkrantz gden K. på skiftet efter sin søster, fru Susanne. 1481 stiftedes en messe for Niels Pedersen Korschow. 1633 skødede Kirsten Kaas (Sparre-K.) den til rigsråd Mogens Kaas (Sparre-K.), sen. til Tulsted, hvorunder K. lå endnu 1688 (1683 12 tdr. hartk.), mens den 1694 og 1738 lå under Lindenborg. Den må være afhændet snart derefter og udflyttedes i 1780erne.

Klostergård i Bælum skødedes 1455 af Tim Nielsen Rosenkrantz til Mariager kloster. 1664 ejedes og beboedes den af ovenn. Elisabeth Rodsteen.

Af forsv. gde i so., nævnes Hedegård (*1477 Hede gaardt) m. Hedegårds mølle (1688 Hædegaardz Mølle). Om Gerholm (*1422 Gierholm), som lå ved Smidie Brogd., se ovf.

Bælum højskole, der oprettedes 1885, lededes til 1920 af cand. theol. Hans Villumsen og havde foruden højskole (indtil 30 elever) præliminæreksamenskursus og forberedelseskursus til seminarium; 1920 overgik skolen til et A/S og nye bygninger opførtes; 1954 omdannedes den til ungdoms-efterskole. Uden for den står mindesten for forstanderne Hans Villumsen og Vald. Rasmussen.

I den sydøstl. del af Sønderskov lå en hellig kilde. St. Luris kilde. (Schmidt. DH. 135).

Skove: En del skov og plantage, således Bælum Nørgårds skov, 24 ha, hvoraf løvtræ 2 og nåletræ 22, der tilhører gdr. S. Molsen, Bælum. Bælum Sønderskov, 28 ha, hvoraf bøg 19, andet løvtræ 2 og nåletræ 7, der ejes af Bælum-Solbjerg kom., Dragsgårds skov, 32 ha, hvoraf løvtræ 24 og nåletræ 8, tilhører propr. K. B. Hjorth, Dragsgd. Vorgård plantage, anlagt 1882, 74 ha, ejes af propr. J. P. Bonde, Brabrand, m.fl., og 38 ha, hvoraf eg 1 og nåletræ 35, tilhører dyrl. B. Brun, Hobro.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 34 høje, hovedsagelig på højdedragene i so.s sydl. del. Anselige er de 3 Bavnehøje s.f. Bælum og to høje ved Vorgård. Den opr. meget store Brøndumhøj er nu kun en 6 m høj, spids kegle. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 20 høje. – Ved Brogård er der en køkkenmødding; ved Agerbjerggård er fundet en grav fra germansk jernalder.

I Bælum so. fødtes 1870 entomologen August Busck.

Litt.: Chr. Heilskov. B. So. gennem syv Sekler, HimmerlKjær. XIX. 1930. 59–88. XX. 1931. 169–223, XXI. 1932. 507–586, XXII. 1933. 37–67, XXIII. 1934. 161–218. Vider. II. 106–123.