Glenstrup sogn

(G. kom.) omgives af V. Tørslev og Fårup so., Viborg a. (Nørbæk og Vorning so. i Sønderlyng hrd. og Lindum so. i Nørlyng hrd.) samt Onsild hrd. (Sdr. og Nr. Onsild so., Hobro kbst., og Skjellerup so.). På skellet til Onsild hrd. ligger den 350 ha store og indtil 31 m dybe Glenstrup sø, mens grænsen til Viborg a. dannes af Skalsåen, hvis tilløb Kongsvad Mølleå fra Glenstrup sø skiller so. fra Sdr. Onsild so. Skalsådalens brede, senglaciale flodterrasse er skarpt begrænset fra det uroligt bakkede morænelandskab, der i Glenshøj når 67 m. Mod sø. har landskabet mere jævne former og er rigt på vand- og mosehuller. Skov optræder kun i mindre pletter, og jorderne er ret lette. Gennem so.går jernbanen Mariager-Fårup (Handest stat. og Glenstrup trinbræt), den jy. længdebane samt hovedvej A 10 ml. Randers og Hobro.

Areal i alt 1961: 2754 ha. Befolkning 26/9 1960: 802 indb. fordelt på 228 husstande (1801: 358, 1850: 454, 1901: 680, 1930: 895, 1955: 820). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 576 levede af landbrug m.v., 97 af håndværk og industri, 22 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 57 af aldersrente, pension, formue olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Glenstrup (*før 1177 Gledingstorp, 1268 Glønstorp, *o. 1350 Glechingstorp) m. kirke og præstegd. (opf. efter brand 1907); Holmgde (* 1421 Hollumgaardt); Karlby (*1259 Karleby) m. forsamlingshus; Handest (*1312 Halnest, *1410 Hanest, 1545 Handlest) m. centralskole (7. klasset, opf. 1924, arkt. Skøtt, Hobro, udv. 1962 m. 4 klasseværelser, faglokaler og gymnastiksal), bibl. (i skolen; opret. 1950; 1200 bd.), menighedshus, forsamlingshus (opf. 1896), konditori, andelsmejeri (Geddesdal, opret. 1888) og jernbanestat. – Saml. af gde og hse: Ilderhse; Husum Gde (*1349 Huszom); Gundestrup (*1460 Gwntherstropp); Holmgde Mark. – Gårde: Bilidt; Mejlbjerggd.; Kirkholm; Mølgd. (*1460 Mølgarth); Kongsvad Ml. (*1462 Kongewadtz mølle) m. fiskedamme.

G. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Skjellerup ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har tingsted i Hobro og hører under 70. retskr. (Hobro), 46. politikr. (Hobro), under 43. lægekr. (Mariager), under Randers amtstuedistr. m. amtstue i Randers (bortset fra Gråkær enge, der hører under Viborg amtstue), under 46. skattekr. (Hobro), 16. skyldkr. (Randers amtskr.) s. 747 og under a.s 1. folketingsopstillingskr. (Mariager). So. udgør 4. udskrivningskr., 401. lægd og har sessionssted i Hobro.

Den anselige kirke, der indtil 1431 var knyttet til et nonnekloster af benediktinerordenen, kaldtes i middelalderen »de tre Marie’rs k.« (1452 the hellige thre Marer i Glenstrup). Den består i sin nuv. skikkelse af et langhus fra romansk og sengotisk tid m. opr. v.tårn og stort, sengotisk kapel ved n.siden. Den opr. bygn. – tårnet og skibets vestligste tre fjerdedele – er opf. i tidlig romansk tid, o. 1100 el. lidt tidl., af rå og kløvet kamp m. anv. af en del blegekridt og frådsten. Det opr. ø.parti kendes ikke, men der har sikkert været et smallere kor. Af opr. enkeltheder ses den meget pyntelige n.portal delvis dækket bag n.kapellets vestre flankemur. Den er hugget i kridtsten og har to trekvartsøjler m. kapitæler af eng.-normannisk type over tovstav, og det runde buestik ledsages af to svære tovstave. En lille, rundbuet præstedør østligst på skibets s.side ses ligeledes tilmuret. Det meget svære tårn er opf. i én støbning m. skibet, og dets høje underrum har åbnet sig mod skibet ved en bred rundbue m. skråkantede kragbånd og dobbeltstik. I den meget svære v.mur har tårnrummet, der må have virket som en forhal, en 4,3 m høj og 2,6 m bred rundbueniche, i hvis opr. udmuring der sen. er indsat en mindre dør. Forhallen har ligesom skibet haft fladt loft. Overetagen har mod skibets loftsrum en rundbuet, portalagtig åbning, og mod de tre andre verdenshjørner er der anselige rundbuede åbninger m. kraftig indersmig. Udefter er de alle ommuret, men mod n. ses endnu yderst i buefeltet en svær rundstav på forhuggede kragbånd, og det ser ud til, at vinduet har været ledsaget af trekvartsøjler. I sv.hjørnet er der over en trompe muret et trappeparti, som viser, at tårnet må have haft mindst ét stokv. til. I sengotisk tid, sikkert først efter at klosteret var ophørt m. at fungere, blev ø.partiet ændret til et langhuskor, og der indbyggedes i dette ét otteribbet, i skibet tre krydshvælv, hvoraf det vestligste sen. er nedtaget og erstattet m. fladt bjælkeloft. Ved n.siden opførtes et anseligt kapel, hvis rum, der har otteribbet hvælv, var forbundet m. skibet ved en bred, spidsbuet arkade. I n.muren har det et stort spidsbuevindue m. hulsmig, der sammenknytter det m. bl.a. Skt. Mortens kirke i Randers. Ved siderne af vinduet er der blændinger formet som turnérskjolde. Kamtakgavlen har over et savskifte fem højblændinger, de tre i midten m. tvilling-rundbue, de ydre rundbuede og alleryderst et par cirkelblændinger. Over for dette kapel har der stået et sikkert tilsvarende, som vistnok først i 1700t. blev nedrevet, mul. i forb. m. en gennemgribende ombygn., efter at tårnets øvre parti var styrtet ned. Tårnet fik derefter, 1764, et pyramidespir m. flad opskalk, og i skibets v.fag indsattes bjælkeloft. Ved en istandsættelse o. 1950 lagdes der på ny loft over tårnrummet, og n.kapellet, der havde været benyttet som våbenhus, blev indr. som ligkapel, idet døren dertil fra skibet blev muret til. – På skibets v.væg, i arkadens blændmur, blev der i sengotisk tid malet en stor Kristoforusfigur, der sen. gentagne gange blev opmalet, sidst 1790 (nu overkalket). – På det nye el. rekonstruerede alterbord af tegl m. gennemgående fladbuet rum, er som alterprydelse opsat et sengotisk krucifiks fra o. 1500–20 m. sidefigurer. Den ældre altertavle, kopi 1895 efter C. Bloch: Opstandelsen, er ophængt i kirken. Små, sengotiske malmstager m. bløde profiler. Romansk granitfont. Den meget ejendommelige prædikestol fra tidlig renæssance, vist o. 1550, er opmuret af munkesten m. joniske søjler og mandshoveder af kridt, dekoreret m. kalkmalede blomster. Dele af stoleværk 1622 m. Chr. IV .s initialer. Klokke 1766. – En romansk gravsten af granit m. indristet kors, der tidl. lå som tærskel i tårnets v.dør, er opstillet i våbenhuset, hvor der er flere yngre gravsten: Sgpr. Jens Nielsen Hørby, † 1637, og Inger Jensdatter; Theodosius Ursin, † 1782, og Mette Margrethe Wagård, † 1779. I koret gravsten over provst Peder Wedege, † 1731, og i kapellet over sgpr. H. Chr. Adolph, † 1820.

I so. har ligget to forsv. kirker: Handest, nævnt 1524, der har ligget ø.f. byen, er helt forsv., og Karlby, hvis ruiner 1838 blev opbrudt for anvendelse i en bro ved søens v.ende.

Glenstrup kloster, også kaldet Nørre kloster (*1320 Norræ Closter), var et benediktinerkloster viet til Jomfru Maria. Det er mul. grl. i beg. af 1100t. (efter traditionen af stormanden Svend Bo og hans hustru Inger Thott), men nævnes først o. 1177. Det betænkes i testamenter 1268 og 1396 og ejede kirkerne i Hou, V. Tørslev, Svenstrup, Handest, Mou og Als, desuden en del gde og gods og 3 møller. I beg. af 1400t. var klosteret i forfald og overdroges 1428 sa. m. Vor Frue kloster i Randers til kartheusermunke, der heraf skulle oprette en ordensstiftelse i Tjæreby, Gimming so., Støvring hrd. Planen gennemførtes ikke, da kartheuserne ikke befandt sig vel, og 1445 var de to klostre i birgittinernes eje og overgik til Mariager kloster. Snart efter er klosterbygningerne, kirken dog undtagen, vel blevet nedbrudt. På en eng n.f. G. by, 400–450 m fra kirken, spores en dam og en dæmning, og hertil henlægger traditionen klosterets plads. s. 748 Ved en ombygn. af præstegden efter en brand 1907 fandtes betydelige murrester og fundamenter til en middelald. bygn., som dog blev tildækket uden at være sagkyndig undersøgt.

Litt.: Beretning om Nørre Kloster el. Glenstrop-Kloster i Jylland, Danske Magazin. 1746. 132–46.

Glenstrup birk bestod i det væsentligste af Nørre el. Glenstrup Klosters tilliggende. 1466 blev der på birketinget ført vidner om, at Glenstrup og Husum marker af arilds tid lå til Nørre Kloster, ligeledes Holmgård m. »Skortrop«. Karlby, der tidl. var et særligt so., hørte ligeledes under klostret. I 1686 bestod birket kun af Glenstrup so. 22/11 1687 blev det forenet m. Nørhald og Støvring hrdr., Karlby blev dog lagt under Onsild hrd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml 5. Rk. II. 1935–36. 202, 284.

I G. findes nær pgd. den 1901 restaurerede helligkilde Mariekilde (el. Marekilde), der tidl. var meget besøgt. I nærheden af klostret skal Thorekilde have været (Schmidt.DH. 142). På Kirkebakken i Karlby fandtes en tredie helligkilde, i slutn. af 1800t. omsat m. kampesten og endnu besøgt af syge (Aage Sørensen i AarbRanders. 1933. 85f.).

I G. blev der holdt marked på Fruedag (8. sept.), men efter klage fra Hobro blev det ved åbent brev af 1/1 1552 henlagt til Hobro.

G. sø er og navnlig har været meget fiskerig, og der fanges en del ål, gedder, ørreder og helt. Pont.Atlas nævner de fede G. ål.

En bebyggelse Skortrup (*1448 Skortrup) på Holmegd.s mark nævnes flere gange o. midten af 1400t. I Karleby lå en gd. Karlebygård (*1423 Karlebygaardt), som tilhørte Glenstrup kloster. Holmgd., der i 1400t. nævnes som en enkeltgård under sa. kloster, var i 1600t. en by på 4 gde.

Skove: Kun enkelte, mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: 16 høje; en anselig høj er Glenshøj, noget forgravet, der ligger i en tæt række på 4 høje på et lille højdedrag s.f. Glenstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 100 høje; i en høj ø.f. Glenstrup skal der have været en jættestue. – Ved Handest og v.f. Glenstrup sø er der påvist ældre romersk jernalders gravpladser.

To runesten kendes fra so. Den ene, der nu står i Nationalmuseets runehal, skal opr. have stået på en høj s.f. kirken, kom derpå til kgd., hvorfra den 1652 kom til Kbh. Indskr. lyder: Thore rejste denne sten efter sin fader Gunner. Den anden sten, der nu står i kirkens våbenhus, sad i sin tid i den nu nedbrudte kirke i Handest. Indskr. lyder: Toke satte denne sten efter sin fader Ufla(?), en meget velbyrdig thegn.

Litt.: DRun. 160–61.

G. har fornylig fået Skjellerup til anneks.

I Glenstrup so. fødtes 1846 officeren C. H. Rørdam.

Litt.: Om de forsv. kirker og klosteret se Aage Sørensen i AarbRanders. 1939. 26–38.