Gullev sogn

(Sahl-G. kom.) omgives af Gerning, Vejerslev og Sahl so. samt Middelsom hrd. (Bjerringbro og Bjerring so.). De jævnt bakkede jorder er mod s. af god, lermuldet beskaffenhed, dog med noget mose (Flaskemose, Borre mose). Det noget højereliggende terræn i n. (Lundhøje 72 m, Sortehøj) har noget mere sandede jorder og danner skovbevoksede skråninger ned mod Gudenådalen (Bøgeskov bakker), og i denne del ligger også Gullev krat, so.s største naturskov. I øvrigt en del plantage. Gennem so. går landevejene Randers-Silkeborg og Bjerringbro-Ans.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).
s. 484

Areal i alt 1960: 1133 ha. Befolkning 26/9 1960: 384 indb. fordelt på 86 husstande (1801: 216, 1850: 372, 1901: 728, 1930: 514, 1955: 425).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Gullev (*1329 Gutteløff, 1355 Gutheslef; u. 1787) m. kirke og missionshus; Bøgeskov (*1415 Bøgeskouff; u. 1796); Nøddelund (*1415 Nødelund; u. 1781 og 1803) m. forsamlingshus (opf. 1908), andelsmejeri (opret. 1886, omb. 1914) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Sønderskov; en del af Kraghede Hse (resten i Gerning so.); Gullev Hede. – Gårde: Mondrup; Annebjerg.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

G. so., der sa. m. Sahl so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sahl so. So. udgør 4. udskrivningskr., 544. lægd og har sessionssted i Bjerringbro.

Ved oprettelsen af Bjerringbro sognekom. 1/4 1955 blev den hidtil under Sahl-Gullev kom. hørende del af Bjerringbro so. samt en lille del af Gullev so. overført til Bjerringbro kom., se s. 381 (Middelsom hrd.).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består af apsis, kor og skib fra romansk tid og sengotisk våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Apsis har en lidt gnidret profileret gesims. Begge de opr. døre er bev., s.døren, der stadig benyttes, har tympanon med indristet figur af Kristus i korsfæstelsesstilling, men iført lang kjortel (Mackeprang. JG. 147–48). N.døren, der er tilmuret, har kragsten og rundbuestik. På skibets og korets n.side er bev. romanske vinduer m. monolitoverliggere, mens apsidens vindue delvis er fornyet. Ved reformationstiden blev der foran s.døren opf. et våbenhus af munkesten m. rundbuet dør, hvis spidsbuede spejl fortsættes op i taggavlen, hvor det flankeres af to spidsbueblændinger. Hele bygn.s indre har bjælkelofter, også apsis, hvor det opr. hvælv er nedtaget, mens korbuen m. profilerede kragbånd er bev. Over skibets v.parti er der 1769 opf. en tagrytter af bjælkeværk m. pyramidespir. – Det romanske alterbord er bygget af granitkvadre, og den ganske elegante altertavle i senbarok med rokokotendenser er udf. af Mathias Ulrichsen Sartz, dog m. lidt sen. vinger, som efter traditionen skal være udf. af en landsbykunstner, Søren Mikkelsen. Storfeltets maleri, Kristus velsignende brødet, er fra midten af 1800t. Spinkle messingstager fra renæssancetiden. Romansk granitfont med dobbeltløver (Mackeprang. D. 234). Prædikestol af sa. mester som altertavlen og m. himmel af førnævnte landsbysnedker. – I våbenhuset to gravsten med figurer, den ene fra 1653 over Christen Christensen i Bøgeskov, den anden vistnok over hans søn.

Erik Horskjær redaktør

På kgd. er begr. politikeren Søren Svendsen, † 1934.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

Ove Jensen af Gullev nævnes 1329.

Else Mikkelsdatter Due til Torp, enke efter Anders Munk (Bjælke-M.), gav 1505 Enggård i Gullev til Helligåndshuset i Randers, hvis prior 1508 indværgede gden. Den tildømtes 1522 Niels Lunov til Rugd., hvis far Jesper Lunov (vist † 1498) havde købt den af fru Karine Hinds (nævnes 1479). 1586 førte Niels Lunovs søn Christoffer Lunov proces om gden.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Der har været to helligkilder i so., Skt. Hans kilde i kgd.s sø.hjørne og en kilde i G. hedebakker (Schmidt. DH. 140).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Humstrup (1683 Humstrup(s) Fald), navn på en mark i Gullev, må opr. have været navn på en bebyggelse. En gd. i Gullev kaldet Gullevskov (*1396 Gudløffskoff) skødedes af »søstrene« Maren Christensdatter og Kirsten Olufsdatter til Tvilum kloster kort før 1400.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: En del skov og nåletræbeplantninger, således Gullev krat, 20 ha, der er opdelt i flere skifter.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: Kettinghøj i skel mod Sahl. – Sløjfet el. ødelagt: en langhøj og 40 høje; i en høj ved Gullev er fundet en husurne. – Langs Gudenå findes flere bopladser fra gudenåkulturen. I Flaskemosen er fremkommet et yngre stenalders depotfund med 6 økser og 2 mejsler. En ornamenteret bronzeøkse er fundet ved Bøgeskov, et bronzesværd i Gudenå.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Gullev so. fødtes 1859 politikeren Søren Svendsen, 1871 generaldirektør for postvæsenet C. Mondrup.

Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.

Litt.: Se under Sahl so.