Haldum sogn

(Vitten – H. – Hadsten kom.) omgives af Randers a. (Ødum so. i Galten hrd.), V. Lisbjerg hrd. (Grundfør so.) samt Folby, Vitten, Lyngå og Hadsten so. Grænsen til Galten og V. Lisbjerg hrdr. dannes af Lilleå, der løber i en bred, senglacial dal, begrænset af stedvis skovklædte skrænter (Hår skov, Sønderskov og Nørreskov), oven for hvilke et storbakket moræneplateau m. sandmuldede jorder breder sig ud (højeste punkt 91 m). Ved so.s s.grænse, s. 235 der dannes af Haldum bæk, strækker der sig et stort skovbælte, hvoraf dog kun mindre dele i so. (Hinnerup skov og Klapskov). Gennem so. går den østjy. længdebane (Hinnerup stat.) og landevejen Randers-Skanderborg.

Areal i alt 1960: 1551 ha. Befolkning 26/9 1960: 1484 indb. fordelt på 476 husstande (1801: 341, 1850: 498, 1901: 1039, 1930: 1415, 1955: 1474).

I so. byerne: Haldum (*1203 Hallum; u. 1777) m. kirke, centralskole (opf. 1956 imellem H. og Hinnerup) og forsamlingshus; Hinnerup stat.by – bymæssig bebyggelse m. 1960: 937 indb. fordelt på 323 husstande (1930: 778, 1955: 915) – m. privat realskole (opret. 1886, nedlægges 1964), bibl. (Nørregade 1; opret. 1937; 2700 bd.), missionshus, elværk (privat, anl. 1908), kro, filialer af Aarhus Privatbank og Landbosparekassen, oste- og trævarefabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Sandby (*1432 Sandby; u. 1777); Hår (1499 Hare; u. 1780). – Saml. af gde og hse: Haldum Mark. – Gårde: Sandbygd.

H. so., der sa. m. Vitten og Hadsten so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngå so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 226. lægd og har sessionssted i Hammel.

Den anselige kirke består af romansk kor og skib samt senmiddelald. v.tårn m. pyramidespir fra hovedrest. 1865, da et våbenhus nedbrødes. De opr. afsnit er sat af fråd- og limstenskvadre, prydet m. hjørnelisener og rundbuefrise på småkonsoller. Begge de rundbuede døre står blændet udvendig og indvendig, m. kilestensdannede kvadre, hvis slutsten er fremspringende under buen. I n. er tre opr. vinduer bev. i skibet samt et i koret, mens et ø.vindue smst. står blændet. Vistnok opr. korbue m. lille, skråkantet kragbånd. Tårnet er opf. af munkesten i munkeskifte, iblandet enkelte granitkvadre forneden, men skalmuret 1865, da kirken fik cementsokkel, og langmurene forhøjedes m. en murstensgesims. På tårnets ø.mur spor efter skibets tidl. større tagrejsning. Tårnets opr., fladbuede, falsede dør i spidsbuet spejl står tilmuret. Indgang gennem tårnets v.dør. Sengotiske hvælv i kor og skib på falsede hjørnepiller, i tårnet forløbende i murene. I kor og skib kalkmalede dekorationer, rimeligvis fra 1800t.s slutn., efterligninger af egnens alm. type; genopfrisket 1937. – Stor, firsøjlet baldakinaltertavle fra 1599 m. nyere malerier på lærred, i storfelterne af Kristus for Pilatus, Moses og Johannes Døberen. Rest. 1895 og 1937, da alt inventar maledes (Povl Jensen og G. N. Kristiansen). Alterkalk og disk m. Chr. Friis’ og Øllegaard Gersdorffs navne og våben. Svær alterstage af tin stemplet ASH 1711 (?). Pragtfuld granitdøbefont prydet af dobbeltløver m. mandshoved i kraftigt relief, svarende til fonten i Lyngå (Mackeprang.D. 234ff.). Dåbsfad af sydty. arbejde fra o. 1550–75, stemplet R S. Midtfeltets bebudelsesscene udsk. og genanv. i lille dåbsskål. Prædikestol fra 1615, m. relieffer af Jesu levned i storfelterne; dårlig staffering 1937. Nyere stoleværk, pulpitur og lysekroner. Orgel skænket 1904. Indskriftsløs klokke fra 1300 t. (Uldall. 53). Pont.Atlas (IV. 207) omtaler en åben begravelse for præsterne. På korets n.væg kisteplade over krigsråd Jacob Adler, † 1756; en glat guldring, fundet i hans grav, anbragt ovenover. I tårnrummet tre slidte gravsten: 1) Barnegravsten 1638, over Søren Rasmussen, † 1637, 2 år. 2) 1633, over herredsfoged Rasmus Rasmusøn Balle, † ?, og hustru Mergret Sørensdatter, † 16–. 3) 1700t., over Niels Jensen Skriver, † 17–, og hustru Anne Tommisdatter; på stenens anden side en ældre, afslidt indskr. over en mand, boende i Sandby, søn af Jep Rasmussen og ? Sørensdatter, samt hans hustru Karen. I skibets n.dør er indsat en gravsten over kancelliråd Niels Hansen, † 16–, og hustru Anna Elisabeth; i skibets s.dør en sten over et ægtepar. På kgd. enkel stele over gdr. Jørgen Rasmussen, † 1843.

Litt.: Chr. Heilskov i JySaml. 3. Rk. VI. 413.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden Søren R. Mikkelsen, † 1843.

På Sandby mark skal if. Pont.Atlas have ligget en herregd. Eggelund. Oplysningen er dog næppe rigtig.

En genforeningssten rejstes 1922 ved Haldum kirke.

Kirken i Haldum med gden overdrog bisp Peder Vognsen 1203 til domkapitlet i Århus.

Af forsv. gde nævnes Ellegården (1683 Ellj gaarden) i Hår, Gledensgård (1573 Gledensgrdt) og Lindgård (1573 Lindgrdt.) i Haldum. Stat.byen Hinnerup kaldtes tidl. ofte Hinnerup Broby efter den gamle Hinnerup Brogård ved en bro over Lilleå.

Skove: Til Frijsenborg (jf. Hammel so. i Skanderborg a.) hører Sandby Nørreskov, 12 ha, Sandby Sønderskov, 26 ha, Hår skov, 11 ha, samt Klapskov, hvoraf dog kun en del i Haldum so., endv. Hinnerup Brogård skov. Ved sidstn. ligger en pavillon. I et lille anlæg er 6/10 1869 rejst et mindesmærke for Fr. VII (bronzebuste, modell. af Bissen) og ved denne en genforeningssten, rejst m. bidrag fra alle so. i oplandet. Stedet er et yndet udflugtssted. Ud over nævnte skove findes flere mindre, der tilh. gdene i so.

Fredede oldtidsminder: To høje, begge i Frijsenborgs skove: Den anselige Melhøj ved Hinnerup stat. og en høj i Vesterskoven. – Sløjfet el. ødelagt: 22 høje, hvoraf de 9 lå i en gruppe sø.f. Haldum. – Ved Sandby er undersøgt en gravplads m. lerkargrave fra ældre romersk jernalder.

I H. so. fødtes 1791 landmanden Søren R. Mikkelsen.

Litt.: P. Smed Rasmussen. Blæsborg. Af Gaardens og Slægternes Saga 1731–1941. 1943.