Hørby sogn

(Øls-H.-Døstrup kom.) omgives af Randers a. (Hobro kbst.), Øls so., Gislum hrd. (Stenild og Rørbæk so.) samt Døstrup, Vebbestrup og Valsgård so. Det mest jævnt bakkede terræn når i Solhøj 69 m. V.f. Hørby har der stået en isrand, ved hvis afsmeltning der er opstået en række erosionskløfter (Dybdal, Grandal) og småsøer (Hørby sø, Hvidmose). Heromkring er jorderne også sandede, og der er en del plantage på de tidl. heder, mens resten af so. har jævnt gode jorder. Gennem so. løber Hodal bæk til Vesterfjord, og ad dens dybe, kløftformede dal er jernbanen ført op fra Hobro. Gennem so. går den jyske længdebane, jernbanen Hobro-Ålestrup-Løgstør og (ved det østl. so.skel) hovedvej A 10.

Areal i alt 1955: 1787 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 667 indb. fordelt på 165 husstande (1801: 342, 1850: 593, 1901: 1667, 1930: 614).

I sognet byerne: Hørby (1452 Hørby; u. 1786) m. kirke, præstebol. (opf. 1911, arkt. H. Paludan), skole (opf. 1920, 1960 påbegyndtes opf. af Øls-Hørby-Døstrup centralskole m. bibl.) og forsamlingshus (opf. 1893); Hostrup Huse, forstadsbebyggelse til Hobro m. 1955: 75 indb. fordelt på 20 husstande; Tobberup (1512 Tobdrop; u. 1793); Kirketerp (1480 Kyrkiterp; u. efter 1805). – Gårde: Stensgd.; Rosendal.

En del af so., forstadsbebyggelsen Hostrup Huse m.m. med 1921: 1780 indb., blev 1/4 1921 indlemmet i Hobro kbst.

H. so., der sa. m. Øls og Døstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti i Ålborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Øls so. So. udgør 5. udskrivningskr., 419. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn og et våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de opr. døre er bev., s.døren i brug, n.døren tilmuret med rundbuet kilestik og profilerede kragsten. Opr. vinduer ses på korets n.- og ø.side, rundbuede med monolitoverliggere. Indvendig står den runde korbue med skråkantsokkel og profilerede kragbånd, og kor og skib har bjælkelofter. Tårnets underdel er bygget af granitkvadre, og den runde kvaderbyggede tårnbue med kragbånd kan tyde på, at der er tale om en romansk v.forlængelse, om end sokkelen af sa. karakter som skibets ikke er fuldstændig. Forneden i tårnets v.hjørne er indsat en kvader med mandshoved i relief. Tårnets krydshvælv og overdel er fra sengotisk tid af kamp og munkesten, stærkt skalmuret, bl.a. 1851 (jernankre). Det karakterløse våbenhus mod s. er fra slutn. af 1800t. – Alterbordet er kvadermuret, og altertavlen er et trefløjet maleri, Hyrdernes tilbedelse af barnet, sign. Rud. P(etersen), 1950. Kalken er skænket af Ove Lunge til Odden 1588, da kirken »ikke havde haft uden en bly-kalk og -disk siden Skipper Klements fejde var.« Alterstagerne er et par verdslige bordstager fra beg. af 1700t. Et delvis ødelagt, godt, sengotisk korbuekrucifiks, i type ganske nøje svarende til det i Valsgård, henligger 1961 på loftet. Romansk granitfont med dobbeltløver med fælles, lang tunge (Mackeprang. D. 272–273). Sydty. fad med Bebudelsen og graveret bomærkeskjold med initialerne MS og KK. Prædikestolen er et snedkerarbejde fra o. 1625 med samtidig himmel. Klokken er støbt af Sven Anderssen 1505 »til ære for den saligste jomfru Maria« (Uldall. 239). If. Pont.Atlas. V. 32 var der i den sydl. side af kirkegårdsmuren rester af en †kirkelade af kampesten.

V.f. Kirketerp har der ligget en †kirke, hvis nu helt udslettede tomt var bevaret o. 1855. En del kvadermateriale, bl.a. skråkantede sokkelsten, er brugt som bygningsmaterialer på stedet, ligesom en udslidt gravsten er lagt som tærskelsten. Tre vinduesoverliggere er opstillet i haven ved V. Kirketerpgård.

I Hørby nævnes Christiern Jensen (Hørby) 1436 og hans sønnesøn Jes Bertelsen (Hørby) 1480. Christen Krag skrives 1519 til Hørbygd.

I Kirketerp boede Vogn Mortensen (Vognsen af Stenshede) 1480 og Peder Vognsen 1499–1512 (mon søn af førnævnte?)

I Kagehodal har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 136).

Skove: Den største skovejendom i so. er Hobro kommunes plantage, der er på 76 ha, hvoraf løvtræ udgør 5 ha og nåletræ 57 ha. 14 ha er ubevokset. Plantagen er anlagt 1919 på tidligere hede; 1935–37 blev ca. 35 ha tilplantet. Herudover findes der flere mindre plantager, der tilhører so.s gårde.

Fredede oldtidsminder: 28 høje og en langhøj; anselige er Mølhøj og Solhøj ved Tobberup. – Sløjfet el. ødelagt: Nv.f. Hørby en runddysse, der rummede en jættestue, og 20 høje.