Hørmested sogn

(H. kom.) omgives af Mosbjerg, Tolne, Skærum og Lendum so. samt Vennebjerg hrd. (Ugilt og Sindal so.). Den sydøstl. og sydl. del af so. er et stærkt kuperet istidslandskab, sønderdelt af dybt nedskårne vandløbsdale og rig på småskove og plantager. De højeste punkter er i ø. Bjørnehøj (90 m) og Rammelhøj (96 m), mens et punkt ved Skreborg i s. når til 100 m. En stærk modsætning hertil danner den nordvestl. og nordl. dels jævne flade med dens store, spredtliggende gårde. Jordbunden er her den fint sandmuldede, senglaciale yoldiaflade, mens morænejorderne i s. er af noget vekslende beskaffenhed. So. afvandes mest mod n. til Uggerby å, der danner so.skel til Sindal og Mosbjerg, mens Glimsholt å danner grænsen til Ugilt. De betydeligste skove er Hørmested og Nejst plantager. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Frederikshavn og hovedvej A 11 ml. de sa. byer.

Areal i alt 1950: 3877 ha. Befolkning 1/10 1955: 999 indb. fordelt på 275 husstande (1801: 336, 1850: 759, 1901: 1070, 1930: 1128). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 846 levede af landbrug m.v., 100 af håndværk og industri, 24 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 19 af liberale erhverv, administration, 62 af aldersrente, formue, pension olgn., 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Hørmested (*1345 Hormstrup, *1483 Hornsted, 1484 Hørmstrop, 1553 Hørmested) m. kirke, kom.kontor, forsamlingshus, missionshus (opf. 1908) og andelsmejeri (opf. 1923). V.f. H. (ved Høgholt) skole og ved hovedvej A 11 endnu en skole og Nygårds ml. – Saml. af gde og hse: Tislum (*1345 Tydslund, 1484 Tislom, Tyslom) m. skole; Ll. Tislum; Tislum Hede; Hedelund; Skreborg (1688 Schreborig); Stensbæk (1662 Steensbech); Bredsig; Gravensten; Sekshusene (ved hovedvejen). – Gårde: Hovedgd. Høgholt (*1340 Høgeholt) (16,1 tdr. hartk., 198 ha; ejdsk. 493, grv. 210); Korsholt (1484 Korsholth); Nejst (*1462 Nyst, 1638 Negst); Høglund; Korsenstved (1662 Kosentued, 1688 Korsens Tved); Grimshave (1662 Grims Hafue); Volstrup (1484 Wolstrop); Maden (Møjen) (1662 Mayen) (7 1/4 tdr. hartk., 100 ha; ejdsk. 210, grv. 102); Søndergd. (1688 Synder Gaard); Majlund (1662 Majlund); Kringelholt (1688 Kringelholt); Nørregd. (1638 Nørgaard); Bundgd. (*1638 Tislum bundgaard); Birket (1638 Birkit); Studsholt (1638 Stusholt); Målund (1688 Maalund); Rammelhøj (1662 Ramelhøj); Topholt (1688 Topholt); Store Vestermark; Hørmestedkro.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Tolne so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skagen landsogn. So. udgør 5. udskrivningskr., 476. lægd og har sessionssted i Frederikshavn.

Kirken består af skib, kor og våbenhus mod n. Den ældste del, koret og skibets østl. parti, s. 156 er opf. i romansk tid af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Den øverste del af korgavlen er sen. ommuret m. mursten. I korets n.mur er bevaret et romansk vindue, hvis overligger er prydet m. indridsede kors og en tegning af en hest. Den smalle, firkantede n.dør er endnu i funktion; den tilmurede s.dørs plads kan spores både ud- og indvendig. Skibet er sen. forlænget mod v., dels af kvadre fra den gl. v.gavl, dels af mursten. Våbenhuset, m. høj krydshvælving, er opf. 1703 af Eiler Eilersen Holm som gravkapel for Høgholt; da det ved midten af 1800t. omdannedes til våbenhus, nedreves et tidl. våbenhus ved v.gavlen. På det murede alterbord står en renæssancetavle m. malet årstal 1591; tavlen har sidevinger, to store kannelerede søjler og foroven en trekantgavl som ramme om et maleri, Kristus i Emmaus, malet 1899 af Anker Lund; det ældre altermaleri, Kristus på korset, m. Maria og Johannes (jf. Mosbjerg kirke) samt en predella m. maleri (Nadveren) og årst. 1591 hænger nu på kirkens n.væg og forventes i nær fremtid at blive genindsat i altertavlen. Kalken er skænket 1721 af J. Jespersen til Høgholt og hustru og bærer deres våben, der også findes på den i rigt smedearbejde udførte alterskranke fra 1736. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 151). Prædikestol m. skåret årst. 1592 og lydhimmel, som i Mosbjerg kirke; et malet årst. 1698 hentyder enten til en opmaling el. til indrettelsen af den endnu bevarede prædikestolsopgang m. udsavede balustre og blomstermalerier. Et herskabspulpitur ved v.væggen, båret af doriske søjler, foroven m. små snosøjler, er nu orgelpulpitur. På n.væggen hænger en kisteplade fra Høgholtkapellet over Sicilia de Jespersøn, † 1718 på Høgholt. I skibet hænger to malmkroner (1736 og 1934) samt et kirkeskib, udf. 1936. Klokkestabel v.f. kirken.

Høgholt var i middelalderen en bondegd.; den nævnes tidligst 1340, da Aage Pedersen, herre til Ål (Ålegård?, Ø. Han hrd.) på Vennebjerg hrd.s ting skødede bl.a. denne gd. til rigens marsk Erik Nielsen (Banner) til Sdr. Elkær († 1345); mul. er den blevet i hans slægt, idet Karen Eriksdatter Banners ægtefælle Gregers Truidsen Ulfstand til Gl. Estrup m.v. († 1582) antagelig lidt efter 1500t.s midte og før 1568 synes at have omdannet den til en hovedgd., hvorunder vist også bl.a. den forsvundne gd. Bjørnholts jorder blev lagt. Efter fru Karens død 1611 kom H. til hendes datterdatter fru Hilleborg Grubbe († 1613), g. m. Sivert Grubbe til Hofdal († 1636). På H. boede o. 1627 jomfruerne Berte Stygge († før 1652) og Anne Stygge († 1688), 1632 kun førstnævnte. Fru Hilleborgs datter Else Grubbe († 1631) var g. m. Jokum Beck til Gladsax i Skåne († 1682), der 1634 og 1642 nævnes som ejer af H. Deres datter Hilleborg Beck døde som ung 1645, men antagelig allr. forinden havde Jokum Beck solgt gden til fru Sofie Stensdatter Brahe († 1659), enke efter rigsmarsken hr. Jørgen Lunge (Dyre) til Odden († 1619); fru Sofie afstod 1656 H., Birkelse og Odden til skifte ml. arvingerne, af hvilke datteren fru Lisbet Lunge (Dyre) († 1659), enke efter rigsråden hr. Palle Rosenkrantz til Krenkerup († 1642) må have fået H. Af deres arvinger samlede svigersønnen, sen. stiftamtmand i Århus Erik Rosenkrantz til Rosenholm, g. m. Mette Rosenkrantz, ejendommen, idet han 1660 af Frantz Rantzau til Estvadgård († 1676) fik skøde på den del af H., denne havde arvet efter sin 1. ægtefælle Lisbet Rosenkrantz († 1657), og 1662 skøde fra sa. og Chr. Skeel Jørgensen til Sostrup på den part, de havde arvet efter Jørgen Rosenkrantz til Krenkerup († 1660). Efter Erik Rosenkrantz’ død 1681 solgte hans søn oberst Erik Rosenkrantz 1687 H. (76 1/2 tdr. gammelt hartk. hovedgdsjord og 256 tdr. gammelt hartk. bøndergods) til Albert Bille til Langholt († 1703), som omgående videresolgte gd. (1688: 39,36 tdr. hartk. med 236, 1 tdr. land under plov) og gods til Ejler Ejlersen Holm til Eskær, som 1688 fik kgl. bevilling at nyde H. og andre erhvervede hovedgde m. adelig frihed. Ved hans død 1706 arvede svigersønnen, den 1718 adlede, sen. justitsråd Jesper Jespersen til Hvidstedgård ejendommen og tog bopæl der. Da han døde 1746, udlagdes gden til flere kreditorer, men brodersønnen Niels Bentsen Jespersen († 1774) samlede den igen. Hans enke Else Cathrine Kjeldsen døde 1775, og H. (hovedgdstakst ager og eng 50 3/4 tdr. hartk., skov- og mølleskyld 4 1/4 tdr.; bøndergods ager og eng 244 3/8 tdr. hartk., skov- og mølleskyld 2 7/8 tdr. hartk. og tiender 12 tdr. hartk.) erhvervedes på auktion for 22.380 rdl. af forv. på Gavnø Henrik Henriksen († 1817), som 1792 ved købekontrakt solgte H. til Andreas Peter Brønnum, en handel, der n.å. gik tilbage. 1798 fik Henriksen kgl. bevilling at sælge fæstegodset med forbehold af hovedgdens frihed, og 1801 overgik da H. (i alt 322 tdr. hartk.) til godsejer, sen. justitsråd Arent Hassel Rasmussen til Sejlstrup, der straks frasolgte fæstegodset (ca. 250 tdr. hartk.) og 1802 fik kgl. bevilling at udstykke hovedgdsjorden i 16 parceller; herved opstod flere nye ejendomme, deriblandt Høglund (s.d.) og Gravensten (s.d.). 1803 skødedes H.s hovedparcel (21 5/8 tdr. hartk.) for 8000 rdl. til forp. Jørgen Fevejle († 1829), som 1828 for 2000 rbdl. sedler og 80 rbdl. sølv afstod den til sin svigersøn, gdens tidligere forp. Peder Chr. Langvad. Efter hans død 1840 erhvervedes H. 1844 på auktion af propr. Rasmus Ludv. Riis, Kærgård pr. Århus, propr. A. Faurskov til s. 157 Petersminde pr. Århus og boghandler, exam. jur. A. Basse, Århus, men skødet n.å. blev kun udfærdiget til Riis, som 1856 videresolgte ejendommen for 110.000 rdl. til svigersønnen Georg Wilken Hornemann († 1884), men beholdt Høgholt vandmølle. Hornemann solgte 1865 H. (23 tdr. hartk.) for 140.000 kr. til folketingsmand Fr. Chr. Ferdinand Tutein († 1912), der erhvervede og nedlagde Høgholt vandmølle og lagde dens jord under herregden. 1899 måtte han p.gr. af økonomiske vanskeligheder afstå gden for 185.000 kr. til forp. Chr. Olesen, der efter at have frasolgt jord til 3 statshusmandsbrug allr. 1901 videresolgte H. (25 5/8 tdr. hartk.) for 205.000 kr. til propr. P. A. Hansen, fra hvem den 1904 for 210.000 kr. kom til propr., løjtn. Niels Brüel. Denne solgte 1910 ejendommen til Johs. Kjærgaard, der afstod den til veksellerer N. Th. Mogensen, som 1912 solgte den for 306.000 kr. til den no. stortingsmand P. Rinde. Denne videresolgte allr. n.å. gden for 289.000 kr. til slagtermester Rudolf Ovesen. Den næste ejer J. Jespersen frasolgte bl.a. jord til et statshusmandsbrug og mageskiftede derefter H. (vurdering 220.000 kr.) til propr. Chr. Hansen, der ejede gden til 1941 og 1927 frasolgte jord til 3 statshusmandsbrug. Fabrikant Jens Krøigaard, Herning, købte 1941 H. for 450.000 kr. og solgte den 1943 til V. H. Thomsen, efter hvem den ved tvangsauktion 1954 købtes af G. Berg Andersen, som 1955 solgte den til de nuv. ejere G. K. og Halvor Bang Sørensen for 743.100 kr. – Godsarkiv (ubetydeligt) i NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. III. 1943. 411–18. DLandbr. VII. 1935. 204–06. Anton Gaardboe. Hist.-topografisk Beskrivelse af Hørmested og Lendum Sogne i Hjørring Amt. 1897. 5–14.

Hovedbygn., der ligger på et lavt, næsten kvadratisk voldsted, som er omgivet af delvis udtørrede grave og mod n. af en tilgroet mølledam, består af tre fløje, hvoraf n.fløjen med et rundt tårn midt på gårdsiden er hovedfløjen. Den er i sin kerne opført i 1500t.s tredie fjerdedel af Gregers Ulfstand som en anselig bindingsværksbygn. med udkragende stokv. og gavle og en kort udløberfløj mod n. over for det runde trappetårn af mursten med bæltegesims og udkragende rundbuefrise under kegletaget. Af sidefløjene var den ene vistnok opr., den anden bygget efter 1662, begge ligeledes af bindingsværk og ét stokv. høje. Bygn. blev ændret betydeligt 1886 og følgende år, da bindingsværket næsten overalt erstattedes med grundmur, så at der kun i ø.gavlen ses rester af de opr. mure. Tårnet blev 1889 hårdt restaureret (arkt. F. Uldall) s. 158 og forhøjet, dels i murværket, dels i det nye, let svajede kobbertækte spir. Dets vindfløj, der næsten helt fornyedes 1880, kaldes Tordenskjoldfløjen, fordi søhelten skal have skudt til måls efter den. I de gl. bindingsværks avlsbygninger, der 1886–88 afløstes af grundmurede, var der en hestestald med interessante udskæringer fra o. 1700.

Litt.: R. Mejborg. Gl. danske Hjem. 1888. 21. S. Nygård i DSlHerreg. III. 1943. 411 ff.

Høglund er udstykket 1802 fra Høgholt og hed oprindelig Laden; den solgtes snart efter til Peder Hansen Milling. De flg. ejere har været forp. Jens Grouleff 1811–32, Carl Ludv. Vilh. Smith 1832–51, Severin Chr. Nielsen Gleerup til Vang 1851–57, forp. Chr. F. B. Langheim 1857–69, derefter Sofus Peter Vilh. Nielsen, der fik kgl. bevilling 1880 at kalde gden H. og fra 1904 dennes søn H. Nielsen, der solgte den 1928 til Chr. Konnerup. Chr. Møller var en tid medejer, men blev eneejer. 1928–30 udstykkedes H., hvorved gden Ny Høglund (22 ha) og 3 statshusmandsbrug (à 6,4 ha) oprettedes, ligesom der afgaves jord til nabobrug, således ca. 20 ha til nabogden Gravensten. Hovedparcellen købtes 1930 af propr. J. C. Østergaard Frandsen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 206 f. Anton Gaardboe. Hist.-topografisk Beskrivelse af Hørmested og Lendum Sogne i Hjørring Amt. 1897. 18 f.

Gravensten er ligeledes udparcelleret fra Høgholt og hed 1662 Teilladen; der er siden tilkøbt jord fra Høgholt og Høglund, men 1920 solgt jord (13,2 ha) til 2 statshusmandsbrug.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 202 f.

En anden af Høgholts parcelgårde er Store Vestermark (opret. 1803), hvorfra 1857 ejendommen Lille Vestermark (11 ha) udskiltes. Omkr. 1917 frasolgtes yderligere 10 ha.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 211 f.

Tislum Bundgård, opr. en selvejergd., formentlig nævnt 1485; den synes ikke indløst efter Klementsfejden og var derefter krongods til 1662, til sidst dog pantsat.

Litt.: C. Klitgaard. Vendsysselske Selvejerbønder, AarbVends. XVIII. 1949–50. 47f.

Nejst var i senmiddelalderen en hovedgd., som på nær to agre i dens mark, der lå til »Guds Legems Blus« i Hørmested kirke, 1484–85 tilhørte hr. Anders Nielsen (Banner) til Asdal m.v. († 1486) (jf. JySaml. 2. R. II. 1889–90. 215f.). 1662 var N. en fæstegd. (26 1/4 tdr. hartk.) under Høgholt. 1688 ansattes den til 13 1/2 tdr. hartk. Indtil 1803 lå gden ved Uggerby å. Nuv. ejer (1959) propr. Oluf Dam.

Litt.: Anton Gaardboe. Hist.-topografisk Beskrivelse af Hørmested og Lendum Sogne i Hjørring Amt. 1897. 14 f. DSlHerregd. III. 1943. 413.

Af forsv. gde i so. kan nævnes *1345 Biørnholt, som var blandt det gods i so., som kongens marskalk Erik Nielsen fik tilskødet 1345, *1483 Himelstrup, 1688 Fellend og Løchen (ved Hammerholt sø.f. Hørmested). Desuden husene 1662 Horsthøj, 1688 Schoufuehuus og Vlkier Bachen. Kun beliggenheden af Løkken og Ulkærbakken (ved Skreborg) er kendt.

Skove: Til mange af sognets gårde hører mindre plantager, således mod n. Nejst plantage, der er opdelt i flere parceller. Hørmested plantage (32 ha) i sognets sydl. del tilhører kom. Terrænet er meget kuperet – sandbakker. Højeste punkt er Stagshøj ca. 70 m o.h. I Tislum plantage, der også tilhører kom., tre mindestene for personer fra so.

Fredede oldtidsminder: 10 høje, hovedsagelig i sognets østl., mere bakkede del; flere af disse er ret anselige, således Kongehøj, Bjørnehøj, Rammelhøj og Bålhøj. – Sløjfet og ødelagt: 3 langdysser, hvoraf den ene, på Birkets jord, havde 4 kamre, 5 langhøje og 45 høje, hvoraf en, ved Tislum, indeholdt en stensat jernaldergrav. Ved Birket er sløjfet to hellekister, hvori fandtes smukke lerkar og flere flintdolke. Ældre romertids grave er fundet ved Gravensten, Landlyst og Aldershåb.

Genforeningssten rejst i Tislum bakker 1920.

Hørmested var fra 1555 anneks til Mosbjerg, fra 1891 til Tolne.

I Hørmested so. fødtes 1876 den dansk-amerikanske mejerimand C. H. Rebild.

Litt.: Anton Gaardboe. Hist.-topografisk Beskrivelse af Hørmested og Lendum Sogne i Hjørring Amt. 1897.