Karlslunde sogn

(K.-Karlstrup kom.) omgives af Køge bugt, Karlstrup, Snoldelev, Tune og Greve so. Det jævnt bølgede og lerede land når i v. en højde af 46 m, og herfra sænker det sig langsomt i østl. retning ned mod Karlslunde mose, Brødmose og Kongens Enge, der atter mod ø. begrænses af Jærnens flyvesandsdækkede strandvolde ved Karlslunde strand. Langs den nordl. del af kysten findes lave klinter. Gennem det næsten skovløse so. går hovedvej 2 og landevejen Tåstrup-Køge.

Areal i alt 1955: 1351 ha. Befolkning 1/10 1955: 1524 indb. fordelt på 480 husstande (1801: 396, 1850: 620, 1901: 702, 1930: 960).

I sognet byerne: Karlslunde (1257 Kalfslund; u. 1796) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1908, udv. 1956–57), metodistisk kirkesal Bethel (opf. 1908), kom.kontor m. bibl. (opret. 1936, 4200 bd.), forsamlingshuset Enighedslyst, sparekassefilial, andelsmejeri, afholdsrestaurant, marengsfabr., maskinfabr., og telf.central; Mosede Strand (del af; resten i Greve) – bymæssig bebyggelse med 1955: 100 indb. fordelt på 41 husstande – m. fiskerihavn; Karlslunde Strand – bymæssig bebyggelse m. 1955: 402 indb. fordelt på 123 husstande – sommerhus- og parcelbebyggelse med sportsplads og Dansk Folkeferies hjem Strandhuset. – Gårde: Karlslundegård (32,3 tdr. hartk., 133 ha; ejdsk. 650, grv. 360); Langagergård; Klintegård (udstykket).

K. so., der sa.m. Karlstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Greve so. So. udgør 2. udskrivningskr., 406. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken består af romansk skib med gotisk langhuskor samt v.tårn og våbenhus i s., begge ligeledes fra gotisk tid. Den romanske bygn., af hvilken kun skibets langmure og v.gavl er bev., er opf. af kridtkvadre på en nu forhugget skråkantsokkel. Ingen opr. vinduer er bev., hvorimod begge de rundbuede døre står uforandret, den ndr. dog tilmuret, vistnok allr. i gotisk tid. S.døren har udvendig en her i landet enestående profilering af tre tætsiddende rundstave på primitive baser. På tårnet er indsat en romansk billedkvader med relief af et dyr, vistnok en hest (af folketroen opfattet som et lam). Ældst af tilbygningerne er tårnet, der er opf. o. 1400 overvejende af munkesten. Dets krydshvælvede underrum har i væggene mod s. og v. spareblændinger og mod skibet en høj spidsbuearkade. Trappehuset i n. har forneden og foroven fladbuede døre. På tårnets v.side en lille våbenblænding; kamtakgavlene har højblændinger, i ø. vistnok helt ombygget. En romansk kridtstenssøjle er her indsat i en dobbeltåbning forneden i gavlen. Våbenhuset fra første halvdel af 1400t. er af munkesten med kamtakgavl, der har fem højblændinger; over de yderste er der skjoldblændinger. I slutn. af 1400t. fortrængtes det romanske kor af et langhuskor af munkesten og genanvendte kridtkvadre; dets østligste parti var opr. afskilret som sakristi og overdækket af et †tøndehvælv, mens resten af koret sammen med skibet fik tre fag krydshvælv; der indsattes i hele bygn. spidsbuevinduer i fladbuet spejl. Ø.gavlen har ni smalle højblændinger. 1658 fjernedes skillemuren til sakristiet, og dets tøndehvælv erstattedes med et krydshvælv. En glaseret gulvflise og et stykke rudeglas fra kirken er nu i Køge Museum. – Alterbordspanel fra 1663 af Caspar Lubbeke ligesom altertavlen, der er fra 1668, en af amtets rigeste baroktavler med nadverrelief i storfeltet omgivet af evangeliststatuetter samt gennembrudt blomsterværk. Stafferingen er fra 1685, istandsat 1904. Alterkalk 1561 og oblatæske 1716. Sygekalk 1599. Sengotiske stager med bomærkesignatur. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405), sydty. fad o. 1575 med Bebudelsen, anskaffet 1618. Fontelåg af kobber, vistnok fra 1700erne. Korbuekrucifiks på gl. plads, opsat på bjælke tværsover koret, med sidefigurer, alt sikkert skåret af Caspar Lubbeke, frit efter middelald. forbilleder. Prædikestol 1616 fra Brix Snedkers værksted med samtidig himmel. Stolestader overvejende i renæssance fra o. 1600 med døre fra 1648 af Caspar Lubbeke, ligesom herskabsstolen, der er stafferet 1686. To klokker, begge fra 1793 og støbt af D. C. Herbst. Epitafier: 1) Sgpr. Hans Olsen Roskilde, † 1685; 2) opsat 1686 over tre sgpr. Matths Johansøn Vessell, † 1657, Peder Corfidtzøn, † 1661, og Efvert Willumsøn Dichmann, † 1666. Gravsten: 1) Sgpr. Hans Pedersøn Kiuse, † 1619; 2) sgpr. Efvert Willumsøn Dichmann, † 1666. Desuden på kirkegården to stærkt slidte sten med blomsterdek. fra 1700t. Kgd. hegnes til dels af gl. kampestensmure med delvis nedbrudt køreport.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1045–61.

På kgd. ved kirken er maleren Alb. Repholtz’ († 1928) urne nedsat 1939. – En senere anlagt annekskgd. ved Køge-Tåstrup landevej benyttes ikke mere efter sit formål, og der er planlagt en ny kgd.

Ved Karlslunde slog Svend (III) Grade 1153 venderne. Mindesten herom rejst 1925 på »Aktiejorden«, matr. nr. 10ai (jf. AarbKbhAmt. 1935–40. 277–79).

I Karlslunde fandtes i senmiddelalderen en gd. Bjergegård (*1383 Byæryegarth), der i 1370erne tilhørte Anders Pedersen (Panter) til Svanholm, som pantsatte den til hr. Eskild Bosen Falk til Vallø († 1387); denne erhvervede endelig 1383 B. med et bol og et møllested af hr. Anders Mortensen Pop i Hagested. Måske har B. ligget ved nuv. Møllehøj (matr. nr. 22) (jf. AarbKbhAmt. 1935–40. 348).

På Karlslunde mark fandtes af en nedsat komm. af kyndige mænd 1805 et stykke jord, der blev ansat som normaljord, ɔ: den bedste jord at klassificere som takst 24 ved den iværksatte nye matrikulering, der siden trådte i kraft fra 1844. Den pågældende jord fandtes på Niels Nilausens toft (nu Vendalsgård, matr. nr. 16) »omtrent 30 alen sønden for den østre ende af hans gårds stuelænge« med beliggenhed mod s. med et godt fald. – Her fandtes i en dybde af 18 tommer jord med flg. bestanddele: 5/12 mådelig skarp sand og grus, 3/12 ler og fint sand, 4/12 muldjord, alt foruden kalken, som i denne jord ikke optog noget mærkeligt volumen. – Til taksterne 20,16 og 10 udsøgtes også jord på K. mark. Takst 20 fandtes på sognefoged Hansens lod på Lydesløse agre (matr. nr. 7), to agre fra v. og o. 120 alen s.f. engen (Gøsen); jorden bestod her i 15–16 tommers dybde af 11/24 skarp sand med lidt grus, 7/24 muld og 6/24 ler. Takst 16 fandtes ligeledes på sognefoged Hansens lod på Hammer agre (matr. nr. 7) o. 80 alen s.f. højen, hvor jorden bestod 1/2 af skarp sand med noget mere grus end ved takst 20, 1/3 ler og 1/6 muld. Takst 10 udtoges også på sognefoged Hansens lod o. 150 alen n.f. Grushøj.

Litt.: AarbKbhAmt. 1935–40. 268. Chr. Rothe. Beretning om den i Aaret 1844 for Kongeriget indførte nye Jordskyldsætnings Væsen og Historie samt Oversigt af de ældre Matrikuler af 1664 og 1690. 1844. 88, 97 f.

Karlslundegård er opret. af fæstejord under Gjeddesdal i slutn. af 1790erne af forv. Marius Gjøe, der opførte nye bygn. og gav gden sit nuv. navn. Omkr. 1800 overtog sognefoged Peder Hansen gden, som han købte 1801 for 3397 rdl.; han solgte nogle jorder fra, og afstod 1808 selve K. (med 21 1/2 tdr. hartk.) for 18.300 rdl. sølv til godsejer Chr. Rasmussen Carlsen på Gl. Køgegård som dog n.å. videresolgte den for sa. sum til et konsortium (etatsråd Chr. Knudsen, grosserer D. Valker og J. Fr. Hoch; sidstn. udtrådte 1810 af konsortiet). Enkerne efter de to andre ejere, Sara Thomine og Margr. Susanne, f. Klingenberg solgte 1836 gden for 12.000 rdl. til den hidtidige forp., tiende- og landvæsenskommissær, stænderdeputeret, sen. amtsrådsmedlem Chr. Pedersen († 1863). Denne afstod 1857 K. for 65.000 rdl. til klædehandler, sen. tiende- og landvæsenskommissær samt amtsrådsmedlem Edvard Kierkegaard, der ejede gden til sin død 1894. Hans søn propr. Poul Theodor Kierkegaard solgte 1916 for 320.000 kr. til forp., sen propr. Lars Christopher Gersdahl. Han afstod 1933 K. til gross. Hans K. Larsen, hvis enke fru Ebba Becker Larsen nu (1959) ejer den. Gdens ældre bygn. er opf. o. 1798, men brændte på nær den østl. længe 1824.

Litt.: V. Mortensen i AarbKbhAmt. 1935–40. 380–83. DLandbr. I. 1930. 477 f.

I Karlslunde danner bymændene endnu et bylav; dets gl. vedtægter er tabt, men oldermandshornet (fra 1786) og tre stave (fra 1859, 1879, 1913) bevaret (jf. AarbKbhAmt. 1938–39. 369–77).

Skove: Langs kysten lidt nåletræbeplantning.

Fredede oldtidsminder: S.f. byen 2 anselige høje. – Sløjfet: 8 høje, hvoraf de 4 lå i gruppen Firhøje ø.f. byen; i en af disse er fundet et bronzesværd. – Ved gården Sønderholm ved stenalderhavets kyst en boplads fra ertebøllekulturen. Nær Mosede er der undersøgt en gravplads under flad mark fra ældre jernalder med ca. 70 skeletgrave, meget fattig på gravgods, mul. en lille fiskerbygd.

Genforeningssten på skolepladsen i Karlslunde rejst 1927. Befrielsessten.

Der har været to hellige kilder i so. (Schmidt. DH. 116).

På Karlslundegård fødtes 1820 tegneren Vilh. Pedersen.

Litt.: V. Mortensen. Nogle Blade af Carlslunde Skolevæsens Historie 1629–1909. 1909. Sa. i AarbKbh Amt. 1938–39. 265–451.