Lidemark sogn

(L. kom.) omgives af Herfølge, Sædder, Vollerslev, Bjæverskov og Lellinge so. Omtrent midt igennem so. strækker der sig en bakkeryg fra sø. til nv., og på denne ligger so.s højeste punkt (58 m, trig. stat.), men næsten lige så høj er Morelbanke (56 m) i Tågerød skov. Fra denne bakkeryg sænker landet sig jævnt til begge sider til en højde af 35–40 m, og man må formode, at ryggen er en israndslinie afsat af en gletsjer gennem Køge bugt. Moræneleret er den dominerende jordbundstype undt. ved Ødemark, hvor der findes et område med stenfrit ler. Næsten halvdelen af so. er skovdækket (Nørreskov, dele af Lellinge Frihed samt Tågerød skov).

Areal i alt 1950: 1056 ha. Befolkning 7/11 1950: 332 indb. fordelt på 93 husstande. (1801: 294, 1850: 343, 1901: 364, 1930: 376). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 256 levede af landbrug m.v., 42 af håndværk og industri, 8 af handel og omsætning, 1 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv og 28 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lidemark (1319 Lithæmark; u. 1797) m. kirke, præstegd., skole (opf. s.f. byen 1943, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen) m. folkebogsaml. (opret. 1846; 935 bd.), forsamlingshus, vandværk og motorml.; Gummerød (1511 Gwmerødhe; u. 1803); Ødemark (1539 Ødemark; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Druestrup; Kvistskov; Tuemose. – Gårde: Louiseborg; Fuglesangsgd.

L. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Bjæverskov so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lellinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 80. lægd og har sessionssted i Køge.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib med sengotiske tilføjelser: tårn, våbenhus og sakristi. Den romanske bygn. er opf. af rå og kløvede kampesten blandet m. kridtkvadre. På den temmelig flade apsis ses en ujævn sokkel og en ret plump, enkel gesims. Et lavtsiddende rundbuevindue i ø. er helt tilmuret. Koret, hvis taggavl er nedtaget og erstattet af et valmtag, har i n. et af sakristiet dækket vindue, mens skibet i hver langmur har haft to vinduer, hvoraf kun eet i s. skimtes bag våbenhustaget. Af den tilmurede n.dør spores karmene; s.døren er opslugt af den nuv. I det indre har apsis et opr. halvkuppelhvælv, og i sengotisk tid er der i skibet indbygget to fag krydshvælv. Korets hvælv er yngre, vistnok fra 1692. Af tilbygn. synes det sengotiske våbenhus at være den ældste, men af gl. enkeltheder ses kun en svagt fremtrædende trappefrisegesims, mens s.gavlen er ny. Sakristiet ved korets n.side har bloktandgesims og taggavl med trappestiksblændinger. Tårnet er bæltemuret af tegl og kridt med s. 126 samtidigt trappehus i s. Tårnrummet dækkes af et højtsiddende krydshvælv. I mellemstokværket er der talr. indridsede bomærker og årstal, ældst »Jacob kom 1550«. Alle nuv. døre og vinduer er ligesom våbenhusgavlen fra slutn. af 1800t. – Altertavlen, et maleri, opstandelsen, sign. F. Storck 1860, har i rammen rester af en renæssancetavle fra o. 1600. Altersølv fra 1763. Sengotiske, treringede malmstager. Marmorfonten fra o. 1830 var indtil 1911 i Herfølge. Glat tinfad 1780. Prædikestol i senrenæssance o. 1615, vistnok af Engelbert Chastensen. To pengetavler fra 1647 m. bruskbarok udskæring og malede våben for Sivert Beck († 1624) og Lisbeth Bille († 1656). Klokker: 1) 1749, Joh. Barth. Holtzman; 2) 1842, J. C. og H. Gamst. – Gravsten: 1) prægtig renæssancesten m. tre portrætfig. over Hartvig Høcken, † 1595, m. hustru og svigermoder (CAJensen. Gr. nr. 845; 2) sgpr. Lavritz Andersøn, † 1622. I sakristiet indrettedes o. 1650 en begravelse for slægten Godske, sen. nedlagt.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 243–48.

Tågerød (1405 Toghæruth) var formentlig i middelalderen en landsby. 1405 skænkede Roskildebispen Peder Jensen Lodehat († 1416) bl.a. alt sit gods i T., der ydede 3 mk. sølv årl., til Skt. Sigfreds alter i domkirken (J. O. Arhnung. Roskilde domkapitels historie. I. 1937. 287–90). Efter reformationen ejedes T., der nu var en herregd., af Claus Rosengaard († 1570), kannik i Roskilde; hans enke Margrethe Lauridsdatter (Skave) døde først 1593. Deres datter Alhed Rosengaard († efter 1604) bragte gden til sin ægtefælle Hartvig Høcken († 1595), der allr. 1574 havde skrevet sig til T.; de efterlod sig ikke børn, og T. arvedes af jomfru Thale Rosengaard († 1612) (Alhed R.s søskendebarn), der ejede Herlufstrup. Efter hendes død kom T. til Jens Bille til Vrejlevkloster († 1617), der solgte den til rentemester Sivert Beck († 1623) (til hvis enke Elisabeth (Lisbet) Bille, der 1656 døde på T., skødet først udstedtes 1623 af Jens Billes søn Vincents B.). Sønnen rentemester Steen Beck († 1648) arvede gden, som hans enke Ide Lindenov († 1674) 1663 solgte til Hans Mortensen til Spanager; denne skødede 1680 T. til proviantskriver, sen. rådmand i Kbh. Bendix Meese († 1688), der året før sin død for 7900 rdl. videreskødede den med i alt ca. 29 tdr. hartk. (1688: 14 2/3 tdr. hartk. og 69 tdr. land under plov) til gehejmeråd Caspar Schøller til Lellinge, hvis enke Johanne Thune 1720 solgte T. (med hovedgdstakst godt 19 tdr. hartk.) til den sen. dronn. Anna Sophie (Reventlow), som n.å. fik gden indlemmet i grevskabet Vallø; den fulgte derefter dette gods og blev først bortforpagtet. 1740 lod dronn. Sophie Magdalene bygningerne nedbryde. 3 år sen. opførtes bygninger til to bøndergde, der bortfæstedes; den øvr. jord lagdes under Lellingegård, hvis marker i 1780erne deltes; på T.s jorder byggedes Ny Lellingegård.

Litt.: Anders Petersen. Vallø og Omegn. 1877. 198–204.

I Tågerød skov ved skovfogedhuset findes voldstedet efter den gl. herregård Tågerød. Det består af en lav banke, omgivet af gravsænkninger mod s., v. og n., medens der mod ø. har været sø. Adgangen synes at have været fra v. I graven har der sen. været indrettet fire fiskedamme. Der er fundet vingetegl, flisebrokker, kakkelfragmenter fra renæssancen samt 1910 et hjørnefundament af teglsten over en kampestenssyld. Inden for murværket et stenpikket gulv. En brolagt vej kan følges fra voldstedet ind i skoven i retning af Lindemark.

En anden herregård, Lidemarksgård, der skal have ligget midt i byen s.f. kirken, tilhørte o. 1480 væbneren Godske Mogensen (Bielke) († 1508 som Roskildebispens lensmand på Hørbygård), derefter dennes sønner Peder Godske († 1556 som lensmand på Kbh.s slot) og Mogens Godske († 1571), hvis ægtefælle Cathrine Blome fra 1539 havde livsbrev på Hørbygård, hvortil ægteparret i det hele nøje var knyttet. Af Mogens G.s sønner synes Frederik Godske, der døde 1611 som kannik i Roskilde, at have haft del i L., ligesom halvbroderen Godske Mogensen, der skrev sig til L. og døde der 1619, og hvis søn, skibshøvedsmand og kannik i Viborg Mogens Godske († 1631) var sidste mand af slægten, der ejede L.; hans fire ugifte søstre synes at have boet på gden: Anne († 1637), Maren († 1648), Lisbet († 1655) og Karen Godske († 1656); de to sidstn. udstedte 1650 på L. et gavebrev på en gd. til vedligeholdelse af deres begravelse i Lidemark kirke (Hofman. Fund. VIII. 1762. 366f.). L. kom derefter til søstrenes søskendebarn Birte Bille (datter af Mogens Bille til Rynkebygård), der 1657 ønskede at sælge gden. 1664 ejedes L.s »takst« af Henrik Rantzau. Ved opmålingen til Chr. V.s matrikel 1682 lå L.s jorder i fællesskab m. landsbybøndernes, og den omtales som en ejendomsgård med knap 11 tdr. hartk., ejet og beboet af en Jørgen Christensen. Efter hans død 1691 købtes L. af Jens baron Juel, som lagde den under Juellund og bortfæstede den til en bonde. Sen. mageskiftedes L. til Caspar Schøller til Lellinge og kom 1720 med denne s. 127 gd. under Vallø. Den nuv. L. var en arvefæstegd. under Vallø, indtil Carl Fr. Schousbo 1907 købte den til selveje.

Litt.: Anders Pedersen. Vallø og Omegn. 1877. 189–97. DGaarde. 3. Saml. IV. 1918, 1034 f.

I so. har opr. været en torp Bistrup (1596 Bedstrup). 1573 skødede kongen bl.a. en gd. i Bistrup til Peder Bille til Øster Vallø. Endnu 1661, da Corfitz Ulfeldt skødede Lellinge hovedgd. til kongen, omtales bl. det tilh. gods en halvgd. i B. med skov, der tillige svarer af et hus. 1662 omtales Bistrupgd. som et bol med tilh. skov under Lellinge.

Skove: Sognet er rigt på skov. Mod n. ligger Nørreskov (60 ha) og en del af Lellinge Frihed (i alt 277 ha, deraf ca. halvdelen i Lellinge s.). Sydligere følger Tågerød skov (358 ha). Terrænet i skovene er svagt bølget. I Tågerød skov Morelbanke (56 m o.h.). Jordbunden er leret, noget bedre i Tågerød skov end ellers. Her kan findes god muld. Den herskende træart er bøg, men eg, rødgran og ask er alm. I bøgeskoven ses hist og her indblandet smukke, gl. ege, således »Måregen«. I Tågerød skov fandt 1940 et voldsomt angreb sted af bøgenonnen (Dasychira pudibunda), hvorved ca. 80 ha blev fuldstændigt afløvet. Alle skovene tilhører Vallø Stift (Lellinge skovdistrikt).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men ved Ødemark har der været en langdysse og i Tågerød skov 2 høje.

I L. by er 1950 rejst en sten til minde om befrielsen 1945.

Historieskriveren Andr. Nie. Ryge var sgpr. i L.-Bjæverskov 1761–67.